Steinway & Sons: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks virksomhed |
{{Infoboks virksomhed |
||
| Navn = Steinway & Sons |
| Navn = Steinway & Sons |
||
| Logo = |
|||
| Billede = Steinway & Sons concert grand piano, model D-274, manufactured at Steinway's factory in Hamburg, Germany.png|Steinway-flygel |
| Billede = Steinway & Sons concert grand piano, model D-274, manufactured at Steinway's factory in Hamburg, Germany.png|Steinway-flygel |
||
| Billede_størrelse = 300px |
| Billede_størrelse = 300px |
||
| Billede_tekst = |
| Billede_tekst = Foto: Flygel fremstillet på Steinway-fabrikken i Hamborg. |
||
| Grundlagt = {{dato og alder|1853|03|05}}<ref>Fostle, Donald W.: ''The Steinway Saga: An American Dynasty'', Scribner, 1995, s. 25. ISBN 978-0-684-19318-2. {{en sprog}}</ref> |
|||
| Type = [[Aktieselskab]] |
|||
| |
| Grundlægger = Heinrich Engelhard Steinweg<ref>Stevens, Mark A.: ''Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia'', Merriam-Webster, 2000, s. 1540. ISBN 978-0-87779-017-4. {{en sprog}}</ref><br />(senere Henry E. Steinway) |
||
| Lokation = Europæisk og internationalt:<br />[[Hamborg]], [[Tyskland]]<ref name="Acoustic & Digital Piano Buyer Fall 2014 s. 194-95">Fine, Larry: ''Acoustic & Digital Piano Buyer – Fall 2014'', Brookside Press LLC, 2014, s. 194-95. ISBN 978-192914539-3. {{en sprog}}</ref><br />{{coor dms|53|34|26.32|N|9|55|28.76|E|type:city|name=Steinway & Sons, Hamborg}}<br />Amerikansk:<br />[[Queens]], [[USA]]<ref name="Acoustic & Digital Piano Buyer Fall 2014 s. 194-95" /><br />{{coor dms|40|46|50.35|N|73|53|52.26|W|type:city|name=Steinway & Sons, New York}} |
|||
| Grundlægger = Heinrich Engelhard Steinweg<ref>''Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia'', Merriam-Webster, Inc., 2000, ISBN 978-0-87779-017-4, side 1540.</ref><br />(senere ''Henry E. Steinway'') |
|||
| Antal_salgssteder = Globalt 200 autoriserede forhandlere der opererer 300 showrooms<ref name="Steinway Musical Instruments 2012 Annual Report on Form 10-K s. 5">[http://www.sec.gov/Archives/edgar/data/911583/000104746913002752/a2213507z10-k.htm "Steinway Musical Instruments 2012 Annual Report on Form 10-K"], U.S. Securities and Exchange Commission, 14. marts 2013, s. 5. Hentet 18. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
| Åbnet = |
|||
| Område = Hele verden<ref name="Steinway Musical Instruments 2012 Annual Report on Form 10-K s. 5" /> |
|||
| Lukket = |
|||
| Lokation = [[New York City]], [[USA]]<ref name="Piano Buying Guide 2011, side 191">Fine, Larry: [http://www.pianobuyer.com/spring11/191.html ''Piano Buying Guide 2011'', forår 2011], side 191.</ref><br />{{coor dms|40|46|50.35|N|73|53|52.26|W|type:city|name=Steinway & Sons, New York}}<br />[[Hamborg]], [[Tyskland]]<ref name="Piano Buying Guide 2011, side 191" /><br />{{coor dms|53|34|26.32|N|9|55|28.76|E|type:city|name=Steinway & Sons, Hamborg}} |
|||
| Antal_salgssteder = Globalt 200 autoriserede forhandlere der opererer 300 showrooms |
|||
| Område = Hele verden |
|||
| Nøglepersoner = |
|||
| Industri = [[Musikinstrument]]er |
| Industri = [[Musikinstrument]]er |
||
| Produkter = 2.500 [[flygel|flygler]] og [[klaver]]er (årligt) |
| Produkter = 2.500 [[flygel|flygler]] og [[klaver]]er (årligt)<ref name="Carnegie Hall Congratulates Steinway">[http://www.carnegiehall.org/BlogPost.aspx?id=4294994946 "Carnegie Hall Congratulates Steinway & Sons on 160 Years of Greatness"], Carnegie Hall, 15. marts 2013. Hentet 5. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
||
| Netside = [http://eu.steinway.com Europæisk og internationalt hovedsæde]<br />[http://www.steinway.com Amerikansk hovedsæde] |
|||
| Slogan = ''"To build the best piano possible"''<br /><small>(grundlæggerens mission)</small> |
|||
| Omsætning = 2,1 mia. kr. (årligt) |
|||
| Resultat = |
|||
| Aktiver = |
|||
| Egenkapital = |
|||
| Andreal = |
|||
| AntalMedarbejdere = |
|||
| Moderselskab = |
|||
| Datterselskaber = ArkivMusic<br />Conn-Selmer |
|||
| Netside = [http://eu.steinway.com eu.steinway.com]<br />[http://www.steinway.com www.steinway.com] |
|||
| [http://www.steinwaymusical.com www.steinwaymusical.com] |
|||
| Fodnote = [[Kongelig hofleverandør]]<br />til dronning [[Elizabeth 2. af Storbritannien]]<ref name="hofleverandør" /> |
|||
}} |
}} |
||
'''Steinway & Sons''', også kendt som '''Steinway''', (udtale: [[Internationale fonetiske alfabet|[ˈstaɪnweɪ]]] {{Audio|Steinway - pronounce.ogg|Lyt}}) er en [[USA|amerikansk]] og [[Tyskland|tysk]] [[flygel]]- og [[klaver]] |
'''Steinway & Sons''', også kendt som '''Steinway''', (udtale: [[Internationale fonetiske alfabet|[ˈstaɪnweɪ]]] {{Audio|Steinway - pronounce.ogg|Lyt}}) er en [[USA|amerikansk]] og [[Tyskland|tysk]] [[flygel]]- og [[klaver]]virksomhed med verdensry, grundlagt [[5. marts]] [[1853]] på [[Manhattan]] i [[New York City]] af tyskeren Heinrich Engelhard Steinweg (senere Henry E. Steinway).<ref name="German New York City">Panchyk, Richard: ''German New York City'', Arcadia Publishing, 2008, s. 50. ISBN 978-0-7385-5680-2. {{en sprog}}</ref> Virksomhedens vækst førte til etablering af en fabrik i [[Queens]] og en fabrik i [[Hamborg]].<ref name="The Atlantic Monthly">Lenehan, Michael: [http://www.sherwinbeach.com/lenehan/K2571.htm "The Quality of the Instrument (K 2571 – The Making of a Steinway Grand)"], The Atlantic Monthly, 2003 og 1982. Hentet 9. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Fabrikken i Queens leverer til [[Amerika]], og fabrikken i Hamborg leverer til resten af verden.<ref>Fine, Larry: ''Acoustic & Digital Piano Buyer – Spring 2015'', Brookside Press LLC, 2015, s. 192. ISBN 978-192914540-9. {{en sprog}}</ref><ref>[https://www.youtube.com/watch?v=dMT4rfjeJko ''Steinway & Sons Documentary – A World of Excellence''], Shanghai Hantang Culture Development Co., Ltd., 3. juli 2013. Via Steinways officielle YouTube-kanal. Begivenhed sker: 6:16. Hentet 14. marts 2015. {{en sprog}}</ref> Steinway er blevet beskrevet som en prominent flygel- og klavervirksomhed,<ref name="David Liebeskind">Liebeskind, David: [http://w4.stern.nyu.edu/sternbusiness/fall_winter_2003/keystosuccess.html "The Keys To Success"], Stern Business – A publication of the Stern School of Business, New York University, efterår/vinter 2003, s. 10-15. Hentet 9. februar 2015. {{en sprog}}</ref><ref>Giordano Sr., Nicholas J.: ''Physics of the Piano'', Oxford University Press, 2010, s. 137. ISBN 978-0-19-954602-2. {{en sprog}}</ref> der er kendt for at fremstille håndlavede flygler af meget høj kvalitet.<ref>Palmieri, Robert (red.): ''The Piano: An Encyclopedia'', Routledge – Taylor & Francis Group, 2. udgave, 2003, s. 366. ISBN 0-415-93796-5. {{en sprog}}</ref><ref>Elliott, Alan C.: ''A daily dose of the American dream: Stories of success, triumph and inspiration'', Rutledge Hill Press, 1998. ISBN 978-1-55853-592-3. {{en sprog}}</ref> Steinway er [[kongelig hofleverandør]] til dronning [[Elizabeth 2. af Storbritannien]].<ref>[https://www.royalwarrant.org/company/steinway-sons "Steinway & Sons"], The Royal Warrant Holders Association. Hentet 18. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
||
Virksomheden står bag mange opfindelser inden for konstruktionen af flygler,<ref>Ehrlich, Cyril: ''The Piano: A History'', Oxford University Press, 1990, s. 47. ISBN 978-0-19-816171-4. {{en sprog}}</ref><ref>Derdak, Thomas; Grant, Tina: ''International Directory of Company Histories'', nr. 19, St. James Press, 1997, s. 426. ISBN 978-1-55862-353-8. {{en sprog}}</ref> og Steinway er blevet tildelt 126 [[patent]]er inden for flygelkonstruktion; det første patent i [[1857]].<ref name="Patenter">Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 133-38. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref> |
|||
Steinway-flygler |
Steinway-flygler har vundet utallige priser og [[medalje]]r.<ref name="Labor management relations at Steinway & Sons">Singer, Aaron: ''Labor management relations at Steinway & Sons, 1853-1896'', Garland, 1986, s. 14. ISBN 978-0-8240-8371-7. {{en sprog}}</ref> En af de første er en guldmedalje vundet i [[1855]] ved American Institute Fair i New York Crystal Palace.<ref name="The Popular Science Monthly bind 40 nr. 31 s. 488">Spillane, Daniel: "Musical Instruments – The Piano-Forte", ''The Popular Science Monthly'', Bonnier Corporation, 1892, bind 40, nr. 31, s. 488. ISSN 0161-7370. {{en sprog}}</ref><ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 105. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref> I årene [[1855]]-[[1862|62]] modtog Steinways flygler 35 guldmedaljer.<ref name="Labor management relations at Steinway & Sons" /><ref name="Ratcliffe s. 45">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 45. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Adskillige priser og medaljer fulgte,<ref>Daniell, Charles A.: ''Musical instruments at the World's Columbian Exposition'', Presto Co., 1895, s. 293. {{en sprog}}</ref> bl.a. 3 medaljer ved [[verdensudstilling]]en [[Exposition Universelle (1867)|Exposition Universelle]] i [[1867]] i [[Paris]].<ref name="Harper's Weekly">Kennedy, Robert C.: [http://www.harpweek.com/09Cartoon/BrowseByDateCartoon.asp?Month=August&Date=10 "Cartoon of the Day – Sudden Mania to Become Pianists..."], Harper's Weekly, 10. august 1867. Hentet 9. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
||
Steinway-flygler |
Steinway-flygler fremstilles i forskellige størrelser, og priserne i [[Danmark]] er fra 548.000 kr. til 1.285.000 kr.<ref>Prisliste fra Steinways autoriserede forhandler i Danmark, Juhl-Sørensen A/S. {{da sprog}}</ref> |
||
== Historie == |
== Historie == |
||
=== Grundlæggelse og vækst === |
=== Grundlæggelse og vækst === |
||
[[Fil:Henry E. Steinway - photographer Mathew Brady.jpg|thumb|upright| |
[[Fil:Henry E. Steinway - photographer Mathew Brady.jpg|thumb|left|upright|Heinrich Engelhard Steinweg fotograferet af [[Mathew Brady]].]] |
||
Heinrich Engelhard Steinweg, producent af [[flygel]]- og [[klaver]]mærket Steinweg, emigrerede fra [[Tyskland]] til [[Amerika]] i [[1850]] med sin kone og otte af deres ni børn.<ref>Lieberman: ''Steinway & Sons'', s. 14-15.</ref> Sønnen Christian Friedrich Theodor Steinweg forblev i Tyskland og fortsatte produktionen af Steinweg-flygler og {{nowrap|-klaverer}}. Heinrich Engelhard Steinweg grundlagde Steinway & Sons i [[1853]]. Hans første værksted i Amerika var i et lille loftsrum på bagsiden af Varick Street 85 på [[Manhattan]], New York.<ref>Goldenberg: ''Steinway'', s. 20.</ref> Det første flygel produceret af Steinway & Sons fik produktionsnummeret 483, fordi Heinrich Engelhard Steinweg havde bygget 482 instrumenter i Tyskland før grundlæggelsen af Steinway & Sons. Nummer 483 blev solgt til en familie i New York for 500 dollars, og det er i dag udstillet på det tyske museum Städtisches Museum Seesen i [[Seesen]] – byen hvor Heinrich Engelhard Steinweg boede, før han rejste til Amerika. Et år senere steg efterspørgslen på Steinways instrumenter, og virksomheden flyttede til større lokaler på Walker Street 82-88 på Manhattan, New York. Det var først i [[1864]], at familien ændrede sit navn fra ''Steinweg'' til ''Steinway''.<ref>Lieberman: ''Steinway & Sons'', s. 17.</ref> |
|||
Heinrich Engelhard Steinweg byggede først [[flygel|flygler]] og [[klaver]]er i [[1820'erne]] i sit hus i [[Seesen]] i [[Tyskland]].<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 17. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Han lavede flygler og klaverer under navnet ''Steinweg'', indtil han emigrerede fra Tyskland til [[Amerika]] i [[1850]] med sin kone og otte af deres ni børn.<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 14-15. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> Sønnen Christian Friedrich Theodor Steinweg forblev i Tyskland og fortsatte produktionen af Steinweg-flygler og {{nowrap|-klaverer}}.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 23 og 26-27. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
[[Fil:Steinway fab 4th ave nyc.jpg|thumb|right|Steinways [[fabrik]] i [[New York City]], [[1876]].]] |
|||
I [[1860'erne]] byggede Steinway en ny [[fabrik]] og et tømmerværft. 350 mænd arbejdede nu ved Steinway, og produktionen steg fra 500 til 1.800 flygler og klaverer per år. Flyglerne og klavererne gennemgik adskillige væsentlige forbedringer gennem [[opfindelse]]r gjort både på Steinways fabrik og andre steder i industrien. Disse opfindelser var baseret på nye teknikker og [[videnskab]]elig forskning samt udvikling i forståelsen af lyd.<ref name="Steinway History, United Kingdom">[http://www.steinway.co.uk/about/history "Steinway History – Leadership through craftsmanship and innovation"], ''Steinway & Sons – United Kingdom''. 18. december 2011.</ref><ref>[http://www.ilovesteinway.com/steinway/parts/steinway_patents_1857_1874.cfm Steinways patenter fra 1857 til 1874].</ref> Næsten halvdelen af virksomhedens ca. 130<ref name="Ca. 130 patenter" /><ref name="Google Patent Search" /> [[patent]]erede opfindelser blev gjort af første og anden [[generation (slægt)|generation]] af Steinway-familien. Snart vandt Steinways flygler og klaverer adskillige vigtige [[Præmie|priser]] på udstillinger i New York, [[Paris]] og [[London]].<ref>[http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9506E3DF163EE73BBC4D53DFB467838D669FDE "Steinway & Sons' double victory – the truth at last"], ''The New York Times''. 18. december 2011.</ref><ref>[http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=9F03E0DC1431E53ABC4F52DFB667838D669FDE "Steinway's victory and laurels"], ''The New York Times''. 18. december 2011.</ref> I [[1862]] havde Steinways flygler vundet mere end 35 [[medalje]]r alene i [[USA]], hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.<ref name="Labor management relations at Steinway & Sons" /><ref name="Musical instruments at the World's Columbian Exposition" /><ref name="Tradition, Innovation, Perfection">Tradition, Innovation, Perfection – From Instrument No. 1 to Today, side 13.</ref> I [[1864]] var Steinway blevet verdens største flygel- og klavervirksomhed.<ref name="Tradition, Innovation, Perfection" /> |
|||
Heinrich Engelhard Steinweg grundlagde Steinway & Sons i [[1853]]. Hans første værksted i Amerika var i et lille loftsrum på bagsiden af Varick Street 85 på [[Manhattan]] i [[New York City]].<ref>Goldenberg, Susan: ''Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano'', Mosaic Press, 1996, s. 20. ISBN 978-0-88962-607-2. {{en sprog}}</ref> Det første instrument fremstillet af Steinway & Sons fik produktionsnummeret 483, fordi Heinrich Engelhard Steinweg havde bygget 482 flygler og klaverer i Tyskland før grundlæggelsen af Steinway & Sons. Nummer 483 blev solgt til en familie i New York for $500 dollars, og det er i dag udstillet på det tyske museum Städtisches Museum Seesen i [[Seesen]] – byen hvor Heinrich Engelhard Steinweg boede, før han rejste til Amerika.<ref>Spillane, Daniel: "Musical Instruments – The Piano-Forte", ''The Popular Science Monthly'', Bonnier Corporation, 1892, bind 40, nr. 31, s. 489. ISSN 0161-7370. {{en sprog}}</ref> Et år senere steg efterspørgslen på Steinways instrumenter, og virksomheden flyttede til større lokaler på Walker Street 82-88 på Manhattan. Det var først i [[1864]], at familien ændrede sit navn fra ''Steinweg'' til ''Steinway''.<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 17. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> |
|||
I [[1880]] etablerede William Steinway et lokalsamfund ved navn ''Steinway Village'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: Steinway Landsbyen) i Astoria, [[Queens]], New York. Steinway Village blev bygget som en selvstændig by og indeholdt en ny fabrik (bruges stadig i dag) med sine egne jernstøberier, posthuse, [[park]]er og [[hus]]e til de ansatte. Steinway Village blev senere en del af Long Island City. ''Steinway Street'' – en af de store veje i Astoria og [[Long Island]] Citys del af Queens – er opkaldt efter virksomheden.<ref name="The Atlantic" /> |
|||
I [[1860'erne]] byggede Steinway en ny fabrik og et tømmerværft. 350 mænd arbejdede nu ved Steinway, og produktionen steg fra 500 til 1.800 flygler og klaverer pr. år. De ansatte var hovedsageligt tyske immigranter, og virksomhedens officielle sprog var tysk.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 39-40. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Flyglerne og klavererne gennemgik mange væsentlige forbedringer gennem [[opfindelse]]r gjort både på Steinways fabrik og andre steder i industrien. Opfindelserne var baseret på nye teknikker og videnskabelig forskning samt udvikling i forståelsen af lyd.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 26-27. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Næsten halvdelen af virksomhedens 126 [[patent]]erede opfindelser blev gjort af første og anden [[generation (slægt)|generation]] af Steinway-familien. Snart vandt Steinways flygler og klaverer priser og medaljer på udstillinger i [[New York City]],<ref name="The Popular Science Monthly bind 40 nr. 31 s. 488" /> [[London]]<ref name="Ratcliffe s. 45" /> og [[Paris]].<ref name="Harper's Weekly" /> I [[1862]] havde Steinways flygler vundet mere end 35 medaljer.<ref>de Ocampo, Stuart: "Review: The Steinway Saga: An American Dynasty by Donald W. Fostle; Steinway & Sons by Richard K. Lieberman", American Music, 1997, bind 15, nr. 3, s. 409. {{en sprog}}</ref> |
|||
For at nå [[Europa|europæiske]] kunder, som ønskede Steinway-flygler og {{nowrap|-klaverer}}, etablerede William Steinway og Theodore Steinway i [[1880]] en ny fabrik i den [[Tyskland|tyske]] by [[Hamborg]].<ref name="Steinway History, United Kingdom" /> Steinways første fabrik i Tyskland fik adresse på Schanzenstraße i den vestlige bydel [[Sankt Pauli]] i [[Hamborg]]. Theodore Steinway blev leder af den tyske fabrik, og William Steinway rejste tilbage til fabrikken i New York. Til trods for den store distance mellem fabrikkerne i Hamborg og New York udvekslede de regelmæssigt erfaringer om bl.a. [[patent]]er og teknik, hvilket fabrikkerne stadig gør den dag i dag. Over en tredjedel af Steinways patenterede opfindelser er gjort af Theodore Steinway.<ref name="Tradition, Innovation, Perfection" /> |
|||
Omkring [[1870]]-[[1880|80]] etablerede William Steinway (født Wilhelm Steinweg, søn af Heinrich Engelhard Steinweg) et lokalsamfund ved navn ''Steinway Village'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: Steinway Landsbyen) i Astoria i [[Queens]], New York City.<ref name="The Atlantic Monthly" /> Steinway Village blev bygget som en selvstændig by og indeholdt en ny fabrik (stadig i brug i dag) med sine egne jernstøberier, posthuse, parker og huse til de ansatte. Steinway Village blev senere en del af Long Island City. ''Steinway Street'' – en af de store veje i Astoria og Long Island Citys del af Queens – er opkaldt efter virksomheden.<ref name="German New York City" /> |
|||
I [[1890]] blev Steinway for første gang [[kongelig hofleverandør]]. Det var dronning [[Victoria af Storbritannien]], som udnævnte Steinway til kongelig hofleverandør.<ref name="The Piano Makers, side 119">Wainwright, David: ''The Piano Makers'', Hutchinson, 1975, ISBN 978-0-09-122950-4, side 119.</ref><ref>Loesser, Arthur: ''Men, Women and Pianos: A social History'', University of California, 1954, ISBN 978-0-486-26543-8, side 553.</ref> Året efter blev Steinway også hofleverandør til [[Prinsen af Wales]] og andre [[kongelig]]e og [[adelig]]e personer.<ref name="The Piano Makers, side 119" /> De efterfølgende år blev Steinway udnævnt til [[kongelig]] og [[kejserlig]] hofleverandør i en lang række lande: [[Italien]], [[Norge]], [[Persien]], [[Portugal]], [[Rumænien]], [[Rusland]], [[Spanien]], [[Sverige]] og [[Tyrkiet]].<ref>Goldenberg, Susan: ''Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano'', Mosaic Press, 1996, ISBN 978-0-88962-607-2, side 58.</ref><ref>[http://www.hovlev.se/histor_e.html "Purveyors to His Majesty – yesterday and today"], ''hovlev.se''. 25. april 2009.</ref> |
|||
[[Fil:Steinway factory Schanzenstrasse Hamburg Germany.jpg|thumb|right|Steinways fabrik i [[Hamborg]], [[1915]].]] |
|||
=== Steinway Halls / Steinway-Häuser === |
|||
[[Fil:Rotunda_interior_steinway_hall_nyc_mia_laberge_art_case_piano.jpg|thumb|right|Steinway Hall i New York City.]] |
|||
Steinway Hall ([[Tyskland|tysk]]: Steinway-Haus) er navnet på en bygning, der indeholder [[koncertsal]]e, showrooms og salgsafdelinger for Steinways instrumenter. I [[1864]] byggede Henry E. Steinways søn, William Steinway – som er tilskrevet etableringen af Steinways fremragende [[succes]] i [[marketing]] – nye elegante showrooms på East 14th Street i New York City. Disse showrooms indeholdte mere end 100 flygler og klaverer. I [[1866]], to år senere, åbnede han det første Steinway Hall. Det havde plads til mere end 2.000 personer og blev hurtigt en vigtig del af New Yorks kulturelle liv. I 25 år hørte [[New York Philharmonic]] til i dette Steinway Hall, indtil [[Carnegie Hall]] åbnede i [[1891]].<ref>Lieberman: ''Steinway & Sons'', s. 48.</ref> Koncertgæster måtte gå gennem showrooms for at komme til koncertsalen, hvilket havde en stor effekt på salget og medførte en stigning i efterspørslen på nye instrumenter – en stigning på 400 instrumenter i alene [[1867]].<ref>Lieberman: ''Steinway & Sons'', s. 51.</ref> Steinways fabrik var på daværende tidspunkt på 4th Avenue (nu [[Park Avenue]]) og East 55th Street på [[Manhattan]]. I [[1880]] blev et Steinway-Haus etaberet i [[Hamborg]] med showrooms, koncertsale, øvelokaler for musikstuderende, salgsafdelinger og lagerplads. I [[1909]] åbnede et Steinway-Haus i [[Berlin]]. Yderligere salgsfremmende koncepter udviklet af Steinway inkluderede Steinway Piano Galleries, Homes of Steinway, Steinway Rooms og Steinway Salons. I dag findes Steinway Halls/Steinway-Häuser i [[verdensby]]er som f.eks. New York City,<ref>[http://www.steinwayshowrooms.com/steinway-hall "Steinway Hall Manhattan, NY"], ''Steinway Showrooms''. 18. december 2011.</ref> [[London]],<ref name="Steinway Hall London, forside">[http://www.steinwayhall.co.uk Forside], ''Steinway Hall London''. 18. december 2011.</ref> [[Berlin]]<ref>[http://www.steinway-berlin.de Forside], ''Steinway-Haus Berlin''. 18. december 2011.</ref> og [[Wien]].<ref>[http://www.steinwayaustria.at/allg_wien.htm "Steinway-Haus Wien"], ''Steinway in Austria''. 18. december 2011.</ref> |
|||
For at nå europæiske kunder, som ønskede Steinway-flygler og {{nowrap|-klaverer}}, etablerede William Steinway og C.F. Theodore Steinway (født Christian Friedrich Theodor Steinweg, søn af Heinrich Engelhard Steinweg) i [[1880]] en ny fabrik i [[Hamborg]].<ref name="Ratcliffe s. 46">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 46. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Steinways første fabrik i Tyskland fik adresse på Schanzenstraße i den vestlige bydel [[Sankt Pauli]] i Hamborg. C.F. Theodore Steinway blev leder af den tyske fabrik, og William Steinway rejste tilbage til fabrikken i Queens. Til trods for den store distance mellem fabrikkerne i Hamborg og Queens udvekslede de regelmæssigt erfaringer om bl.a. patenter og teknik. Over en tredjedel af Steinways patenterede opfindelser er gjort af C.F. Theodore Steinway. |
|||
=== Udvidelse === |
|||
[[Fil:Piano in Entrance Hall.jpg|thumb|left|[[Det Hvide Hus]]' Steinway-"art case"-flygel i ''Entrance Hall''.<ref>[http://www.whitehousehistory.org/whha_timelines/timelines_musical-performances.html "White House History Timelines: Musical Performances"], ''The White House Historical Association''. 18. marts 2010.</ref><ref>[http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9B01E5D61239F931A35757C0A9629C8B63 "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve", side 1], ''The New York Times''. 18. marts 2010.</ref><ref>Steinway & Sons – 150 Years, s. 65.</ref> Flyglet er normalt placeret i Det Hvide Hus' største lokale, ''East Room''.<ref>[http://www.nytimes.com/2004/04/02/nyregion/piano-born-needing-practice-full-grandness-k0862-may-take-several-concerts.html?pagewanted=2 "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve", side 2], ''The New York Times''. 18. marts 2010.</ref> På Det Hvide Hus' julekortkort fra [[2002]] er et billede af dette flygel.<ref>[http://www.washingtonpost.com/lifestyle/style/white-house-christmas-cards/2011/12/16/gIQAD9NSyO_gallery.html#photo=7 "White House Christmas cards"], ''The Washington Post''. 20. april 2012.</ref><ref>[http://www.nytimes.com/2002/12/09/us/white-house-letter-world-minus-one-million-fails-make-bush-christmas-card-list.html "White House Letter; The World, Minus One Million, Fails to Make Bush Christmas Card List"], ''The New York Times''. 9. december 2002.</ref>]] |
|||
Ved [[1900]] producerede Steinways fabrikker årligt mere end 3.500 instrumenter. I [[1857]] begyndte Steinway at producere en linje af yderst lukrative "art case"-flygler og {{nowrap|-klaverer}} designet af berømte [[kunstner]]e. Disse instrumenter opnår i dag høje bud på [[auktion]]er verden over.<ref>[http://www.listenmusicmag.com/music-in-art/casing-the-piano.php "Casing the Piano"], ''Listen: Life with Classical Music''. 18. december 2011.</ref><ref>Se f.eks.: [http://www.steinway.com/pianos/steinway/art-case/alma-tadema "Alma-Tadema"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> I [[1903]] blev Steinways flygel nummer 100.000 givet som en gave til [[Det Hvide Hus]].<ref name="Playing the White House: Entertaining with the US president">[http://www.bbc.co.uk/news/magazine-15036571 "Playing the White House: Entertaining with the US president"], ''BBC News Magazine''. 29. september 2011.</ref> Dette blev udskiftet i [[1938]] med Steinways flygel nummer 300.000, hvilket den dag i dag stadig findes i Det Hvide Hus.<ref name="Playing the White House: Entertaining with the US president" /><ref>[http://www.whitehouse.gov/photos-and-video/video/lin-manuel-miranda-performs-white-house-poetry-jam-8-8?category=93 "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8"], ''The White House''. 12. maj 2009.</ref> |
|||
I [[1890]] blev Steinway for første gang [[kongelig hofleverandør]]. Det var dronning [[Victoria af Storbritannien]], som udnævnte Steinway til kongelig hofleverandør.<ref name="The Piano Makers, s. 119">Wainwright, David: ''The Piano Makers'', Humanities Pr., 1975, s. 119. ISBN 978-0091229504. {{en sprog}}</ref><ref>Loesser, Arthur: ''Men, Women and Pianos: A social History'', University of California, 1954, s. 553. ISBN 978-0-486-26543-8. {{en sprog}}</ref> Året efter blev Steinway også hofleverandør til [[Prinsen af Wales]] og andre kongelige og adelige personer.<ref name="The Piano Makers, s. 119" /> De efterfølgende år blev Steinway udnævnt til kongelig og kejserlig hofleverandør i [[Italien]], [[Norge]], [[Persien]], [[Portugal]], [[Rumænien]], [[Rusland]], [[Spanien]], [[Sverige]] og [[Tyrkiet]].<ref>Goldenberg, Susan: ''Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano'', Mosaic Press, 1996, s. 58. ISBN 978-0-88962-607-2. {{en sprog}}</ref> |
|||
[[Fil:Steinway piano - Duo-Art small.ogv|thumb|thumbtime=2:30|right|Et selvspillende Steinway-flygel fra 1920.]] |
|||
Senere begyndte Steinway at producere selvspillende flygler og klaverer. Adskillige systemer såsom Welte-Mignon, Duo-Art og Ampico blev indbygget. I [[1920'erne]] havde Steinway solgt op til 6.000 instrumenter per år. I [[1929]] konstruerede Steinway et flygel med to [[klaviatur]]er. Det havde 164 [[tangent (klaviatur)|tangenter]] og fire pedaler. (I [[2005]] restorerede Steinway dette flygel).<ref>[http://www.nytimes.com/2007/07/15/arts/music/15barr.html?n=Top/Reference/Times%20Topics/Organizations/C/Caramoor%20Center%20for%20Music%20and%20the%20Arts "Let's Play Two: Singular Piano"], ''The New York Times''. 15. juli 2007.</ref> Efter [[1929]] faldt produktionen af flygler og klaverer, og under [[Den store depression]] producerede Steinway kun lidt mere end 1.000 instrumenter per år. I årene mellem [[1935]] og [[2. verdenskrig]] steg efterspørgslen igen. |
|||
=== Steinway Halls === |
|||
Under [[2. verdenskrig]] modtog Steinways fabrik i New York ordrer fra [[De Allierede]] om at bygge [[svævefly]] af træ til at transportere tropper bag fjendens linje. Få normale flygler og klaverer kunne produceres under krigen. Steinway konstruerede den specielle klavermodel ''Victory Vertical'' for at bringe musik til [[soldat]]erne. Dette var et lille olivengrønt klaver med en matchende taburet, der var designet til at blive kastet med [[faldskærm]] ud fra et [[fly]].<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, ISBN 978-0-8118-3389-9, side 49-55.</ref> Fabrikken i Hamborg, som var amerikansk eget, kunne sælge meget få flygler og klaverer under 2. verdenskrig. Ikke mere end 100 instrumenter om året forlod fabrikken. I de senere år af krigen blev Steinway beordret til at give alt forarbejdet og tørret træ fra sit tømmerværft til brug for krigsproduktionen. I et [[luftangreb]] over Hamborg blev Steinways fabrik ramt af adskillige [[bombe]]r og blev næsten udslettet. |
|||
I årene [[1864]]-[[1866|66]] førte William Steinway tilsyn med opførelsen af Steinway Hall på East 14th Street på [[Manhattan]] i [[New York City]]. Steinway Hall kostede $200,000 dollars at bygge.<ref name="Ratcliffe s. 109">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 109. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Det indeholdt den anden største koncertsal i New York City og showrooms til Steinways flygler og klaverer.<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 48. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> Koncertgæster måtte gå gennem showrooms for at komme til koncertsalen – en måde at markedsføre Steinways instrumenter på. Salget steg med over 400 instrumenter i [[1867]].<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 51. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> Steinway Hall blev hurtigt en stor del af New York Citys kulturelle liv<ref name="Ratcliffe s. 109" /> og husede [[New York Philharmonic]] i 25 år, indtil [[Carnegie Hall]] åbnede i [[1891]].<ref name="I Never Knew That About New York">Winn, Christopher: ''I Never Knew That About New York'', Ebury Press, 2013, s. 160. ISBN 9780091945244. {{en sprog}}</ref> |
|||
I [[1925]] lukkede Steinway Hall på East 14th Street, og et nyt Steinway Hall åbnede på West 57th Street.<ref name="I Never Knew That About New York" /> I [[2013]] solgte Steinway sit Steinway Hall på West 57th Street for $46 millioner dollars og flyttede ud af bygningen i slutningen af [[2014]].<ref>[http://commercialobserver.com/2013/07/steinway-halls-final-movement-begins-after-131-m-sale "Steinway Hall's Final Movement Begins Following $131 M. Sale"], Commercial Observer, The New York Observer. Hentet 1. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Et nyt Steinway Hall er planlagt til at åbne på Sixth Avenue.<ref>Barron, James: [http://www.nytimes.com/2014/10/30/nyregion/steinway-piano-showroom-is-moving-to-a-new-home-in-midtown.html "Changing Keys, Steinway Piano Store Will Relocate in Midtown"] The New York Times, 29. oktober 2014. Hentet 2. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
Efter krigen renoverede Steinway fabrikken i Hamborg med hjælp fra [[Marshall-planen]].<ref>[http://articles.chicagotribune.com/2008-04-30/features/0804280403_1_steinway-sons-piano-making-factory "Aftermath favored Steinway"], ''Chicago Tribune''. 30. april 2008.</ref> Efterkrigstidens kulturelle genopblomstring øgede efterspørgslen på underholdning, og Steinway forøgede produktionen ved fabrikkerne i New York og Hamborg fra 2.000 i [[1947]] til 4.000 instrumenter om året i [[1960'erne]]. Under [[Den kolde krig]] var Steinways instrumenter nogle af de meget få produkter fra den vestlige del af verden, som [[Sovjetunionen]] købte. Steinways flygler kunne findes ved bl.a. [[Bolsjojteatret]], Moscow Philharmonic Orchestra, Moscow Conservatory, St. Petersburg Conservatory og St. Petersburg Philharmonic Orchestra.<ref>Steinway & Sons – 150 Years, s. 31.</ref> |
|||
Et andet Steinway Hall åbnede i [[London]] i [[1875]].<ref name="Ratcliffe s. 46" /> Det havde først adresse på Wigmore Street, i [[1924]] flyttede det til St. George Street, og senere flyttede det til sin nuværende adresse på [[Marylebone]] Lane.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 56. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
Verdens første og indtil videre eneste klaver installeret på en atom[[ubåd]] er et Steinway-klaver.<ref>[http://www.navy.mil/view_single.asp?id=7977 Steinway-klaver – Atomubåd], ''The United States Navy''.</ref> Den [[USA|amerikanske]] atom[[ubåd]] ''USS Thomas A. Edison (SSBN-610)'', der blev brugt i [[1961]]-[[1983]], havde alle årene Steinway-klaveret om bord.<ref>[http://www.northofseveycorners.com/history/mem/piano2.htm "Legendary piano maker Steinway & Sons to kick-off historic piano exhibit as part of 150th anniversary celebrations"], ''North of Sevey Corners''. 18. december 2011.</ref> |
|||
=== Udvidelse === |
|||
I [[1973]] købte den [[Storbritannien|britiske]] [[premierminister]], [[Edward Heath]], et Steinway-flygel for de 450 [[britisk pund|pund]], som han havde vundet i [[Karlspreis]] for at have ledet [[Storbritannien]] ind i The European Economic Community. Han anbragte flyglet i [[10 Downing Street|Downing Street 10]].<ref>[http://www.telegraph.co.uk/news/obituaries/1494246/Sir-Edward-Heath.html "Sir Edward Heath"], ''The Telegraph''. 18. juli 2005.</ref> |
|||
[[Fil:Piano in Entrance Hall.jpg|thumb|left|[[Det Hvide Hus]]' specialdesignede Steinway-flygel fra [[1938]] i ''Entrance Hall''.<ref name="Treasures of the White House">[http://www.whitehousehistory.org/photos/treasures-of-the-white-house-steinway-grand-piano "Treasures of the White House: Steinway Grand Piano"], The White House Historical Association. Hentet 5. august 2015. {{en sprog}}</ref> Flyglet er normalt placeret i det største lokale i Det Hvide Hus, ''East Room''.<ref name="A Piano Is Born">Barron, James: [http://www.nytimes.com/2004/04/02/nyregion/piano-born-needing-practice-full-grandness-k0862-may-take-several-concerts.html?pagewanted=3&src=pm&pagewanted=all "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve"], The New York Times, 2. april 2004. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref>]] |
|||
I [[1857]] begyndte Steinway at fremstille specialdesignede flygler og {{nowrap|-klaverer}} designet af [[kunstner]]e.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 149. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref><ref>Prettejohn, Elizabeth: "Lawrence Alma-Tadema and the modern city of ancient Rome", The Art Bulletin, 1. marts 2002. {{en sprog}}</ref> I [[1903]] blev Steinways flygel nummer 100.000 givet som en gave til [[Det Hvide Hus]];<ref name="Ratcliffe s. 158">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 158. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> det er dekoreret af kunstmaleren Thomas Dewing.<ref>Carr, Elizabeth: ''Shura Cherkassky: The Piano's Last Czar'', Scarecrow Press, Inc., 2006, s. 21. ISBN 978-0-8108-5410-9. {{en sprog}}</ref> Dette flygel blev udskiftet i [[1938]] med Steinways flygel nummer 300.000,<ref name="Treasures of the White House" /><ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 167. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> hvilket den dag i dag stadig findes i Det Hvide Hus.<ref name="Ratcliffe s. 158" /><ref>Gambaccini, Paul: [http://www.bbc.co.uk/news/magazine-15036571 "Playing the White House: Entertaining with the US president"], BBC News Magazine, 29. september 2011. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Flyglet er normalt placeret i det største lokale i Det Hvide Hus, ''East Room''.<ref name="A Piano Is Born" /> |
|||
[[Fil:Steinway No.500000.jpg|thumb|right|Steinways flygel nr. 500.000.]] |
|||
I [[1988]] byggede Steinway sit flygel nr. 500.000. Flyglet er designet af [[kunstner]] Wendell Castle.<ref name="Steinway & Sons – 150 Years, side 32.">Steinway & Sons – 150 Years, side 32.</ref> Alle 800-plus Steinway Artists [[signatur|signerede]] flyglet, deriblandt [[Vladimir Horowitz]] og sir [[Elton John]].<ref name="Lyra – 150 years Steinway & Sons, side 15.">Lyra – 150 years Steinway & Sons, side 15.</ref> Flyglet er den dag i dag stadig på sin enorme verdensomspændende koncerttourne.<ref name="Lyra – 150 years Steinway & Sons, side 15."/> |
|||
[[Fil:Steinway piano - Duo-Art small.ogv|thumb|thumbtime=2:30|right|Et selvspillende Steinway-flygel fra [[1920]].]] |
|||
I [[1993]] åbnede Steinway ''The C.F. Theodore Steinway Academy for Concert Technicians'', også kendt som ''The Steinway Academy''; verdens første internationale akademi for flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}}.<ref name="Steinway Academy">[http://www.steinwayshowrooms.com/about-us/steinway-history "Steinway & Sons History"], ''Steinway Showrooms''. 18. december 2011.</ref> Georges Ammann, flygelstemmer og {{nowrap|-tekniker}} ved Steinways fabrik i Hamborg siger, at ''"Vi fik mange klager fra pianister fra hele verden – de sagde, at få sine flygler stemt var en skæbnesvanger proces hver gang, og at lokale teknikere var håbløse. Kunstnerne blev ved med at tigge os om at gøre noget ... Fra dette perspektiv var det klart, at en institution som The Steinway Academy var nødvendig."''<ref>Lyra – 2/07, side 9.</ref> The Steinway Academy, i Steinways fabrik i Hamborg, tilbyder professionelt uddannede og certificerede flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}} fra hele verden et to-ugers intensivt kursus. For at kunne deltage skal flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}} være erfarne. Det er svært at blive deltager pga. det høje antal tilmeldinger og det lave antal kursuspladser. Flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}}, som består kurset, modtager rettigheden til at kalde sig ''Steinway-trained concert technicians'' ([[Danmark|dansk]]: Steinway-uddannede koncertteknikere). Det er forbundet med prestige at være Steinway-trained concert technician pga. kursets høje niveau og Steinways anseelse.<ref name="Steinway Academy" /> |
|||
Senere begyndte Steinway at fremstille selvspillende flygler og klaverer. Adskillige systemer såsom Welte-Mignon, Duo-Art og Ampico blev anvendt.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 76. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Gennem [[1920'erne]] havde Steinway solgt op til 6.000 instrumenter pr. år. I [[1929]] konstruerede Steinway et flygel med to [[klaviatur]]er. Det havde 164 [[tangent (klaviatur)|tangenter]] og 4 pedaler. (I [[2005]] restaurerede Steinway dette flygel).<ref>Barron, James: [http://www.nytimes.com/2007/07/15/arts/music/15barr.html?_r=1&n=Top/Reference/Times%20Topics/Organizations/C/Caramoor%20Center%20for%20Music%20and%20the%20Arts "Let's Play Two: Singular Piano"], The New York Times, 15. juli 2007. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Efter [[1929]] faldt produktionen af flygler og klaverer, og under [[Depressionen]] fremstillede Steinway kun lidt mere end 1.000 instrumenter pr. år. I årene mellem [[1935]] og [[2. verdenskrig]] steg efterspørgslen igen. |
|||
=== Seneste historie === |
|||
[[Fil:Inauguration performance of Air and Simple Gifts.jpg|thumb|left|Steinway-flygel i brug ved [[indsættelsen af USA's præsident]] [[Barack Obama]] den [[20. januar]] [[2009]].<ref>[http://www.clarksvilleonline.com/2009/10/05/gabriela-montero-playing-in-clarksville-thursday-at-apsu "Gabriela Montero playing in Clarksville Thursday at APSU"], ''Clarksville TN Online'', 5. oktober 2009.</ref> Ca. 38 millioner så [[ceremoni]]en i [[tv]].<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2009/01/21/AR2009012104094.html "38 Million Watched the Inauguration"], ''The Washington Post'', 22. januar 2009.</ref>]] |
|||
Ved år [[2000]] havde Steinway produceret sit instrument nr. 550.000. Flere Steinway Halls, Steinway Piano Galleries, Homes of Steinway, Steinway Rooms og Steinway Salons åbnede rundt omkring i verden – mest i [[Japan]], [[Korea]] og [[Kina]]. |
|||
Under [[2. verdenskrig]] modtog Steinways fabrik i Queens ordrer fra [[De Allierede]] om at bygge [[svævefly]] af træ til at transportere tropper bag fjendens linje. Få normale flygler og klaverer kunne fremstilles under krigen. Steinway konstruerede den specielle klavermodel kaldet ''Victory Vertical'' eller ''[[G.I. (soldat)|G.I.]] Piano'' for at bringe musik til soldaterne. Det var et lille olivengrønt klaver med en matchende taburet, der var designet til at blive kastet ud med [[faldskærm]] fra et fly.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 49-55. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
I [[2003]] fejrede Steinway sin 150 års fødselsdag i [[Carnegie Hall]]s største [[koncertsal]], Isaac Stern Auditorium, med en serie af tre [[galla]]koncerter den [[5. juni|5.]], [[6. juni|6.]] og [[7. juni]].<ref>[http://www.steinwayhall.co.uk/about-us/steinway-history "Steinway & Sons History"], ''Steinway Hall – London''. 18. december 2011.</ref> Koncerten den [[5. juni]] havde [[klassisk musik]] på programmet. De optrædende var Kit Armstrong (et musikalsk vidunderbarn), Van Cliburn, Eroica Trio, Gary Graffman, Ben Heppner, Yundi Li samt [[Güher og Süher Pekinel]]. Værten for koncerten var Charles Osgood. Den [[6. juni]] var en koncert med [[jazz]]. De optrædende var Peter Cincotti, [[Herbie Hancock]], [[Ahmad Jamal]], Al Jarreau, Ramsey Lewis, Tisziji Muñoz, Chucho Valdés og Nancy Wilson. Værten var Billy Taylor. [[Popmusik]] var i fokus ved koncerten den [[7. juni]]. De optrædende var [[Art Garfunkel]], Bruce Hornsby, [[k.d. lang]], Michel Legrand, Brian McKnight, Peter Nero og Roger Williams. Værten var [[Paul Shaffer]]. Som en del af 150 års fødselsdagen designede den kendte internationale modedesigner [[Karl Lagerfeld]] et Steinway-flygel.<ref>[http://www.steinway.com/pianos/steinway/limited-edition/karl-lagerfeld "The S.L.ED by Karl Lagerfeld"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> |
|||
Fabrikken i Hamborg kunne sælge meget få flygler og klaverer under 2. verdenskrig. Ikke flere end 100 instrumenter om året forlod fabrikken. I de senere år af krigen blev Steinway beordret til at give alt forarbejdet og tørret træ fra sit tømmerværft til brug for krigsproduktion. I et luftangreb over Hamborg blev Steinways fabrik ramt af adskillige bomber og blev næsten udslettet. Efter krigen renoverede Steinway fabrikken i Hamborg med hjælp fra [[Marshallplanen]].<ref>Hundley, Tom: [http://articles.chicagotribune.com/2008-04-30/features/0804280403_1_steinway-sons-piano-making-factory "Aftermath favored Steinway"], Chicago Tribune, 30. april 2008. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Efterkrigstidens kulturelle genopblomstring øgede efterspørgslen på underholdning, og Steinway forøgede produktionen ved fabrikkerne i Hamborg og Queens fra 2.000 i [[1947]] til 4.000 instrumenter om året i [[1960'erne]]. |
|||
I [[april]] [[2005]] fejrede Steinway sit 125 års jubilæum for etableringen af Steinways fabrik i Hamborg. Ansatte, [[kunstner]]e, forhandlere og venner fra hele verden fejrede jubilæet i Laeiszhalle (tidl. Musikhalle Hamburg) med en [[galla]]koncert, der kulminerede i en optræden med Steinway Artists [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]], Vladimir og Vovka Ashkenazy samt Detlef Kraus. Som en del af 125 års jubilæet blev offentligheden præsenteret for et Steinway-flygel, som er designet af den kendte designer [[greve (rang)|greve]] Albrecht von Goertz.<ref>[http://www.steinway.com/pianos/steinway/limited-edition/the-125th-anniversary "The 125th Anniversary"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> |
|||
[[Fil:Steinway No.500000.jpg|thumb|left|Steinways flygel nummer 500.000 fra [[1988]].]] |
|||
Den [[19. maj]] [[2008]] offentliggjorde Steinway købet af [[virksomhed]]en ArkivMusic (nu et af Steinways [[datterselskab]]er), der er en [[online]]-forhandler, som driver [[Websted|hjemmesiden]] ArkivMusic.com. Denne hjemmeside har til formål at sælge [[klassisk musik]] på [[internettet]] direkte til forbrugeren. Levering af fysiske medier ([[cd]]'er, [[dvd]]'er, [[MP3]]-filer, [[SACD]]'er, [[Blu-ray Disc]]s og [[DVD-Audio]]er) sker fra 20 distributionscentre. ArkivMusics [[database]] indeholder p.t. mere end 90.000 titler fra mere end 1.500 [[pladeselskab]]er.<ref>[http://www.arkivmusic.com/classical/Page?pageName=pages/about.jsp "About ArkivMusic"], ''ArkivMusic''. 18. december 2011.</ref> ArkivMusic vil fortsat være uafhængig, men vil konsolidere sine finanser med Steinway. |
|||
I [[1988]] byggede Steinway sit flygel nummer 500.000. Flyglet er designet af kunstneren Wendell Castle.<ref>Kopf, Silas: ''A marquetry odyssey: Historical objects and personal work'', Hudson Hills, 2008, s. 169. ISBN 978-1-55595-287-7. {{en sprog}}</ref> Navnene på de 832 pianister og 90 ensembler på Steinway Artist-listen fra [[1987]] er skrevet på flyglet,<ref>Carr, Elizabeth: ''Shura Cherkassky: The Piano's Last Czar'', Scarecrow Press, Inc., 2006, s. 204. ISBN 978-0-8108-5410-9. {{en sprog}}</ref> deriblandt [[Vladimir Horowitz]] og [[Billy Joel]].<ref>[http://www.tallahassee.com/story/life/2014/11/28/devoe-moore-adds-world-famous-steinway-museum/19613185 "DeVoe Moore adds world-famous Steinway to his museum"], Tallahassee Democrat, 4. december 2014. Hentet 6. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
Indtil sin død den [[18. september]] [[2008]] i en alder af 93 år arbejdede grundlæggerens tip-oldebarn, Henry Z. Steinway, stadig ved Steinway. Henry Z. Steinway repræsenterede Steinway-familien ved adskillige offentlige anledninger.<ref>[http://www.nytimes.com/2003/06/06/arts/fanfare-for-the-uncommon-piano.html "Fanfare for the Uncommon Piano"], ''The New York Times''. 6. juni 2003.</ref> Han var det sidste Steinway-familiemedlem, som var [[direktør]] for virksomheden.<ref>[http://www.nytimes.com/2008/09/19/arts/music/19steinway.html "Henry Z. Steinway, Piano Maker, Dies at 93"], ''The New York Times''. 18. september 2008.</ref> |
|||
I [[1993]] åbnede Steinway ''C.F. Theodore Steinway Academy for Concert Technicians'', også kendt som ''Steinway Academy'', der er verdens første internationale akademi for flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}}.<ref>[http://steinway-trail.de/die-geschichte "Steinweg-Steinway"]. Hentet 11. januar 2016. {{de sprog}}</ref><ref name="Steinway Academy">"Steinway gründete die erste Akademie für Konzert[t]echniker", Musikhandel, Deutscher Musikverleger-Verband, 1994, nr. 45, s. 180. {{de sprog}}</ref> Georges Ammann, flygelstemmer og {{nowrap|-tekniker}} ved Steinways fabrik i Hamborg udtalte, at ''"Vi fik mange klager fra pianister over hele verden – de sagde, at få sine flygler og klaverer stemt var en katastrofal proces hver gang, og at de lokale teknikere var håbløse. Kunstnerne blev ved med at tigge os om at gøre noget ved det ... Fra det perspektiv var det klart, at en institution som Steinway Academy var nødvendig."'' Steinway Academy, i Steinways fabrik i Hamborg, tilbyder professionelt uddannede og certificerede flygelstemmere og {{nowrap|-teknikere}} et to-ugers intensivt kursus.<ref name="Steinway Academy" /> For at kunne deltage skal flygelstemmere og -teknikere være erfarne. Det er svært at blive deltager, hvilket skyldes det høje antal tilmeldinger og det lave antal kursuspladser. Det er forbundet med prestige at have gennemført kurset pga. kursets høje niveau og Steinways anseelse. |
|||
Den [[24. januar]] [[2009]] installerede Steinway verdens største<ref>[http://1000greensteps.org/2010/11/17/step-21-steinway-installs-worlds-largest-solar-powered-cooling-system "Step 21: Steinway Installs World's Largest Solar-Powered Cooling System"], ''1000 Green Steps / Cosmo Fair Network''. 18. december 2011.</ref> [[solvarmepanel|solfangeranlæg]] på taget af fabrikken i New York. Anlægget kostede 875.000 [[amerikanske dollar|dollars]] og er installeret til at afbefugte luften i fabrikken og beskytte instrumenterne.<ref>[http://www.solarindustrymag.com/e107_plugins/content/content.php?content.2434 "Steinway Solar Cooling System Is Largest In The World"], ''Solar Industry''. 18. december 2011.</ref> Lavere luftfugtighed i fabrikken giver et mere stabilt miljø uden fugtighed til at true instrumenternes konstruktionen. |
|||
=== Seneste historie === |
|||
I anledning af [[John Lennon]]s 70 års fødselsdag i efteråret [[2010]] udgav Steinway en serie på 100 flygler, der er udformede ud fra det hvide Steinway-flygel, som John Lennon forærede til sin kone, [[Yoko Ono]], på hendes fødselsdag i [[1971]],<ref>[http://www.steinway.com/news/press-releases/steinway-sons-introduces-the-john-lennon-imagine-series-limited-edition-piano "Steinway & Sons Introduces the John Lennon 'Imagine' Series Limited Edition Piano"], ''Steinway & Sons'', 1. november 2010.</ref><ref>[http://www.steinway.com/imagine "'Imagine' Series"], ''Steinway & Sons''.</ref> og som kan ses i [[musikvideo]]en fra samme år, hvor John Lennon spiller [[Imagine]] for Yoko Ono i deres hjem i [[England]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=Wp2Qv3VEiK0 "John Lennon: Imagine Peace"], [[Yoko Ono]]s officielle side på ''YouTube''.</ref> |
|||
[[Fil:One of John Lennons Steinway pianos, MIM PHX.jpg|thumb|right|[[John Lennon]]s Steinway-klaver solgt på [[auktion]] til [[George Michael]] i [[2000]] for £1,67 millioner pund.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/974485.stm "George Michael buys Lennon's piano"], BBC News, 18. oktober 2000. Hentet 15. februar 2015. {{en sprog}}</ref>]] |
|||
Ved år [[2000]] havde Steinway fremstillet sit instrument nummer 550.000.<ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 127. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref> |
|||
== Verdensry == |
|||
[[Fil:Yoonjung Han - Alice Tully Hall, Lincoln Center concert, New York, NY, USA - 16 April 2010.jpg|thumb|Steinway-flygel på scenen i ''Lincoln Center'' i New York. Pianist: Yoonjung Han.]] |
|||
[[Fil:Radu lupu at chicago symphony orchestra.JPG|thumb|Steinway-flygel på scenen i ''Symphony Center'' i Chicago. Pianist: Radu Lupu.]] |
|||
Steinway er i almindelighed anerkendt som producent af verdens fineste<ref name="Artikel" /><ref name="Eksempler" /> håndlavede<ref name="håndlavet" /> flygler, og mere end 95 %<ref name="Steinway Artists" /> af verdens koncertpianister spiller Steinway (koncertsæson 2002/03: 99 %, koncertsæson 2006/07: 98 %, koncertsæson 2007/08: 99,6 %, koncertsæson 2008/09: 98 %, koncertsæson 2010/11: 97 %).<ref name="Steinway Artists" /> |
|||
I [[2003]] fejrede Steinway sit 150 års jubilæum i [[Carnegie Hall]] med en serie af koncerter over tre dage med optræden af bl.a. pianisterne [[Art Garfunkel]], [[Herbie Hancock]], [[Ahmad Jamal]] og [[Randy Newman]]. Den første koncert indeholdt [[klassisk musik]], den anden [[jazz]] og den tredje [[popmusik|pop]].<ref name="Carnegie Hall Congratulates Steinway" /><ref>[http://www.billboard.com/articles/news/72096/stars-to-celebrate-steinway-anniversary "Stars To Celebrate Steinway Anniversary"], Billboard, 3. juni 2003. Hentet 11. januar 2016. {{en sprog}}</ref> Som en del af 150 års jubilæet skabte modedesigneren [[Karl Lagerfeld]] et specialdesignet Steinway-flygel.<ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 127. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref><ref>Ivry, Benjamin: [http://observer.com/2006/07/a-truly-grand-monopoly-how-steinway-calls-the-tune "A Truly Grand Monopoly: How Steinway Calls the Tune"], New York Observer, 31. juli 2006. Hentet 11. januar 2016. {{en sprog}}</ref> |
|||
Steinway er som den eneste flygel- og klaverproducent medlem af [[organisation]]en The Luxury Marketing Council<ref>[http://luxurycouncil.com/about-3/100-testimonials "Testimonials"], ''The Luxury Marketing Council''. 18. december 2011.</ref> – en organisation for verdens mest eksklusive [[varemærke]]r. Et medlemskab opnås kun ved invitation.<ref>[http://luxurycouncil.com/about-3/about-the-lmc "About The Luxury Marketing Council"], ''The Luxury Marketing Council''. 18. december 2011.</ref> |
|||
I [[2005]] fejrede Steinway sit 125 års jubilæum for etableringen af Steinway-fabrikken i Hamborg. I fejringen indgik en koncert i koncerthuset Laeiszhalle i Hamborg med optræden af pianisterne Vladimir og Vovka Ashkenazy, Detlef Kraus samt [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]]. 1.800 personer fra 33 lande overværede koncerten.<ref>Iken, Matthias: [http://www.welt.de/print-welt/article665939/125-Jahre-Steinway-Festakt-fuer-eine-Ikone.html "125 Jahre Steinway – Festakt für eine Ikone"], Die Welt, 19. april 2005. Hentet 12. januar 2016. {{de sprog}}</ref><ref>Peters, Helmut: [http://www.welt.de/print-welt/article665433/So-weit-die-Fluegel-tragen-125-Jahre-Steinway.html "So weit die Flügel tragen – 125 Jahre Steinway"], Die Welt, 16. april 2005. Hentet 12. januar 2016. {{de sprog}}</ref> Som en del af 125 års jubilæet skabte [[greve (rang)|greve]] Albrecht von Goertz et specialdesignet Steinway-flygel.<ref>[https://www.press.bmwgroup.com/deutschland/pressDetail.html?title=designer-albrecht-graf-goertz-verstorben&outputChannelId=7&id=T0002987DE&left_menu_item=node__5249 "Pressemeldung: Designer Albrecht Graf Goertz verstorben"], BMW Group, 3. november 2006. Hentet 12. januar 2016. {{de sprog}}</ref> |
|||
Steinway regnes for det ypperste inden for flyglernes område og siges at være ''"flyglernes [[Rolls-Royce]]"''.<ref>F.eks.: http://www1.sdu.dk/Aktiviteter/SDUSO/omsduso.html</ref><ref>F.eks.: "Sherman Clay Donates Steinway To San Francisco Opera", ''Music Trades'', 1. december 1997. Se en del af artiklen her: [http://www.highbeam.com/doc/1G1-50138200.html Del af artikel].</ref><ref>F.eks.: http://news.independentschools.com/uk/item.php?sid=623&nid=836</ref><ref>F.eks.: http://wpln.org/?p=8030</ref><ref>[http://jp.dk/morgenavisen/aar/article313419.ece?ncc=1 "Flyglernes Rolls Royce", Jyllands-Posten, 22. november 2004.]</ref> |
|||
Indtil sin død [[18. september]] [[2008]], i en alder af 93 år, arbejdede Henry Z. Steinway (oldebarn af Heinrich Engelhard Steinweg) stadig ved Steinway. Henry Z. Steinway repræsenterede Steinway-familien ved offentlige anledninger.<ref>Cole, Diane: [http://www.nytimes.com/2003/06/06/arts/fanfare-for-the-uncommon-piano.html?pagewanted=all "Fanfare for the Uncommon Piano"], The New York Times, 6. juni 2003. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> Han begyndte ved virksomheden i [[1937]] efter at have færdiggjort sin uddannelse på [[Harvard University]]. Han var det sidste Steinway-familiemedlem, som var [[direktør]] for virksomheden.<ref>Barron, James: [http://www.nytimes.com/2008/09/19/arts/music/19steinway.html "Henry Z. Steinway, Piano Maker, Dies at 93"], The New York Times, 18. september 2008. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
Koncerthuse over hele verden ejer Steinway-flygler, bl.a. ejer [[Det Kongelige Teater]]s [[Operaen på Holmen|Operaen]] 16 Steinway-flygler, og det verdensberømte koncerthus [[Carnegie Hall]] i New York ejer adskillige Steinway-flygler. |
|||
I [[2015]] fremstillede Steinway sit flygel nummer 600.000. Flyglet indeholder en [[Fibonacci-tal|Fibonacci]]-spiral og er udført med [[ibenholt]]-finer. Det tog 6.000 timers arbejde over 4 år at bygge flyglet. Flyglet blev sat til salg for $2,4 millioner dollars.<ref>[http://www.luxuo.com/luxury-trends/steinway-piano-the-fibonacci.html "Steinway & Sons unveils its 600,000th piano"], Luxuo, 15. juni 2015. Hentet 31. december 2015. {{en sprog}}</ref><ref>Jones, Graham: [http://www.apetogentleman.com/2015/06/30/steinway-fibonacci "Steinway & Sons "The Fibonacci""], ''Ape to Gentleman'', 30. juni 2015. Hentet 31. december 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
== Pris-rekorder == |
|||
* '''Verdens dyreste flygel''' er produceret af Steinway, pris: 1,2 mio. [[euro]] (ca. 9 mio. [[DKK]] ekskl. [[moms]]).<ref>[http://www.topnews.in/steinway-sons-unveils-most-expensive-piano-284306 Steinway & Sons unveils most expensive piano | Top News<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Flyglet ejes af kunstsamleren Guo Qingxiang og er blevet udvalgt til [[verdensudstilling]]en [[Expo 2010]] i [[Shanghai]], [[Kina]].<ref>[http://www.shme.com/today/2008/november.htm News 2007], ''Today's Shanghai''. 18. juni 2009.</ref><ref>[http://en.expo2010.cn/a/20081129/000002.htm "'Sound of Harmony' piano to make Expo music"], ''Official Website of Expo 2010 Shanghai China''. 18. juni 2009.</ref> |
|||
== Tilknyttede == |
|||
* '''Verdens dyreste flygel solgt på [[auktion]]''' er produceret af Steinway, pris: 1,2 mio. [[dollar]]s (ca. 6,5 mio. [[DKK]] ekskl. [[moms]]). Flyglet blev solgt i [[1997]] ved auktionshuset Christie's i [[London]].<ref>[http://www.steinway.com/pianos/steinway/art-case/alma-tadema "Alma-Tadema"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> Ved at sætte denne rekord slog Steinway sin egen pris-rekord fra [[1997]] på 390.000 dollars (ca. 2,1 mio. [[DKK]] ekskl. [[moms]]).<ref>Eight Keys to Buying a Piano – A guide to selecting the perfect instrument, s. 10.</ref> Flyglet er udstillet på [[kunstmuseum|kunstmuseet]] Clark Art Institute.<ref>[http://www.clarkart.edu/museum/collections/dec_arts/content.cfm?ID=3&marker=3&start=3 "Sir Lawrence Alma-Tadema – British, 1836-1912 – Sir Edward John Poynter – Steinway & Sons"], ''Clark Art Institute''. 16. marts 2010.</ref> |
|||
=== Pianister === |
|||
[[Fil:Opening of Chopin Year in Warsaw 2010.jpg|thumb|left|upright|Steinway Artist [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]]<ref>Church, Michael: [http://www.independent.co.uk/news/people/profiles/lang-lang-the-peoples-pianist-458284.html "Lang Lang: The people's pianist"], The Independent, 23. juli 2007. Hentet 8. januar 2016. {{en sprog}}</ref><ref name="Troy University">[http://troy.edu/news/articles/2015/02/troy-professor-named-as-official-steinway-and-sons-artist.html "TROY professor named as official Steinway & Sons Artist"], Trojan News Center (Troy University), 13. februar 2015. Hentet 8. januar 2016. {{en sprog}}</ref> ved et Steinway-flygel.]] |
|||
William Steinway engagerede den russiske pianist [[Anton Rubinstein]] til at spille Steinways flygler under sin første og eneste amerikanske koncerttourne i årene [[1872]]-[[1873|73]], med 215 [[koncert (begivenhed)|koncerter]] i løbet af 239 dage.<ref>Loesser, Arthur: ''Men, Women and Pianos: A social History'', University of California, 1954, s. 515. ISBN 978-0-486-26543-8. {{en sprog}}</ref> Det var en succes for både Rubinstein og Steinway,<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 58. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> og således var konceptet ''Steinway Artists'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: Steinway-kunstnere) skabt.<ref name="Ratcliffe s. 44">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 44. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Senere havde den polske pianist [[Ignacy Jan Paderewski]] sin koncerttourne gennem USA med 107 koncerter på Steinway-flygler i løbet af 117 dage.<ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 113. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref> |
|||
* '''Verdens dyreste klaver solgt på auktion''' er produceret af Steinway, pris: 1,67 mio. [[britisk pund|pund]] (ca. 13,7 mio. [[DKK]] ekskl. [[moms]]). [[John Lennon]] har ejet dette klaver og [[komponere]]t bl.a. [[Imagine]] på det. I [[2000]] blev det solgt på auktion af en [[England|engelsk]] privat samler. [[Popmusik]]er [[George Michael]] fik det vindende bud.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/974485.stm "George Michael buys Lennon's piano"], ''BBC News''. 18. december 2011.</ref><ref>[http://antiquesandthearts.com/AW0-10-31-2000-15-17-05 Antiques and the Arts Editorial Content], ''Antiques and the Arts Online''. 23. februar 2009.</ref> |
|||
[[Fil:Rachmaninoff playing Steinway grand piano.jpg|thumb|Steinway Artist [[Sergej Rachmaninov]]<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 208. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> ved et Steinway-flygel.]] |
|||
== Tilknytninger == |
|||
[[Fil:Keith Jarrett-commons.jpg|thumb|Steinway Artist [[Keith Jarrett]]<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 205. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> ved et Steinway-flygel.]] |
|||
=== Steinway Artists === |
|||
[[Fil:Opening of Chopin Year in Warsaw 2010.jpg|thumb|left|upright|Steinway Artist [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]] ved et Steinway-flygel.]] |
|||
I modsætning til andre flygel- og klaverproducenter, som præsenterede deres instrumenter for pianister, engagerede William Steinway den store russiske pianist [[Anton Rubinstein]] til at spille Steinways flygler under sin [[USA|amerikanske]] koncerttourne i [[1872]] med 215 [[koncert (begivenhed)|koncerter]] på 239 dage. Det var en triumf for både Rubinstein og Steinway.<ref>Lieberman: Steinway & Sons, s. 56-58.</ref> Dermed var konceptet ''Steinway Artists'' ([[dansk (sprog)|dansk]]: Steinway-kunstnere) realiseret.<ref>Steinway & Sons – 150 Years, s. 80.</ref> Senere rejste [[Ignacy Jan Paderewski]] gennem [[USA|Amerika]] i sin egen [[jernbanevogn]] med sit Steinway-koncertflygel og spillede 107 [[koncert (begivenhed)|koncerter]] på blot 117 dage. |
|||
Pr. [[februar]] [[2015]] er ca. 1.600 pianister på verdensplan officielle Steinway Artists,<ref name="Troy University" /> hvilket betyder, de har valgt at spille udelukkende på Steinway-flygler, og at de hver ejer et Steinway-flygel.<ref>"Piano manufacturers – Making the sound of music", The Economist, The Economist Newspaper Limited, bind 367, nr. 8327-30, s. 78, 7. juni 2003. {{en sprog}}</ref> Steinway Artists modtager ikke betaling fra Steinway.<ref name="David Liebeskind" /><ref>Wilson, Cynthia: ''Always Something New to Discover: Menahem Pressler and the Beaux Arts Trio'', Paragon Publishing, 2011, s. 183. ISBN 978-1-908341-25-9. {{en sprog}}</ref> Steinway Artists kommer fra forskellige [[musikgenre]]r: [[klassisk musik|klassisk]], [[jazz]], [[popmusik|pop]] og [[rock]]. Nogle få eksempler på Steinway Artists er [[Daniel Barenboim]], [[Harry Connick Jr.]], [[Billy Joel]], [[Diana Krall]], [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]] og [[Randy Newman]];<ref name="Troy University" /><ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 201, 203, 205, 206 og 207. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref><ref name="Physics of the Piano s. 146">Giordano Sr., Nicholas J.: ''Physics of the Piano'', Oxford University Press, 2010, s. 146. ISBN 978-0-19-954602-2. {{en sprog}}</ref> og nogle få eksempler på såkaldte Immortal Steinway Artists ([[dansk (sprog)|dansk]]: Udødelige Steinway-kunstnere) er [[Irving Berlin]], [[Benjamin Britten]], [[George Gershwin]], [[Vladimir Horowitz]], [[Cole Porter]] og [[Sergej Rachmaninov]].<ref name="Troy University" /><ref name="Physics of the Piano s. 146" /><ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 202, 204, 205 og 208. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
[[Fil:Rachmaninoff playing Steinway grand piano.jpg|thumb|Steinway Artist [[Sergej Rachmaninov]] ved et Steinway-flygel.]] |
|||
[[Fil:Keith Jarrett-commons.jpg|thumb|Steinway Artist [[Keith Jarrett]] ved et Steinway-flygel.]] |
|||
I dag er over 1.600<ref name="Steinway Artists">[http://www.steinway.com/artists Steinway Artists], ''Steinway & Sons''. 11. oktober 2010.</ref> pianister og klaver[[ensemble]]r Steinway Artists. Steinway Artists ejer hver et Steinway-flygel, og de har valgt at spille udelukkende på Steinways instrumenter privat, ved koncerter og i forbindelse med musikindspilninger.<ref name="Steinway Hall Dallas, Fort Worth and Plano">[http://www.steinwaypianos.com/kb/artists "Steinway Artists"], ''Steinway Hall – Dallas, Fort Worth and Plano''. 20. april 2012.</ref> Steinway Artists modtager ikke penge for at lægge navn til Steinway, da det ses som en ære og et kvalitetsstempel at blive tilbudt at være Steinway Artist.<ref name="Steinway Hall Dallas, Fort Worth and Plano" /> Steinway Artists kommer fra alle [[musikgenre]]r: [[klassisk musik|klassisk]], [[jazz]], [[rock]] og [[popmusik|pop]]. Nogle få eksempler på nulevende Steinway Artists er [[Daniel Barenboim]], [[Billy Joel]], Evgeny Kissin, [[Diana Krall]], [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]], [[Randy Newman]];<ref name="Steinway Artists" /> og nogle få eksempler på såkaldte "immortals" ([[dansk (sprog)|dansk]]: udødelige) er [[Benjamin Britten]], [[Duke Ellington]], [[George Gershwin]], [[Vladimir Horowitz]], [[Cole Porter]] og [[Sergej Rachmaninov]].<ref>[http://www.steinway.com/artists/immortals "Steinway Artists – Immortals"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> Også klaver[[ensemble]]r er på listen over Steinway Artists, f.eks. Eroica Trio, [[Güher og Süher Pekinel]], Katia og Marielle Labèque samt The 5 Browns. Disse [[ensemble]]r består af pianister, som alle er Steinway Artists.<ref>[http://www.steinway.com/artists/ensembles "Steinway Artists – Ensembles"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref> Størstedelen af verdens [[koncertsal]]e har Steinway-flygler – f.eks. har [[Carnegie Hall]] adskillige Steinway-koncertflygler.<ref>Steinway & Sons – 150 Years, s. 148-157.</ref> I [[2009]] udviklede Steinway et nyt koncept for unge pianister: ''Young Steinway Artists''. Når en pianist i alderen 16-35 år modtager titlen Young Steinway Artist, får pianisten mulighed for at blive tilknyttet Steinway Artists og få adgang til Steinways globale ressourcer og netværk af autoriserede Steinway-forhandlere.<ref>[http://www.steinway.com/artists/ysa "Young Steinway Artists"], ''Steinway & Sons, officiel hjemmeside''. 18. december 2011.</ref> |
|||
Størstedelen af verdens [[koncertsal]]e har Steinway-flygler.<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 62. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
=== All-Steinway Schools === |
|||
En del af verdens prestigefulde [[musikkonservatorium|musikkonservatorier]] og [[universitet]]er bærer den attraktive titel ''All-Steinway School'', hvilket vil sige, at deres flygler og klaverer ''udelukkende'' er fra Steinway.<ref name="All-Steinway Schools">[http://www.steinway.com/institutions/all-steinway-schools "All-Steinway Schools"], ''Steinway & Sons''. 18. december 2011.</ref><ref name="All-Steinway Schools, YouTube">[https://www.youtube.com/watch?v=2SAR1lxdyYM "The All-Steinway School -- A Legacy of Excellence"], Steinway & Sons' officielle side på ''YouTube''.</ref> Eleverne spiller og bliver undervist på Steinways instrumenter. ''The Oberlin Conservatory of Music'' i Ohio, har det længste partnerskab med Steinway.<ref>[http://www.oberlin.edu/con/connews/fall99/steinway.html "Oberlin and Steinway: A 122-Year Partnership"], ''Oberlin Conservatory News'', 1999. 1. june 2007.</ref> De har benyttet Steinways instrumenter eksklusivt siden [[1877]] – blot 24 år efter Steinway blev grundlagt. I [[2007]] anskaffede de sig deres Steinway-flygel nr. 200. Andre ansete All-Steinway Schools er ''[[Yale University]]'' i Connecticut,<ref>[http://music.yale.edu/resources/practice.html Yale School of Music : Facilities<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''Curtis Institute of Music'' i Pennsylvania,<ref>[http://www.curtis.edu/giving/ways-to-give/keys-for-curtis/bernstein Curtis Institute of Music : Bernstein<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''Cleveland Institute of Music'' i Ohio,<ref>[http://www.su.edu/52D90D377E264657BC79B5FB61CD9DDE.asp Shenandoah University : Shenandoah Conservatory to become “All-Steinway School”<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''Royal Holloway – [[University of London]]'' i England,<ref>[http://www.rhul.ac.uk/music/news/newsarticles/musicdepartmentcelebratesrecognitionasallsteinwayschool.aspx Music Department celebrates recognition as 'All Steinway School'<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''Hamburger Konservatorium'' i Tyskland,<ref>[http://www.hamburger-konservatorium.de/index.php?ws=210 Hamburger Konservatorium | Musikschule und Akademie<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''University of Melbourne'' i Australien,<ref>[http://www.test.music.unimelb.edu.au/about/facilities/instruments.html Faculty of Music - instruments<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ''Central Conservatory of Music'' i Beijing<ref>[http://www.lindabrava.org/chinese-conservatory-becomes-steinway-exclusive-school.html Chinese Conservatory Becomes Steinway Exclusive School | Classical Music Entertainment<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og ''University of South Africa'' i Sydafrika.<ref>[http://www.pianoforte.co.za/news/SteinwaySonsAnnouncesTheUniversityofSouthAfricaasanAll-SteinwaySchool.-589 Steinway & Sons Announces The University of South Africa as an All-Steinway School<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref name="All-Steinway Schools" /> |
|||
=== Musikkonservatorier og universiteter === |
|||
I [[2007]] fik ''The State University of New York'' tildelt titlen som All-Steinway School, da de modtog deres ordre på 141 instrumenter til 3,8 mio. [[amerikanske dollar|dollars]].<ref>[http://www.potsdam.edu/academics/Crane/about/index.cfm "About The Crane School of Music"], ''The State University of New York at Potsdam''. 20. april 2012.</ref><ref>[http://web.archive.org/web/20110303054214/http://www.churchlands.wa.edu.au/music/image/tour%20itinerary_2009.pdf "The Crane School of Music"], ''Music Tour 2009 – North American Edition'', side 23.</ref> ''The University of Cincinnati – College-Conservatory of Music'' i Ohio blev tildelt titlen som All-Steinway School, da de i perioden [[december]] [[2008]] til [[juni]] [[2009]] fik leveret 165 instrumenter til 4,1 mio. [[amerikanske dollar|dollars]].<ref>[http://www.uc.edu/News/NR.aspx?ID=9235 "CCM Joins Steinway & Sons in Historic Partnership"] ''College-Conservatory of Music''. 18. november 2008.</ref><ref>[http://www.uc.edu/news/NR.aspx?id=10651 "CCM Featured on the September 20 Edition of CBS Sunday Morning"] ''College-Conservatory of Music''. 16. september 2009.</ref> |
|||
Titlen ''All-Steinway School'' gives af Steinway til [[musikkonservatorium|musikkonservatorier]] og [[universitet]]er, hvor pianiststuderende undervises på flygler og klaverer, der udelukkende er fra Steinway.<ref>Fine, Larry: ''Acoustic & Digital Piano Buyer – Spring 2013'', Brookside Press LLC, 2013, s. 90. ISBN 978-192914536-2. {{en sprog}}</ref> Steinway forærer ikke sine instrumenter, men kræver at uddannelsesinstitutionerne køber dem.<ref name="David Liebeskind" /> |
|||
''The Oberlin Conservatory of Music'' i [[Ohio]] har det længste partnerskab med Steinway. De har benyttet udelukkende Steinway-flygler siden [[1877]] – 24 år efter Steinway blev grundlagt.<ref>[http://www.oberlin.edu/con/connews/fall99/steinway.html "Oberlin and Steinway: A 122-Year Partnership"], Oberlin Conservatory News, efteråret 1999. Hentet 1. februar 2015. {{en sprog}}</ref> I [[2007]] anskaffede de sig deres Steinway-flygel nummer 200, der blev fremstillet på Steinways fabrik i Hamborg.<ref>[http://new.oberlin.edu/home/news-media/press/detail.dot?id=155439 "A Major Gift to the Oberlin Conservatory of Music Supports the Purchase of the Renowned School's 200th Steinway Piano"], Oberlin College, 21. marts 2007. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> Andre eksempler på All-Steinway Schools er ''[[Yale University]]'' i [[Connecticut]],<ref name="Yvonne Zipp">Zipp, Yvonne: [http://www.mlive.com/news/kalamazoo/index.ssf/2013/03/western_michigan_university_be_1.html "Western Michigan University becomes first All-Steinway Music School in Michigan"], MLive, Kalamazoo Gazette, 26. marts 2013. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> ''Curtis Institute of Music'' i [[Pennsylvania]],<ref>[https://www.curtis.edu/giving/planned-giving/musical-instruments "Musical Instruments"], Curtis Institute of Music. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> ''[[University of London]]'' i [[England]],<ref>Savage, Adam: [http://www.mi-pro.co.uk/news/read/university-of-wolverhampton-given-all-steinway-school-status/015676 "University of Wolverhampton given All-Steinway School status"], Musical Instrument Professional, 11. august 2011. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> ''University of Melbourne'' i [[Australien]]<ref>[http://wmot.org/post/mtsu-school-music-s-all-steinway-status-gets-attention-10th-year "MTSU School of Music's 'All-Steinway' Status Gets Attention in 10th Year"], WMOT. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> og ''Central Conservatory of Music'' i [[Beijing]].<ref name="Yvonne Zipp" /> |
|||
Der er over 160 All-Steinway Schools rundt om i verden, hvor studerende spiller og bliver undervist på flygler og klaverer udelukkende fra Steinway.<ref name="All-Steinway Schools" /><ref name="All-Steinway Schools, YouTube" /> |
|||
I [[2007]] fik ''State University of New York'' i Potsdam i delstaten [[New York (delstat)|New York]] titlen som All-Steinway School, da de modtog deres ordre på 141 Steinway-instrumenter til i alt $3,8 millioner dollars.<ref>Loiacono, Frank: [http://sbpress.com/2008/07/sbu-art-dept-aims-to-step-in-line-way-with-steinway "SBU Art Dept. Aims To Step In-Line-Way With Steinway"], The Stony Brook Press, 30. juli 2008. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> I [[2009]] blev ''The University of Cincinnati – College-Conservatory of Music'' i Ohio tildelt titlen som All-Steinway School baseret på en ordre på 165 Steinway-instrumenter til i alt $4,1 millioner dollars – en af de største ordre Steinway nogensinde har modtaget.<ref>Teichner, Martha: [http://www.cbsnews.com/news/a-grand-plan-for-pianos "A Grand Plan for Pianos"], CBS, 20. september 2009. Hentet 12. januar 2016. {{en sprog}}</ref> |
|||
=== Pianistkonkurrencer og musikfestivaller === |
|||
[[Fil:Qi Xu Bachauer.jpg|thumb|left|Juniorkategorien i ''Gina Bachauer International Piano Competition''.]] |
|||
Flere internationale pianist[[konkurrence]]r benytter flygler fra Steinway.<ref name="Piano Competitions">[http://www.steinwaymusical.com/competitions.php "Piano Competitions"], ''Steinway Musical Instruments''. 18. december 2011.</ref> Som eksempler kan nævnes den verdensberømte pianistkonkurrence ''Van Cliburn International Piano Competition'' i Texas, ''Gina Bachauer International Piano Competition'' i Utah, ''Cleveland International Piano Competition'' i Ohio, ''Hilton Head International Piano Competition'' i South Carolina og ''New York Piano Competition''. Der er 10 internationale pianistkonkurrencer, som benytter flygler udelukkende fra Steinway. Også berømte [[musikfestival]]ler verden over benytter flygler udelukkende fra Steinway.<ref name="Piano Competitions" /> Festivallerne indeholder et bredt udvalg af [[musikgenre]]r. Nogle få eksempler er ''[[Montreal International Jazz Festival]]'' i Canada, ''New Orleans Jazz & Heritage Festival'' i delstaten Louisiana, ''[[BBC's promenadekoncerter]]'' i [[Royal Albert Hall]] i London, ''Verbier Festival'' i bjergområdet ved Verbier i Schweiz og ''Saito Kinen Festival Matsumoto'' i de japanske alper nær Matsumoto. Der er mere end 30 musikfestivaller, som benytter flygler udelukkende fra Steinway. Siden [[1936]] har også Steinway arrangeret konkurrencer og festivaller såsom ''Steinway Young Artist Competition'' i Chicago, Steinways klaverkonkurrencer i Hamborg og Berlin,<ref>[http://www.steinway-hamburg.de/foerderung/klavier-wettbewerb "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb"], ''Steinway-Haus Hamborg''. 18. december 2011.</ref><ref>[http://www.steinway-berlin.de/foerderung/klavier-wettbewerb "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb"], ''Steinway-Haus Berlin''. 18. december 2011.</ref> og ''Steinway Piano Festival'' i Danmark, som er en del af ''International Steinway Festival''.<ref>[http://www.piano.dk/festival/default.htm "Steinway Piano Festival – Portal"], ''Juhl-Sørensen A/S – autoriseret Steinway-forhandler''. 3. januar 2010.</ref> Disse konkurrencer og festivaller er for [[talent]]fulde børn og unge og blev oprettet for at støtte deres talenter. |
|||
Pr. [[oktober]] [[2015]] er der ca. 175 All-Steinway Schools rundt om i verden.<ref>Grant, Lauren: [http://www.loughboroughecho.net/news/local-news/show-celebrates-steinway-arrivals-10156740 "Show celebrates Steinway arrivals"], Loughborough Echo, 5. oktober 2015. Hentet 8. januar 2016. {{en sprog}}</ref> |
|||
=== Steinway Societies === |
|||
Et Steinway Society er en lokal, non-profit forening, der har som formål at udvikle den musikalske viden og det musikalske talent ved økonomisk dårligt stillede unge; at give pianiststuderende muligheden for at arbejde mod et højere niveau; at hjælpe til at give erfaring med at optræde og forberede sig til [[koncert (begivenhed)|koncerter]]; at assistere med [[stipendium|stipendier]] for videre studier i klaverspil inden for genrene [[klassisk musik|klassisk]] og [[jazz]]; og låne talentfulde studerende et [[flygel]] eller [[klaver]] gennem Steinway Piano Galleries samt give penge til undervisningsafgifter forbundet med klaverundervisning. Alle penge indsamlet ved medlemskaber og [[donation]]er bliver benyttet til stipendier og flygler eller klaverer til unge pianister. Steinway Societies sponsorerer også [[koncert (begivenhed)|koncerter]], recitals, [[workshop]]s og master classes. |
|||
=== Pianistkonkurrencer === |
|||
Steinway Societies findes i [[USA]] og [[Canada]], deriblandt [[Florida]], [[New Orleans]], [[Pennsylvania]], [[Texas]] og [[Toronto]]. Der er 20 Steinway Societies.<ref>[http://www.steinwaymusical.com/societies.php "Steinway Societies"], ''Steinway Musical Instruments, officiel hjemmeside''. 18. december 2011.</ref> |
|||
Adskillige internationale pianist[[konkurrence]]r benytter udelukkende Steinway-flygler. Steinway har været valgt eksklusivt af pianistkonkurrencer som f.eks. ''Van Cliburn International Piano Competition'' i [[Texas]], ''Gina Bachauer International Piano Competition'' i [[Utah]], ''International Johann Sebastian Bach Competition'' i [[Tyskland]], ''International Schubert Competition'' i Tyskland, ''Tomassoni International Piano Competition'' i Tyskland, ''Queen Elisabeth Competition'' i [[Belgien]], ''Ferruccio Busoni International Piano Competition'' i [[Italien]] og ''Long-Thibaud-Crespin Competition'' i [[Frankrig]].<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 190. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
== |
== Priser og medaljer == |
||
[[Fil:Sudden Mania to Become Pianists created upon hearing Steinway's Piano at the Paris Exposition.jpg|thumb|right|''" |
[[Fil:Sudden Mania to Become Pianists created upon hearing Steinway's Piano at the Paris Exposition.jpg|thumb|right|''"Pludseligt vanvid for at blive pianister skabt ved at høre Steinways flygler og klaverer på Paris-udstillingen."''<br />Litografiet af den franske [[karikaturtegner]] Amédée de Noé illustrerer Steinway-flyglets popularitet på [[verdensudstilling]]en [[Exposition Universelle (1867)|Exposition Universelle]] i [[Paris]] i [[1867]], efter den [[Belgien|belgiske]] pianist Désiré Magnus havde spillet på flyglet. (Harper's Weekly, [[10. august]] [[1867]], raporterer om verdensudstillingen).<ref name="Harper's Weekly" /><ref>Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995, s. 53. ISBN 978-0-300-06364-6. {{en sprog}}</ref>]] |
||
Virksomheden og Steinway-familiemedlemmerne har vundet adskillige priser, deriblandt følgende:<ref>Lyra – 2/07, s. 3.</ref><ref>[http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?_r=1&res=9506E3DF163EE73BBC4D53DFB467838D669FDE "Steinway & Sons' double victory – the truth at last"], ''The New York Times''. 5. december 1876.</ref><ref>[http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=9F03E0DC1431E53ABC4F52DFB667838D669FDE "Steinway's victory and laurels"], ''The New York Times''. 17. oktober 1876.</ref> |
|||
Steinway-virksomheden og dens ledere har modtaget adskillige priser og medaljer,<ref name="Labor management relations at Steinway & Sons" /> deriblandt følgende: |
|||
* I [[1854]] deltog Steinway i sin første udstilling i [[USA]], hvilket var Exhibition of the Metropolitan Mechanics' Institute i [[Washington D.C.]] Henry Steinway, Jr.'s design vandt 1. prisen. |
|||
* I [[1839]] deltog Heinrich Engelhard Steinweg med tre klaverer i en udstilling i [[Braunschweig]] og vandt guldmedalje.<ref>Hoover, Cynthia Adams: "The Steinways and Their Pianos in the Nineteenth Century", ''Journal of the American Musical Instrument Society'', American Musical Instrument Society, 1981, nr. 7, s. 51. ISSN 0362-3300. {{en sprog}}</ref> |
|||
* I [[1855]] udstillede Steinway på The American Institute Exhibition i The Crystal Palace, New York. Der vandt Steinway sin første guldmedalje ''"for excellent kvalitet"''. En [[journalist]] skrev følgende: ''"Deres [Steinways] [[hammerklaver]]er er karakteriseret ved en stor kraftig tone, en dybde og rigdom i bassen, en fuldmoden klang i det midterste register og en brilliant klarhed i diskanten, der gør en [[skala (musik)|skala]] perfekt egal og usædvanlig melodiøs hele vejen igennem. I anslag er alle [[tangent (klaviatur)|tangenterne]], som man kunne ønske."'' |
|||
* I [[1855]] deltog Steinway i Metropolitan Mechanics Institutes messe i [[Washington D.C.]] og vandt 1. pris.<ref>Barron, James: ''Piano: The Making of a Steinway Concert Grand'', Holt, 2006, s. 100. ISBN 978-0-8050-7878-7. {{en sprog}}</ref><ref>Fostle, Donald W.: ''The Steinway Saga: An American Dynasty'', Scribner, 1995, s. 55. ISBN 978-0-684-19318-2. {{en sprog}}</ref> |
|||
* I [[1855]]-[[1862]] vandt Steinways flygler 35 [[medalje]]r alene i [[USA]], hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.<ref name="Tradition, Innovation, Perfection" /> |
|||
* I [[1855]] udstillede Steinway på American Institute Exhibition i New York Crystal Palace. Steinway vandt en guldmedalje ''"for fremragende kvalitet"''. En journalist skrev følgende om Steinway: ''"Deres [[hammerklaver]]er er karakteriseret ved en stor kraftig tone, en dybde og rigdom i bassen, en fyldig klang i det midterste register og brilliant klarhed i diskanten, hvilket gør en [[skala (musik)|skala]] perfekt egal og usædvanlig melodiøs hele vejen igennem. I anslag er de alle, som man kunne ønske."''<ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 67-68. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> |
|||
* I [[1862]], ved [[verdensudstilling]]en [[International Exhibition (1862)|International Exhibition]] i [[London]], sejlede Steinway to [[hammerklaver]]er og to [[flygel|flygler]] til [[England]] (to til [[Liverpool]] og to til [[London]]). Steinway vandt 1. pris. |
|||
* I årene [[1855]]-[[1862|62]] vandt Steinways flygler 35 medaljer alene i [[USA]], og siden da deltog Steinway kun i internationale udstillinger.<ref name="Labor management relations at Steinway & Sons" /><ref name="Ratcliffe s. 45" /> |
|||
* I [[1867]], ved [[Exposition Universelle (1867)|Exposition Universelle]] i [[Paris]], vandt Steinway tre priser – The Grand Gold Medal of Honor ''"for fortræffelighed i fremstilling og konstruktion af flygler og klaverer"'', The Grand Annual Testimonial Medal, og et æresmedlemskab i The Société Nationale des Beaux-Arts. Disse medaljer vundet i [[Europa]] forøgede efterspørgslen på Steinways instrumenter, og Steinway valgte derfor at etablere et Steinway Hall i [[London]]. Exposition Universelle medførte, at Steinway blev det førende flygel- og klavermærke i Europa.<ref name="Steinway litograf" /> |
|||
* I [[1862]] sejlede Steinway to [[hammerklaver]]er og to [[flygel|flygler]] til [[England]] (to til [[Liverpool]] og to til [[London]]) til [[verdensudstilling]]en [[International Exhibition (1862)|International Exhibition]]. Steinway vandt 1. pris.<ref name="Ratcliffe s. 45" /> |
|||
* I [[1876]], ved den berømte [[Centennial Exhibition]] i [[USA]], modtog Steinway de to højeste priser og et certifikat fra dommerne, der viste en bedømmelse på 95,5 point ud af i alt 96 mulige point. |
|||
* I [[1867]] vandt Steinway tre priser ved [[Exposition Universelle (1867)|Exposition Universelle]] i [[Paris]]: The Grand Gold Medal of Honor ''"for fortræffelighed i fremstilling og konstruktion af flygler og klaverer"'', The Grand Annual Testimonial Medal og et æresmedlemskab af Société Nationale des Beaux-Arts. Disse medaljer vundet i [[Europa]] forøgede efterspørgslen på Steinways instrumenter, og Steinway valgte derfor at etablere et Steinway Hall i London. Exposition Universelle i [[1867]] medførte, at Steinway blev det førende flygel- og klavermærke i Europa.<ref name="Ratcliffe s. 45" /><ref name="Harper's Weekly" /> |
|||
* I [[1885]] modtog Steinway guldmedaljen ved International Inventions Exhibition i London og The Grand Gold Medal af The Royal Society of Arts i London. |
|||
* I [[1876]] modtog Steinway ved [[Centennial Exhibition]] i [[USA]] de to højeste priser og et certifikat fra dommerne, der viste en bedømmelse på 95,5 point ud af i alt 96 mulige point.<ref>Barron, James: ''Piano: The Making of a Steinway Concert Grand'', Holt, 2006, s. 108-09. ISBN 978-0-8050-7878-7. {{en sprog}}</ref> |
|||
* I [[1952]] blev Theodore E. Steinway som den første nogensinde tildelt Lichtenstein Medal af The Collectors Club of New York. |
|||
* I [[1885]] modtog Steinway guldmedaljen ved International Inventions Exhibition i London og den store guldmedalje af Royal Society of Arts i London.<ref name="Ratcliffe s. 44" /> |
|||
* I [[2007]] blev The National Medal of Arts tildelt Henry Z. Steinway og overrakt af [[USA]]'s [[præsident]] [[George W. Bush]] den [[15. november]] [[2007]] ved en ceremoni i [[Det Hvide Hus]]. Henry Z. Steinway modtog medaljen for ''"hans hengivenhed til at bevare og promovere kvalitetsmæssig handværk og optræden; som en [[mæcen]] og fortaler for musik and musikalsk uddannelse; og for at fortsætte Steinways fine tradition som et internationalt symbol på amerikansk opfindsomhed og kulturel fortræffelighed."'' The National Medal of Arts er et præsidentmæssigt initiativ administreret af The National Endowment for the Arts. |
|||
* I [[2007]] blev National Medal of Arts tildelt Henry Z. Steinway og overrakt af [[USA's præsident]] [[George W. Bush]] ved en ceremoni i [[Det Hvide Hus]]. Henry Z. Steinway modtog medaljen for ''"sin hengivenhed til at bevare og promovere kvalitetsmæssig handværk og udførelse, som en [[mæcen]] og fortaler for musik og musikuddannelse; og for at fortsætte Steinway-flyglets fine tradition."''<ref>[http://www.monumentsmenfoundation.org/about-the-foundation/national-humanities-medal "National Humanities Medal – Transcript from Award Ceremony"], Monuments Men Foundation. Hentet 12. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
* I [[2014]] modtog Steinway Red Dot Design Award for det specialdesignede flygel Arabesque. Juryen skrev: ''"Arabesques design imponerer gennem elegance og særpræg. Således komplementerer det fortræffeligt denne berømte fabrikationsvirksomheds førsteklasses-produktion."''<ref>[http://red-dot.de/pd/online-exhibition/work/?code=09-01514-2014&y=2014&c=170&a=0&lang=en "Arabesque Limited Edition by Dakota Jackson"], Red Dot. Hentet 2. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
== Patenterede opfindelser == |
== Patenterede opfindelser == |
||
[[Fil:Steinway Rim Patent.jpg|thumb|right|Steinways [[patent]] nr. 229.198 |
[[Fil:Steinway Rim Patent.jpg|thumb|right|Steinways [[patent]] nr. 229.198 af [[22. juni]] [[1880]].<ref name="Ratcliffe s. 198">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 198. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref><ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 134. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref>]] |
||
[[Fil:Rim biegen.jpg|thumb|right|Steinways [[patent]] nr. 229.198 |
[[Fil:Rim biegen.jpg|thumb|right|Steinways [[patent]] nr. 229.198 i brug på Steinways fabrik i [[Hamborg]], [[2006]].]] |
||
Steinway har siden sin grundlæggelse gjort adskillige opfindelser og udviklet konstruktionen af flygler og klaverer. Steinway har i dag registreret ca. 130 [[patent]]er.<ref name="Ca. 130 patenter" /><ref name="Google Patent Search" /> Ifølge en [[jurist]] med speciale i patentret er det meste af det, som er nødvendig at vide om moderne flygel- og klaverfremstilling, dækket af Steinway’s patenterede opfindelser.<ref>[[Forbes|Forbes Magazine]]: "Ode to a Steinway", 07.28.1997, vol. 160, issue 2, s. 266-267.</ref> Nedenfor følger et mindre udvalg af Steinways patenter: |
|||
* Patent nr. 26.532 ([[20. december]] [[1859]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=i7hjAAAAEBAJ&dq=26,532 "Patent number: 26,532"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Bas-[[streng]]ene er bestrenget over diskant-strengene for at opnå mere længde og dermed større tonemæssig kvalitet. Opfindelsen vandt 1. pris ved The London Exhibition i [[1862]].<ref>Robert Palmieri and Margaret W. Palmieri: Piano – an encyclopedia, s. 77-78.</ref> I dag er patentet kopieret af stort set alle flygel- og klaverproducenter.<ref name="Tradition, Innovation, Perfection" /> |
|||
* Patent nr. 126.848 ([[14. maj]] [[1872]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=xG4_AAAAEBAJ&dq=126,848 "Patent number: 126,848"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Steinway opfandt duplex-[[skala (musik)|skalaen]] ud fra princippet om at muliggøre en fri svingende del i begge ender af [[streng]]en, der bliver anslået. Resultatet er en lang række fyldige overtoner – et af karakteristikkerne ved Steinways klang. |
|||
* Patent nr. 127.383 ([[28. maj]] [[1872]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=i_I_AAAAEBAJ&dq=127,383 "Patent number: 127,383"], ''Google Patent Search''.</ref><br />I et Steinway-flygel hviler jernrammen på trædyveler uden at røre klangbunden. Den er let bøjet, hvilket giver et stor hulrum mellem denne og klangbunden. Dette hulrum forstærker den eksisterende [[resonans (fysik)|resonans]]. En af jernrammens yderligere funktioner er at modstå det store tryk på mere end 20 [[ton]]s fra [[streng]]enes spænding. |
|||
* Patent nr. 156.388 ([[27. oktober]] [[1874]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=3G1mAAAAEBAJ&dq=156,388 "Patent number: 156,388"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Steinway opfandt den midterste [[pedal]], kaldet sostenuto-pedalen. Sostenuto-pedalen giver pianisten mulighed for at lave det, der hedder et orgelpunkt ved at holde en [[tone]]s dæmper, eller flere toners dæmpere, oppe. Disse specifikke toner fortsætte med at klinge, mens andre toner kan blive spillet uden at fortsætte med at klinge. |
|||
* Patent nr. 170.645 ([[30. november]] [[1875]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=-mNMAAAAEBAJ&dq=170,645 "Patent number: 170,645"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Steinways "regulation action pilot" – også kendt som "capstan screw" – løfter den del, der fører hammeren mod strengen. Steinways opfindelse er regulerbar og forenkler det krævende arbejde at ændre et flygels mekanik, så det passer til den enkelte pianists behov og ønsker. Henry Z. Steinway kalder dette patent for den moderne flygelmekaniks fødsel.<ref>James Barron: Piano – The Making of a Steinway Concert Grand, s. 105.</ref> |
|||
* Patent nr. 233.710 ([[26. oktober]] [[1880]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=xu9wAAAAEBAJ&dq=233,710 "Patent number: 233,710"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Den såkaldte bro overfører strengenes vibrationen til klangbunden. I et Steinway-flygel består broen af vertikalt limede lamineringer; et princip der sikrer, at vibrationerne nemt udvikles og videresendes. |
|||
* Patent nr. 314.742 ([[31. marts]] [[1885]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=EgxTAAAAEBAJ&dq=314,742 "Patent number: 314,742"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Den såkaldte kasse består af op til 18 lag of robust tømmer med stærk struktur, der er presset og bøjet i form i én proces. Kassen bliver bøjet, så den er en af de vigtige resonansmæssige dele. Når Steinway bøjer træet til kassen, er det en speciel proces, hvor der hverken anvendes varme eller fugt. |
|||
* Patent nr. 2.051.633 ([[18. august]] [[1936]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=iutXAAAAEBAJ&dq=2,051,633 "Patent number: 2,051,633"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Klangbunden minder om en membran. Den specielle form, der gradvis bliver tyndere fra midten til siderne, giver stor fleksibilitet og friere vibration hen over klangbunden. |
|||
* Patent nr. 3.091.149 ([[25. maj]] [[1963]]):<ref>[http://www.google.com/patents?id=8xI7AAAAEBAJ&dq=3,091,149 "Patent number: 3,091,149"], ''Google Patent Search''.</ref><br />Stemmestokken er specielt designet til at holde instrumentet i stemning i længere tid. Steinway anvender seks limede lag af træ med stærk struktur, placeret i en vinkel på 45°. På denne måde har stemmenaglerne et stærkt fæste i stemmestokken mod trækket og spændingen. |
|||
== Dokumentarfilm == |
|||
* '''''Note by Note: The Making of Steinway L1037''''' |
|||
''Note by Note: The Making of Steinway L1037'' er en uafhængig [[dokumentarfilm]] fra [[2007]], der gennem et år følger produktionen af et Steinway-koncertflygel – fra [[træ (organisme)|træet]] udvælges i [[Alaska]] til det færdige flygel står i [[Manhattan]]s Steinway Hall.<ref name=autogenerated8>[http://www.notebynotethemovie.com Note By Note<!-- Robotgenereret titel -->]</ref><ref>[http://akas.imdb.com/title/tt1149400 IMDb]</ref> Dokumentarfilmen havde præmiere i [[USA]] på New Yorks Film Forum. |
|||
I dokumentarfilmen medvirker bl.a. Steinway-grundlæggerens tipoldebarn Henry Ziegler Steinway og [[pianist]]erne Pierre-Laurent Aimard, [[Kenny Barron]], Bill Charlap, [[Harry Connick, Jr.]], Hélène Grimaud, Hank Jones, [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]] samt Marcus Roberts. |
|||
Dokumentarfilmen har modtaget 7 [[filmpris]]er<ref name=autogenerated8 /> og har fået mange positive anmeldelser. Den [[15. februar]] [[2008]] raporterede den amerikanske online-filmanmelder [[Rotten Tomatoes]], at dokumentarfilmen havde modtaget 93 % positive anmeldelser.<ref>http://www.rottentomatoes.com/m/note_by_note_the_making_of_steinway_l1037, december 2007</ref> |
|||
* '''''Pianomania''''' |
|||
''Pianomania'' fra [[2009]] giver et indblik i Steinways arbejde med at stemme og klargøre Steinway-[[flygel|flygler]] for [[professionel]]le [[pianist]]er forud for deres [[koncert (begivenhed)|koncerter]], musikindspilninger etc. I dokumentarfilmen følger man Steinways flygelstemmer og {{nowrap|-tekniker}} for [[Wien]]-området, Stefan Knüpfer, i sit arbejde med at servicere koncertpianister, heriblandt [[Lang Lang (pianist)|Lang Lang]], [[Alfred Brendel]] og Pierre-Laurent Aimand.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=60EYUFZQ4KQ "Pianomania (Trailer – English)"], Oval Films officielle side på ''YouTube''.</ref> |
|||
Det venskabelige samarbejde mellem Stefan Knüpfer og Pierre-Laurent Aimard er filmens centrum. Pierre-Laurent Aimard skal indspille [[Johann Sebastian Bach|Bachs]] ''[[Die Kunst der Fuge]]'', og Steinway-[[flygel|flyglet]] bliver stemt og klargjort forud for optagelserne og i mellem optagelserne ud fra Pierre-Laurent Aimards ønsker. |
|||
Steinway er blevet tildelt 126 [[patent]]er inden for flygelkonstruktion; det første patent i [[1857]].<ref name="Patenter" /> Nogle eksempler herpå: |
|||
En af de sidste [[koncert (begivenhed)|koncerter]], som [[Alfred Brendel]] holder, foregår ved [[musikfestival]]en ''Grafenegg'' i [[Wien]]. Stefan Knüpfer stemmer og klargør Steinway-[[flygel|flyglet]], mens [[Alfred Brendel]] giver Stefan Knüpfer anvisninger på humoristisk vis. |
|||
* Patent nr. 26.532 ([[20. december]] [[1859]]):<ref name="Ratcliffe s. 198" /><ref name="Patenter s. 133">Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 133. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref><br />Bas[[streng]]ene er over diskantstrengene for at opnå mere længde og dermed større tonemæssig kvalitet.<ref name="Performance Practice s. 308">Jackson, Roland: ''Performance Practice: A Dictionary-Guide for Musicians'', Routledge – Taylor & Francis Group, 2005, s. 308. ISBN 978-0-415-94139-6. {{en sprog}}</ref> Opfindelsen vandt 1. pris ved [[International Exhibition (1862)|International Exhibition]] i [[London]] i [[1862]].<ref>Barron, James: ''Piano: The Making of a Steinway Concert Grand'', Holt, 2006, s. 102. ISBN 978-0-8050-7878-7. {{en sprog}}</ref> I dag er opfindelsen kopieret af stort set alle andre flygel- og klavervirksomheder.<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=ZRCn3dkO5D4 ''The Piano Will Never Be the Same''], Smithsonian Channel, 7. november 2011. Via Smithsonian Channels officielle YouTube-kanal. Begivenhed sker: 0:38. Hentet 2. februar 2015. {{en sprog}}</ref> |
|||
* Patent nr. 126.848 ([[14. maj]] [[1872]]):<ref name="Ratcliffe s. 198" /><ref name="Patenter s. 133" /><br />Steinway opfandt duplex-[[skala (musik)|skalaen]] ud fra princippet om at muliggøre en fri svingende del i begge ender af strengen, der bliver anslået. Resultatet er en lang række fyldige [[overtone]]r – en af karakteristikkerne ved Steinways klang.<ref>Hui, Alexandra: ''The Psychophysical Ear: Musical Experiments, Experimental Sounds, 1840-1910'', MIT Press, 2013, s. 73-75. ISBN 978-0-262-01838-8. {{en sprog}}</ref><ref>Palmieri, Robert (red.): ''The Piano: An Encyclopedia'', Routledge – Taylor & Francis Group, 2. udgave, 2003, s. 111. ISBN 0-415-93796-5. {{en sprog}}</ref> |
|||
* Patent nr. 127.383 ([[28. maj]] [[1872]]):<ref name="Ratcliffe s. 198" /><ref name="Patenter s. 133" /><br />I et Steinway-flygel hviler jernrammen på trædyvler uden at røre klangbunden. Den er let bøjet, hvilket giver et stor hulrum mellem denne og klangbunden. Dette hulrum forstærker den eksisterende [[resonans (fysik)|resonans]]. En af jernrammens yderligere funktioner er at modstå det store tryk på mere end 20 tons fra strengenes spænding. |
|||
* Patent nr. 156.388 ([[27. oktober]] [[1874]]):<ref name="Ratcliffe s. 198" /><ref name="Patenter s. 133" /><br />Steinway opfandt den midterste [[pedal]], kaldet sostenuto-pedalen. Sostenuto-pedalen giver pianisten mulighed for at lave det, der hedder et orgelpunkt ved at holde en [[tone]]s dæmper, eller flere toners dæmpere, oppe. Disse specifikke toner fortsætte med at klinge, mens andre toner kan blive spillet uden at fortsætte med at klinge.<ref name="Performance Practice s. 308" /> |
|||
* Patent nr. 170.645 ([[30. november]] [[1875]]):<ref name="Ratcliffe s. 198" /><ref name="Patenter s. 133" /><br />Steinways "regulation action pilot" (også kendt som "capstan screw") løfter den del, der fører hammeren mod strengen. Steinways opfindelse er regulerbar og forenkler det krævende arbejde at ændre et flygels mekanik, så det passer til den enkelte pianists behov og ønsker. |
|||
* Patent nr. 233.710 ([[26. oktober]] [[1880]]):<ref name="Patenter s. 135">Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 135. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref><ref name="Ratcliffe s. 199">Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 199. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref><br />Den såkaldte bro overfører strengenes vibrationen til klangbunden. I et Steinway-flygel består broen af vertikalt limede lamineringer; et princip der sikrer, at vibrationerne nemt udvikles og videresendes.<ref>Chapin, Miles: ''88 keys: The making of a Steinway piano'', Potter, 1997, s. 60. ISBN 978-0-517-70356-4. {{en sprog}}</ref> |
|||
* Patent nr. 314.742 ([[31. marts]] [[1885]]):<ref name="Patenter s. 135" /><ref name="Ratcliffe s. 199" /><br />Steinway-flyglers kant består af lag af [[ahorn]] og [[mahogni]],<ref>Barron, James: [http://www.nytimes.com/2003/08/27/nyregion/steinways-with-german-accents-pianos-made-in-queens-have-cousins-in-hamburg.html?pagewanted=all&src=pm "Steinways With German Accents; Pianos Made in Queens Have Cousins in Hamburg"], The New York Times, 27. august 2003. Hentet 15. februar 2015. {{en sprog}}</ref> der er presset og bøjet i form i én proces.<ref>Mohr, Franz; Schaeffer, Edith: ''My Life with the Great Pianists'', Baker Books, 2. udgave, 1996, s. 104. ISBN 9780801057106. {{en sprog}}</ref><ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 80 og 85. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref> Kanten bliver bøjet, så den er en af de vigtige resonansmæssige dele. Når Steinway bøjer træet til kanten, er det en speciel proces, hvor der hverken anvendes varme eller fugt. |
|||
* Patent nr. 2.051.633 ([[18. august]] [[1936]]):<ref name="Ratcliffe s. 199" /><ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 136. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref><br />Klangbunden minder om en [[membran]]. Den specielle form, der gradvis bliver tyndere fra midten til siderne, giver stor fleksibilitet og friere vibration hen over klangbunden.<ref>Mohr, Franz; Schaeffer, Edith: ''My Life with the Great Pianists'', Baker Books, 2. udgave, 1996, s. 103. ISBN 9780801057106. {{en sprog}}</ref><ref>Gill, Dominic: ''The Book of the Piano'', Phaidon Press, 1981, s. 37. ISBN 9780714820361. {{en sprog}}</ref> |
|||
* Patent nr. 3.091.149 ([[25. maj]] [[1963]]):<ref>Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: ''The Official Guide to Steinway Pianos'', Amadeus Press, 2011, s. 137. ISBN 978-1-57467-198-8. {{en sprog}}</ref><ref>Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002, s. 200. ISBN 978-0-8118-3389-9. {{en sprog}}</ref><br />[[Stemmestok]]ken er specielt designet til at holde instrumentet i stemning i længere tid. Steinway anvender seks limede lag af træ med stærk struktur, placeret i en vinkel på 45°.<ref>Campbell, Murray; Greated, Clive; Myers, Arnold: ''Musical Instruments: History, Technology, & Performance of Instruments of Western Music'', Oxford University Press, 2004, s. 364. ISBN 9780198165040. {{en sprog}}</ref> På denne måde har stemmenaglerne et stærkt fæste i stemmestokken mod trækket og spændingen. |
|||
== Musik == |
== Musik == |
||
Steinway-flygler har været anvendt i utallige [[koncert (begivenhed)|koncerter]] og musikoptagelser. Nogle få eksempler herpå: |
|||
<gallery> |
<gallery> |
||
Fil:Paderewski - Steinway grand piano.ogg|[[Ignacy Jan Paderewski]] spiller på et Steinway-flygel<ref> |
Fil:Paderewski - Steinway grand piano.ogg|[[Ignacy Jan Paderewski]] spiller på et Steinway-flygel,<ref>''Paderewski plays Chopin'', Pearl, cd-booklet, "Steinway grand". {{en sprog}}</ref> [[vals]] i cis-[[mol (toneart)|mol]], [[opus|op.]] 64, nr. 2, komponeret af [[Frédéric Chopin]]. (Studieindspilning fra [[1917]]). |
||
Fil:Rachmaninoff - Chopin Waltz E flat major - Steinway grand piano.ogg|[[Sergej Rachmaninov]] spiller på et Steinway-flygel<ref> |
Fil:Rachmaninoff - Chopin Waltz E flat major - Steinway grand piano.ogg|[[Sergej Rachmaninov]] spiller på et Steinway-flygel,<ref>''Sergej Rachmaninov Piano Recital'', cd-booklet, "Piano: Steinway & Sons Grand Piano". {{en sprog}}</ref> vals i Es-[[dur]], op. 18, komponeret af Frédéric Chopin. (Studieindspilning fra [[1921]]). |
||
Fil:2009.05.12 Poetry Jam at the White House - Lin-Manuel Miranda - Alex Lacamoire - Steinway grand piano.ogg|[[Det Hvide Hus]]' Steinway-flygel fra [[1938]].<ref>[http://www.whitehouse.gov/photos-and-video/video/lin-manuel-miranda-performs-white-house-poetry-jam-8-8?category=93 "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8"], |
Fil:2009.05.12 Poetry Jam at the White House - Lin-Manuel Miranda - Alex Lacamoire - Steinway grand piano.ogg|[[Det Hvide Hus]]' Steinway-flygel fra [[1938]].<ref>[http://www.whitehouse.gov/photos-and-video/video/lin-manuel-miranda-performs-white-house-poetry-jam-8-8?category=93 "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8"], The White House, 12. maj 2009. Hentet 14. februar 2015. {{en sprog}}</ref> [[Rapper]]en Lin-Manuel Miranda og pianisten Alex Lacamoire fremfører ''The [[Alexander Hamilton|Hamilton]] Mixtape'', komponeret af Lin-Manuel Miranda, ved ''Evening of Poetry, Music & the Spoken Word'' i Det Hvide Hus. ([[Koncert (begivenhed)|Koncertoptagelse]] fra [[2009]]). |
||
Fil:When the Saints Go Marching In - Harry Connick Jr. playing Steinway grand piano.ogg|[[Harry Connick |
Fil:When the Saints Go Marching In - Harry Connick Jr. playing Steinway grand piano.ogg|[[Harry Connick Jr.]] og hans [[band]] spiller ''When the Saints Go Marching In''. Harry Connick Jr. spiller på et Steinway-flygel.<ref>[http://www.whitehouse.gov/photos-and-video/video/harry-connick-jr-white-house?category=93 "Harry Connick, Jr. at the White House"], The White House, 21. februar 2010. Hentet 15. februar 2015. {{en sprog}}</ref> (Koncertoptagelse fra [[2010]]). |
||
</gallery> |
</gallery> |
||
<small>''Er der problemer med lyden? Se da eventuelt [[Hjælp:Ogg Vorbis]] eller [[:en:Wikipedia:Media help|"Media help"]] {{en sprog}}''</small> |
<small>''Er der problemer med lyden? Se da eventuelt [[Hjælp:Ogg Vorbis]] eller [[:en:Wikipedia:Media help|"Media help"]] {{en sprog}}''</small> |
||
| Linje 190: | Linje 147: | ||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
'''Engelsk''' |
|||
* Barron, James: ''Piano: The Making of a Steinway Concert Grand'' |
* Barron, James: ''Piano: The Making of a Steinway Concert Grand'', Holt, 2006. ISBN 978-0-8050-7878-7. |
||
* Chapin, Miles: ''88 keys: |
* Chapin, Miles: ''88 keys: The making of a Steinway piano'', Potter, 1997. ISBN 978-0-517-70356-4. |
||
* Fostle, Donald W.: ''The Steinway Saga: An American Dynasty'' |
* Fostle, Donald W.: ''The Steinway Saga: An American Dynasty'', Scribner, 1995. ISBN 978-0-684-19318-2. |
||
* Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'' |
* Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons'', Yale University Press, 1995. ISBN 978-0-300-06364-6. |
||
* |
* Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway'', Chronicle Books, 2002. ISBN 978-0-8118-3389-9. |
||
* |
* Steinway, Theodore E.: ''People and Pianos: A Pictorial History of Steinway & Sons'', Amadeus Press, 3. udgave, 2005. ISBN 978-1-57467-112-4. |
||
* Steinway, Theodore E.: ''People and Pianos: A Pictorial History of Steinway & Sons'', 3. udgave. [S.l.]: Classical Music Today, Pompton Plains, N.J.: Amadeus Press, 2005. ISBN 1-57467-112-X, eller ISBN 978-1-57467-112-4. |
|||
'''Tysk''' |
|||
* Lieberman, Richard K.: ''Steinway & Sons: Eine Familiengeschichte um Macht und Musik'', Kindler, 1996. ISBN 3-463-40288-2. |
|||
* Bayerische Akademie der Wissenschaften: ''Allgemeine Deutsche Biographie'' (ADB), bind 36 (s. 22-25 om Heinrich Engelhard Steinweg), Verlag Duncker & Humblot, Leipzig 1875-1912. [http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/bsb00008394/images/index.html?seite=24 Online-version]. |
|||
* |
* Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway & Sons''. Propyläen-Verlag, 1992. ISBN 3-549-07192-2. |
||
* Reibeholz, Lutz: ''Das Regulieren von Steinway & Sons: Klaviermechaniken und deren Reparatur. Eine Arbeitsanleitung für Werkstatt und Service'', Verlag Das Musikinstrument, 1981. ISBN 978-3920112817. |
|||
* Ratcliffe, Ronald V.: ''Steinway & Sons''. Propyläen-Verlag, Frankfurt am Main 1992. ISBN 3-549-07192-2. |
|||
* Restle, Konstantin: ''Faszination: Klavier. 300 Jahre Pianofortebau in Deutschland'', Prestel, 2000. ISBN 978-3791323084. |
|||
* Reibeholz, Lutz: ''Das Regulieren von Steinway & Sons-Klaviermechaniken und deren Reparatur. Eine Arbeitsanleitung für Werkstatt und Reparatur'', Verlag Das Musikinstrument, 1981, ISBN 3-920112-81-4 eller ISBN 978-3-920112-81-7. |
|||
* Stroschein, Dirk: ''Von Steinweg zu Steinway: Eine deutsch-amerikanische Familiensaga'', Hoffmann und Campe, 2003. ISBN 978-3455320138. |
|||
* Restle, Konstantin: ''Faszination Klavier – 300 Jahre Pianofortebau in Deutschland'', Prestel, 2000, ISBN 3-7913-2308-3 eller ISBN 978-3-7913-2308-4. |
|||
* Zimmermann, Paul: ''Allgemeine Deutsche Biographie'', bind 36, 1893, s. 22-25. [http://data.deutsche-biographie.de/rest/sfz81253.pdf Online-version]. |
|||
* Stroschein, Dirk: ''Von Steinweg zu Steinway. Eine deutsch-amerikanische Familiensaga'', 2003. Cd. ISBN 3-455-32013-9. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{Commonskat}} |
|||
{{søsterlinks |
|||
* [http://eu.steinway.com Steinway & Sons – Europæisk og internationalt hovedsæde] {{en sprog}} {{de sprog}} {{es sprog}} {{fr sprog}} {{it sprog}} {{ru sprog}} |
|||
| commonskat = Steinway & Sons |
|||
| quote = Heinrich Engelhard Steinweg |
|||
| source = en:Special:Search/Steinway |
|||
}} |
|||
* [http://eu.steinway.com Steinway & Sons – Europæisk og globalt hovedsæde] {{en sprog}} |
|||
* [http://www.steinway.com Steinway & Sons – Amerikansk hovedsæde] {{en sprog}} |
* [http://www.steinway.com Steinway & Sons – Amerikansk hovedsæde] {{en sprog}} |
||
* [http://www.steinway.dk Steinway & Sons' autoriserede forhandler i Danmark] {{da sprog}} |
* [http://www.steinway.dk Steinway & Sons' autoriserede forhandler i Danmark] {{da sprog}} {{en sprog}} |
||
'''Artikler:''' |
|||
'''Artikler''' |
|||
* [http://www.b.dk/kultur/det-spiller-steinway Artikel i ''Berlingske Tidende'' om Steinway & Sons] {{da sprog}} |
* [http://www.b.dk/kultur/det-spiller-steinway Artikel i ''Berlingske Tidende'' om Steinway & Sons] {{da sprog}} |
||
* [http://www.nytimes.com/ref/nyregion/PIANO_INDEX.html Serie af |
* [http://www.nytimes.com/ref/nyregion/PIANO_INDEX.html Serie af ni artikler i ''The New York Times'' der følger fremstillingen af et Steinway-flygel] {{en sprog}} |
||
* [http://www.welt.de/print/wams/finanzen/article13597561/Klangvolle-Kapitalanlage.html Artikel i ''Die Welt'' om Steinway & Sons] {{de sprog}} |
* [http://www.welt.de/print/wams/finanzen/article13597561/Klangvolle-Kapitalanlage.html Artikel i ''Die Welt'' om Steinway & Sons] {{de sprog}} |
||
* [http://www.ndr.de/kultur/geschichte/koepfe/steinway107.html Artikel på ''NDR.de'' om Steinway & Sons] {{de sprog}} |
* [http://www.ndr.de/kultur/geschichte/koepfe/steinway107.html Artikel på ''NDR.de'' om Steinway & Sons] {{de sprog}} |
||
'''Online-arkiver og -museer:''' |
|||
'''Dokumentarfilm''' |
|||
* [http://www.laguardiawagnerarchive.lagcc.cuny.edu/COLLECTIONS.aspx?ViwType=1&ColID=4 The Steinway & Sons Collection i ''La Guardia and Wagner Archives''] {{en sprog}} |
|||
* {{imdb titel|1149400|Note by Note: The Making of Steinway L1037}} |
|||
* [http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search/503267 Steinway-flygel fra 1868 i ''Metropolitan Museum of Art''] {{en sprog}} |
|||
* {{imdb titel|1331115|Pianomania}} |
|||
* [http://americanhistory.si.edu/steinwaydiary William Steinways dagbog, stamtræ over Steinway-familien, fotografier m.m. i Smithsonian Institutions ''National Museum of American History''] {{en sprog}} |
|||
'''Museum''' |
|||
* [http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search/503267 Steinway-flygel fra 1868 i Metropolitan Museum of Art] {{en sprog}} |
|||
{{Kongelige Hofleverandører til Det Kongelige Britiske Hof}} |
{{Kongelige Hofleverandører til Det Kongelige Britiske Hof}} |
||
{{Hofleverandører til Den Russiske Kejserlige Familie}} |
{{Hofleverandører til Den Russiske Kejserlige Familie}} |
||
{{Hofleverandører til kejserriget og kongeriget Østrig-Ungarn}} |
{{Hofleverandører til kejserriget og kongeriget Østrig-Ungarn}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
{{lovende}} |
{{lovende}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Etableret i 1853]] |
[[Kategori:Etableret i 1853]] |
||
[[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra Tyskland]] |
|||
[[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra USA]] |
[[Kategori:Fremstillingsvirksomheder fra USA]] |
||
[[Kategori:Kongelige hofleverandører]] |
[[Kategori:Kongelige hofleverandører]] |
||
[[Kategori:Musikinstrumenter]] |
|||
[[Kategori:Tangentinstrumenter]] |
|||
[[Kategori:Virksomheder fra Tyskland]] |
[[Kategori:Virksomheder fra Tyskland]] |
||
[[Kategori:Virksomheder |
[[Kategori:Virksomheder fra USA]] |
||
Versionen fra 6. feb. 2016, 03:07
| Steinway & Sons | |
|---|---|
 Foto: Flygel fremstillet på Steinway-fabrikken i Hamborg. | |
| Virksomhedsinformation | |
| Branche | Musikinstrumenter |
| Grundlagt | 5. marts 1853 (171 år)[1] |
| Grundlægger | Heinrich Engelhard Steinweg[2] (senere Henry E. Steinway) |
| Hovedsæde | Europæisk og internationalt: Hamborg, Tyskland[3] 53°34′26.32″N 9°55′28.76″Ø / 53.5739778°N 9.9246556°Ø Amerikansk: Queens, USA[3] 40°46′50.35″N 73°53′52.26″V / 40.7806528°N 73.8978500°V |
Antal salgssteder | Globalt 200 autoriserede forhandlere der opererer 300 showrooms[4] |
Virksom i | Hele verden[4] |
| Produkter | 2.500 flygler og klaverer (årligt)[5] |
| Eksterne henvisninger | |
| Europæisk og internationalt hovedsæde Amerikansk hovedsæde | |
Steinway & Sons, også kendt som Steinway, (udtale: [ˈstaɪnweɪ] 
Lyt ?) er en amerikansk og tysk flygel- og klavervirksomhed med verdensry, grundlagt 5. marts 1853 på Manhattan i New York City af tyskeren Heinrich Engelhard Steinweg (senere Henry E. Steinway).[6] Virksomhedens vækst førte til etablering af en fabrik i Queens og en fabrik i Hamborg.[7] Fabrikken i Queens leverer til Amerika, og fabrikken i Hamborg leverer til resten af verden.[8][9] Steinway er blevet beskrevet som en prominent flygel- og klavervirksomhed,[10][11] der er kendt for at fremstille håndlavede flygler af meget høj kvalitet.[12][13] Steinway er kongelig hofleverandør til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien.[14]
Virksomheden står bag mange opfindelser inden for konstruktionen af flygler,[15][16] og Steinway er blevet tildelt 126 patenter inden for flygelkonstruktion; det første patent i 1857.[17]
Steinway-flygler har vundet utallige priser og medaljer.[18] En af de første er en guldmedalje vundet i 1855 ved American Institute Fair i New York Crystal Palace.[19][20] I årene 1855-62 modtog Steinways flygler 35 guldmedaljer.[18][21] Adskillige priser og medaljer fulgte,[22] bl.a. 3 medaljer ved verdensudstillingen Exposition Universelle i 1867 i Paris.[23]
Steinway-flygler fremstilles i forskellige størrelser, og priserne i Danmark er fra 548.000 kr. til 1.285.000 kr.[24]
Historie
Grundlæggelse og vækst
Heinrich Engelhard Steinweg byggede først flygler og klaverer i 1820'erne i sit hus i Seesen i Tyskland.[25] Han lavede flygler og klaverer under navnet Steinweg, indtil han emigrerede fra Tyskland til Amerika i 1850 med sin kone og otte af deres ni børn.[26] Sønnen Christian Friedrich Theodor Steinweg forblev i Tyskland og fortsatte produktionen af Steinweg-flygler og -klaverer.[27]
Heinrich Engelhard Steinweg grundlagde Steinway & Sons i 1853. Hans første værksted i Amerika var i et lille loftsrum på bagsiden af Varick Street 85 på Manhattan i New York City.[28] Det første instrument fremstillet af Steinway & Sons fik produktionsnummeret 483, fordi Heinrich Engelhard Steinweg havde bygget 482 flygler og klaverer i Tyskland før grundlæggelsen af Steinway & Sons. Nummer 483 blev solgt til en familie i New York for $500 dollars, og det er i dag udstillet på det tyske museum Städtisches Museum Seesen i Seesen – byen hvor Heinrich Engelhard Steinweg boede, før han rejste til Amerika.[29] Et år senere steg efterspørgslen på Steinways instrumenter, og virksomheden flyttede til større lokaler på Walker Street 82-88 på Manhattan. Det var først i 1864, at familien ændrede sit navn fra Steinweg til Steinway.[30]
I 1860'erne byggede Steinway en ny fabrik og et tømmerværft. 350 mænd arbejdede nu ved Steinway, og produktionen steg fra 500 til 1.800 flygler og klaverer pr. år. De ansatte var hovedsageligt tyske immigranter, og virksomhedens officielle sprog var tysk.[31] Flyglerne og klavererne gennemgik mange væsentlige forbedringer gennem opfindelser gjort både på Steinways fabrik og andre steder i industrien. Opfindelserne var baseret på nye teknikker og videnskabelig forskning samt udvikling i forståelsen af lyd.[32] Næsten halvdelen af virksomhedens 126 patenterede opfindelser blev gjort af første og anden generation af Steinway-familien. Snart vandt Steinways flygler og klaverer priser og medaljer på udstillinger i New York City,[19] London[21] og Paris.[23] I 1862 havde Steinways flygler vundet mere end 35 medaljer.[33]
Omkring 1870-80 etablerede William Steinway (født Wilhelm Steinweg, søn af Heinrich Engelhard Steinweg) et lokalsamfund ved navn Steinway Village (dansk: Steinway Landsbyen) i Astoria i Queens, New York City.[7] Steinway Village blev bygget som en selvstændig by og indeholdt en ny fabrik (stadig i brug i dag) med sine egne jernstøberier, posthuse, parker og huse til de ansatte. Steinway Village blev senere en del af Long Island City. Steinway Street – en af de store veje i Astoria og Long Island Citys del af Queens – er opkaldt efter virksomheden.[6]
For at nå europæiske kunder, som ønskede Steinway-flygler og -klaverer, etablerede William Steinway og C.F. Theodore Steinway (født Christian Friedrich Theodor Steinweg, søn af Heinrich Engelhard Steinweg) i 1880 en ny fabrik i Hamborg.[34] Steinways første fabrik i Tyskland fik adresse på Schanzenstraße i den vestlige bydel Sankt Pauli i Hamborg. C.F. Theodore Steinway blev leder af den tyske fabrik, og William Steinway rejste tilbage til fabrikken i Queens. Til trods for den store distance mellem fabrikkerne i Hamborg og Queens udvekslede de regelmæssigt erfaringer om bl.a. patenter og teknik. Over en tredjedel af Steinways patenterede opfindelser er gjort af C.F. Theodore Steinway.
I 1890 blev Steinway for første gang kongelig hofleverandør. Det var dronning Victoria af Storbritannien, som udnævnte Steinway til kongelig hofleverandør.[35][36] Året efter blev Steinway også hofleverandør til Prinsen af Wales og andre kongelige og adelige personer.[35] De efterfølgende år blev Steinway udnævnt til kongelig og kejserlig hofleverandør i Italien, Norge, Persien, Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Sverige og Tyrkiet.[37]
Steinway Halls
I årene 1864-66 førte William Steinway tilsyn med opførelsen af Steinway Hall på East 14th Street på Manhattan i New York City. Steinway Hall kostede $200,000 dollars at bygge.[38] Det indeholdt den anden største koncertsal i New York City og showrooms til Steinways flygler og klaverer.[39] Koncertgæster måtte gå gennem showrooms for at komme til koncertsalen – en måde at markedsføre Steinways instrumenter på. Salget steg med over 400 instrumenter i 1867.[40] Steinway Hall blev hurtigt en stor del af New York Citys kulturelle liv[38] og husede New York Philharmonic i 25 år, indtil Carnegie Hall åbnede i 1891.[41]
I 1925 lukkede Steinway Hall på East 14th Street, og et nyt Steinway Hall åbnede på West 57th Street.[41] I 2013 solgte Steinway sit Steinway Hall på West 57th Street for $46 millioner dollars og flyttede ud af bygningen i slutningen af 2014.[42] Et nyt Steinway Hall er planlagt til at åbne på Sixth Avenue.[43]
Et andet Steinway Hall åbnede i London i 1875.[34] Det havde først adresse på Wigmore Street, i 1924 flyttede det til St. George Street, og senere flyttede det til sin nuværende adresse på Marylebone Lane.[44]
Udvidelse
I 1857 begyndte Steinway at fremstille specialdesignede flygler og -klaverer designet af kunstnere.[47][48] I 1903 blev Steinways flygel nummer 100.000 givet som en gave til Det Hvide Hus;[49] det er dekoreret af kunstmaleren Thomas Dewing.[50] Dette flygel blev udskiftet i 1938 med Steinways flygel nummer 300.000,[45][51] hvilket den dag i dag stadig findes i Det Hvide Hus.[49][52] Flyglet er normalt placeret i det største lokale i Det Hvide Hus, East Room.[46]
Senere begyndte Steinway at fremstille selvspillende flygler og klaverer. Adskillige systemer såsom Welte-Mignon, Duo-Art og Ampico blev anvendt.[53] Gennem 1920'erne havde Steinway solgt op til 6.000 instrumenter pr. år. I 1929 konstruerede Steinway et flygel med to klaviaturer. Det havde 164 tangenter og 4 pedaler. (I 2005 restaurerede Steinway dette flygel).[54] Efter 1929 faldt produktionen af flygler og klaverer, og under Depressionen fremstillede Steinway kun lidt mere end 1.000 instrumenter pr. år. I årene mellem 1935 og 2. verdenskrig steg efterspørgslen igen.
Under 2. verdenskrig modtog Steinways fabrik i Queens ordrer fra De Allierede om at bygge svævefly af træ til at transportere tropper bag fjendens linje. Få normale flygler og klaverer kunne fremstilles under krigen. Steinway konstruerede den specielle klavermodel kaldet Victory Vertical eller G.I. Piano for at bringe musik til soldaterne. Det var et lille olivengrønt klaver med en matchende taburet, der var designet til at blive kastet ud med faldskærm fra et fly.[55]
Fabrikken i Hamborg kunne sælge meget få flygler og klaverer under 2. verdenskrig. Ikke flere end 100 instrumenter om året forlod fabrikken. I de senere år af krigen blev Steinway beordret til at give alt forarbejdet og tørret træ fra sit tømmerværft til brug for krigsproduktion. I et luftangreb over Hamborg blev Steinways fabrik ramt af adskillige bomber og blev næsten udslettet. Efter krigen renoverede Steinway fabrikken i Hamborg med hjælp fra Marshallplanen.[56] Efterkrigstidens kulturelle genopblomstring øgede efterspørgslen på underholdning, og Steinway forøgede produktionen ved fabrikkerne i Hamborg og Queens fra 2.000 i 1947 til 4.000 instrumenter om året i 1960'erne.
I 1988 byggede Steinway sit flygel nummer 500.000. Flyglet er designet af kunstneren Wendell Castle.[57] Navnene på de 832 pianister og 90 ensembler på Steinway Artist-listen fra 1987 er skrevet på flyglet,[58] deriblandt Vladimir Horowitz og Billy Joel.[59]
I 1993 åbnede Steinway C.F. Theodore Steinway Academy for Concert Technicians, også kendt som Steinway Academy, der er verdens første internationale akademi for flygelstemmere og -teknikere.[60][61] Georges Ammann, flygelstemmer og -tekniker ved Steinways fabrik i Hamborg udtalte, at "Vi fik mange klager fra pianister over hele verden – de sagde, at få sine flygler og klaverer stemt var en katastrofal proces hver gang, og at de lokale teknikere var håbløse. Kunstnerne blev ved med at tigge os om at gøre noget ved det ... Fra det perspektiv var det klart, at en institution som Steinway Academy var nødvendig." Steinway Academy, i Steinways fabrik i Hamborg, tilbyder professionelt uddannede og certificerede flygelstemmere og -teknikere et to-ugers intensivt kursus.[61] For at kunne deltage skal flygelstemmere og -teknikere være erfarne. Det er svært at blive deltager, hvilket skyldes det høje antal tilmeldinger og det lave antal kursuspladser. Det er forbundet med prestige at have gennemført kurset pga. kursets høje niveau og Steinways anseelse.
Seneste historie
Ved år 2000 havde Steinway fremstillet sit instrument nummer 550.000.[63]
I 2003 fejrede Steinway sit 150 års jubilæum i Carnegie Hall med en serie af koncerter over tre dage med optræden af bl.a. pianisterne Art Garfunkel, Herbie Hancock, Ahmad Jamal og Randy Newman. Den første koncert indeholdt klassisk musik, den anden jazz og den tredje pop.[5][64] Som en del af 150 års jubilæet skabte modedesigneren Karl Lagerfeld et specialdesignet Steinway-flygel.[65][66]
I 2005 fejrede Steinway sit 125 års jubilæum for etableringen af Steinway-fabrikken i Hamborg. I fejringen indgik en koncert i koncerthuset Laeiszhalle i Hamborg med optræden af pianisterne Vladimir og Vovka Ashkenazy, Detlef Kraus samt Lang Lang. 1.800 personer fra 33 lande overværede koncerten.[67][68] Som en del af 125 års jubilæet skabte greve Albrecht von Goertz et specialdesignet Steinway-flygel.[69]
Indtil sin død 18. september 2008, i en alder af 93 år, arbejdede Henry Z. Steinway (oldebarn af Heinrich Engelhard Steinweg) stadig ved Steinway. Henry Z. Steinway repræsenterede Steinway-familien ved offentlige anledninger.[70] Han begyndte ved virksomheden i 1937 efter at have færdiggjort sin uddannelse på Harvard University. Han var det sidste Steinway-familiemedlem, som var direktør for virksomheden.[71]
I 2015 fremstillede Steinway sit flygel nummer 600.000. Flyglet indeholder en Fibonacci-spiral og er udført med ibenholt-finer. Det tog 6.000 timers arbejde over 4 år at bygge flyglet. Flyglet blev sat til salg for $2,4 millioner dollars.[72][73]
Tilknyttede
Pianister
William Steinway engagerede den russiske pianist Anton Rubinstein til at spille Steinways flygler under sin første og eneste amerikanske koncerttourne i årene 1872-73, med 215 koncerter i løbet af 239 dage.[76] Det var en succes for både Rubinstein og Steinway,[77] og således var konceptet Steinway Artists (dansk: Steinway-kunstnere) skabt.[78] Senere havde den polske pianist Ignacy Jan Paderewski sin koncerttourne gennem USA med 107 koncerter på Steinway-flygler i løbet af 117 dage.[79]
Pr. februar 2015 er ca. 1.600 pianister på verdensplan officielle Steinway Artists,[75] hvilket betyder, de har valgt at spille udelukkende på Steinway-flygler, og at de hver ejer et Steinway-flygel.[82] Steinway Artists modtager ikke betaling fra Steinway.[10][83] Steinway Artists kommer fra forskellige musikgenrer: klassisk, jazz, pop og rock. Nogle få eksempler på Steinway Artists er Daniel Barenboim, Harry Connick Jr., Billy Joel, Diana Krall, Lang Lang og Randy Newman;[75][84][85] og nogle få eksempler på såkaldte Immortal Steinway Artists (dansk: Udødelige Steinway-kunstnere) er Irving Berlin, Benjamin Britten, George Gershwin, Vladimir Horowitz, Cole Porter og Sergej Rachmaninov.[75][85][86]
Størstedelen af verdens koncertsale har Steinway-flygler.[87]
Musikkonservatorier og universiteter
Titlen All-Steinway School gives af Steinway til musikkonservatorier og universiteter, hvor pianiststuderende undervises på flygler og klaverer, der udelukkende er fra Steinway.[88] Steinway forærer ikke sine instrumenter, men kræver at uddannelsesinstitutionerne køber dem.[10]
The Oberlin Conservatory of Music i Ohio har det længste partnerskab med Steinway. De har benyttet udelukkende Steinway-flygler siden 1877 – 24 år efter Steinway blev grundlagt.[89] I 2007 anskaffede de sig deres Steinway-flygel nummer 200, der blev fremstillet på Steinways fabrik i Hamborg.[90] Andre eksempler på All-Steinway Schools er Yale University i Connecticut,[91] Curtis Institute of Music i Pennsylvania,[92] University of London i England,[93] University of Melbourne i Australien[94] og Central Conservatory of Music i Beijing.[91]
I 2007 fik State University of New York i Potsdam i delstaten New York titlen som All-Steinway School, da de modtog deres ordre på 141 Steinway-instrumenter til i alt $3,8 millioner dollars.[95] I 2009 blev The University of Cincinnati – College-Conservatory of Music i Ohio tildelt titlen som All-Steinway School baseret på en ordre på 165 Steinway-instrumenter til i alt $4,1 millioner dollars – en af de største ordre Steinway nogensinde har modtaget.[96]
Pr. oktober 2015 er der ca. 175 All-Steinway Schools rundt om i verden.[97]
Pianistkonkurrencer
Adskillige internationale pianistkonkurrencer benytter udelukkende Steinway-flygler. Steinway har været valgt eksklusivt af pianistkonkurrencer som f.eks. Van Cliburn International Piano Competition i Texas, Gina Bachauer International Piano Competition i Utah, International Johann Sebastian Bach Competition i Tyskland, International Schubert Competition i Tyskland, Tomassoni International Piano Competition i Tyskland, Queen Elisabeth Competition i Belgien, Ferruccio Busoni International Piano Competition i Italien og Long-Thibaud-Crespin Competition i Frankrig.[98]
Priser og medaljer
Litografiet af den franske karikaturtegner Amédée de Noé illustrerer Steinway-flyglets popularitet på verdensudstillingen Exposition Universelle i Paris i 1867, efter den belgiske pianist Désiré Magnus havde spillet på flyglet. (Harper's Weekly, 10. august 1867, raporterer om verdensudstillingen).[23][99]
Steinway-virksomheden og dens ledere har modtaget adskillige priser og medaljer,[18] deriblandt følgende:
- I 1839 deltog Heinrich Engelhard Steinweg med tre klaverer i en udstilling i Braunschweig og vandt guldmedalje.[100]
- I 1855 deltog Steinway i Metropolitan Mechanics Institutes messe i Washington D.C. og vandt 1. pris.[101][102]
- I 1855 udstillede Steinway på American Institute Exhibition i New York Crystal Palace. Steinway vandt en guldmedalje "for fremragende kvalitet". En journalist skrev følgende om Steinway: "Deres hammerklaverer er karakteriseret ved en stor kraftig tone, en dybde og rigdom i bassen, en fyldig klang i det midterste register og brilliant klarhed i diskanten, hvilket gør en skala perfekt egal og usædvanlig melodiøs hele vejen igennem. I anslag er de alle, som man kunne ønske."[103]
- I årene 1855-62 vandt Steinways flygler 35 medaljer alene i USA, og siden da deltog Steinway kun i internationale udstillinger.[18][21]
- I 1862 sejlede Steinway to hammerklaverer og to flygler til England (to til Liverpool og to til London) til verdensudstillingen International Exhibition. Steinway vandt 1. pris.[21]
- I 1867 vandt Steinway tre priser ved Exposition Universelle i Paris: The Grand Gold Medal of Honor "for fortræffelighed i fremstilling og konstruktion af flygler og klaverer", The Grand Annual Testimonial Medal og et æresmedlemskab af Société Nationale des Beaux-Arts. Disse medaljer vundet i Europa forøgede efterspørgslen på Steinways instrumenter, og Steinway valgte derfor at etablere et Steinway Hall i London. Exposition Universelle i 1867 medførte, at Steinway blev det førende flygel- og klavermærke i Europa.[21][23]
- I 1876 modtog Steinway ved Centennial Exhibition i USA de to højeste priser og et certifikat fra dommerne, der viste en bedømmelse på 95,5 point ud af i alt 96 mulige point.[104]
- I 1885 modtog Steinway guldmedaljen ved International Inventions Exhibition i London og den store guldmedalje af Royal Society of Arts i London.[78]
- I 2007 blev National Medal of Arts tildelt Henry Z. Steinway og overrakt af USA's præsident George W. Bush ved en ceremoni i Det Hvide Hus. Henry Z. Steinway modtog medaljen for "sin hengivenhed til at bevare og promovere kvalitetsmæssig handværk og udførelse, som en mæcen og fortaler for musik og musikuddannelse; og for at fortsætte Steinway-flyglets fine tradition."[105]
- I 2014 modtog Steinway Red Dot Design Award for det specialdesignede flygel Arabesque. Juryen skrev: "Arabesques design imponerer gennem elegance og særpræg. Således komplementerer det fortræffeligt denne berømte fabrikationsvirksomheds førsteklasses-produktion."[106]
Patenterede opfindelser
Steinway er blevet tildelt 126 patenter inden for flygelkonstruktion; det første patent i 1857.[17] Nogle eksempler herpå:
- Patent nr. 26.532 (20. december 1859):[107][109]
Basstrengene er over diskantstrengene for at opnå mere længde og dermed større tonemæssig kvalitet.[110] Opfindelsen vandt 1. pris ved International Exhibition i London i 1862.[111] I dag er opfindelsen kopieret af stort set alle andre flygel- og klavervirksomheder.[112] - Patent nr. 126.848 (14. maj 1872):[107][109]
Steinway opfandt duplex-skalaen ud fra princippet om at muliggøre en fri svingende del i begge ender af strengen, der bliver anslået. Resultatet er en lang række fyldige overtoner – en af karakteristikkerne ved Steinways klang.[113][114] - Patent nr. 127.383 (28. maj 1872):[107][109]
I et Steinway-flygel hviler jernrammen på trædyvler uden at røre klangbunden. Den er let bøjet, hvilket giver et stor hulrum mellem denne og klangbunden. Dette hulrum forstærker den eksisterende resonans. En af jernrammens yderligere funktioner er at modstå det store tryk på mere end 20 tons fra strengenes spænding. - Patent nr. 156.388 (27. oktober 1874):[107][109]
Steinway opfandt den midterste pedal, kaldet sostenuto-pedalen. Sostenuto-pedalen giver pianisten mulighed for at lave det, der hedder et orgelpunkt ved at holde en tones dæmper, eller flere toners dæmpere, oppe. Disse specifikke toner fortsætte med at klinge, mens andre toner kan blive spillet uden at fortsætte med at klinge.[110] - Patent nr. 170.645 (30. november 1875):[107][109]
Steinways "regulation action pilot" (også kendt som "capstan screw") løfter den del, der fører hammeren mod strengen. Steinways opfindelse er regulerbar og forenkler det krævende arbejde at ændre et flygels mekanik, så det passer til den enkelte pianists behov og ønsker. - Patent nr. 233.710 (26. oktober 1880):[115][116]
Den såkaldte bro overfører strengenes vibrationen til klangbunden. I et Steinway-flygel består broen af vertikalt limede lamineringer; et princip der sikrer, at vibrationerne nemt udvikles og videresendes.[117] - Patent nr. 314.742 (31. marts 1885):[115][116]
Steinway-flyglers kant består af lag af ahorn og mahogni,[118] der er presset og bøjet i form i én proces.[119][120] Kanten bliver bøjet, så den er en af de vigtige resonansmæssige dele. Når Steinway bøjer træet til kanten, er det en speciel proces, hvor der hverken anvendes varme eller fugt. - Patent nr. 2.051.633 (18. august 1936):[116][121]
Klangbunden minder om en membran. Den specielle form, der gradvis bliver tyndere fra midten til siderne, giver stor fleksibilitet og friere vibration hen over klangbunden.[122][123] - Patent nr. 3.091.149 (25. maj 1963):[124][125]
Stemmestokken er specielt designet til at holde instrumentet i stemning i længere tid. Steinway anvender seks limede lag af træ med stærk struktur, placeret i en vinkel på 45°.[126] På denne måde har stemmenaglerne et stærkt fæste i stemmestokken mod trækket og spændingen.
Musik
Steinway-flygler har været anvendt i utallige koncerter og musikoptagelser. Nogle få eksempler herpå:
-
Ignacy Jan Paderewski spiller på et Steinway-flygel,[127] vals i cis-mol, op. 64, nr. 2, komponeret af Frédéric Chopin. (Studieindspilning fra 1917).
-
Sergej Rachmaninov spiller på et Steinway-flygel,[128] vals i Es-dur, op. 18, komponeret af Frédéric Chopin. (Studieindspilning fra 1921).
-
Det Hvide Hus' Steinway-flygel fra 1938.[129] Rapperen Lin-Manuel Miranda og pianisten Alex Lacamoire fremfører The Hamilton Mixtape, komponeret af Lin-Manuel Miranda, ved Evening of Poetry, Music & the Spoken Word i Det Hvide Hus. (Koncertoptagelse fra 2009).
-
Harry Connick Jr. og hans band spiller When the Saints Go Marching In. Harry Connick Jr. spiller på et Steinway-flygel.[130] (Koncertoptagelse fra 2010).
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)
Referencer
- ^ Fostle, Donald W.: The Steinway Saga: An American Dynasty, Scribner, 1995, s. 25. ISBN 978-0-684-19318-2. (engelsk)
- ^ Stevens, Mark A.: Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia, Merriam-Webster, 2000, s. 1540. ISBN 978-0-87779-017-4. (engelsk)
- ^ a b Fine, Larry: Acoustic & Digital Piano Buyer – Fall 2014, Brookside Press LLC, 2014, s. 194-95. ISBN 978-192914539-3. (engelsk)
- ^ a b "Steinway Musical Instruments 2012 Annual Report on Form 10-K", U.S. Securities and Exchange Commission, 14. marts 2013, s. 5. Hentet 18. februar 2015. (engelsk)
- ^ a b "Carnegie Hall Congratulates Steinway & Sons on 160 Years of Greatness", Carnegie Hall, 15. marts 2013. Hentet 5. februar 2015. (engelsk)
- ^ a b Panchyk, Richard: German New York City, Arcadia Publishing, 2008, s. 50. ISBN 978-0-7385-5680-2. (engelsk)
- ^ a b Lenehan, Michael: "The Quality of the Instrument (K 2571 – The Making of a Steinway Grand)", The Atlantic Monthly, 2003 og 1982. Hentet 9. februar 2015. (engelsk)
- ^ Fine, Larry: Acoustic & Digital Piano Buyer – Spring 2015, Brookside Press LLC, 2015, s. 192. ISBN 978-192914540-9. (engelsk)
- ^ Steinway & Sons Documentary – A World of Excellence, Shanghai Hantang Culture Development Co., Ltd., 3. juli 2013. Via Steinways officielle YouTube-kanal. Begivenhed sker: 6:16. Hentet 14. marts 2015. (engelsk)
- ^ a b c Liebeskind, David: "The Keys To Success", Stern Business – A publication of the Stern School of Business, New York University, efterår/vinter 2003, s. 10-15. Hentet 9. februar 2015. (engelsk)
- ^ Giordano Sr., Nicholas J.: Physics of the Piano, Oxford University Press, 2010, s. 137. ISBN 978-0-19-954602-2. (engelsk)
- ^ Palmieri, Robert (red.): The Piano: An Encyclopedia, Routledge – Taylor & Francis Group, 2. udgave, 2003, s. 366. ISBN 0-415-93796-5. (engelsk)
- ^ Elliott, Alan C.: A daily dose of the American dream: Stories of success, triumph and inspiration, Rutledge Hill Press, 1998. ISBN 978-1-55853-592-3. (engelsk)
- ^ "Steinway & Sons", The Royal Warrant Holders Association. Hentet 18. februar 2015. (engelsk)
- ^ Ehrlich, Cyril: The Piano: A History, Oxford University Press, 1990, s. 47. ISBN 978-0-19-816171-4. (engelsk)
- ^ Derdak, Thomas; Grant, Tina: International Directory of Company Histories, nr. 19, St. James Press, 1997, s. 426. ISBN 978-1-55862-353-8. (engelsk)
- ^ a b Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 133-38. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ a b c d Singer, Aaron: Labor management relations at Steinway & Sons, 1853-1896, Garland, 1986, s. 14. ISBN 978-0-8240-8371-7. (engelsk)
- ^ a b Spillane, Daniel: "Musical Instruments – The Piano-Forte", The Popular Science Monthly, Bonnier Corporation, 1892, bind 40, nr. 31, s. 488. ISSN 0161-7370. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 105. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ a b c d e Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 45. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Daniell, Charles A.: Musical instruments at the World's Columbian Exposition, Presto Co., 1895, s. 293. (engelsk)
- ^ a b c d Kennedy, Robert C.: "Cartoon of the Day – Sudden Mania to Become Pianists...", Harper's Weekly, 10. august 1867. Hentet 9. februar 2015. (engelsk)
- ^ Prisliste fra Steinways autoriserede forhandler i Danmark, Juhl-Sørensen A/S. (dansk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 17. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 14-15. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 23 og 26-27. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Goldenberg, Susan: Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano, Mosaic Press, 1996, s. 20. ISBN 978-0-88962-607-2. (engelsk)
- ^ Spillane, Daniel: "Musical Instruments – The Piano-Forte", The Popular Science Monthly, Bonnier Corporation, 1892, bind 40, nr. 31, s. 489. ISSN 0161-7370. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 17. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 39-40. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 26-27. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ de Ocampo, Stuart: "Review: The Steinway Saga: An American Dynasty by Donald W. Fostle; Steinway & Sons by Richard K. Lieberman", American Music, 1997, bind 15, nr. 3, s. 409. (engelsk)
- ^ a b Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 46. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ a b Wainwright, David: The Piano Makers, Humanities Pr., 1975, s. 119. ISBN 978-0091229504. (engelsk)
- ^ Loesser, Arthur: Men, Women and Pianos: A social History, University of California, 1954, s. 553. ISBN 978-0-486-26543-8. (engelsk)
- ^ Goldenberg, Susan: Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano, Mosaic Press, 1996, s. 58. ISBN 978-0-88962-607-2. (engelsk)
- ^ a b Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 109. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 48. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 51. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ a b Winn, Christopher: I Never Knew That About New York, Ebury Press, 2013, s. 160. ISBN 9780091945244. (engelsk)
- ^ "Steinway Hall's Final Movement Begins Following $131 M. Sale", Commercial Observer, The New York Observer. Hentet 1. februar 2015. (engelsk)
- ^ Barron, James: "Changing Keys, Steinway Piano Store Will Relocate in Midtown" The New York Times, 29. oktober 2014. Hentet 2. februar 2015. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 56. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ a b "Treasures of the White House: Steinway Grand Piano", The White House Historical Association. Hentet 5. august 2015. (engelsk)
- ^ a b Barron, James: "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve", The New York Times, 2. april 2004. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 149. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Prettejohn, Elizabeth: "Lawrence Alma-Tadema and the modern city of ancient Rome", The Art Bulletin, 1. marts 2002. (engelsk)
- ^ a b Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 158. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Carr, Elizabeth: Shura Cherkassky: The Piano's Last Czar, Scarecrow Press, Inc., 2006, s. 21. ISBN 978-0-8108-5410-9. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 167. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Gambaccini, Paul: "Playing the White House: Entertaining with the US president", BBC News Magazine, 29. september 2011. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 76. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Barron, James: "Let's Play Two: Singular Piano", The New York Times, 15. juli 2007. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 49-55. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Hundley, Tom: "Aftermath favored Steinway", Chicago Tribune, 30. april 2008. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ Kopf, Silas: A marquetry odyssey: Historical objects and personal work, Hudson Hills, 2008, s. 169. ISBN 978-1-55595-287-7. (engelsk)
- ^ Carr, Elizabeth: Shura Cherkassky: The Piano's Last Czar, Scarecrow Press, Inc., 2006, s. 204. ISBN 978-0-8108-5410-9. (engelsk)
- ^ "DeVoe Moore adds world-famous Steinway to his museum", Tallahassee Democrat, 4. december 2014. Hentet 6. februar 2015. (engelsk)
- ^ "Steinweg-Steinway". Hentet 11. januar 2016. (tysk)
- ^ a b "Steinway gründete die erste Akademie für Konzert[t]echniker", Musikhandel, Deutscher Musikverleger-Verband, 1994, nr. 45, s. 180. (tysk)
- ^ "George Michael buys Lennon's piano", BBC News, 18. oktober 2000. Hentet 15. februar 2015. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 127. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ "Stars To Celebrate Steinway Anniversary", Billboard, 3. juni 2003. Hentet 11. januar 2016. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 127. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ Ivry, Benjamin: "A Truly Grand Monopoly: How Steinway Calls the Tune", New York Observer, 31. juli 2006. Hentet 11. januar 2016. (engelsk)
- ^ Iken, Matthias: "125 Jahre Steinway – Festakt für eine Ikone", Die Welt, 19. april 2005. Hentet 12. januar 2016. (tysk)
- ^ Peters, Helmut: "So weit die Flügel tragen – 125 Jahre Steinway", Die Welt, 16. april 2005. Hentet 12. januar 2016. (tysk)
- ^ "Pressemeldung: Designer Albrecht Graf Goertz verstorben", BMW Group, 3. november 2006. Hentet 12. januar 2016. (tysk)
- ^ Cole, Diane: "Fanfare for the Uncommon Piano", The New York Times, 6. juni 2003. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ Barron, James: "Henry Z. Steinway, Piano Maker, Dies at 93", The New York Times, 18. september 2008. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ "Steinway & Sons unveils its 600,000th piano", Luxuo, 15. juni 2015. Hentet 31. december 2015. (engelsk)
- ^ Jones, Graham: "Steinway & Sons "The Fibonacci"", Ape to Gentleman, 30. juni 2015. Hentet 31. december 2015. (engelsk)
- ^ Church, Michael: "Lang Lang: The people's pianist", The Independent, 23. juli 2007. Hentet 8. januar 2016. (engelsk)
- ^ a b c d "TROY professor named as official Steinway & Sons Artist", Trojan News Center (Troy University), 13. februar 2015. Hentet 8. januar 2016. (engelsk)
- ^ Loesser, Arthur: Men, Women and Pianos: A social History, University of California, 1954, s. 515. ISBN 978-0-486-26543-8. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 58. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ a b Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 44. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 113. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 208. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 205. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ "Piano manufacturers – Making the sound of music", The Economist, The Economist Newspaper Limited, bind 367, nr. 8327-30, s. 78, 7. juni 2003. (engelsk)
- ^ Wilson, Cynthia: Always Something New to Discover: Menahem Pressler and the Beaux Arts Trio, Paragon Publishing, 2011, s. 183. ISBN 978-1-908341-25-9. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 201, 203, 205, 206 og 207. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ a b Giordano Sr., Nicholas J.: Physics of the Piano, Oxford University Press, 2010, s. 146. ISBN 978-0-19-954602-2. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 202, 204, 205 og 208. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 62. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Fine, Larry: Acoustic & Digital Piano Buyer – Spring 2013, Brookside Press LLC, 2013, s. 90. ISBN 978-192914536-2. (engelsk)
- ^ "Oberlin and Steinway: A 122-Year Partnership", Oberlin Conservatory News, efteråret 1999. Hentet 1. februar 2015. (engelsk)
- ^ "A Major Gift to the Oberlin Conservatory of Music Supports the Purchase of the Renowned School's 200th Steinway Piano", Oberlin College, 21. marts 2007. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ a b Zipp, Yvonne: "Western Michigan University becomes first All-Steinway Music School in Michigan", MLive, Kalamazoo Gazette, 26. marts 2013. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ "Musical Instruments", Curtis Institute of Music. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ Savage, Adam: "University of Wolverhampton given All-Steinway School status", Musical Instrument Professional, 11. august 2011. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ "MTSU School of Music's 'All-Steinway' Status Gets Attention in 10th Year", WMOT. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ Loiacono, Frank: "SBU Art Dept. Aims To Step In-Line-Way With Steinway", The Stony Brook Press, 30. juli 2008. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ Teichner, Martha: "A Grand Plan for Pianos", CBS, 20. september 2009. Hentet 12. januar 2016. (engelsk)
- ^ Grant, Lauren: "Show celebrates Steinway arrivals", Loughborough Echo, 5. oktober 2015. Hentet 8. januar 2016. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 190. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 53. ISBN 978-0-300-06364-6. (engelsk)
- ^ Hoover, Cynthia Adams: "The Steinways and Their Pianos in the Nineteenth Century", Journal of the American Musical Instrument Society, American Musical Instrument Society, 1981, nr. 7, s. 51. ISSN 0362-3300. (engelsk)
- ^ Barron, James: Piano: The Making of a Steinway Concert Grand, Holt, 2006, s. 100. ISBN 978-0-8050-7878-7. (engelsk)
- ^ Fostle, Donald W.: The Steinway Saga: An American Dynasty, Scribner, 1995, s. 55. ISBN 978-0-684-19318-2. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 67-68. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Barron, James: Piano: The Making of a Steinway Concert Grand, Holt, 2006, s. 108-09. ISBN 978-0-8050-7878-7. (engelsk)
- ^ "National Humanities Medal – Transcript from Award Ceremony", Monuments Men Foundation. Hentet 12. februar 2015. (engelsk)
- ^ "Arabesque Limited Edition by Dakota Jackson", Red Dot. Hentet 2. februar 2015. (engelsk)
- ^ a b c d e f Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 198. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 134. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ a b c d e Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 133. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ a b Jackson, Roland: Performance Practice: A Dictionary-Guide for Musicians, Routledge – Taylor & Francis Group, 2005, s. 308. ISBN 978-0-415-94139-6. (engelsk)
- ^ Barron, James: Piano: The Making of a Steinway Concert Grand, Holt, 2006, s. 102. ISBN 978-0-8050-7878-7. (engelsk)
- ^ The Piano Will Never Be the Same, Smithsonian Channel, 7. november 2011. Via Smithsonian Channels officielle YouTube-kanal. Begivenhed sker: 0:38. Hentet 2. februar 2015. (engelsk)
- ^ Hui, Alexandra: The Psychophysical Ear: Musical Experiments, Experimental Sounds, 1840-1910, MIT Press, 2013, s. 73-75. ISBN 978-0-262-01838-8. (engelsk)
- ^ Palmieri, Robert (red.): The Piano: An Encyclopedia, Routledge – Taylor & Francis Group, 2. udgave, 2003, s. 111. ISBN 0-415-93796-5. (engelsk)
- ^ a b Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 135. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ a b c Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 199. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Chapin, Miles: 88 keys: The making of a Steinway piano, Potter, 1997, s. 60. ISBN 978-0-517-70356-4. (engelsk)
- ^ Barron, James: "Steinways With German Accents; Pianos Made in Queens Have Cousins in Hamburg", The New York Times, 27. august 2003. Hentet 15. februar 2015. (engelsk)
- ^ Mohr, Franz; Schaeffer, Edith: My Life with the Great Pianists, Baker Books, 2. udgave, 1996, s. 104. ISBN 9780801057106. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 80 og 85. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 136. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ Mohr, Franz; Schaeffer, Edith: My Life with the Great Pianists, Baker Books, 2. udgave, 1996, s. 103. ISBN 9780801057106. (engelsk)
- ^ Gill, Dominic: The Book of the Piano, Phaidon Press, 1981, s. 37. ISBN 9780714820361. (engelsk)
- ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 137. ISBN 978-1-57467-198-8. (engelsk)
- ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 200. ISBN 978-0-8118-3389-9. (engelsk)
- ^ Campbell, Murray; Greated, Clive; Myers, Arnold: Musical Instruments: History, Technology, & Performance of Instruments of Western Music, Oxford University Press, 2004, s. 364. ISBN 9780198165040. (engelsk)
- ^ Paderewski plays Chopin, Pearl, cd-booklet, "Steinway grand". (engelsk)
- ^ Sergej Rachmaninov Piano Recital, cd-booklet, "Piano: Steinway & Sons Grand Piano". (engelsk)
- ^ "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8", The White House, 12. maj 2009. Hentet 14. februar 2015. (engelsk)
- ^ "Harry Connick, Jr. at the White House", The White House, 21. februar 2010. Hentet 15. februar 2015. (engelsk)
Litteratur
Engelsk
- Barron, James: Piano: The Making of a Steinway Concert Grand, Holt, 2006. ISBN 978-0-8050-7878-7.
- Chapin, Miles: 88 keys: The making of a Steinway piano, Potter, 1997. ISBN 978-0-517-70356-4.
- Fostle, Donald W.: The Steinway Saga: An American Dynasty, Scribner, 1995. ISBN 978-0-684-19318-2.
- Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995. ISBN 978-0-300-06364-6.
- Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002. ISBN 978-0-8118-3389-9.
- Steinway, Theodore E.: People and Pianos: A Pictorial History of Steinway & Sons, Amadeus Press, 3. udgave, 2005. ISBN 978-1-57467-112-4.
Tysk
- Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons: Eine Familiengeschichte um Macht und Musik, Kindler, 1996. ISBN 3-463-40288-2.
- Ratcliffe, Ronald V.: Steinway & Sons. Propyläen-Verlag, 1992. ISBN 3-549-07192-2.
- Reibeholz, Lutz: Das Regulieren von Steinway & Sons: Klaviermechaniken und deren Reparatur. Eine Arbeitsanleitung für Werkstatt und Service, Verlag Das Musikinstrument, 1981. ISBN 978-3920112817.
- Restle, Konstantin: Faszination: Klavier. 300 Jahre Pianofortebau in Deutschland, Prestel, 2000. ISBN 978-3791323084.
- Stroschein, Dirk: Von Steinweg zu Steinway: Eine deutsch-amerikanische Familiensaga, Hoffmann und Campe, 2003. ISBN 978-3455320138.
- Zimmermann, Paul: Allgemeine Deutsche Biographie, bind 36, 1893, s. 22-25. Online-version.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Steinway & Sons – Europæisk og internationalt hovedsæde (engelsk) (tysk) (spansk) (fransk) (italiensk) (russisk)
- Steinway & Sons – Amerikansk hovedsæde (engelsk)
- Steinway & Sons' autoriserede forhandler i Danmark (dansk) (engelsk)
Artikler
- Artikel i Berlingske Tidende om Steinway & Sons (dansk)
- Serie af ni artikler i The New York Times der følger fremstillingen af et Steinway-flygel (engelsk)
- Artikel i Die Welt om Steinway & Sons (tysk)
- Artikel på NDR.de om Steinway & Sons (tysk)
Dokumentarfilm
- Note by Note: The Making of Steinway L1037 på Internet Movie Database (engelsk)
- Pianomania på Internet Movie Database (engelsk)
Museum
.svg)
.svg)
.svg)