Kristendemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Kristeligt Folkeparti henviser hertil; for artiklen om Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti
Kristendemokraterne
'
Partileder Bjarne Hartung Kirkegaard
Partiformand {{{partiformand}}}
Næstformand {{{næstformand}}}
Talsmand
Partisekretær
Gruppeformand i Folketinget {{{gruppeformandfolketing}}}
Gruppeleder i {{{parlamentnavn1}}}: {{{gruppeleder1}}}
Gruppeleder i {{{gruppeleder2}}}
Grundlagt 1970
Partiavis
Hovedkontor Allégade 24, 1.
2000 Frederiksberg
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation Ingen
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget {{{pladserifolketing}}}
Pladser i {{{parlamentnavn1}}}: {{{parlament1pladser}}}
Pladser i {{{parlamentnavn2}}}: {{{parlament2pladser}}}
Politisk ideologi Kristendemokrati
Politisk placering Midterparti
Internationalt samarbejdsorgan Centrist Democrat International
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet Europæisk Folkeparti–Europæiske Demokrater
Partifarve(r) Orange
Partibogstav K (tidligere Q)
Website kristendemokraterne.dk
{{{fotnot}}}

Kristendemokraterne, indtil 2003 Kristeligt Folkeparti, er et politisk parti i Danmark, stiftet den 13. april 1970. Partiet blev stiftet som en reaktion mod vedtagelse af lovforslag om fri abort og frigivelse af pornografi. Partiet bygger på et kristent liv- og menneskesyn og arbejder sammen med søsterpartier i andre europæiske lande. Partiet har på nuværende tidspunkt ikke tilknyttet noget ungdomsparti, da ungdomsorganisation Kristendemokratisk Ungdom løsrev sig i starten af 2009 og skiftede navn til Cura Ungdom.

Kristeligt Folkeparti blev valgt ind i Folketinget den 4. december 1973 med 7 mandater. Derefter var partiet repræsenteret i Folketinget indtil 1994. Partiet sad i regering fra september 1981 til juni 1988 i den såkaldte firkløverregering. Daværende partiformand Flemming Kofod-Svendsen blev udpeget til boligminister i 1988. Partiet brugte oprindelig partibogstavet Q, men skiftede i 2007 til bogstavet K, der tidligere havde betegnet Danmarks Kommunistiske Parti.

Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af antallet af aborter.

Kristendemokraterne var ikke repræsenteret i Folketinget 1994-1998, og partiet røg også under spærregrænsen ved valgene i 2005 og 2007.

25. oktober 2008 vandt Bjarne Hartung Kirkegaard posten som formand i Kristendemokraterne. Dette skete på partiets landmøde ved en urafstemning [1].

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ideologi

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, som for alvor fik indflydelse efter 2. verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på grundtankerne det kristne livs- og menneskesyn (respekt), næstekærlighedstanken (omsorg for andre mennesker) og forvalterskabstanken (ansvar over for den klode, som vi alle bor på).

Her er nogle af de centrale principper i den kristendemokratiske ideologi:

1) Den kristne inspiration

Alle partier vedkender sig et idémæssigt grundlag, som der ikke skal argumenteres yderligere for. Definitionen på et grundlag er netop, at der ikke argumenteres for det, men med udgangspunkt i det. I et ideelt kristendemokrati udgøres dette urokkelige grundlag IKKE af Bibelen og Kristendommen selv, fordi dette ville være et decideret religiøst grundlag, hvilket ikke egner sig for politik i et demokratisk samfund. I et ideelt kristendemokrati er grundlaget inspireret af kristendommen og indeholder, som det vigtigste: Ansvarlighed over for sig selv og for medmennesket, ansvarlighed for naturen og det, at hvert enkelt menneske anses for at have en enestående værdi. Den kristne inspiration indebærer også en erkendelse af, at mennesket er ufuldkomment. Man afviser derfor enhver hævdelse af, at der eksisterer én politisk sandhed. Samtidig indtager man en kritisk holdning over for enhver bestående politisk orden, og man er således åben over for forandringer.


2) Værdiorienteret

Kristendemokratiet er værdi-orienteret; det er ikke system-orienteret som marxismen og kapitalismen. I stedet for at lægge vægten på menneskets egne behov og gøre det til centrum for universet, ønsker kristendemokraterne at tage udgangspunkt i grundlæggende værdier. Det gælder således frihed, lighed, solidaritet og ansvarlighed over for naturen. Derfor anser man heller ikke økonomisk vækst for at være et mål i sig selv.

3) Værn om det enkelte menneskes værdi

Kristendemokrater understreger retten til livet som den grundlæggende menneskeret. Det fører til en forpligtigelse på at værne om det ufødte liv, hvorfor abort betragtes som dybt problematisk, og partiet ønsker at afskaffe loven om fri abort. Dødsstraf afvises. Den bio-medicinske udvikling må være præget af etiske retningslinier.

4) Personalismen

For kristendemokraterne er mennesket ikke bare et individ, men også en person, der har brug og ansvar for sine medmennesker. Derfor retter kristendemokrater deres interesse lige så meget mod enkeltmennesker som mod det menneskelige samfund og det statslige fællesskab som helhed. Mennesket er således både individ og samfundsvæsen. Forholdet til fællesskabet er afgørende for en fuldstændig forståelse af mennesket som person. Man taler om begrebet personalisme.

5) Menneskerettigheder

Som direkte følge af princippet om menneskets enestående værdighed, har kristendemokraterne engageret sig aktivt i forsvaret for menneskerettighederne. Ikke blot de politiske rettigheder, men også de sociale og økonomiske.

6) Socialt progressive

En vigtig opgave for kristendemokratiet er at fremme den sociale sikkerhed og velfærd for alle borgere. Men udgangspunkt i næstekærlighedsbuddet understreger man specielt forpligtigelsen på at være på de svagestes side, hvilket må føre til, at der lægges stor vægt på at hjælpe samfundets udsatte grupper. Man ønsker endvidere at menneskeliggøre arbejdsmarkedet og overvinde kløften mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Man går derfor ind for arbejdernes medbestemmelsesret og medeje.

7) Forvalterskabstanken

Mennesket er et forvalteransvar. Med dette ansvar har vi til opgave at bruge Jordens ressourcer til alle menneskers gavn uden at mindske kommende generationers muligheder. Genoprettelsen og bevarelsen af den økologiske balance er målsætningen på alle områder i samfundet. Kravet om bæredygtighed er en global forpligtigelse.

8) En pluralistisk og decentral samfundsmodel

Samfundet består af flere forskellige sociale grupper. Denne mangfoldighed af levende fællesskaber (familien, foreningen, kirken, osv.) er efter kristendemokraternes mening vigtig, fordi de gør det muligt for mennesket at udfolde hele sin personlighed og påtage sig et ansvar for andre.

8a) Subsidiaritet og solidaritet

Subsidiaritetsprincippet - ofte oversat til nærhedsprincippet på dansk - siger, at hvad en mindre enhed i samfundet selv er i stand til at gøre, må ikke overtages af nogen højere samfundsautoritet. Dette må medføre en decentral magtstruktur. Subsidiaritet skal ses i nær sammenhæng med princippet om solidaritet og det indebærer en nær afhængighed mellem personer, de nære fællesskaber og det overordnede fællesskab. Samfundet må træde til, når de nære fællesskaber ikke magter opgaverne, f.eks. i socialpolitikken.

8b) Familien

Kristendemokrater betragter familien som grundlag for stat og samfund. Man går derfor ind for at styrke familien, da den i særlig grad fremmer menneskelig tryghed, personlig udvikling og ansvarsfølelse over for sig selv. Grundlaget for familien er ægteskabet, som man ønsker at værne om. Partiets holdning er, at et ægteskab mellem kvinde og mand er bedre end andre måder at leve sammen på. Det påpeges, at kvinden må have samme muligheder som manden.

9) Social og økologisk markedsøkonomi

Kristendemokratiet er ikke defineret ud fra et på forhånd fastlagt økonomisk system. Man sigter derimod på en økonomisk-social model, der kan forene frihed med social retfærdighed, og hvis mål er fuld beskæftigelse. Den går ind for det private initiativ og et frit konkurrende erhvervsliv, men staten har ret til at gribe ind for at nå politiske mål. (Hvordan ligevægten mellem den enkelte og samfundet skal opnås, og dermed i hvor høj grad staten skal have indflydelse på det økonomiske liv, er der dog forskellige opfattelser af mellem partierne). Samtidig går man ind for, at lade økonomien være afbalanceret af, hvad naturen kan bære. Af den grund stiller flere kristendemokratiske partier sig skeptiske over for generel økonomisk vækst.

10) Det globale ansvar

Kristendemokraterne tager udgangspunkt i et universalistisk livssyn, der forpligtiger til at tage medansvar for alle mennesker og folkeslag. (Den kristne broderskabstanke). Derfor ser man også, at kristendemokratiske partier lægger stor vægt på internationalt samarbejde, samt at de er meget engagerede i ulandsspørgsmål, ud fra ønsket om at skabe en mere retfærdig verden.

11) Overnational integration

Kristendemokratiet går ind for tanken om overnational integration, dvs. en samling af nationalstater i et større fællesskab. De europæiske kristendemokrater var derfor foregangsmænd ved dannelsen af EU. Her er det vigtigt, at understrege, at kristendemokraterne kobler integrationsprocessen til subsidiaritetsprincippet, således at EU kun tager sig af de opgaver, som bedst løses her. Tilsvarende arbejder de sydamerikanske kristendemokrater for et sydamerikansk fællesskab . Kristendemokraterne lægger endvidere stor vægt på FN og ønsker at styrke FNs autoritet.

12) Ikke-konfessionelle

Det betones, at man ikke kan sammenblande kristendom og politik. Formål, som kun har religiøs begrundelse, er ikke kristendemokratiets formål. Derfor indskydes netop den kristendemokratiske ideologi som det formidlende led. Kristendommen (Bibelen) er ikke nogen politisk opslagsbog, men en inspirationskilde. I Danmark er det dog meget omdiskuteret om Kristendemokraterne formår at adskille politiske sager fra religiøst begrundede sager. Mange forlod partiet efter landsmødet i 2008, netop fordi partiet efter deres mening ikke ville eller kunne holde de religiøst kristne begrundelser ude fra det politiske arbejde.

13) Folkepartier

De kristendemokratiske partier har fra starten af været folkepartier og har forstået sig som sådan, dvs. som partier, der omfatter alle lag og klasser i samfundet.

14) Centrumspartier

De kristendemokratiske partier hører i selve deres væsen til i centrum. Kristendemokratiet er imidlertid ikke bare middelvejen mellem socialisme og liberalisme. Partiernes eksistens forklares ud fra kristendemokratiet og ikke andre eksisterende ideologier.

15) Et alternativ til fløjene

Selvom der i praksis kan være stor forskel mellem en sydamerikansk kristendemokrat på den ene side og et medlem af det tyske CDUs forretningsfløj, hævder kristendemokraterne at være det tredje politiske mulighed, der principielt står lige langt fra venstre og højre. Kristendemokraterne bygger på inspirationen fra kristendommen med dens åndelige og etiske værdier, hvorimod både socialismen, liberalismen og konservatismen bygger på et materialistisk livssyn, med hvad det indebærer.

[redigér] Medlemmer af Folketinget

Efter valget den 8. februar 2005 blev partiet ikke repræsenteret i Folketinget, men samlede de omkring 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til næste folketingsvalg. Ved valget 13. november 2007 blev partiet ikke valgt ind i Folketinget.

[redigér] Landsformænd

[redigér] Valgresultater

Valgår Stemmer Procent Mandater
1971 57.072 1,9 % 0
1973 123.573 4,0 % 7
1975 162.734 5,3 % 9
1977 106.082 3,4 % 6
1979 82.133 2,6 % 5
1981 72.174 2,3 % 4
1984 91.623 2,7 % 5
1987 79.664 2,4 % 4
1988 68.047 2,0 % 4
1990 74.174 2,3 % 4
1994 61.507 1,9 % 0
1998 85.656 2,5 % 4
2001 78.793 2,3 % 4
2005 58.071 1,7 % 0
2007 30.013 0,9 % 0

[redigér] Referencer

  1. ↑ Bornholmer ny formand for Kristendemokraterne DR, den 25. oktober 2008

[redigér] Eksterne henvisninger

s·d·r
Politiske partier i Danmark
Partier repræsenteret i Folketinget
Tidligere repræsenterede partier
Andre partier og lister (udvalgte)
Dansk Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Politiker
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Kristendemokraterne"
Personlige værktøjer