Almindelig Humle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Humle ?
Humle slyngende gennem en Kinesisk Ene.
Humle slyngende gennem en Kinesisk Ene.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Cannabaceae (Hamp-familien)
Slægt: Humulus (Humle)
Art: H. lupulus
Videnskabeligt artsnavn
Humulus lupulus
L.

Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler. Humle vokser i Danmark som forvildet i ellesumpe og skovbryn. Hunblomsterne sidder i kogleagtige stande ("humlekopper"), der er tæt besat med duftende lupulinkirtler. Humlen har været anvendt som krydderi i mange århundreder.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Humle er en lian med hurtig, urteagtig vækstform. Barken er først grøn (sjældnere: rød), senere gråbrun. Skuddene er tæt besat med fine kroge, som planten hager sig fast med. Knopperne er lysegrønne og sidder modsat.

Bladene er håndlappede eller fligede med takket kant. Begge sider er lysegrønne og meget ru. Planten har han- og hunblomster på forskellige individer. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen, mens hunblomsterne sidder i kogleagtige stande ("humlekopper"), der er tæt besat med lupulinkirtler, som giver duften. Frugterne modner i Danmark under gode vækstbetingelser.

Rodnettet består af en rigt forgrenet jordstængel med mange, fine siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 6 x ? m (600 x ? cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Humle
L = 7 T = 6 K = 3 F = 8 R = 6 N = 8

Planten vokser vildt i Mellemeuropas løvskove. Den er forvildet hist og her i Danmark. Begge steder gror den i ellesumpe, skovbryn og lysninger på fugtig, kvælstofrig bund.

Lupulin[redigér | redigér wikikode]

Hele planten, men især de hunlige blomsters dækblade, indeholder det bedøvende, bittert smagende og krydret duftende stof lupulin. De rødstænglede planter er mest krydrede, men de grønne yder flest humlekopper.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Humlen har været anvendt som krydderi til gærede drikke i mange århundreder. Helt tilbage i middelalderen anvendtes humle i mjødbrygningen.

Humlen indeholder resin og lupulin, der giver den bitre smag, og over 300 forskellige æteriske olier. Olierne giver de citrusagtige, blomstrede og krydrede aromatiske nuancer. Blandt de over 300 forskellige olier er det kun fire, der har afgørende indflydelse på øllets aroma og som især giver smag: myrcen, caryofellen, farnesen og humulen.

Humle dyrkes i dag i et bælte fra ca. 40º-55º nordlig breddegrad. De største og vigtigste humleområder ligger i Bøhmen, Sydtyskland, det sydlige England, det nordvestlige USA, Slovenien, det sydlige Belgien, det nordlige Frankrig og i området omkring Lublin i Polen. Også i New Zealand og på Tasmanien dyrkes humlen.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



Krydderurter

Vildtvoksende:

Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte

Dyrkede:

Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |