Fristad: Forskelle mellem versioner
| |
Slesvig-Holsten |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
En speciel stilling indtog [[Fristaden Danzig]] (tysk: ''Freie Stadt Danzig''), idet byen fra [[1920]] til [[1939]] var under [[Folkeforbundet]]s overhøjhed.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
En speciel stilling indtog [[Fristaden Danzig]] (tysk: ''Freie Stadt Danzig''), idet byen fra [[1920]] til [[1939]] var under [[Folkeforbundet]]s overhøjhed.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
||
Fristaden Lübeck blev [[1937]] integreret i den preussiske provins [[ |
Fristaden Lübeck blev [[1937]] integreret i den preussiske provins [[Slesvig-Holsten]].{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
||
Efter [[2. verdenskrig]] er der ingen byer, der har status af fristad.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
Efter [[2. verdenskrig]] er der ingen byer, der har status af fristad.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} |
||
Versionen fra 30. nov. 2015, 23:39
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed[1], det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.[kilde mangler]
Middelalder
Oprindelig betegnede udtrykket "fristad" de byer, der i det 13. og 14. århundrede frigjorde sig fra (ærke)biskoppens overherredømme. Disse byer havde alle rettigheder til selv at føre udenrigs- og toldpolitik, skattepolitik og forsvarspolitik. Sådanne byer var eksempelvis Köln, Soest, Mainz (til 1462), Augsburg, Worms, Speyer, Straßburg og Basel.[kilde mangler]
Modsat var i Det tysk-romerske Rige de "frie rigsstæder" (tysk: Freie Reichsstadt, pl: Reichsstädten) betegnelsen for byer, der var pligtige at betale skatter og efterkomme befalinger fra kejseren.[kilde mangler]
Ved betegnelsen "kongelige fristæder" (tysk: Königliche Freistadt betegnedes i Ungarn byer med ret til selvstyre, fra 1405 byer med ret til deltagelse i Rigsdagen (tysk: Reichstag). Sådanne byer var eksempelvis Eisenstadt, Rust (Burgenland) (nu i Østrig) og Sopron (tysk: Ödenburg (nu i Ungarn)).
19. århundrede
Flere af disse middelalderlige stadsrepublikker bevarede deres selvstændige stilling efter oprettelsen af Det tyske forbund i 1815, herunder Augsburg og Nürnberg, der dog allerede 1805 hhv. 1806 blev annekteret af Kongeriget Bayern. De frie Hansestæder, Hamburg, Lübeck og Bremen blev i 1810 af Napoleon 1. af Frankrig integrerede i Rhinforbundet for derved at styrke Kontinentalspærringen, men blev alle anerkendt som frie stæder ved Wienerkongressen. Med denne stilling indgik de den 8. Juni 1815 i Det tyske Forbund (tysk: Deutscher Bund).
Ligeledes blev Krakow ved Wienerkongressen anerkendt som Fristaden Kraków, men efter den polske opstand i 1846 indlemmet i den østrigske provins Galicien. Fristaden Frankfurt (tysk: Freie Stadt Frankfurt) kom under Den preussisk-østrigske krig i 1866 under Preußen, mens Hamburg, Bremen og Lübeck blev medlemmer af Det nordtyske forbund (tysk: Norddeutscher Bund), 1871 i Det tyske Rige (tysk: Deutsches Reich).[kilde mangler]
20. århundrede
En speciel stilling indtog Fristaden Danzig (tysk: Freie Stadt Danzig), idet byen fra 1920 til 1939 var under Folkeforbundets overhøjhed.[kilde mangler]
Fristaden Lübeck blev 1937 integreret i den preussiske provins Slesvig-Holsten.[kilde mangler]
Efter 2. verdenskrig er der ingen byer, der har status af fristad.[kilde mangler]
Fristaden Christiania
"Fristaden Christiania" er betegnelsen for et område i København,[2] den forhenværende Bådsmandsstræde Kaserne,[3] der 1970 blev overtaget af ungdomsoprørere, som her indrettede sig efter deres egne tanker. "Fristaden"s stilling er retsligt og politisk omstridt,[kilde mangler] der har været en omfattende kriminalitet med tilknytning til stedet,[3] men der har ikke været politisk tilslutning til at bringe en ende på de ulovlige tilstande.[kilde mangler]
Eksterne henvisninger
- Jyske Samlinger, Ny række 18: Steen Bo Frandsen: En nordeuropæisk handelsrepublik i 1800-tallet (Hamborg)
Referencer
- ^ Ordbog over Det danske Sprog
- ^ http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 23. december 2013.
- ^ a b http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 23. december 2013.