Danmarks Idrætsforbund: Forskelle mellem versioner
→Specialforbund: Antal klubber ændret. |
|||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
== DIFs historie == |
== DIFs historie == |
||
''' |
'''Danmarks Idrætsforbund''' (DIF) stiftedes den [[14. februar]] [[1896]] med baggrund i et ønske om at skabe ordnede forhold for idrætten, ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etableringen af en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder. Organisationen bestod i begyndelsen af et specialforbund ([[Dansk Boldspil-Union]]), 18 idrætsforeninger med samlet medlemstal på 2.200 og var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene ([[Skydesport|skydning]], [[fodbold]], [[kricket]], [[boksning]], [[brydning]], [[rosport]] og [[atletik]]). DIF, som hidtil var forbeholdt arbejdende, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1932/33. Medlemsantallet blev i perioden fra 1937 til 1946 fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 366.138 registrerede medlemmer i 3.798 foreninger og kom i [[1976]] op på 1.177.601 medlemmer. |
||
DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i [[1903]], hvilket steg til 35.100 kr. i [[1938]]. [[Folketinget]] vedtog [[Tipsloven]] i [[1948]], hvilket medfører at DIF får 117.400 kr. i tipstilskud, og med [[Fritidsloven]]s vedtagelse i [[1968]] (afløst af [[Folkeoplysningsloven]] i [[1990]]) og senere lotto-loven får idrætsforeningerne adgang til de [[kommune|kommunale]] kasser. I [[2005]] var DIFs grundstøtte fra [[tipsmidlerne]] steget til godt 264 millioner (27 pct.). Det efterfølgende år blev daværende [[Christian 10.|kronprins Christian]] protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af medlemmer af den kongelige familie. Fra hidtil at have været en organisation for foreninger blev DIF i [[1904]] ændret til at være en organisation for specialforbund. Fælles amatør- og konkurrenceregler havde høj prioritet siden stiftelsen, men disse blev opgivet i [[1925]] og specialforbundene udformede fremover selv reglerne. |
DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i [[1903]], hvilket steg til 35.100 kr. i [[1938]]. [[Folketinget]] vedtog [[Tipsloven]] i [[1948]], hvilket medfører at DIF får 117.400 kr. i tipstilskud, og med [[Fritidsloven]]s vedtagelse i [[1968]] (afløst af [[Folkeoplysningsloven]] i [[1990]]) og senere lotto-loven får idrætsforeningerne adgang til de [[kommune|kommunale]] kasser. I [[2005]] var DIFs grundstøtte fra [[tipsmidlerne]] steget til godt 264 millioner (27 pct.). Det efterfølgende år blev daværende [[Christian 10.|kronprins Christian]] protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af medlemmer af den kongelige familie. Fra hidtil at have været en organisation for foreninger blev DIF i [[1904]] ændret til at være en organisation for specialforbund. Fælles amatør- og konkurrenceregler havde høj prioritet siden stiftelsen, men disse blev opgivet i [[1925]] og specialforbundene udformede fremover selv reglerne. |
||
Versionen fra 1. aug. 2014, 11:44
For alternative betydninger, se DIF (flertydig).
.jpg)
Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark samt ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité – internationalt anvendes navnet National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark. DIF er hovedorganisation for 58 specialforbund i alt 1.632.687 medlemmer fordelt på 640.478 kvinder og 992.209 mænd i 10.666 foreninger (pr. april 2007).[1][2]
DIFs historie
Danmarks Idrætsforbund (DIF) stiftedes den 14. februar 1896 med baggrund i et ønske om at skabe ordnede forhold for idrætten, ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etableringen af en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder. Organisationen bestod i begyndelsen af et specialforbund (Dansk Boldspil-Union), 18 idrætsforeninger med samlet medlemstal på 2.200 og var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene (skydning, fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik). DIF, som hidtil var forbeholdt arbejdende, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1932/33. Medlemsantallet blev i perioden fra 1937 til 1946 fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 366.138 registrerede medlemmer i 3.798 foreninger og kom i 1976 op på 1.177.601 medlemmer.
DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i 1903, hvilket steg til 35.100 kr. i 1938. Folketinget vedtog Tipsloven i 1948, hvilket medfører at DIF får 117.400 kr. i tipstilskud, og med Fritidslovens vedtagelse i 1968 (afløst af Folkeoplysningsloven i 1990) og senere lotto-loven får idrætsforeningerne adgang til de kommunale kasser. I 2005 var DIFs grundstøtte fra tipsmidlerne steget til godt 264 millioner (27 pct.). Det efterfølgende år blev daværende kronprins Christian protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af medlemmer af den kongelige familie. Fra hidtil at have været en organisation for foreninger blev DIF i 1904 ændret til at være en organisation for specialforbund. Fælles amatør- og konkurrenceregler havde høj prioritet siden stiftelsen, men disse blev opgivet i 1925 og specialforbundene udformede fremover selv reglerne.
Danmarks Olympiske Komité (DOK) stiftedes i 1905 med det formål at varetage den danske deltagelse i de olympiske lege som en selvstændig komité. I 1993 blev Danmarks Olympiske Komité en integreret del af Dansk Idræts-Forbund, som tog navneforandring til Danmarks Idræts-Forbund. Kai Holm havde i den forbindelse været formand for DIF siden 1983 og næstformand for DOK i perioden 1983-1992 og fortsatte efterfølgende som formand den sammenlagte organisation. I 1997 udviklede posten som formand sig fra at være en ulønnet bibeskæftigelse ved siden af det civile arbejde til et fuldtidsjob med løn.
DIF stiftede i 1959 Idrættens Forskningsråd og i samarbejde med DDGU og DDSG&I (i 1992 fusioneret til Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger – DGI) dannes Idrættens Fællesråd i 1967. Idrætten kommer over i Kulturministeriet i 1976. Team Danmark etableres i 1984 for at varetage den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark. Endvidere dannede DIF (i samarbejde med Flight Centre Denmark) sit eget rejsebureau, Idrættens Rejsebureau, den 1. marts 2005 med det formål at tilbyde foreninger og specialforbund flere og bedre tilbud på individuelle rejser. Denne opgave blev tidligere varetaget af TQ3.[3]
DIFs første formand, Viktor Hansen, stiftede, inden sin tid hos DIF, i 1884 Danmarks første idrætsblad Tidsskrift for Sport og var dets hovedredaktør indtil 1892. DIF's eget officielle organ, Idrætsliv, blev dog første grundlagt i 1951, som en fortsættelse af Officielle meddelelser – første gang udkommet i 1922. Med et oplag på 17.500 eksemplarer udgiver DIF i dag Idrætsliv fire gange årligt til alle dets idrætsforeninger, specialforbund, beslutningstagere i stat, amter og kommuner mm. og har fokus på idrættens vilkår og kultur.
Organisationen optog i begyndelsen ethvert dansk amatørforbund, hvis formål blev skønnet som værende fremmende for dansk idræt uden at det påvirkede de eksisterende forbunds interesser, samt foreninger, såfremt der ikke fandtes et forbund for den pågældende idrætsgren. Således blev Københavns Golfklub medlem af DIF, da Dansk Golf Union (DGU) ikke blev grundlagt før 1931.[4] I dag optages kun forbund, som i første omgang bliver optaget som associeret DIF-forbund under en række vilkår, før man opnår status som et specialforbund og anerkendes som en idræt af DIF.[2] Som fuldgyldigt medlem opnår man mere i tilskud udregnet efter den såkaldte fordelingsnøgle på baggrund af en række nøgletal, hvor DIF dog stiller som betingelse at det pågældende forbund vedtager en breddepolitik, og man får stemmeret ved bl.a. valg af ny formand for DIF.
10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger havde planer om en fusion af de to forbund,[5] men 4. oktober samme år måtte planerne opgives på grund af modstand hos nogle af DIFs specialforbund.[6]
Uddannelse
Under DIF kan man erhverve sig Diplomtræneruddannelsen. Uddannelsen er en teoretisk elitetræner uddannelse, der udbydes med med praksisdelen inden for specialforbundene. Uddannelsen svarer til niveau III i idrættens europæiske uddannelsessystem. Det betyder, at man efter endt uddannelse kan søge trænerjob på højt niveau både i Danmark og ude i Europa.
DIF's formænd
Foto: Lars Schmidt
DIF's tretten formænd siden stiftelsen, hvoraf Kai Holm med sine 24 år på posten er den hidtil længstsiddende:
|
|
|
Specialforbund
Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for nedenstående specialforbund:[7]
Ekstern kilde/henvisning
Referencer
- ^ DIF's medlemmer dif.dk, hentet den 22. juli 2007.
- ^ a b DPF er nu et fuldgyldigt medlem af DIF petangue.dk, hentet den 22. juli 2007.
- ^ DIF danner eget rejsebureau dif.dk, den 24. februar 2005.
- ^ Dansk Idræts-Forbund Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, 1915-1930.
- ^ "Kæmpefusion i dansk idræt", jp.dk, 10. juni 2008
- ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
- ^ Danmarks Idræts-Forbund: Medlemstal (2010)
- ^ DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Danmarks Idræts-Forbund, 2007.