Arbejde (samfundsvidenskab)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Arbejde. (Se også artikler, som begynder med Arbejde)
Arbejder ved dampmaskine, 1920

Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi. Den igennem arbejdet skabte brugsværdi kan både være noget materielt (en ting, f.eks. en stol, en bil eller et rugbrød) og noget immaterielt (en hårklipning, et musiknummer, en medicinsk behandling etc.).

Kendetegnende for arbejde er, at det altid finder sted under bestemte sociale omstændigheder, der bevirker, at det altid har en bestemt social form. Det er således svært at tale om arbejde som sådan. Et eksempel på en af de sociale former, arbejdet antager, eller kan antage, er slaveriet og andre former for tvangarbejde, hvor arbejdsaktiviteten hverken er frivillig eller økonomisk belønnet. Et andet er lønarbejdet, der er arbejdets hovedform i det moderne, kapitalistiske samfund.

I overført betydning fra den oprindelige siges også maskiner at udføre arbejde, idet f.eks. produktionsmaskiner og computere udfører arbejde, der ellers ville skulle udføres fysisk, hhv. mentalt, af mennesker.

Menneskeligt arbejde beregnes som arbejdskraftens/medarbejderens anvendelse pr. time. Arbejdskraftens pris (løn) opgives f.eks. som timeløn, akkordløn eller provisionsløn, hvilket betales af arbejdsgiveren. Lønnen kan desuden indeholde forskellige goder, pensionsordning, bonus mm. Produktets merværdi er en konsekvens af det udførte arbejde, og er forskellen på varens salgspris og omkostningerne til løn, materialer mm.

Kendetegnende for det moderne samfund er, at det hylder arbejdet og herunder lønarbejdet. Antagelsen er, at jo mere befolkningen arbejder (i betydningen lønarbejder), desto bedre for samfundet som helhed. De sidste godt 200 år har en stribe filosoffer og tænkere forsøgt at formulere en kritik af dette synspunkt. Bl.a. kan nævnes: Karl Marx, Paul Lafargue, Herbert Marcuse, Guy Debord, Antonio Negri, André Gorz og Robert Kurz.

Hukommelse[redigér | redigér wikikode]

En undersøgelse udført i 13 lande viste, at der tilsyneladende var en sammenhæng mellem arbejde og hukommelse. 60-64-årige blev bedt om at huske 10 ord, hvilket de kunne få op til 20 point for, hvis de huskede særdeles godt. De lande, hvor alderen for tilbagetrækning var høj, viste sig også at være de lande, hvor testpersoner med høj score kom fra. I relation til dette har man lavet to hypoteser: Den ene går ud på, at folk husker dårligere, når de er i lediggang, da de ikke i samme grad bliver stimuleret åndeligt. Ifølge den anden hypotese forringes hukommelsen, fordi folk ikke yder deres bedste, da de alligevel snart går på pension. Begge er dog kun hypoteser og således ikke ligeså velunderbyggede som teorier.[1]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Videnskab.dk: Efterløn gør folk dummere af Rasmus Karkov. Sidst opdateret: 18.10.2010. Besøgt d. 24.10.2010

Se også[redigér | redigér wikikode]



Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.