Europamesterskabet i fodbold 1980

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Europamesterskabet i fodbold 1980 var det sjette EM i fodbold arrangeret af UEFA. Turneringen blev afholdt i to faser – først en kvalifikation, hvorfra syv hold gik videre til slutrunden sammen med det direkte kvalificerede værtsland, Italien. Slutrunden blev spillet i Italien i perioden 11.22. juni 1980.

Der var første gang at slutrunden havde deltagelse af otte hold, og der var også den første slutrunde, hvor værtslandet var udpeget inden kvalifikationen startede og dermed var direkte kvalificeret, uden at skulle spille kvalifikationskampe. Indtil da var værtslandet først blevet udpeget efter kvalifikationen, og slutrunderne havde kun haft deltagelse af fire hold og bestod kun af semifinalerne, bronzekampen og finalen.

Slutrunden fremkaldte ikke megen entusiasme fra tilskuere og tv-seere. Tilskuertallene var generelt lave, pånær i Italiens kampe, og mange hold spillede defensivt, hvilket gav en lang række kedelige kampe. Hooliganisme, der allerede var en stigende problem i 1970'erne, kom igen i overskrifterne i forbindelse med den indledende gruppekamp mellem England og Belgien, hvor politiet måtte anvende tåregas mod tilskuere, hvilket forsinkede kampens start.

De eneste lyspunkter var en ny generation af vesttyske stjerner som Hans-Peter Briegel, Horst Hrubesch, Hansi Müller og Karl-Heinz Rummenigge, og den inspirerede indsats af et offensivt indstillet belgisk hold (med de kommende stjerner Jan Ceulemans, Eric Gerets, Jean-Marie Pfaff og Erwin Vandenbergh), som uventet nåede finalen, hvor de dog tabte til Vesttyskland med 2-1. Horst Hrubesch scorede sejrsmålet for tyskerne to minutter før tid.

Kvalifikationsturnering[redigér | redigér wikikode]

De 31 deltagende hold var inddelt i syv kvalifikationsgrupper. De syv gruppevindere gik videre til slutrunden.

Gruppe 1 Kampe Mål Point
England England 8 22-5   15
Nordirland Nordirland 8   8-14 9
Irland Irland 8 9-8 7
Bulgarien Bulgarien 8   6-14 5
Danmark Danmark 8 13-17 4
Gruppe 2 Kampe Mål Point
Belgien Belgien 8 12-5   12
Østrig Østrig 8 14-7   11
Portugal Portugal 8 10-11 9
Skotland Skotland 8 15-13 7
Norge Norge 8   5-20 1
Gruppe 3 Kampe Mål Point
Spanien Spanien 6 13-5   9
Jugoslavien Jugoslavien 6 14-6   8
Rumænien Rumænien 6 9-8 6
Cypern Cypern 6   2-19 1
Gruppe 4 Kampe Mål Point
Holland Holland 8 20-6   13
Polen Polen 8 13-4   12
Østtyskland DDR 8 18-11 11
Schweiz  Schweiz 8   7-18 4
Island Island 8   2-21 0
Gruppe 5 Kampe Mål Point
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 6 17-4   10
Frankrig Frankrig 6 13-7   9
Sverige Sverige 6   9-13 4
Luxembourg Luxembourg 6   2-17 1
Gruppe 6 Kampe Mål Point
Grækenland Grækenland 6 13-7   7
Ungarn Ungarn 6 9-9 6
Finland Finland 6 10-15 6
Sovjetunionen Sovjetunionen 6 7-8 5
Gruppe 7 Kampe Mål Point
Tyskland Vesttyskland 6 17-1   10
Tyrkiet Tyrkiet 6 5-5 7
Wales Wales 6 11-8   6
Malta Malta 6   2-21 1

Slutrunde[redigér | redigér wikikode]

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De otte hold blev inddelt i to grupper med fire hold, hvorfra vinderne gik videre til finalen, mens toerne gik videre til bronzekampen (altså ingen semifinaler).


Gruppe 1

Dato Kamp Res. Sted
11.6. Tjekkoslovakiet - Vesttyskland 0-1 Rom
11.6. Holland - Grækenland 1-0 Napoli
14.6. Vesttyskland - Holland 3-2 Napoli
14.6. Grækenland - Tjekkoslovakiet 1-3 Rom
17.6. Holland - Tjekkoslovakiet 1-1 Milano
17.6. Grækenland - Vesttyskland 0-0 Torino
Gruppe 1 Kampe Mål Point
Tyskland Vesttyskland 3 4-2 5
Tjekkiet Tjekkoslovakiet 3 4-3 3
Holland Holland 3 4-4 3
Grækenland Grækenland 3 1-4 1

Gruppe 2

Dato Kamp Res. Sted
12.6. Belgien - England 1-1 Torino
12.6. Spanien - Italien 0-0 Milano
15.6. Belgien - Spanien 2-1 Milano
15.6. England - Italien 0-1 Torino
18.6. Spanien - England 1-2 Napoli
18.6. Italien - Belgien 0-0 Rom
Gruppe 2 Kampe Mål Point
Belgien Belgien 3 3-2 4
Italien Italien 3 1-0 4
England England 3 3-3 3
Spanien Spanien 3 2-4 1

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Dato Kamp Res. Sted
21.6. Italien - Tjekkoslovakiet 1-1 Stadio San Paolo, Napoli
Tjekkoslovakiet vandt 9-8 i straffesparkskonkurrence.
0-1 Ladislav Jurkemik (54.)
1-1 Francesco Graziani (73.)
Straffesparkskonkurrence:
1-0 Franco Causio
1-1 Marián Masný
2-1 Alessandro Altobelli
2-2 Zdeněk Nehoda
3-2 Giuseppe Baresi
3-3 Anton Ondruš
4-3 Antonio Cabrini
4-4 Ladislav Jurkemik
5-4 Romeo Benetti
5-5 Antonín Panenka
6-5 Francesco Graziani
6-6 Koloman Gögh
7-6 Gaetano Scirea
7-7 Miroslav Gajdůšek
8-7 Marco Tardelli
8-8 Ján Kozák
Fulvio Collovati brændte
8-9 Jozef Barmoš

Finale[redigér | redigér wikikode]

Dato Kamp Res. Sted
22.6. Vesttyskland - Belgien 2-1 Stadio Olimpico, Rom
1-0 Horst Hrubesch (10.)
1-1 René Vandereycken (str. 75.)
2-1 Horst Hrubesch (88.)
47.864 tilskuere

Stadioner[redigér | redigér wikikode]

Stadion By Kapacitet
Stadio Olimpico Rom 86.500
Giuseppe Meazza Milano 85.700
Stadio San Paolo Napoli 72.800
Stadio Comunale Torino 50.000

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Målscorer[redigér | redigér wikikode]

3 mål
2 mål
1 mål

Europamestrene[redigér | redigér wikikode]