Spansk skovsnegl

Spansk skovsnegl ?
Spansk skovsnegl Arion lusitanicus. Foto: Mogens Engelund, juni 2008
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr) Række: Mollusca (Bløddyr)ai Klasse: Gastropoda (Snegle) Orden: Stylommatophora (Landlungesnegle) Familie: Arionidae Slægt: Arion (Skovsnegl) Art: lusitanicus
Videnskabeligt artsnavn
Arion lusitanicus Mabille, 1868

Spansk skovsnegl æder et blad

Den spanske skovsnegl (også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl) (Arion lusitanicus) regnes for et skadedyr i især det nordlige Europa, fordi den i fugtige somre kan formere sig i stort tal. Den kan forveksles med sort skovsnegl, kældersnegl (der har vandrette striber) og rød skovsnegl, der typisk er større (vores største skovsneglart) og orange-rødlig, medens spansk skovsnegl oftest er brunrødlig. Rød skovsnegl er indført i 1913 fra Harzen og udsat omkring Silkeborg Papirfabrik. Derfra har den med menneskers hjælp bredt sig til store dele af Danmark. Spansk skovsnegl er formentlig spredt utilsigtet.

Udseende og levevis

Den spanske skovsnegl er slankere end sine arion-artsfæller og kan nå en længde på 15 centimeter, men er oftest under 10 cm. Sneglens 'fodsål' set fra siden og nedefra synes "syet" fast på sneglens sider med "kastesting". (Farven på den slim, der afsættes, er gul/orange hos Rød Skovsnegl, men mere klar hos Spansk Skovsnegl).

Skovsneglen har et gult slim. Dette ser man tydelig hvis man afliver sneglen i varmt vand.

Skovsneglen spiser levende planter, haveaffald og døde artsfæller - og bliver derfor også kaldt dræbersneglen. Tyskerne kalder den for «spansk vejsnegl», et godt navn fordi den ofte bevæger sig langs veje. Selv om den som andre snegler trives bedst om natten, så foretrækker den åbent landskab.

Dør en skovsnegl, tager det ikke lang tid før flere andre skovsnegle kommer og begynder at æde af den.

I Danmark er sneglen en plage for haveejere pga dens store antal. Det skyldes blandt andet, at den er hermafrodit, og at en skovsnegl kan lægge mere end 100 æg. Den blev første gang set i Danmark i 1991.

Udbredelse

Navnet "Iberisk Skovsnegl" er misvisende. Der vides med sikkerhed, at sneglen i Danmark ikke er fra Den Iberiske Halvø (hvor Spanien og Portugal ligger). Efter meget omhyggelige undersøgelser af skovsnegle i Portugal, hvor både kønsorganer og DNA-profiler blev sammenlignet med snegle her i Danmark, kan man med sikkerhed sige, at der ikke er tale om samme art. Faktisk ved man ikke hvor sneglen oprindeligt stammer fra og man kender derfor ikke dens naturlige fjender. Det menes at sneglen i Nordeuropa har parret sig med lokale arter og derved er blevet mere modstandsdygtig overfor kulde.

Naturlige fjender

Der findes dyr, som nogle gange spiser arten, som pindsvin, grævlinger, vildsvin og visse fugle, specielt Moskusænder og Rhode Island Reds høns spiser sneglen.

Solsorte spiser også spanske skovsnegle.

Bekæmpelsesmetoder

Der findes flere metoder til bekæmpelse af snegle:

• Sneglefælder, hvor sneglen lokkes med frugt og derefter dør af gift
• Ølfælder
• Opsamling af synlige snegle, der overhældes med kogende vand
• Drysses med salt (Frarådes da man ikke ved hvor meget sneglen lider)
• Overklipning af sneglen
• Ferramol
• Nematoder
• Moskusænder

Forebyggende

• Sneglehegn i metal.
• Hælde vejsalt på dem ved at indhegne sin have med en ring af vejsalt (det er yderst effektivt).
• Snegle "voldgrav": En nedgravet tagrende fyldt med salt.
• Forbedre forhold for sneglens fjender (tudser og pindsvin).

Man kan også spise sneglen, men så skal den først renses og koges meget grundigt.

Kilder/henvisninger

• Forening der prøver at stoppe sneglene
• Forening der prøver at stoppe sneglene
• Samlingssted for viden om dræbersneglen og bekæmpelsen af den
• Bog på svensk "Mördarsniglar - lär känna dina fiender
• Snegleforum: Gode råd om bekæmpelse

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Spansk skovsnegl

Stub Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.