Odder (dyr): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Små sproglige justeringer.
udvidet artikel oversat delvis fra wikipedia de
Linje 28: Linje 28:
}}
}}
{{harflertydig|Odder}}
{{harflertydig|Odder}}
'''Odderen''' (''Lutra lutra'') er et delvist vandlevende [[rovdyr]] i [[Mårfamilien]] (er i familie med mår, mink og grævling), og regnes for at være en af de bedste svømmende landrovdyr. Den forekommer næsten i hele Europa. En klar betegnelse for denne art er den euroasiatiske odder. Den adskiller sig fra den [[Nordamerikanske odder|nordamerikanske]] (''Lontra canadensis'') ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne, og en længere hale. I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet.
'''Odderen''' (''Lutra lutra'') er et delvist vandlevende [[rovdyr]] i [[Mårfamilien]].


== Kendetegn ==
Den europæiske odder adskiller sig fra den [[Nordamerikanske odder|nordamerikanske]] (''Lontra canadensis'') ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne, og en længere hale. Odderen er normalt 57 til 95 centimeter lang uden halen. Kropsvægten er 7-17 kilo, men der kendes til en odder, som vejede over 24 kilo.<ref>Wood, Gerald L. (1983) ''The Guinness Book of Animal Facts and Feats''. Sterling Pub Co Inc., ISBN 978-0-85112-235-9</ref>
Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den i tværsnit runde og muskuløse hale fungerer som styre og stabiliseringsorgan. Skulderhøjden er fra ca. 25 til 30 centimeter. En han odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den kan blive omkring 1,2 meter lang, hvis man regner halen med. Hunnerne vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og valseformet, benene er korte, hovedet er rundt stumpnæset, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med [[svømmehud]]. Pelsen er mørkebrun. Efterhånden farver strube og forhals sig mere hvid.


Odderens [[pels]] har på grund af dens [[hår]]s udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som ved et [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små, ind i hinanden gribende kiler. Der opstår et ekstraordinært tykt pelsvæv, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderens [[hud]] sig tør og kroppen sig varm, selv om de i forskel til [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e eller [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens hårveksel foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.
Odderen var i løbet af [[1900-tallet]] tæt på at blive udryddet i [[Danmark]]. Trods en [[naturfredning|fredning]] i [[1967]] fandtes den i [[1980'erne]] kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark.<ref name="info">[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67973/vildtinformation2013_WEB.pdf vildtinformation2013_WEB.pdf]</ref> En lang række miljømæssige tiltag, især[[naturgenopretning]]er af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele [[Jylland]].<ref name="info"/><ref>Bjarne Søgaard et al. (16. august 2012) [http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/odderen-i-fortsat-fremgang-i-danmark/ Odderen i fortsat fremgang i Danmark]</ref> Odderen er desuden siden [[2007]] fundet på [[Fyn]].<ref>7. august 2012: [http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/OdderenHarIndtagetHeleDanmark.htm Odderen har nu indtaget hele Danmark - Naturstyrelsen]</ref> Ved undersøgelser i [[1995]], [[1996]], [[2000]] og 2007 blev der også fundet klare beviser for tilstedeværelsen af odder på [[Vestsjælland]] og [[Nordvestsjælland]].<ref>21. september 2007: [http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=16675&NewsID=259 Sjælland - nu med odder | Danmarks Naturfredningsforening]</ref><ref>Morten Elmeros et al. (21. september 2007) [http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/dmunyt/2007/15/odder/ Odderen lever stadig på Sjælland]</ref>
== Udbredelse ==
Man finder odderen i næsten hele [[Europa]], men ikke i [[Island]], [[Færøerne]] og på [[Middelhavet]]s [[ø]]er. I [[Asien]] er den udbredt mod nord til den [[nordlige polarcirkel]]. Men den undgår de centralasiatiske stepper og ørkner. Den forekommer også i [[Japan]] og til [Sundaøerne[]] og i [[Marokko]] og [[Algeriet]]. I bjergområderne forekommer den indtil en højde af 2500 meter. Indenfor dens udbredelsesområder er den dog truet i mange regioner. I [[Centraleuropa|Mellemeuropa]] findes den endnu i større bestande i [[Tjekkiet]], i det østlige [[Tyskland]] og i [[Bayerischer Wald]] såvel i et mindre antal i Østrig.


Indenfor disse store udbredelsesområder bliver der beskrevet indtil 13 underarter. Den præcise [[taksonomi]]ske udformning er endnu ikke endelig opklaret. Der findes mindst 9 forskellige odderarter i verden. Blandt andet den lille dværgodder i Asien og den store havodder i Nordamerika.
== Se også ==

Odderen var i løbet af [[1900-tallet]] tæt på at blive udryddet i [[Danmark]]. Trods en [[naturfredning|fredning]] i [[1967]] fandtes den i [[1980'erne]] kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark.<ref name="info">[http://naturstyrelsen.dk/media/nst/67973/vildtinformation2013_WEB.pdf vildtinformation2013_WEB.pdf]</ref> En lang række miljømæssige tiltag, især[[naturgenopretning]]er af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele [[Jylland]].<ref name="info"/><ref>Bjarne Søgaard et al. (16. august 2012) [http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/odderen-i-fortsat-fremgang-i-danmark/ Odderen i fortsat fremgang i Danmark]</ref> Odderen er desuden siden [[2007]] fundet på [[Fyn]].<ref>7. august 2012: [http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2012/OdderenHarIndtagetHeleDanmark.htm Odderen har nu indtaget hele Danmark - Naturstyrelsen]</ref> Ved undersøgelser i [[1995]], [[1996]], [[2000]] og 2007 blev der også fundet klare beviser for tilstedeværelsen af odder på [[Vestsjælland]] og [[Nordvestsjælland]].<ref>21. september 2007: [http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=16675&NewsID=259 Sjælland - nu med odder | Danmarks Naturfredningsforening]</ref><ref>Morten Elmeros et al. (21. september 2007) [http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/dmunyt/2007/15/odder/ Odderen lever stadig på Sjælland]</ref> I dag er odderen igen i fremgang. Der er måske mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, de fleste i Jylland.

== Levesteder ==
Dens foretrukne levesteder er lavvandede floder og åer med tilvoksede bredder og oversvømmede områder. Tilbagegangen af sådanne områder og jagt har ført til, at den nogle steder forsvandt eller blev meget sjælden. Den kan leve i alle arter af ferskvandområder, så længe vandet er klart og fiskerigt og ar der er muligheder for at gemme sig langs bredden. Odderen er overvejende tilknyttet vand med fisk. I Danmark drejer det sig mest om moser, søer og vandløb, men også i mindre grad langs saltvandskyster. Der findes ikke en fælles livsstil for oddere: De tilpasser sig efter omgivelserne, som f. eks. landskab og hvor uforstyrret området er, for at have den bedste mulighed for at overleve.
== Adfærd ==
Den forråder sin tilstedeværelse ved at have camouflerede udgange og udtrådte odderstier med odderopkast, markeringssekret og bytterester. På den mudrede jord eller i sne kan man se dens fodspor og slæbesporet fra halen. Begge køn er stærkt territoriehævdende over for dyr af samme køn. De gennemsnitlige territorier er for hunner 2-4 km² vand og 1 til 3 kilometer vandløb, hannernes er betydeligt større. De kan være aktive både nat og dag. De hviler sig på land og er aktive i vandet. De er gode svømmere og dykkere, og kan holde sig under vand i otte minutter, hvis de ikke forstyrres. Når de svømmer rager kun hoved og hals op over vandet, mens resten af kroppen bliver under vandet.

Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.

De to køn mødes kun i forbindelse med parringen. Hannen deltager altså ikke yderligere i familielivet. Begge køn har dog et noget større område, hvori de sammen færdes når hunnen ikke har unger. Hunnen er kønsmoden omkring 2 års alderen. Løbetiden er 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Parringen foregår derfor over det meste af året på land, og odderen kan dermed have unger på alle årstider, dog overvejende i sommerperioden. Drægtigheden er 61 dage. Ungerne fødes i en hule eller i en forladt rævegrav i et roligt område. Normalt er der 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes lysegrå og blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage, og dietiden varer omkring 55 dage, men de er først uafhængige af moderen efter 12 måneder. Den lange fravænningstid er sandsynligvis årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.

Odderen lever overvejende af af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som [[aborre]], [[ål]], [[skalle]], [[karpe]], [[laks]], [[ørred]], [[hundestejle]] og [[ålekvabbe]], men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.
== Eksterne henvisninger og kilder ==
{{Commonscat|Lutra lutra}}
{{Commonscat|Lutra lutra}}
* [https://www.naturhistoriskmuseum.dk/Viden/Naturlex/Pattedyr/Odder www.naturhistoriskmuseum.dk]
* [http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Zoologi/Rovdyr/oddere www.denstoredanske.dk]


== Kilder ==
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Reflist}}
* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=66811&tree=0.1 Taxonomicon – Lutra lutra]
* [http://taxonomicon.taxonomy.nl/TaxonTree.aspx?id=66811&tree=0.1 Taxonomicon – Lutra lutra]

Versionen fra 7. feb. 2018, 20:30

Odder
Europæisk odder
Europæisk odder
Bevaringsstatus

Næsten truet  (IUCN 3.1)

Sårbar (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Mustelidae
(Mårfamilien)
Underfamilie Lutrinae (Oddere)
Slægt Lutra
Art L. lutra
Videnskabeligt artsnavn
Lutra lutra
Linnaeus, 1758
Kort
Udbredelse
Udbredelse
Underarter
  • Lutra lutra angustifrons
  • Lutra lutra hainana
  • Lutra lutra lutra
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Odder. (Se også artikler, som begynder med Odder)

Odderen (Lutra lutra) er et delvist vandlevende rovdyr i Mårfamilien (er i familie med mår, mink og grævling), og regnes for at være en af de bedste svømmende landrovdyr. Den forekommer næsten i hele Europa. En klar betegnelse for denne art er den euroasiatiske odder. Den adskiller sig fra den nordamerikanske (Lontra canadensis) ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne, og en længere hale. I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet.

Kendetegn

Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den i tværsnit runde og muskuløse hale fungerer som styre og stabiliseringsorgan. Skulderhøjden er fra ca. 25 til 30 centimeter. En han odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den kan blive omkring 1,2 meter lang, hvis man regner halen med. Hunnerne vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og valseformet, benene er korte, hovedet er rundt stumpnæset, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med svømmehud. Pelsen er mørkebrun. Efterhånden farver strube og forhals sig mere hvid.

Odderens pels har på grund af dens hårs udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld isolering mod kulde og fugt: hårene er, som ved et lynlås, forbundet med mikroskopiske små, ind i hinanden gribende kiler. Der opstår et ekstraordinært tykt pelsvæv, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser vand. På grund af dette forbliver odderens hud sig tør og kroppen sig varm, selv om de i forskel til delfiner, hvaler, isbjørne eller sæler ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens hårveksel foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.

Udbredelse

Man finder odderen i næsten hele Europa, men ikke i Island, Færøerne og på Middelhavets øer. I Asien er den udbredt mod nord til den nordlige polarcirkel. Men den undgår de centralasiatiske stepper og ørkner. Den forekommer også i Japan og til [Sundaøerne[]] og i Marokko og Algeriet. I bjergområderne forekommer den indtil en højde af 2500 meter. Indenfor dens udbredelsesområder er den dog truet i mange regioner. I Mellemeuropa findes den endnu i større bestande i Tjekkiet, i det østlige Tyskland og i Bayerischer Wald såvel i et mindre antal i Østrig.

Indenfor disse store udbredelsesområder bliver der beskrevet indtil 13 underarter. Den præcise taksonomiske udformning er endnu ikke endelig opklaret. Der findes mindst 9 forskellige odderarter i verden. Blandt andet den lille dværgodder i Asien og den store havodder i Nordamerika.

Odderen var i løbet af 1900-tallet tæt på at blive udryddet i Danmark. Trods en fredning i 1967 fandtes den i 1980'erne kun i Nordvestjylland og blev betragtet som det mest truede pattedyr i Danmark.[1] En lang række miljømæssige tiltag, isærnaturgenopretninger af odderens levesteder, hjalp bestanden, så den nu er udbredt over hele Jylland.[1][2] Odderen er desuden siden 2007 fundet på Fyn.[3] Ved undersøgelser i 1995, 1996, 2000 og 2007 blev der også fundet klare beviser for tilstedeværelsen af odder på Vestsjælland og Nordvestsjælland.[4][5] I dag er odderen igen i fremgang. Der er måske mellem 500 og 1000 oddere i Danmark, de fleste i Jylland.

Levesteder

Dens foretrukne levesteder er lavvandede floder og åer med tilvoksede bredder og oversvømmede områder. Tilbagegangen af sådanne områder og jagt har ført til, at den nogle steder forsvandt eller blev meget sjælden. Den kan leve i alle arter af ferskvandområder, så længe vandet er klart og fiskerigt og ar der er muligheder for at gemme sig langs bredden. Odderen er overvejende tilknyttet vand med fisk. I Danmark drejer det sig mest om moser, søer og vandløb, men også i mindre grad langs saltvandskyster. Der findes ikke en fælles livsstil for oddere: De tilpasser sig efter omgivelserne, som f. eks. landskab og hvor uforstyrret området er, for at have den bedste mulighed for at overleve.

Adfærd

Den forråder sin tilstedeværelse ved at have camouflerede udgange og udtrådte odderstier med odderopkast, markeringssekret og bytterester. På den mudrede jord eller i sne kan man se dens fodspor og slæbesporet fra halen. Begge køn er stærkt territoriehævdende over for dyr af samme køn. De gennemsnitlige territorier er for hunner 2-4 km² vand og 1 til 3 kilometer vandløb, hannernes er betydeligt større. De kan være aktive både nat og dag. De hviler sig på land og er aktive i vandet. De er gode svømmere og dykkere, og kan holde sig under vand i otte minutter, hvis de ikke forstyrres. Når de svømmer rager kun hoved og hals op over vandet, mens resten af kroppen bliver under vandet.

Odderen graver sin hule tæt ved vandet. Indgangen ligger ca. 50 centimeter under vandoverfladen; hulen befinder sig over højvandsgrænsen og er derfor altid tør. En luftskakt forbinder den med omverdenen.

De to køn mødes kun i forbindelse med parringen. Hannen deltager altså ikke yderligere i familielivet. Begge køn har dog et noget større område, hvori de sammen færdes når hunnen ikke har unger. Hunnen er kønsmoden omkring 2 års alderen. Løbetiden er 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Parringen foregår derfor over det meste af året på land, og odderen kan dermed have unger på alle årstider, dog overvejende i sommerperioden. Drægtigheden er 61 dage. Ungerne fødes i en hule eller i en forladt rævegrav i et roligt område. Normalt er der 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes lysegrå og blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage, og dietiden varer omkring 55 dage, men de er først uafhængige af moderen efter 12 måneder. Den lange fravænningstid er sandsynligvis årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.

Odderen lever overvejende af af fisk med en længde på 10-15 centimeter, som aborre, ål, skalle, karpe, laks, ørred, hundestejle og ålekvabbe, men også af mindre pattedyr, fugle, frøer, vandinsekter og krebsdyr. De mindre fisk æder den liggende i vandet, mens større fisk tages med på land.

Eksterne henvisninger og kilder

Referencer