Åland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ålandsøerne)
Gå til: navigation, søg
Ålandsøerne
Landskapet Åland
(Ahvenanmaan maakunta)
Flag Våbenskjold
Motto"Fredsøerne"[1]
NationalmelodiÅlänningens sång
Hovedstad
(og største by)
Mariehamn
60°07′N, 019°54′E
Officielle sprog Svensk
Demonym Ålänning/Åländare (svensk), ålænning og ålændare
Regeringsform Autonom region i Finland
 -  Governør Peter Lindbäck
 -  Premier Viveka Eriksson
Autonomi
 -  Erklæret 1920 
 -  Anerkendt 19212 
Optaget i EU 1. januar 19953
Areal
 -  Total 13,517 km2 (nr. ingen)
 -  Vand (%) 88
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 28.007 
 -  Tæthed 18,14/km2 
BNP (KKP) Anslået 2007
 -  Total 1,563 mia. USD[2] 
 -  Pr. indbygger 55.829 USD 
HDI (2007) 0,967[3] (meget høj
Valuta Euro (€)4 6 (EUR)
Tidszone EET (UTC+2)
 -  Sommer (DST) EEST (UTC+3)
Kører i højre side af vejen
Internetdomæne .ax5
Telefonkode ++358 (områdekode 18)
1. Guvernøren er en administrativ stilling som udpeges af den finske regering, og ikke har nogen myndighed over den autonome regering Åland.
2. Afgjort ved Folkeforbundet efter Ålandskrisen.
3. Åland afholdte en seperat folkeafstemning, og tilsluttede derefter på samme tidspunkt som resten af Finland.
4. Indtil 1999, brugte man finsk mark.
5. Erstatter .aland.fi fra august 2006. .eu-domænet er også brugt, da den er delt med Finland og resten af EU-medlemslande.
6. Svenske kronor (SEK) er også meget anvendt.

Åland (på dansk også Ålandsøerne, finsk: Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6500 øer og skær. Hovedstaden er Mariehamn.

I følge Folkeforbundets beslutning i 1921 blev øerne en demilitariseret zone og kom under finsk styre, men med internt selvstyre. Flertallet af Ålandsøernes indbyggere har et reserveret forhold til det finske hovedland, men er tilfreds med den nuværende autonomstatus.

Ålandsøerne er en af Jordens få demilitariserede zoner, og har siden 1992 været hjemsted for et fredsinstitut. Ålandsøernes økonomi er domineret af turisme og skibsfart. Færgetrafikken til Sverige og Finland er støttet med skattefordele, som begunstiger fordelagtige toldfrie indkøb.

Svensk er øernes officielle sprog. Ålandsk svensk står rigssvensk nærmere end finlandssvensk. 5 % af Ålandsøernes indbyggere har finsk som modersmål.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Luftfoto af den finske bugt

Mariehamn, Ålands eneste købstad, ligger på en smal halvø i hovedøens sydlige del. 90 % af indbyggerne bor på den vestlige hovedø Fasta Åland, der har et areal på 1.010 km² og som ligger ca. 40 km fra den svenske kyst og 100 km fra den finske. Ålandsøernes samlede landareal er 1.527 km² og et vandareal på 13.517 km².

Regner man et skær på 0,25 ha for en ø, består øgruppen af i alt 6757 øer. De på ca. 60 øer fordelte indbyggertal på 26.530 giver en befolkningstæthed på 17,4 indbyggere pr kvadratkilometer.

Ålandsøerne er en relativt flad øgruppe. Den højeste bakke er den 129 meter høje Orrdalsklint på den nordlige del af Fasta Åland. Den latinske betegnelse for Åland er Alandia, og derfor indgår dette ord i mange virksomheders navne.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er på grund af beliggenheden i Østersøen relativt mildt. Østersøen opvarmer om vinteren de kolde nordøstvinde og køler om sommeren de varme sydøstvinde. Den gennemsnitlige nedbør pr. år er på 551 mm og er dermed mindre end på det svenske og finske fastland. Gennemsnitstemperaturen er 5,5 °C. Den højeste målte temperatur er 31,3 °C, den laveste -32,4 °C.

Flora og Fauna[redigér | redigér wikikode]

Åland har overvejende gran og fyrretræer, men også i mindre antal løvtræer som eg, ask, elm, løn og lind.

Der vokser også mange arter af gøgeurt-familien, hvoraf de fleste er i blandt de 50 plantearter der er fredet.

Åland er hjemsted for ca. 25 pattedyrarter, som gnavere, men også kronhjorte og rådyr. Det relative milde havklima giver et rigt fugleliv med ca. 130 fuglearter, der i blandt den truede bjergand. Havørnen, var fra 1975 næsten udryddet, men kan på grund af fredning og udsætning af føde igen ses ofte over alt på Ålandsøerne.

Ålandsøerne består af 6500 øer

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kastelholm
  • 1388: Ålands historie er i den følgende tid lig med Sveriges historie. På grund af øernes geografiske beliggenhed fik Åland stor strategisk betydning, og i 1388 byggede svenskerne borgen Kastelholm Slot.
  • I 1808 erklærer Sverige krig mod Danmark og Rusland, men taber krigen og må aflevere Åland og Finland til den russiske kejser, der omdanner de afståede områder til storfyrstedømmet Finland med sig selv som storfyrste.
  • 1856: I Aalands-servitutten efter Krimkrigen i 1856 vedtages der, at "de Aalandske Øer ikke må befæstes, og at militær- og marineinstallationer hverken må vedligeholdes eller nyopføres".
Revolutionære russiske soldater, marts 1917 i Jomala
Ålands flag
  • 1914-1918 Rusland bygger fæstningsanlæg på Åland. På Dalsberghøjen i Jomala byggede russerne en kaserne med ca. 100 soldater. I marts 1918 trak russerne sig tilbage fra Kungsö-batteriet, efter at tyske tropper var landet på øen.
  • 1917: Finland blev selvstændigt, og efter at den sidste russiske kejser var blevet afsat i marts 1917, krævede de forskellige folkeslag i kejserriget ret til national selvbestemmelse. På et møde på Ålands Folkehøjskole i august 1917 forlangte udsendinge fra de ålandske kommunalbestyrelser, at øerne blev genforenet med Sverige. Ved en underskriftsindsamling blev kravet om genforening støttet af over 95 procent af den voksne befolkning.
  • I 1919 vælger ålændingene et landsting, der dog ikke bliver anerkendt af de finske myndigheder.
  • 1921: Sagen om genforening med Sverige går i hårdknude. 20. oktober aftaler de implicerede stater på en konference i Geneve, at øerne skal tilfalde Finland. Betingelserne er:
    • Ålandsøerne skal afmilitariseres og være neutrale.
    • Øerne skal have indre selvstyre under et folkevalgt landsting.
    • Åland skal være et rent svensksproget område med sin egen kultur. Der må ikke forsøges nogen form for "forfinskning".

Kommuner[redigér | redigér wikikode]

I provinsen Åland er der 16 kommuner. Hovedby og eneste by er Mariehamn. De seks skærgårdskommuner Brändö, Kumlinge, Vårdö, Föglö, Sottunga og Kökar er de mindste kommuner i Finland. Sottunga er med kun 130 indbyggere den mindste kommune i EU.

  1. Brändö (515 indbyggere)
  2. Eckerö (895)
  3. Finström (2.371)
  4. Föglö (608)
  5. Geta (461)
  6. Hammarland (1.365)
  7. Jomala (3.444)
  8. Kökar (293)
  9. Kumlinge (387)
  10. Lemland (1.662)
  11. Lumparland (383)
  12. Mariehamn (10.626)
  13. Saltvik (1.747)
  14. Sottunga (134)
  15. Sund (1.039)
  16. Vårdö (417)
Kommuneopdeling
Kommuneopdeling

Turisme og trafik[redigér | redigér wikikode]

M/S Silja Europa ankommer til Mariehamn

Fra Helsinki, Turku eller Stockholm sejler der store færger fra rederierne Viking Line og Silja Line. Der er også færgeforbindelser fra de svenske byer Kapellskär og Grisslehamn. Fra den finske side er der skærgårdsfærger fra Vuosnainen og Galtby til Åland

Eckerö Linjen sejler fra Grislehamn i Sverige til Eckerö på Åland. Sejltid 2 timer. Køretiden fra Stockholm til Grislehamn er ca. 2 timer.

I Mariehamn ligger museumsskibet "Pommern". Den firemastede jernbark er bygget i begyndelsen af 1900 tallet. Lige ved siden af Pommern ligger det verdensberømte søfartsmuseum.

Hver sommer afholdes der på torvet i Mariehamn musikfestivalen Rockoff.

Åland har en speciel natur, ca. 40 naturreservater, i skærgården er der mange muligheder for sejlsport og der er overalt cykelstier. Øernes vejnet har en længde på 913 km, deraf er 747 km asfalteret.

I 2005 fik Ålandsøerne sit eget flyveselskab Air Åland, som fra Mariehamn lufthavn flyver til Helsinki og Stockholm

2004 blev Åland besøgt af 224.800 gæster, 111.400 fra Sverige, 92.500 fra Finland og 6.700 gæster fra Tyskland.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 60° 15′ N, 20° 22′ Ø