Kristendemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Kristeligt Folkeparti" omdirigeres hertil. For Kristendemokraternes norske søsterparti, se Kristelig Folkeparti.
KristenDemokraterne
Partileder Stig Grenov
Partiformand
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 1970
Nedlagt
Partiavis IdéPolitik
Hovedkontor Skindergade 24, 1. th.
1159 København K
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation Kristendemokratisk Ungdomsparti
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
Pladser i :
Politisk ideologi Kristendemokrati
Politisk placering Midterparti (Historisk: Centrum-højre)
Internationalt samarbejdsorgan Centrist Democrat International
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet Europæisk Folkeparti
Partifarve(r) Orange
Partibogstav K (tidligere Q)
Website [1]

KristenDemokraterne (KD) er et politisk parti i Danmark stiftet den 13. april 1970. Til 2003 hed partiet Kristeligt Folkeparti.

Partiet arbejder ud fra værdierne: Næstekærlighed, menneskets uendelige værdi, ansvar for naturen og vores børn samt decentralisering.

Partiet fokuserer primært på familiepolitik (skoler, børn m.m.), social retfærdighed, kristelig kulturarv, etiske spørgsmål, det nære samfund (særligt i forhold til "Udkantsdanmark"), privat ejendomsret og personligt initiativ (især små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende) og en styrkelse af civilsamfundet (fælleskaber udenfor statslig eller kommunal regi). .

Partiet bygger på et kristent liv- og menneskesyn og et ordolberalt økonomisk syn.

Partiet arbejder sammen med søsterpartier i andre europæiske lande via Det Europæiske Folkeparti (EPP).

Partiets ungdomsorganisation blev genetableret[1] i oktober 2010 under navnet Kristendemokratisk Ungdomsparti (KDup) (tidligere. Unge Kristendemokrater)..

2010 og 2011[redigér | redigér wikikode]

Ny start[redigér | redigér wikikode]

Selvom partiet ikke blev valgt ind i Folketinget ved folketingsvalget i 2007, havde partiet et mandat i Folketinget fra da den tidligere konservative folketingskandidat Per Ørum Jørgensen meldte sig ind i partiet den 21. juni 2010 frem til folketingsvalget 2011 hvor Ørum Jørgensen ikke blev genvalgt.

Per Ørum Jørgensen var tungen på vægtskålen ved finanslovsforhandlingerne i 2010, da VKO ikke havde de nødvendige 90 mandater, og det lykkedes for Per Ørum og KristenDemokraterne at få sat nogle fingeraftryk på aftalen.

Partiet var opstillet til folketingsvalget i 2011, men fik ingen mandater.

Folketingsvalg 2011[redigér | redigér wikikode]

I maj-juni 2011 blev Per Ørum Jørgensen tungen på vægtskålen ved flere afstemninger om regeringens økonomiske plan (2020-planen). Dette gjaldt bl.a. ved regeringens forslag om øget toldkontrol ved grænserne. Oppositionen anså dette forslag for at være problematisk i forhold til den frie bevægelighed, der er en del af Schengen-samarbejdet.

På et pressemøde på Nørre Vosborg den 30. juni 2011 meddelte KristenDemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen og Fælleslistens folketingskandidat Esther Jakobsen (førstesuppleant til det midtjyske regionsråd), at de to partier havde lavet en aftale om et valgteknisk samarbejde ved folketingsvalget senere samme år. Ifølge aftalen skulle Fælleslistens kandidater opstille på KristenDemokraternes liste.

Ind, ud og ind i Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Kristeligt Folkeparti kom i Folketinget den 4. december 1973 med syv mandater. Ved partiets stiftelse fokuserede man primært på kamp mod fri abort og frigivelsen af pornografi. Partiet var repræsenteret i Folketinget til 1994. Partiet sad i firkløverregering fra september 1982 til juni 1988. Partiformand Flemming Kofod-Svendsen blev boligminister i 1988. Partiet brugte partibogstavet Q til 2007. Nu fik det bogstavet K. Blandt partiets mærkesager er familiepolitik, miljøpolitik, etiske spørgsmål og nedbringelse af antallet af aborter.

KristenDemokraterne var ikke i Folketinget 1994-1998 og kom igen under spærregrænsen ved valgene i 2005 og 2007.

KristenDemokraterne blev igen repræsenteret i Folketinget i perioden 2010-2011.

Indenrigsministeriet har i september 2013 godkendt KristenDemokraterne som opstillingsberettiget parti ved det førstkommende Folketingsvalg.

Ideologi[redigér | redigér wikikode]

KristenDemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, som for alvor fik indflydelse efter 2. verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på grundtankerne det kristne livs- og menneskesyn (respekt), næstekærlighedstanken (omsorg for andre mennesker) og forvalterskabstanken (ansvar over for den klode, som vi alle bor på).

Centrale principper i den kristendemokratiske ideologi[redigér | redigér wikikode]

1) Den kristne inspiration KristenDemokraterne er ikke et kristent parti (dvs. religiøst parti), men et parti der bygger på værdier, der er inspireret af kristendommen. Værdier så som: Næstekærlighed Ansvarlighed over for sig selv og for medmennesket Ansvarlighed for naturen Hvert enkelt menneske har en enestående værdi.

Den kristne inspiration indebærer også en erkendelse af, at mennesket er ufuldkomment. Det afviser derfor enhver hævdelse af, at der eksisterer én politisk sandhed. Samtidig indtager det en kritisk holdning over for enhver bestående politisk orden og er åbent over for forandringer.

2) Værdiorienteret

Kristendemokratiet er værdi-orienteret (og ikke systemorienteret som marxismen og kapitalismen). I stedet for at lægge vægten på menneskets egne behov og gøre dem til centrum for universet tager kristendemokraterne udgangspunkt i grundlæggende værdier: frihed, lighed, solidaritet og ansvarlighed over for naturen. Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv.

3) Værn om det enkelte menneskes værdi

Kristendemokrater understreger retten til livet som den grundlæggende menneskeret. Det fører til en forpligtelse på at værne om det ufødte liv, hvorfor abort betragtes som dybt problematisk, og partiet ønsker at afskaffe loven om fri abort. Dødsstraf afvises. Den bio-medicinske udvikling skal være præget af etiske retningslinier.

4) Personalismen

For kristendemokraterne er mennesket ikke bare et individ, men også en person, der har brug og ansvar for sine medmennesker. Kristendemokrater retter deres interesse lige så meget mod enkeltmennesker som mod det menneskelige samfund og det statslige fællesskab som helhed. Mennesket er både individ og samfundsvæsen. Forholdet til fællesskabet er afgørende for en fuldstændig forståelse af mennesket som person. Man taler om begrebet personalisme.

5) Menneskerettigheder

Som direkte følge af princippet om menneskets enestående værdighed, har kristendemokraterne engageret sig aktivt i forsvaret for menneskerettighederne. Ikke blot de politiske rettigheder, men også de sociale og økonomiske.

6) Socialt progressive

Kristendemokratiet ønsker at fremme den sociale sikkerhed og velfærd for alle borgere. Men udgangspunkt i næstekærlighedsbuddet understreger de forpligtelsen på at være på de svagestes side og hjælpe samfundets udsatte grupper. Partiet ønsker endvidere at menneskeliggøre arbejdsmarkedet og overvinde kløften mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og øge arbejdernes medbestemmelsesret og medeje.

7) Forvalterskabstanken

Mennesket er et forvalteransvar. Med dette ansvar har vi til opgave at bruge Jordens ressourcer til alle menneskers gavn uden at mindske kommende generationers muligheder. Genoprettelsen og bevarelsen af den økologiske balance er målsætningen på alle områder i samfundet. Kravet om bæredygtighed er en global forpligtelse.

8) En pluralistisk og decentral samfundsmodel

Samfundet består af flere forskellige sociale grupper. Denne mangfoldighed af levende fællesskaber (familien, foreningen, kirken, osv.) er efter kristendemokraternes mening vigtig, fordi de gør det muligt for mennesket at udfolde hele sin personlighed og påtage sig et ansvar for andre.

8a) Subsidiaritet og solidaritet

Subsidiaritetsprincippet – dårligt oversat til nærhedsprincippet – siger, at hvad en mindre enhed i samfundet selv er i stand til at gøre, ikke må overtages af nogen højere samfundsautoritet. Det medfører en decentral magtstruktur. Subsidiaritet skal ses i nær sammenhæng med princippet om solidaritet, og det indebærer en nær afhængighed mellem personer, de nære fællesskaber og det overordnede fællesskab. Samfundet må træde til, når de nære fællesskaber ikke magter opgaverne, fx i socialpolitikken.

8b) Familien

Kristendemokrater betragter familien som grundlag for stat og samfund. De går ind for at styrke familien, da den i særlig grad fremmer menneskelig tryghed, personlig udvikling og ansvarsfølelse. Grundlaget for familien er ægteskabet og et ægteskab mellem kvinde og mand er bedre end andre måder at leve sammen på. Kvinden må have samme muligheder som manden.

9) Ordoliberalisme/Social markedsøkonomi

Kristendemokratiet har - modsat socialister og liberalister - ikke bundet sig stærkt til et ideologisk bestemt økonomisk system. Kristendemokratiet hviler i betydelig grad dog på den ordoliberalisme, som især er udviklet efter 2. verdenskrig i Tyskland (soziale Marktwirtschaft). En økonomisk model, der forener markedsøkonomi og fri ejendomsret med social retfærdighed, og hvis mål er fuld beskæftigelse. Den går ind for det private initiativ og et frit konkurrerende erhvervsliv, hvor staten dog har ret - og pligt - til at gribe ind i økonomien. (Hvordan ligevægten mellem den enkelte og samfundet skal opnås, og dermed i hvor høj grad staten skal have indflydelse på det økonomiske liv, er der dog forskellige opfattelser af mellem partierne). Samtidig går man ind for, at lade økonomien være afbalanceret af, hvad naturen kan bære. Af den grund stiller nogle kristendemokrater sig skeptiske over for generel økonomisk vækst.

10) Det globale ansvar

Kristendemokraterne tager udgangspunkt i et universalistisk livssyn, der forpligter til medansvar for alle mennesker og folkeslag. (Den kristne broderskabstanke). Kristendemokratiske partier lægger stor vægt på internationalt samarbejde og er meget engagerede i ulandsspørgsmål, ud fra ønsket om at skabe en mere retfærdig verden.

11) Overnational integration

Kristendemokratiet går ind for tanken om overnational integration, dvs. en samling af nationalstater i et større fællesskab. De europæiske kristendemokrater var derfor foregangsmænd ved dannelsen af EU. Her er det vigtigt, at understrege, at kristendemokraterne kobler integrationsprocessen til subsidiaritetsprincippet, således at EU kun tager sig af de opgaver, som bedst løses her. De sydamerikanske kristendemokrater arbejder for et sydamerikansk fællesskab . Kristendemokraterne lægger endvidere stor vægt på FN og ønsker at styrke FN's autoritet.

12) Ikke-konfessionelle

Kristendemokratierne skelner mellem kristendom og politik. Mål, som kun har religiøs begrundelse, er ikke kristendemokratiets mål. Den kristendemokratiske ideologi indskydes som et formidlende led. Kristendommen (Bibelen) er ikke nogen politisk opslagsbog, men en inspirationskilde.

13) Folkepartier

De kristendemokratiske partier har fra starten af været folkepartier og omfatter alle lag og klasser i samfundet.

14) Centrumspartier

De kristendemokratiske partier hører i selve deres væsen til i centrum.

15) Et alternativ til fløjene

Selv om der i praksis kan være stor forskel på en sydamerikansk kristendemokrat på den ene side og et medlem af det tyske CDU, er kristendemokraterne den tredje politiske mulighed, der principielt står lige langt fra venstre og højre. Kristendemokraterne bygger på inspirationen fra kristendommens åndelige og etiske værdier (mens socialismen, liberalismen og konservatismen bygger på et materialistisk livssyn).

Medlemmer af Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Efter valget den 8. februar 2005 blev partiet ikke repræsenteret i Folketinget, men samlede de 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til folketingsvalg. Ved valget 13. november 2007 blev partiet ikke valgt ind i Folketinget.
21. juni 2010 meldte Per Ørum Jørgensen sig ind i partiet, og repræsenterede det derfor i Folketinget, indtil Folketingsvalget den 15. september 2011, hvor partiet ikke opnåede valg.[2].

Landsformænd[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Stemmer på Kristeligt Folkeparti og Kristendemokraterne ved folketingsvalg siden 1971:

Valgår Stemmer Procent Mandater
1971 57.072 1,9 % 0
1973 123.573 4,0 % 7
1975 162.734 5,3 % 9
1977 106.082 3,4 % 6
1979 82.133 2,6 % 5
1981 72.174 2,3 % 4
1984 91.623 2,7 % 5
1987 79.664 2,4 % 4
1988 68.047 2,0 % 4
1990 74.174 2,3 % 4
1994 61.507 1,9 % 0
1998 85.656 2,5 % 4
2001 78.793 2,3 % 4
2005 58.071 1,7 % 0
2007 30.013 0,9 % 0
2011 28.061 0,8 % 0

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der er rejst tvivl om Kristendemokraterne formår at adskille politik fra religion. Et mindretal forlod under stor mediebevågenhed partiet efter landsmødet i 2008, fordi partiet efter deres mening ikke holdt kristne begrundelser ude fra det politiske arbejde.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Kristendemokraterne har i sit 2010-regnskab[4] opgivet ikke at have modtaget anonyme tilskud for over 20.000 kroner fra nogen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. " Partiets tidligere ungdomsorganisation, Kristendemokratisk Ungdom løsrev sig i 2009 og skiftede navn til Cura Ungdom
  2. Markussen, Jesper (2010-06-21). "Kristendemokraterne får comeback i Folketinget". Dagbladet Holstebro-Struer. http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/article/20100621/DHS/100629962/1384. Hentet 2010-06-21. 
  3. "Stig Grenov er ny landsformand for Kristendemokraterne". Danmarks Radio. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/10/27/1027193903.htm. Hentet 27. oktober 2012. 
  4. Offentliggjort af Folketinget: http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_direkte/Regnskaber/Partiregnskaber/2010/samlet_01-11.pdf.ashx

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dansk Stub
Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker