Spring til indhold

Tupac Shakur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tupac Shakur
Shakur i 1995
Information
Pseudonym
  • 2Pac
  • Pac
  • Makaveli
  • MC New York
FødtParish Lesane Crooks
16. juni 1971
New York City, USA
Død13. september 1996 (25 år)
Las Vegas, Nevada, USA
DødsmådeDrab
DødsårsagSkudsår
GravstedKremeret; aske givet til familie og venner[1]
StatsborgerUSA Amerikansk
BopælWoodland Hills, Los Angeles (1995-1996)[2][3]
ÆgtefællerKeisha Morris (1995-1996)[4]
SprogEngelsk
Genre
Beskæftigelse
  • Rapper, sangskriver, skuespiller, aktivist, digter
Medlem af
Aktive år1989–1996
Pladeselskab
Associeret med
Instrumenter
Vokal
Signatur
Eksterne henvisninger
www.2pac.com

Tupac Amaru Shakur (født: Parish Lesane Crooks; 16. juni 1971 – 13. september 1996), også kendt under kunstnernavnene 2Pac og Makaveli, var en amerikansk rapper og skuespiller. Han var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige musikere og en fremtrædende politisk aktivist for den sorte befolkning i USA.[5] Han er blandt de bedst sælgende musikere nogensinde med over 75 millioner solgte album på verdensplan.[6] En del af Shakurs musik omhandlede social uretfærdighed, politiske spørgsmål og marginaliseringen af afroamerikanere,[7][8] men han var samtidig tæt forbundet med gangsta rap og voldelige tekster.

Han blev født i New York City af forældre, der var medlemmer af De Sorte Pantere. Han blev opdraget af sin mor, Afeni Shakur, og flyttede i 1988 til San Francisco Bay Area. Han begyndte sin karriere som roadie og danser for den alternative hiphop gruppe Digital Underground.[9][10][11]

Hans debutalbum, 2Pacalypse Now (1991), etablerede ham som en central skikkelse inden for vestkystens hiphop på grund af hans politiske raptekster.[12][13] Shakur opnåede yderligere kritisk og kommerciel succes med de efterfølgende album Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. (1993) og Me Against the World (1995).[14][15] Hans fjerde album All Eyez on Me (1996) debuterede som nummer et på både den amerikanske Billboard 200 og den amerikanske top R&B/Hip-Hop Albums-hitliste og solgte 566.000 eksemplarer i den første uge.[16][17] Albummet var desuden det første dobbeltalbum inden for hiphop[18] og indeholdte to Billboard Hot 100-singler, "California Love" og "How Do U Want It". Ved siden af sin solokarriere dannede han gruppen Thug Life og samarbejdede med kunstnere som Snoop Dogg, Dr. Dre og Outlawz. Som skuespiller medvirkede han i filmene Juice (1992), Poetic Justice (1993), Above the Rim (1994), Bullet (1996), Gridlock'd og Gang Related (begge fra 1997).

I november 1994 blev han skudt fem gange i lobbyen på et pladestudie i New York og oplevede efterfølgende en række juridiske problemer, herunder fængsling. Han afsonede otte måneders fængsel efter at være blevet dømt for seksuelt misbrug, men blev løsladt mod kaution, mens hans anke verserede, i 1995.[19] Efter løsladelsen skrev han kontrakt med Suge Knights pladeselskab Death Row Records og blev involveret i rivaliseringen mellem hiphopmiljøerne på USA's øst- og vestkyst,[20] herunder en højt profileret fejde med sin tidligere ven The Notorious B.I.G. Den 7. september 1996 blev Shakur dræbt af en ukendt gerningsmand under en skudepisode i Paradise i Nevada; han døde seks dage senere. Der opstod rygter om, at The Notorious B.I.G. var involveret; han blev selv dræbt i en anden skudepisode seks måneder senere i marts 1997 under et besøg i Los Angeles.[21]

I 2002 blev Shakur optaget i Hip-Hop Hall of Fame.[22] I 2017 blev han optaget i Rock and Roll Hall of Fame.[23] Rolling Stone placerede Shakur blandt de 100 største kunstnere gennem tiderne.[24] I 2023 blev han posthumt tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame.[25] Hans indflydelse på musik, aktivisme, sangskrivning og andre kulturelle områder har været genstand for akademiske studier.[26][27]

Shakurs død medvirkede til hans øgede popularitet, og efterfølgende er der blevet udsendt flere albummer med tidligere optagede numre, senest Pac's Life fra 2006.

Den 29. september 2023, 27 år efter drabet, blev Duane "Keffe D" Davis anholdt og sigtet for drabet. Retssagen for drabet på Tupac begyndte den 10. august 2026.[28] Duane Davis blev den 1. september 2026 dømt skyldig i orkestrering af drabet på Tupac Amaru Sakhur, der i 30 år havde været en kold sag.[29]

Opvækst

[redigér | rediger kildetekst]
East Harlem-kvarteret i New York City, hvor Shakur blev født.

Tupac Amaru Shakur blev født i East Harlem, en del af Manhattan i New York City.[30] Han blev opkaldt efter Túpac Amaru II,[31] en peruviansk revolutionær, der førte et indfødt oprør mod Spanien som efterfølgende blev henrettet.[32]

Hans mor Afeni Shakur og hans far Billy Garland var aktive medlemmer af De Sorte Pantere i New York City i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne; han blev født blot en måned efter sin mors frifindelse på mere end 150 anklager om "Sammensværgelse mod den amerikanske regering og New Yorks seværdigheder" i New Yorks 21 retssag mod De Sorte Pantere.[33]

Selvom det ikke er bekræftet af hans familie, er der flere angivne kilder (herunder den officielle ligsynsmand rapport) hvor der står han blev døbt Lesane Parish Crooks.[34] Dette navn blev angiveligt skrevet på fødselsattesten, fordi hans mor frygtede, at hendes fjender skulle gøre hendes søn fortræd og forsøgte at skjule hans sande identitet med et andet efternavn. Hun ændrede det senere, efter hendes separation fra Garland og ægteskabet med Mutulu Shakur.[35]

Shakur familien var omgivet af problemer og fængselsstraffe fra en tidlig alder. Hans gudfar, Elmer "Geronimo" Pratt, en højtstående mand i De Sorte Pantere, blev dømt for at myrde en lærer i 1968 under et røveri, selvom hans straf senere blev ændret. Hans stedfar, Mutulu, tilbragte fire år på FBIs liste over de ti mest eftersøgte, en liste han kom på i 1982. Mutulu var eftersøgt for at have hjulpet sin søster Assata Shakur (også kendt som Joanne Chesimard) med at flygte fra et fængsel i New Jersey, hvor hun afsonede en dom for at have dræbt en politibetjent i 1973. Mutulu blev fanget i 1986 og fængslet for et røveri mod en Brinks pansrede lastbil, hvor to politifolk og en vagt blev dræbt.[36] Shakur har også en halvsøster, Sekyiwa og en ældre stedbror, Mopreme "Komani" Shakur, som også har optrådt på mange af hans sange.[37]

I en alder af tolv, blev han optaget i Harlems 127. Street Repertory Ensemble og blev castet som den unge Travis Younger til teaterstykket A Raisin in the Sun, som blev spillet på Apollo Teateret. I 1986 flyttede familien til Baltimore i Maryland.[38] Efter at have afsluttet sit andet år på Paul Laurence Dunbar High School, begyndte han på Baltimore School for the Arts, hvor han studerede skuespil, poesi, jazz og ballet. Han optrådte også med Shakespeare-skuespil, og spillede rollen som Musekongen i Nøddeknækkeren.[36] Shakur, ledsaget af en af hans venner, Dana "Mus" Smith, som hans beatbox, vandt de fleste af de mange rap-konkurrencer, han deltog i og blev anset for at være den bedste rapper på skolen.[39] Han blev husket som en af de mest populære på skolen på grund af hans sans for humor, overlegne rap kvalifikationer og evnen til at være sammen med alle menneskemængder.[40]

Han udviklede et nært venskab med den unge Jada Pinkett (senere Jada Pinkett Smith), som varede indtil hans død. I dokumentarfilmen Tupac: Resurrection, udtaler Shakur: "Jada er mit hjerte, hun vil være min ven i hele mit liv,." Og Pinkett kalder ham "en af mine bedste venner. Han var som en bror. Det var udover venskab for os. Den type forhold vi havde, får du kun én gang i livet." Shakur skrev også digte til Pinkett, et med titlen "Jada" som han skrev i sin bog The Rose That Grew From Concrete og et andet kaldet "The Tears in Cupid's Eyes". I løbet af sin tid på kunstskolen, begyndte han at date lederens datter for Baltimores Kommunistiske Parti.[41]

I sommeren 1988 flyttede han og hans familie til Marin City i Californien, som på daværende tidspunkt var en by med socialt boligbyggeri. Byen ligger 8 kilometer nord fra San Francisco,[38] hvor han begyndte på Tamalpais High School i nærheden af Mill Valley.[42] Han begyndte i Leila Steinbergs poesi-klasse i 1989.[43] Det samme år, arrangerede Steinberg en koncert med den tidligere gruppe Strictly Dope, koncerten førte ham til at blive underskrevet med Atron Gregory, som satte ham i forbindelse med Digital Underground, hvor han blev roadie og danser i 1990.[9][10][11]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hans professionelle musikkarriere begyndte i 89, da han debuterede sine rap som støtte-vokal i Digital Undergrounds "Same Song" fra soundtracket til filmen Nothing but Trouble (1991). Sangen blev senere udgivet som den ledende sang, da den udkom på en EP'en This is an EP Release. Han medvirkede også i den medfølgende musikvideo. Efter hans rap, medvirkede han på et Digital Underground album, Sons of the P. I november 1991 udgav han sit debutalbum 2Pacalypse Now.

2Pacalypse Now toppede ikke så godt på hitlisterne som hans fremtidige album. Hans andet album, Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. blev udgivet i 1993. Albummet klarede sig markant bedre end det forrige, det debuterede som nummer 24 på Billboard 200. Men den reelle kommercielle succes kom i 1995, da han udgav sit tredje album med titlen Me Against the World, som debuterede på toppen af Billboard 200 og solgte to millioner eksemplarer. Hans efterfølgende album, All Eyez on Me, er til dato den hans mest solgte. Albummet debuterede som nummer #1 og har solgt over 12 millioner eksemplarer indtil nu og anses som blandt de bedste rapalbum nogensinde. Resten af hans albummer er alle efterfølgende blevet udgivet efter hans død. Fire af disse albummer er blevet certificeret multi-platin og tre af dem toppede Billboard 200, mens alle disse toppede den amerikanske R&B Charts. Hans Greatest Hits fra 1998 har solgt over 10 millioner eksemplarer i USA og er af RIAA blevet certificeret Diamond.

Thug Life

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af 1993 dannede han rapgruppen Thug Life med en række af sine venner, herunder Big Syke, Macadoshis, hans stedbror Mopreme Shakur, og Rated R. Gruppen udgav deres eneste album Thug Life: Volume 1 den 26. september 1994, som solgte guld. Albummet indeholdt singlen "Pour Out a Little Liquor" produceret af Johnny "J", der efterfølgende producerede en stor del af All Eyez on Me og mange andre af hans albummer senere.[44]

Death Row Records

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at være blevet løsladt fra fængslet Clinton Correctional Facility i oktober 1995, begyndte han straks at lave ny musik. Han startede en ny gruppe op sammen med Yaki Kadafi kaldet Outlaw Immortalz. Shakur begyndte at indspille sit første album med Death Row Records og udgav singlen "California Love" kort efter. Den 13. februar 1996 udkom hans fjerde soloalbum, All Eyez on Me. Albummet solgte 566.000 eksemplarer i den første uge og havde ved udgangen af 1996 solgt over 6 millioner eksemplarer. Dette dobbeltalbum var det første og andet i hans tre-album kontrakt med Death Row Records. Albummet var en generel afvigelse fra den indadvendte genstand Me Against the World, der var en mere orienteret "thug" (bølle) og gangster mentalitet på det nye album.

Shakur fortsatte med at indspille musik på trods af stigende problemer hos pladeselskabet. Dr. Dre valgte at forlade selskabet, og dannede i stedet sit eget, Aftermath Entertainment. Shakur fortsatte med at producere og indspille hundredvis af numre i løbet af sin tid hos Death Row Records. De fleste af numrene er senere blevet udgivet på album, som fx R U Still Down? (Remember Me), Still I Rise, Until the End of Time, Better Dayz, Loyal to the Game og Pac's Life. Han begyndte også processen med at optage et album med Boot Camp Clik og deres pladeselskab Duck Down Records, begge New York-baserede med titlen One Nation.[45]

Den 4. juni 1996 udgav han og Outlawz en sang kaldet "Hit 'Em Up", hvilket er et sønderlemmende lyrisk angreb på Biggie Smalls og andre med personer med tilknytning til ham. I sangen, hævdede Shakur at have haft samleje med Faith Evans, Biggies kone på daværende tidspunkt. Han angreb også Bad Boy Records troværdighed. Selvom ingen konkrete beviser tyder på, så blev Shakur overbevist om, at nogle medlemmer forbundet med Bad Boy Records havde kendskab til røveriet og skudepisoden mod ham tilbage i 1994. Shakur tilpassede sig med Suge Knight, Death Row Records' administrerende direktør, der allerede var bitter mod Sean Combs over en hændelse på Platinum Club i Atlanta i Georgia i 1995, hvor Suge Knights ven og bodyguard Jake Robles døde. Suge Knight var fast besluttet i ytringen af sine mistanker om at Combs var involveret.[46]

Outlawz

[redigér | rediger kildetekst]

Da han dannede gruppen Outlawz, gav han hver af dem et navn på en diktator / militær leder eller en fjende af USA.

Til sig selv, skabte Shakur det alias "Makaveli" fra Renæssancens italienske filosof og strateg Niccolò Machiavelli hvis skrifter inspirerede ham mens han sad i fængsel, men som også prædikede at en leder kunne eliminere sine fjender med alle nødvendige midler.

Han nævnte "Makaveli Records" nogle gange før han døde. Dette skulle være et pladeselskab for opkommende kunstnere, som Shakur havde en interesse i at udvikle. Hans egne fremtidige projekter skulle også blive udgivet af selskabet.[47]

Indflydelse

[redigér | rediger kildetekst]

Shakurs musik og filosofi er forankret i mange amerikanske, afrikansk-amerikansk, og andre verdens enheder, herunder De Sorte Pantere, sort nationalisme, egalitarisme og frihed. Hans debutalbum, 2Pacalypse Now afslørede en socialt bevidst side af ham. På dette album angreb han social uretfærdighed, fattigdom, politivold, racisme og teenage-graviditet på sange som "Brenda's Got a Baby", "Trapped" og "Part Time Mutha". Hans stil på dette album blev stærkt påvirket af den sociale bevidsthed og Afrocentrism gennemtrængende hiphop i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. På denne første udgivelse, hjalp Shakur med at udvide succesen af sådanne rapgrupper som Boogie Down Productions, Public Enemy, X-Clan og Grandmaster Flash. Shakur blev en af de første store socialt bevidste rapper fra den amerikanske vestkyst.[48]

På sit andet album, fortsatte han med at rappe om de sociale vanskeligheder, som afroamerikanere står over for, bl.a. med sange som "The Streetz R Deathrow" og "Last Wordz". Han viste også sin medfølende side med hymnen "Keep Ya Head Up", samtidig med han satte sin legendariske aggressivitet på skærmen med titelnummeret fra Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. tilføjede han også en hyldest til sin tidligere gruppe, Digital Underground ved at inkludere dem på det legendariske nummer "I Get Around". Gennem hele hans karriere, kan en mere aggressiv holdning ses i de efterfølgende album.[49]

De modstridende emner som social ulighed og uretfærdighed, tøjlesløs aggression, medfølelse, leg og håb, fortsatte med at forme hans arbejde, som det ses med udgivelsen af hans succesfulde album Me Against the World fra 1995. I 1996 udgav han All Eyez on Me, hvor mange af disse sange betragtes af mange kritikere til at være klassikere, herunder "Ambitionz Az a Ridah", "I Ain't Mad at Cha", "California Love", "Life Goes On" og "Picture Me Rollin'". All Eyez on Me var en ændring af stil, hvis man sammenligner det med hans tidligere album. Mens dele af albummet stadig indeholder socialt bevidste sange og temaer, blev albummet kraftigt påvirket af festsange og tendens til at have en mere "feel good" stemning end sine første album. Han beskrev det som en hyldest til livet, og albummet var både en kritisk og kommerciel succes.[50]

Han nød, og blev påvirket af, musikken af moderne engelske og irske popmusikere da han var teenager, såsom Kate Bush, Culture Club, U2 og Sinéad O'Connor.[51]

Personligt liv

[redigér | rediger kildetekst]

Shakur var en flittig boglæser. Han blev inspireret af en lang række forskellige forfattere, herunder William Shakespeare, Niccolò Machiavelli, Donald Goines, Sun Tzu, Kurt Vonnegut, Mikhail Bakunin, Maya Angelou, Alice Walker, og Khalil Gibran. I bogen Holler If You Hear Me: Searching for Tupac Shakur, beskriver professor Michael Eric Dyson ved University of Pennsylvania Avalons oplevelsen at besøge hjemmet af Shakurs ven og promoter Leila Steinberg for at finde "havet af bøger" der engang tilhørte Shakur.[52]

Shakur erklærede sig aldrig efter en bestemt religion, men i hans tekster i singler såsom "Only God Can Judge Me" og digte fra The Rose That Grew from Concrete er det antyder, at han troede på Gud. Det betyder, at mange analytikere i øjeblikket beskriver ham som en deist.[53][54][55] Han troede angiveligt på Karma, men afviste et bogstaveligt efterliv og organiseret religion.[56]

Lovmæssige problemer

[redigér | rediger kildetekst]

Sagsanlæg omkring politivold

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 1991 sagsøgte han politiet i Oakland for 10 millioner dollar, efter han angiveligt var blevet brutalt banket ned af to betjente, fordi han havde begået fumlegængeri.[57] Shakur modtog senere omkring 43.000 dollar i et forlig, hvoraf størstedelen af pengene dog gik til advokatregninger.[57]

Skudepisode i Marin City

[redigér | rediger kildetekst]

Den 22. august 1992 i Marin City i Californien optrådte han ved en udendørs festival, og opholdt sig en times tid bagefter for at underskrive autografter. Nogle tidligere negative bemærkninger fremsat af ham om Marin City førte til en konfrontation, hvor rapperen trak en Colt Mustang og ved et uheld faldt den. Da den ramte jorden gik et skud af. Selvom ingen i mængden blev ramt eller såret af skud, blev en 6-årige dreng ved navn Qa'id Walker-Teal omkring 100 meter væk ramt og dræbt af en kugle, mens han kørte på sin cykel på en legeplads. Nogle kilder rapporterer, at drengen var offer for en vildfaren kugle i en skudveksling mellem Shakurs omgivelser og en rival gruppe.[58][59]

Shakur og Mopreme sad i deres bil og blev stoppet af et bandemedlem ved et tilfælde også lige foran sheriffens transformerstation. Politiet "anholdte" dem og tog de to i forvaring, men de blev hurtigt løsladt uden sigtelse. I 1995 blev der anlagt sag an mod Shakur af Qa'id Walker-Teals mor. Men den ballistiske test viste at det ikke var kuglen der dræbte drengen. Shakurs advokat oplyste, at festivalen var en "grim situation" og hans klient var rørt over den unge drengs død. Shakurs pladeselskab (på daværende tidspunkt Interscope Records) indgik et forlig med moren og betalte et sted mellem 300.000 – 500.000 dollars.[60]

Skudepisode i Atlanta

[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 1993 var de to brødre og politibetjente uden for tjenesten Mark og Scott Whitwell i Atlanta i Georgia med deres koner for at feste. Da de krydsede gaden, kørte en bil med Shakur inde i forbi dem og ramte dem næsten, hvorefter Whitwells brødrene startede et skænderi med chaufføren. Shakur og de andre passagerer blev derefter hentet af en anden forbikørende bil. Shakur skød den ene af Whitwells brødrene i ballerne og den anden i benet, ryggen eller maven, efter forskellige nyhedsindslag. Der var ingen andre skader, men Mark Whitwell blev anklaget for at have skudt på Shakurs bil og senere for at lyve til politiet i løbet af undersøgelsen.

Anklagemyndigheden besluttede dog at frafalde alle sigtelser mod alle parter.[61][62]

Seksuelt overgreb

[redigér | rediger kildetekst]

I november 1993 blev han og andre fra hans omgangskreds anklaget for seksuelt overgreb på en kvinde på et hotelværelse i New York City. Ifølge anklageren skulle Shakur have misbrugt kvinden og derefter opfordrede sine venner til at seksuelt misbruge hende. Han afviste anklagerne. Ifølge Shakur, havde han nogle dage forinden haft relationer med kvinden, da hun udførte oralsex på ham på et dansegulv i en natklub, og de to havde senere frivillig sex på hans hotelværelse. Anklageren hævdede, at de seksuelle overgreb havde fundet sted, efter kvindens andet besøg på Shakurs hotelværelse, og at han og venner fra hans omgangskreds voldtog hende.[63][64]

Shakur hævdede, at han var faldt i søvn, kort efter kvinden ankom og senere vågnede op til hendes beskyldninger om voldtægt og juridiske trusler. I den efterfølgende retssag blev han dømt for seksuelt overgreb. Ved domsafsigelsen blev han idømt 1½–4½ år i fængsel, dommeren beskrev forbrydelsen som "brutal vold mod en hjælpeløs kvinde."[65][66][67] Efter at have afsonet en del af sin straf, blev han løsladt mod kaution indtil appelsagen. Den 5. april 1996 idømte en dommer ham til at afsone 120 dages fængsel for at overtræde vilkårene for sin løsladelse mod kaution.[68]

Fængselsstraf

[redigér | rediger kildetekst]
Clinton Correctional Facility, hvor han afsonede dele af sin fængselsstraf.

Shakur påbegyndte af afsone sin fængselsstraf den 14. februar 1995 i fængslet Clinton Correctional Facility i byen Dannemora i staten New York. Kort efter udgav han sit multi-platin album Me Against the World. Han blev den første kunstner nogensinde, der havde et album som lå nummer et på Billboard 200, mens han sad i fængsel. Me Against the World gjorde sin debut på Billboard 200 og opholdt sig på toppen af hitlisterne fire uger i træk. Albummet solgte 240.000 eksemplarer i den første uge, hvilket satte en rekord for den højeste første uges salg af en solo rapkunstner på daværende tidspunkt.[15] Mens han afsonede, giftede han sig med sin mangeårige kæreste, Keisha Morris, den 4. april 1995, men parret blev senere skilt i 1996.[69] Mens han sad fængslet, læste han mange bøger af Niccolò Machiavelli samt Sun Tzus The Art of War og andre værker af politisk filosofi og strategi.[70] Han skrev også et manuskript med titlen Live 2 Tell under afsoningen, en historie om en teenager, der bliver en narkobaron.[71]

I oktober 1995 var han sag kommet for en appel, men på grund af alle hans advokatomkostninger kunne han ikke betale 1.4 millioner dollar i kaution. Efter at have afsonet elleve måneder af sine 1½–4½ års fængsel,[72] blev han løsladt fra fængslet, hvilket i høj grad skyldes den hjælp og indflydelse han fik fra Suge Knight, medejeren og stifteren af Death Row Records. Knight betalte hans kaution på 1.4 millioner dollar, og derefter skulle Shakur således udgive tre studiealbum under Death Row Records.[73]

Attentater mod Shakur

[redigér | rediger kildetekst]

Skuddrama ved Quad Studios

[redigér | rediger kildetekst]
Efter skudepisoden blev Shakur hasteindlagt på Bellevue Hospital Center på Manhattan.

Om natten den 30. november 1994, dagen før domsafsigelsen i sagen om seksuelt overgreb, blev han skudt fem gange og berøvet inde i lobbyen på Quad Recording Studios på Manhattan af to bevæbnede mænd i militæruniformer. Han anklagede senere Sean Combs,[74] Andre Harrell og Biggie Smalls for at have haft noget med episoden at gøre. Han mistænkte også sin nære ven og kompagnon, Randy "Stretch" Walker, for at være involveret. Ifølge lægerne på Bellevue Hospital Center, hvor han blev indlagt umiddelbart efter hændelsen, havde han fået fem skudsår, to gange i hovedet, to gange i lysken og et der gik gennem armen. Han udskrev sig selv ud af hospitalet mod lægernes vilje, blot tre timer efter operationen. I de efterfølgende dage ankom han i en kørestol til retsbygningen, hvor hans sag om seksuelt overgreb var for retten. Den 6. februar 1995 blev han idømt 1½–4½ år i fængsel for seksuelt overgreb.[75]

Et år senere, den 30. november 1995 blev Stretch dræbt efter at være blevet skudt to gange i ryggen af tre mænd, der kørte op ved siden af hans grønne minivan på 112. Ave. og 209. St. i Queens Village, mens han kørte. Hans minivan ramte ind i træ og en parkeret bil, før den væltede.[76]

Den 27. marts 2008 udsendte Los Angeles Times en undskyldning for at de bebrejde Combs for at have haft en rolle i sagen. Artiklen oplyste, at Shakur blev overtalt til studiet af Biggies medarbejdere for at de kunne skyde ham. Avisen har også påberåbt sig forfalskede dokumenter af The Smoking Gun, som viste sig at være forfalsket.[77] Combs erklærede, at han væmmedes ved LA Times for at have trykt historien.[78][79][80][81]

Den 15. juni 2011 indrømmede en indsat dette røveri og skudepisoden, som hævder at være blevet hyret til at gøre det for James Rosemond, ejeren af Czar Entertainment.[82]

Mordet på Shakur

[redigér | rediger kildetekst]
Boksekampen fandt sted her på MGM Grand Las Vegas – det prestigefyldte hotel og kasino beliggende på Las Vegas Strip.

Om aftenen den 7. september 1996 deltog han i Mike Tyson–Bruce Seldons boksekamp på MGM Grand i Las Vegas i Nevada. Efter at have forladt kampen, fik en af Suge Knights vagter øje på den 21-årige Orlando "Baby Lane" Anderson i MGM Grand lobbyen. Anderson var medlem af Southside Crips og Shakur blev informeret af Knights vagt, hvorefter Shakur angreb Anderson i lobbyen. Overfaldet blev optaget af hotellets videoovervågning. Tidligere samme år havde Anderson og medlemmer af Crips overfaldet og berøvet et medlem af Death Rows omgangskreds i en Foot Locker butik, og det var sandsynligt derfor Shakur valgte at angribe Anderson. Efter slagsmålet, kørte han sammen med Knight til Death Rows-ejede natklub Club 662 (nu kendt som restaurant / Club Seven). Han kørte med i Knights BMW 750iL sedan.[83]

Klokken 22:55, mens de holdt ved et rødt lys rullede Shakur sit vindue ned og en fotograf tog et billede.[84] Omkring 23:00 – 23:05 blev de standset på Las Vegas Blvd. af Metrocykel-politiet for at spille for højt musik i bilen, og for at ikke have nummerplader på. Nummerpladerne blev fundet i bilens bagagerum, så de fik lov at køre og slap for en bøde.[84] Omkring 23:10, mens de stoppede ved rødt lys på Flamingo Road nær krydset af Koval Lane foran Maxim Hotel kørte en bil med to kvinder op på venstre side af dem. Shakur, der stod op gennem soltaget, udvekslet ord med de to kvinder og inviterede dem med til Club 662.[84] Omkring klokken 23:15, kørte en hvid fire-døres sedan-model Cadillac med et ukendt antal passagerer op på bilens højre side, og rullede derefter vinduerne ned og affyrede hurtigt en byge af skud på Shakur; kuglerne ramte ham i brystet, bækken og hans højre hånd og lår.[84]

En af kuglerne ramte også hans højre lunge.[85] Suge Knight blev ramt i hovedet af fragmenter, og det menes også at en kugle snittede ham.[86] Ifølge Knight, ramte en kugle fra skyderiet ham i hans kranie, men medicinske rapporter afviste senere denne udtalelse.[87] På hospitalet blev han lagt i koma, men om eftermiddagen den 13. september 1996 døde han af sine indre blødninger - lægerne forsøgte genoplivning, men de kunne ikke stoppe blødningerne.

Den officielle dødsårsag blev noteret som respirationssvigt og kardiopulmonale skudsår. Hans krop blev kremeret den næste dag, og noget af hans aske blev senere blandet med hash og røget af medlemmer af Outlawz.[88]

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]

Studiealbummer

[redigér | rediger kildetekst]
År Album Hitliste positioner
[89][90][91][92][93]		 Certificeringer
[94][95][96]
US US R&B US CAN
1991 2Pacalypse Now 64 13 Guld
1993 Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z. 24 4 Platin
1994 Thug Life: Volume 1 42 6 Guld
1995 Me Against the World 1 1 2× Platin
1996 All Eyez on Me 1 1 9× Platin Platin
1996 The Don Killuminati: The 7 Day Theory 1 1 4× Platin Guld

Albummer udgivet efter hans død

[redigér | rediger kildetekst]
År Album Hitliste positioner
[93][97][98]		 Certificeringer
[94][94][96]
US US R&B US CAN
1997 R U Still Down? (Remember Me) 2 1 4× Platin
1998 Greatest Hits 3 1 Diamant
1999 Still I Rise 6 2 Platin Guld
2001 Until the End of Time 1 1 3× Platin 2× Platin
2002 Better Dayz 5 1 2× Platin 3× Platin
2003 Tupac Resurrection 2 3 Platin
2004 Loyal to the Game 1 1 Platin
2006 Pac's Life 9 3

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redigér | rediger kildetekst]
ÅrTitelRolleNoter
1991Nothing but TroubleHam selvMedvirker i en kortvarig scene
1992JuiceBishopFørste hovedrolle
1992Drexell's ClassHam selvSæson 1: "Cruisin'"
1993A Different WorldPiccoloSæson 6: "Homie, Don't You Know Me?"
1993Poetic JusticeLuckyHovedrolle sammen med Janet Jackson
1993In Living ColorHam selvSæson 5: "Ike Turner and Hooch"
1994Above the RimBirdieHovedrolle sammen Duane Martin
1995Murder Was the Case: The MovieSniper(Ukrediteret). Segment "Natural Born Killaz".
1996BulletTankUdgivet en måned efter Shakurs død
1997Gridlock'dEzekiel 'Spoon' WhitmoreUdgivet flere måneder efter Shakur død
1997Gang RelatedDetective RodríguezShakurs sidste optræden i en film
2003Tupac: ResurrectionHam selvOfficiel dokumentarfilm
2009NotoriousHam selv (arkivmateriale)Spilles af Anthony Mackie
2012Tupac[99]Ham selv (arkivmateriale)Den officielle biografiske film om Tupac Shakur.
Filmen er i øjeblikket i produktion.
20??Live 2 TellManuskriptforfatterSkrevet af Shakur i 1995[100]

Dokumentarfilm

[redigér | rediger kildetekst]

Shakurs liv er blevet anerkendt i store og små dokumentarfilm, der hver forsøger at vise de mange forskellige hændelser i løbet af hans korte karriere og levetid, især den Academy Award nominerede Tupac Resurrection fra 2003.

  • 1997: Tupac Shakur: Thug Immortal
  • 1997: Tupac Shakur: Words Never Die (TV)
  • 2001: Tupac Shakur: Before I Wake...
  • 2001: Welcome to Deathrow
  • 2002: Tupac Shakur: Thug Angel
  • 2002: Biggie & Tupac
  • 2002: Tha Westside
  • 2003: 2Pac 4 Ever
  • 2003: Tupac: Resurrection
  • 2004: Tupac vs.
  • 2004: Tupac: The Hip Hop Genius (TV)
  • 2006: So Many Years, So Many Tears
  • 2007: Tupac: Assassination
  • 2009: Tupac: Assassination II: Reckoning

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Tupac Amaru Shakur, Find a Grave, hentet 30. august 2026.
  2. ↑ Ryon, Ruth (januar 6, 2000). "Burning His 'Bridges' in Beverly Hills". Los Angeles Times. Hentet maj 19, 2019.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ↑ Barragan, Bianca (juli 7, 2017). "Tupac Shakur's last home hits the market for $2.66M". Curbed. Vox Media, Inc. Arkiveret fra originalen juli 8, 2017. Hentet maj 19, 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ↑ "Love is Not Enough: 2Pac's Ex-Wife, Keisha Morris". XXL. New York City: Townsquare Media. september 15, 2011. Arkiveret fra originalen marts 14, 2018. Hentet marts 13, 2018.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ↑ "Hip-hop | Definition, History, Dance, Rap, Music, Culture, & Facts | Britannica". Encyclopedia Britannica. Arkiveret fra originalen november 24, 2020. Hentet november 29, 2024.{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Okwerekwu, Ike (maj 5, 2019). "Tupac: The Greatest Inspirational Hip Hop Artist". Music For Inspiration. Arkiveret fra originalen marts 9, 2022. Hentet marts 9, 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) "8 Ways Tupac Shakur Changed the World". Rolling Stone. september 13, 2016. Arkiveret fra originalen marts 9, 2022. Hentet marts 9, 2022.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) "Tupac Shakur: The story of a rapper 'always meant for something great'". Sky News (engelsk). Arkiveret fra originalen juli 30, 2024. Hentet juli 30, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Ogbar, Jeffrey O. G. (juni 16, 2017). "In Tupac's life, the struggles and triumphs of a generation". The Conversation. Arkiveret fra originalen maj 17, 2024. Hentet maj 17, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) Chhabra, Sameer (juni 18, 2021). "Unpacking Tupac's complicated legacy, on what would have been his 50th birthday". Arkiveret fra originalen april 18, 2024. Hentet april 14, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ↑ "Tupac blamed race in Madonna breakup letter". BBC News. juli 6, 2017. Arkiveret fra originalen oktober 5, 2024. Hentet september 8, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  7. ↑ "Why Tupac is an Iconic Figure of Hip Hop Culture". gradozerobeats.com (amerikansk engelsk). marts 12, 2023. Arkiveret fra originalen marts 30, 2024. Hentet marts 30, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ↑ "Tupac Was Always Political". GQ (amerikansk engelsk). februar 10, 2022. Arkiveret fra originalen marts 7, 2024. Hentet marts 30, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. 1 2 Tupac Shakur – Thug Angel (The Life of an Outlaw). 2002.
  10. 1 2 "Tupac Shakur". Hotshotdigital.com. Hentet 7. januar 2012.
  11. 1 2 Edwards, Paul, 2009, How to Rap: The Art & Science of the Hip-Hop MC, Chicago Review Press, p. 330.
  12. ↑ Tupac Shakur – Thug Angel (The Life of an Outlaw). 2002.
  13. ↑ Alexander, Leslie M.; Rucker, Walter C., red. (februar 28, 2010). Encyclopedia of African American History. Vol. 1. ABC-CLIO. s. 254-257. ISBN 9781851097692.{{cite encyclopedia}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  14. ↑ Edwards, Paul (2009). How to Rap: The Art & Science of the Hip-Hop MC. Chicago Review Press. s. 330.
  15. 1 2 "Timeline: 25 Years of Rap Records". BBC News. 11. oktober 2004. Hentet 7. januar 2012.
  16. ↑ "All Eyez on Me - 2Pac". AllMusic. februar 13, 1996. Hentet december 10, 2011.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  17. ↑ Jerry, Crowe (november 14, 1996). "All Eyes on Shakur's 'Don Killuminati'". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen september 15, 2011. Hentet november 30, 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  18. ↑ Huey, Steve (n.d.). "2Pac – All Eyez on Me". AllMusic. Hentet juli 28, 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  19. ↑ Golus, Carrie (august 1, 2010). Tupac Shakur: Hip-Hop Idol. Twenty-First Century Books. s. 62, 92. ISBN 978-0-7613-5473-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  20. ↑ Jay-Z (2011). Bailey, Julius (red.). Essays on Hip Hop's Philosopher King. McFarland & Company. s. 55. ISBN 978-0786463299.
  21. ↑ Planas, Antonio (april 7, 2011). "FBI outlines parallels in Notorious B.I.G., Tupac slayings". Las Vegas Review-Journal. Arkiveret fra originalen april 11, 2011. Hentet februar 19, 2013.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ↑ "Notorious B.I.G., Tupac Shakur To Be Inducted Into Hip-Hop Hall Of Fame". BET. december 30, 2006. Arkiveret fra originalen december 30, 2006. Hentet januar 7, 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  23. ↑ "Rock and Roll Hall of Fame taps Tupac, Journey, Pearl Jam". USA Today. Arkiveret fra originalen december 20, 2016. Hentet december 20, 2016.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  24. ↑ "100 Greatest Artists". Rolling Stone (amerikansk engelsk). december 3, 2010. Arkiveret fra originalen december 6, 2018. Hentet juni 10, 2023.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  25. ↑ Simrin Singh (juni 7, 2023). "Tupac Shakur posthumously receives star on Hollywood Walk of Fame". CBS News. Hentet juni 7, 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  26. ↑ "KULH1111 – Tupac, hiphop og kulturhistorie" [KULH1111 – Tupac, hip hop and cultural history]. uio.no (Norwegian). Arkiveret fra originalen maj 18, 2024. Hentet marts 23, 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  27. ↑ Price, Emmett G. III; Forman, M. (april 17, 2003). From Thug Life to Legend: Realization of a Black Folk Hero. All Eyez on Me: Tupac Shakur and the Search for the Modern Folk Hero. Cambridge, Massachusetts: Harvard University. Arkiveret fra originalen september 15, 2021. Hentet september 15, 2021.{{cite conference}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  28. ↑ Hessedal, Kelly (august 10, 2026). "Former gang leader goes on trial in Tupac Shakur killing nearly 30 years later". CBS 8 Las Vegas. Hentet august 10, 2026.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  29. ↑ "Duane "Keffe D" Davis found guilty of 1996 murder of rapper Tupac Shakur". www.bbc.com (britisk engelsk). 2026-09-01. Hentet 2026-09-01.
  30. ↑ (Hoye 2006, s. 30)
  31. ↑ John Crow "The Epic of America", page 408.
  32. ↑ "Colonial and Neocolonial Latin America (1750–1900)" (PDF). Hentet 14. oktober 2010.
  33. ↑ "Afeni Shakur" (PDF). 2Pac Legacy. Arkiveret (PDF) fra originalen 9. april 2008. Hentet 23. april 2008.
  34. ↑ "Tupac Coroner's Report". Cathy Scott. Arkiveret fra originalen 23. juli 2011. Hentet 24. juli 2007.
  35. ↑ "2Pac's Name – Tupac Amaru Shakur – Lesane Parish Crooks". 2Pac2K.de. Hentet 28. juli 2010.
  36. 1 2 Sullivan, Randall (3. januar 2003). LAbyrinth: A Detective Investigates the Murders of Tupac Shakur and Notorious B.I.G., the Implication of Death Row Records' Suge Knight, and the Origins of the Los Angeles Police Scandal. Grove Press. ISBN 080213971X.
  37. ↑ "Exclusive: Mopreme Shakur Talks Tupac; Rapper's B-Day Celebrated". Allhiphop.com. Hentet 28. juli 2010.
  38. 1 2 Group, Vibe Media (oktober 1999). "Back 2 the Essence: Friends and Families Reminisce over Hip-hop's Fallen Sons". Vibe. Vibe Media Group. 7 (8): 103. Hentet 3. september 2009.[permanent dødt link]
  39. ↑ (Bastfield 2002, s. 5)
  40. ↑ (Bastfield 2002, s. 3)
  41. ↑ (Bastfield 2002, s. 67–68)
  42. ↑ Marriott, Michel; James Brooke; Charlie LeDuff; Donatella Lorch (16. september 1996). "Shots Silence Angry Voice Sharpened by the Streets". The New York Times. s. A-1. Hentet 21. august 2009.
  43. ↑ Leila Steinberg. "Assemblies in Motion". Arkiveret fra originalen 13. februar 2008. Hentet 25. januar 2009.
  44. ↑ Thug Life: Vol. 1 (CD). 1994.
  45. ↑ "2Pac & Boot Camp Clik – One Nation". Discogs. Hentet 28. juli 2010.
  46. ↑ Egbert, Bill (27. februar 2001). "Hip Hype & Rival Rap, by Bill Egbert". Daily News. New York. Hentet 24. juli 2010.
  47. ↑ "Makaveil Records". 2pacworld.co.uk. Arkiveret fra originalen 11. marts 2005. Hentet 28. juli 2010.
  48. ↑ "Life After Death". blackhistory.com. Arkiveret fra originalen 8. juli 2011. Hentet 28. juli 2010.
  49. ↑ "Tupac Shakur Biography". Last.fm. Hentet 28. juli 2010.
  50. ↑ "All Eyez on Me". Allmusic. Hentet 28. juli 2010.
  51. ↑ Tupac Shakur - Carrie Golus - Google Books
  52. ↑ Dyson, M. Holler If You Hear Me: Searching for Tupac Shakur. BasicCivitas Books. 2001.
  53. ↑ "Only God Can Judge Me and lyrical Subversion" (PDF). Hentet 14. oktober 2010.
  54. ↑ http://www.csun.edu/csbs/departments/pan_african_studies/pdf/be_%20for_him_or_against_him.pdf Tupac mentioned God throughout his career making records like "Lord Knows," and "I Wonder If Heaven Got a Ghetto"
  55. ↑ "Poem from 'the rose that grew from concrete'". Sing365.com. Arkiveret fra originalen 28. december 2015. Hentet 14. oktober 2010.
  56. ↑ retrieved, Vibeonline June 1996 Street gangs.com 2pac interview; Which religion do you follow? Arkiveret 11. september 2012 hos hos Archive.is "I believe that everything you do bad comes back to you ... I think heaven is just when you sleep, you sleep with a good conscience – you don't have nightmares. Hell is when you sleep, the last thing you see is all the f** ked up things you did in your life and you just see it over and over again ... So that's wrong religion"
  57. 1 2 Pareles, Jon (14. september 1996). "Tupac Shakur, 25, Rap Performer Who Personified Violence, Dies". The New York Times. Hentet 26. maj 2010.
  58. ↑ "Marin slaying case against rapper opens", San Francisco Chronicle, November 3, 1995.
  59. ↑ "Settlement in Rapper's Trial for Boy's Death". San Francisco Chronicle. November 8, 1995.
  60. ↑ Dwyer, Jim (15. september 1996). "Gangsta Move Cost A Life". New York: Ny Daily News. Arkiveret fra originalen 15. juli 2010. Hentet 24. juli 2010.
  61. ↑ Smothers, R., "Rapper Charged in Shootings of Off-Duty Officers". New York Times. November 2, 1993. Retrieved from on September 30, 2008.
  62. ↑ ""Shakur's Estate Hit With Default Claim Over Shooting"". Mtv.com. 20. juli 1998. Arkiveret fra originalen 14. marts 2010. Hentet 7. januar 2012.
  63. ↑ "A Total News Source for Hip-Hop Culture". Arkiveret fra originalen 24. december 2008. Hentet 17. marts 2012.
  64. ↑ "Sex was the Case". Jj_productions.tripod.com. Arkiveret fra originalen 9. december 2012. Hentet 7. januar 2012.
  65. ↑ James, George, "Rapper Faces Prison Term For Sex Abuse", New York Times, B1 (February 8, 1995).
  66. ↑ Olen, Helaine, "Rapper Shakur Gets Prison for Assault", Los Angeles Times, A4 (February 8, 1995).
  67. ↑ Romano, Lois, "The Reliable Source", Washington Post, B3 (February 8, 1995).
  68. ↑ "Rapper Is Sentenced to 120 Days in Jail", New York Times (April 15, 1996).
  69. ↑ "Tupac's Ex-Wife Does Interview". Tupac-online.com. Hentet 24. juli 2010.
  70. ↑ Au, W. J. "Yo, Niccolo!". December 11, 1996. Salon.com. Retrieved from http://archive.salon.com/media/media2961211.htmlon April 10, 2006. Arkiveret 29. september 2007 hos hos Archive.is
  71. ↑ Live 2 Tell at the Internet Movie Database.
  72. ↑ Info from StreetGangs.com Arkiveret 5. juni 2012 hos hos Archive.is
  73. ↑ Pareles, Jon (14. september 1996). "Tupac Shakur, 25, Rap Performer Who Personified Violence, Dies". New York Times. Hentet 23. november 2011.
  74. ↑ "What Did Sean 'Puffy' Combs Know?". Npr.org. 18. marts 2008. Hentet 7. januar 2012.
  75. ↑ Today In Entertainment History February 6 | digtriad.com | Triad, NC
  76. ↑ "New York Times article: "Rapper Slain After Chase In Queens"". 1. december 1995. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 17. marts 2012.
  77. ↑ "Big Phat Liar". The Smoking Gun. Hentet 20. juli 2008.
  78. ↑ "Arkiveret kopi". CNN. Arkiveret fra originalen 17. september 2008. Hentet 17. marts 2012.
  79. ↑ "Arkiveret kopi". CNN. Arkiveret fra originalen 6. december 2008. Hentet 17. marts 2012.
  80. ↑ "Arkiveret kopi". CNN. Arkiveret fra originalen 6. december 2008. Hentet 17. marts 2012.
  81. ↑ 2Pac Story[dødt link].
  82. ↑ Zakarin, Jordan (15. juni 2011). "Dexter Isaac Admits Tupac Shakur Robbery, Shooting Involvement". Huffingtonpost.com. Hentet 26. juni 2011.
  83. ↑ "September 1996 Shooting and Death". madeira.hccanet.org. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 28. juli 2010.
  84. 1 2 3 4 "Tupac Shakur LV Shooting –". Thugz-network.com. 7. september 1996. Hentet 7. januar 2012.
  85. ↑ Detailed information on the fatal shooting at http://www.alleyesonme.com/
  86. ↑ "Don Killuminati". Don Killuminati. Arkiveret fra originalen 10. juli 2011. Hentet 7. januar 2012.
  87. ↑ "Marion 'Suge' Knight Biography, Ceo Of Deathrow Records". 2pacworld.co.uk. Arkiveret fra originalen 8. januar 2010. Hentet 7. januar 2012.
  88. ↑ "Tupac's life after death". Smh.com.au. 13. september 2006. Hentet 7. januar 2012.
  89. ↑ Discography entry for 2Pacalypse Now at Billboard.com.
  90. ↑ Discography entry for Strictly 4 My N.I.G.G.A.A. at Billboard.com.
  91. ↑ Discotraphy entry for Me Against the World at Billboard.com.
  92. ↑ Discography entry for All Eyez on Me at Billboard.com.
  93. 1 2 allmusic ((( 2Pac > Charts & Awards > Billboard Albums ))). Allmusic. Retrieved May 11, 2008.
  94. 1 2 3 "RIAA Gold and Platinum Search for albums by Tupac Shakur". Riaa.com. Hentet 7. januar 2012.
  95. ↑ "RIAA Gold and Platinum Search for albums by Makaveli". Riaa.com. Hentet 7. januar 2012.
  96. 1 2 "CRIA Gold and Platinum database". Cria.ca. 1. januar 2012. Arkiveret fra originalen 11. januar 2016. Hentet 7. januar 2012.
  97. ↑ Discography entry for RU Still Down? (Remember Me) at Billboard.com.
  98. ↑ Discography entry for Until the End of Time at Billboard.com.
  99. ↑ "Production On Tupac Film To Begin This Spring". Arkiveret fra originalen 19. september 2011. Hentet 18. marts 2012.
  100. ↑ "Recently announced biopic in the works". Billboard.biz. 16. maj 2007. Hentet 7. januar 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tupac_Shakur&oldid=12346595"