Det danske mindretal i Sydslesvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Flag benyttet på Flensborghus der viser de slesvigske løver

Det danske mindretal i Sydslesvig omfatter ca. 50.000 tyske statsborgere i Sydslesvig syd for den dansk tyske grænse.

De danske sydslesvigere står for en del institutioner i regionen. Dansk Skoleforening driver eget skolevæsen med 48 danske skoler. Blandt dem er også de to danske gymnasier Duborgskolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig by. Lidt syd for Flensborg ligger Jaruplund Højskole. Dansk Centralbibliotek driver centralbiblioteket i Flensborg og fire folkebiblioteker. Desuden findes Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste, dagbladet Flensborg Avis og mange kulturelle foreninger.

Den største forening er Sydslesvigsk Forening (SSF) med cirka 14.000 medlemmer. De danske idræts- og ungdomsforeninger samles i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Politisk bliver det danske mindretal repræsenteret af Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV eller SSW). Det sydslesvigske Samråd er organisationernes samarbejdsorgan.

Den danske støtte til Sydslesvig administreres af det af Folketinget udpegede Udvalg vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig (også kaldet Seksmandsudvalget). Dertil kommer en række folkelige, danske foreninger i Kongeriget, som støtter det danske mindretal, såsom Grænseforeningen, Slesvig-Ligaen og Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945.

[redigér] Historie

Mindretallet opstod efter genforeningen i 1920, da den sydlige halvdel af Slesvig forblev under tysk styre, mens Nordslesvig kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den anden slesvigske krig i 1864, hvor Danmark mistede hele Sønderjylland til Preussen. Befolkningen i den sydlige halvdel af Slesvig (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk (sønderjysk) ned til Husum, Slesvig by og Slien indtil år 1800.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer