Petro Porosjenko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Petro Porosjenko
Petro Oleksíjovitj Porosjenko
Minister for handel og økonomisk udvikling
Embedsperiode
23. marts 2012 – 24. december 2012
Premierminister Mikola Azarov
Foregående Andrij Kljuev
Efterfulgt af Prasolov Mikolajovitj
Ukraines udenrigsminister
Embedsperiode
9. oktober 2009 – 11. marts 2010
Premierminister Julia Timosjenko
Foregående Volodimir Khandogij
Efterfulgt af Kostjantin Grisjtjenko
Leder af Ukraines nationale sikkerhedsråd
Embedsperiode
8. februar 2005 – 8. september 2005
Præsident Viktor Jusjtjenko
Foregående Volodimir Radtjenko
Efterfulgt af Anatolij Kinakh
Ukraines præsident
Embedsperiode
7. juni 2014 – Nuværende
Foregående Oleksandr Turtjinov
Personlige detaljer
Født 26. september 1965 (48 år)
Bolgrad, Odessa oblast, Ukrainske SSR
Nationalitet Ukraine Ukrainer
Politisk parti Solidarnist
Partner Marina Porosjenko
Børn Oleksij
Mikhajlo
Evgenija
Oleksandra
Alma mater Kijevs universitet
Profession Politiker, oligark
Religion Den ukrainsk-ortodokse kirke (Kijev-patriarkatet)
Signatur
Hjemmeside http://www.poroshenko.com.ua

Petro Oleksíjovitj Porosjenko (ukrainsk: Петро́ Олексі́йович Пороше́нко, født 26. september 1965) er Ukraines præsident, ukrainsk oligark og politiker, der den 29. marts 2014 meddelte at han stillede op til præsidentvalget i Ukraine. Porosjenko er tidligere udenrigsminister og minister for handel og økonomisk udvikling,[1] og er nævnt som en af ​​de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik.[2] Fra februar 2007 til marts 2012 var Porosjenko leder af Ukraines nationalbanks bestyrelse.[2][3][4][5]

Tidligt liv og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Porosjenko blev født i byen Bolgrad, Odessa oblast, den 26. september 1965, men flyttede senere til byen Vínnitsja i det centrale Ukraine. I 1989 dimitterede han med en grad i økonomi fra fakultetet for internationale relationer og international ret (senere Institut for International Relationer) på Kijevs statsuniversitet.

Erhvervskarriere[redigér | redigér wikikode]

Efter endt uddannelse startede Porosjenko sin egen virksomhed, der solgte kakaobønner. I 1990'erne overtog han kontrollen med flere konfekture virksomheder, som efterfølgende fusioneredes i "Roshen-gruppen", den største konfektureproducent i Ukraine. Den formue, han skabte sig i konfektureindustrien, gav ham øgenavnet Chokoladekongen.[6]

Nu indeholder Porosjenkos forretningsimperium flere bil- og busvirksomheder, Leninska Kuznja skibsværftet i Kijev, tv kanalen Kanal 5[7] samt andre virksomheder.

I marts 2012 placerede Forbes ham på Forbes liste over milliardærer på 1.153. pladsen, med 1 milliard $.[8]

Politisk liv[redigér | redigér wikikode]

Byen Vínnitsja er centrum for Porosjenkos politiske aktiviteter.[9] Han blev valgt til det ukrainske parlament i 1998 og sluttede sig til "Socialdemokratiske Parti Ukraine (forenet)", der støttede Leonid Kutjma. Efter to år dannede han i 2001 partiet "Solidarnist", der samme år samarbejdede med yderligere fire partier om skabelsen af Regionernes Parti, der også støttede Kutjma. I december 2001 brød Porosjenko med Kutjma for at blive kampagneleder for Viktor Jusjtjenkos Vores Ukraine. Han blev betragtedes som en nær allieret til Viktor Justsjenko og som en vigtig økonomisk bidragyder til den orange revolution.

Da Julia Timosjenko blev premierminister i 2005 var Porosjenko chef for Ukraines nationale sikkerhedsråd.[9] I 2006 blev han igen valgt til Verkhovna Rada for Vores Ukraine og var formand for Finansudvalget. I 2007 blev Porosjenko formand for Ukraines nationalbank og 2009-2010 udenrigsminister.

Præsidentvalget 2014[redigér | redigér wikikode]

Porosjenko var præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2014. I følge prognoserne i tre forskellige exitpolls fra ukrainsk tv, var han under valgaftenen den 25. maj placeret som en overlegen vinder. Han nåede i prognoserne op på mellem 55,7 og 57,3 procent af besvarelserne.[10] Hvis stemmeafgivelsen bekræfter prognoserne vil Porosjenko blive valgt uden at skulle igennem en anden valgrunde.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Poroshenko appointed economic development and trade minister of Ukraine". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 23 March 2012. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.kyivpost.com/news/politics/detail/124833/. Hentet 23 March 2012. 
    "Poroshenko explains reasons behind accepting economy minister's post". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 23 March 2012. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.kyivpost.com/news/politics/detail/124844/. Hentet 23 March 2012. 
  2. 2,0 2,1 "Biography" (på ru). Korrespondent.net. //web.archive.org/web/20081201194141/http://files.korrespondent.net/politics/poroshenko/. 
  3. "Порошенко Петр Алексеевич" (på ru). ЛІГА.net. http://file.liga.net/person/404-petr-poroshenko.html. Hentet 20 February 2013.  Arkiveret 31 October 2011.
  4. "Regions Party not to vote for Poroshenko’s appointment Ukraine’s foreign minister". Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 8 October 2009. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.kyivpost.com/news/nation/detail/50277/. Hentet 8 October 2009. 
  5. "Hryvina exchange rate could strengthen, says NBU Council head". Interfax-Ukraine. 16 March 2011. http://www.interfax.com.ua/eng/eco/63552/. Hentet 16 March 2011. 
  6. Abram Brown (31 March 2014). "The Willy Wonka Of Ukraine Is Now The Leading Presidential Candidate". Forbes. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.forbes.com/sites/abrambrown/2014/03/31/the-willy-wonka-of-ukraine-is-now-the-leading-presidential-candidate/. Hentet 19 April 2014. 
  7. "Poroshenko is not going to sell Channel 5 TV". Ukrainian News (Kyiv Post). 23 May 2010. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.kyivpost.com/news/nation/detail/67473/. Hentet 25 May 2010. 
  8. Brian Bonner (8 March 2012). "Eight Ukrainians make Forbes magazine's list of world billionaires". 'Kyiv Post'. //web.archive.org/web/20081201194141/http://www.kyivpost.com/news/nation/detail/123875/. Hentet 8 March 2012. 
  9. 9,0 9,1 Bundeszentrale für politische Bildung, internettsiden besøkt 8. mars 2014
  10. Neil Buckley/Courtney Weaver/Roman Olearchyk (2014-05-25): "Poroshenko claims victory in crucial Ukraine election". FT.com. Hentet 25 maj 2014. (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]