Spring til indhold

Gilgamesh: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
billede
Mere om teksterne.
Linje 1: Linje 1:
[[File:Izdubar.png|thumb|Gilgamesh]]
[[Fil:Izdubar.png|thumb|Gilgamesh, holdende [[slange]] og [[løve]].]]
[[Fil:Hérosmaîtrisantunlion.jpg|thumb|Gilgamesh, holdende slange og løve.]]
'''Gilgamesh''' er kendt på grund af det store [[babylon]]iske helteepos om ham – ''[[Digtet om Gilgamesh|Gilgamesh-eposset]]'' – der bliver regnet som verdenslitteraturens første hovedværk.
'''Gilgamesh''' er kendt på grund af det store [[babylon]]ske helteepos om ham – ''[[Digtet om Gilgamesh|Gilgamesh-eposset]]'' – der regnes som verdenslitteraturens første hovedværk. <ref>http://www.mythencyclopedia.com/Fi-Go/Gilgamesh.html</ref>


== Gudekongen ==
Gilgamesh skulle have været en tidlig historisk figur, der ligger til grund for de senere legender, der går tilbage til slutningen af det 3. årtusind. Hvis han virkelig har været en historisk konge, regerede han muligvis i det [[26. århundrede f.Kr.]].
[[Fil:Uruk Archaealogical site at Warka, Iraq MOD 45156521.jpg|thumb|left|[[Uruk]] i [[2008]].]]
Kendt som '''Bilgames''' (muligvis med betydningen "Den gamle er ungdommelig") på [[sumerisk]] og '''Gilgamos''' på [[græsk]], og tæt knyttet til skikkelsen Dumuzi i det sumeriske [[digt]] om Inannas nedstigning til underverdenen, <ref>http://www.ancient.eu/article/215/</ref> anses Gilgamesh som den '''femte konge af Uruk'''. Han var søn af præstekongen [[Lugalbanda]], mens hans mor var [[Ninsun]], [[gudinde]] for vildkøer. Den assyriske kong Assurbanipal regnede ham blandt sine forfædre. <ref>http://www.encyclopedia.com/topic/Gilgamesh.aspx</ref>


Modsat heltene i [[Græsk mytologi|græsk]] og [[keltisk mytologi]] er Gilgamesh en historisk skikkelse – en [[konge]], som regerede i den sumeriske [[bystat]] [[Uruk]] (nutidens Warka i Irak) omkring 2700 f.Kr. Længe efter hans død tilbad folk Gilgamesh, berømt som kriger og for sine bygværker, fejret for sin visdom og retfærdighed. I [[2003]] mente tyske [[arkæolog]]er at have fundet hans grav. I ''Gilgamesh-eposset'' beskrives, hvordan kongen blev gravlagt på bunden af [[Eufrat]], da flodens vande delte sig efter hans død. <ref>http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2982891.stm</ref> "''Straks vandet i Eufrates' flodseng havde trukket sig tilbage, blev hans gravsted bygget der af sten.''" <ref>Then as soon as the water in the bed of the Euphrates had receded, his tomb was built there from stone," citeret fra: http://etcsl.orinst.ox.ac.uk/section1/tr1813.htm</ref>
Ifølge den [[sumeriske kongeliste]] var Gilgamesh den femte konge af [[Uruk]] (Det tidlige andet [[dynasti]], det første dynasty af Uruk), og han har sandsynligvis bygget et tempel til gudinden [[Ninlil]] i [[Nippur]] samt murene omkring [[Uruk]]. Eposset om ham siger, at han var søn af en tidligere legendarisk konge, [[Lugalbanda]], og at hans mor var [[Ninsun]], gudinden for vildkøer. Han blev efterfulgt af sin søn [[Ur-Nangul]], som regerede i 30 år.


Historiske bevis for kong Gilgamesh' faktiske eksistens findes i indskrifter, der navngiver ham som den, der fik rejst den store [[bymur]] omkring Uruk (den tidligste indskrift om dette stammer fra kong Anam af Uruk omkring 1800 f.Kr). Der henvises også til Gilgamesh af samtidige skikkelser som kong Enmebaragesi af Kish, hvis søn Agga blev nedkæmpet af Gilgamesh. <ref>https://global.britannica.com/biography/Enmebaragesi</ref> Dertil kendes han fra den [[sumeriske kongeliste]], der hævder, at han regerede i 126 år; samt fra de [[sagn]], der voksede frem om hans regeringstid. <ref>http://www.ancient.eu/gilgamesh/</ref>


== Teksterne ==
⚫
I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, [[Assyriologi|assyriologer]] kalder et [[gudedeterminativ]] (DINGIR). Det viser, at han var en gud, men der er ikke noget bevis for en samtidig kult. Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi imidlertid se, at han var blevet gud som dommer i Underverden. På det tidspunkt ofrede man til ham ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det man kaldte Gilgamesh' flodbred, så han kunne nyde godt af det nede i den golde Underverden, hvor der hverken var mad eller drikke – de dødes skygger i [[Underverden]]en var afhængige af de levendes ofre.
De tidligste historier om ham er fundet på [[lertavle]]r på sumerisk før 2000 f.Kr. Andre tavler beretter om ham på [[elam]]itisk, [[hurrisk]] og [[hittitisk]]. Gennem årene blev de samlet til et stort, episk værk. Hans berømmelse overlevede dog ikke [[Assyrien]]s sammenbrud. Efter to årtusinder som en litterær, religiøs og historisk skikkelse, var han fuldstændig glemt indtil [[victoriatiden]], da i [[1839]] den engelske rejsende Austen Henry Layard udgravede omkring 25.000 knuste lertavler fra [[ruin]]erne i [[Ninive]]. Henry Rawlinson, en ekspert på Assyrien, der kunne læse [[kileskrift]], begynte det anstrengende arbejde med at oversætte tavlerne, først i [[Bagdad]] og senere i [[British Museum]]. <ref>http://www.sparknotes.com/lit/gilgamesh/context.html</ref>

⚫
I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, [[Assyriologi|assyriologer]] kalder et gude[[determinativ]], DINGIR. Det viser, at han var en gud, men der foreligger ikke noget bevis for en samtidig [[kult]]. Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi imidlertid se, at han var blevet gud som dommer i underverdenen. På det tidspunkt ofrede man til ham ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det man kaldte Gilgamesh' flodbred, så han kunne nyde godt af det nede i den golde underverden, hvor der hverken var mad eller drikke – de dødes skygger i underverdenen var afhængige af de levendes [[Ofring|ofre]].

Tekster omtalter hans søn og efterfølger [[Urlugal]] (eller Urnungal), som regerede som Uruks sjette konge i 30 år. En sønnesøn, Udulkalama, er også omtalt - ingen af dem er dog nævnt i [[standard]]versionen af ''Gilgamesh-eposset''. <ref>https://books.google.co.uk/books?id=YYxEd9c0EUYC&pg=PR28&lpg=PR28&dq=ur+nungal+son+of+gilgamesh&source=bl&ots=DCSJT9O6Be&sig=_i-1yxD1btDDGlGFv7gQZjK4uq8&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjardyBxc3OAhUNKywKHbm-BucQ6AEINzAF#v=onepage&q=ur%20nungal%20son%20of%20gilgamesh&f=false</ref>

== Henvisninger ==
<References />


{{Højkulturer}}
{{Højkulturer}}

Versionen fra 19. aug. 2016, 15:56

Gilgamesh, holdende slange og løve.
Gilgamesh, holdende slange og løve.

Gilgamesh er kendt på grund af det store babylonske helteepos om ham – Gilgamesh-eposset – der regnes som verdenslitteraturens første hovedværk. [1]

Gudekongen

Uruk i 2008.

Kendt som Bilgames (muligvis med betydningen "Den gamle er ungdommelig") på sumerisk og Gilgamos på græsk, og tæt knyttet til skikkelsen Dumuzi i det sumeriske digt om Inannas nedstigning til underverdenen, [2] anses Gilgamesh som den femte konge af Uruk. Han var søn af præstekongen Lugalbanda, mens hans mor var Ninsun, gudinde for vildkøer. Den assyriske kong Assurbanipal regnede ham blandt sine forfædre. [3]

Modsat heltene i græsk og keltisk mytologi er Gilgamesh en historisk skikkelse – en konge, som regerede i den sumeriske bystat Uruk (nutidens Warka i Irak) omkring 2700 f.Kr. Længe efter hans død tilbad folk Gilgamesh, berømt som kriger og for sine bygværker, fejret for sin visdom og retfærdighed. I 2003 mente tyske arkæologer at have fundet hans grav. I Gilgamesh-eposset beskrives, hvordan kongen blev gravlagt på bunden af Eufrat, da flodens vande delte sig efter hans død. [4] "Straks vandet i Eufrates' flodseng havde trukket sig tilbage, blev hans gravsted bygget der af sten." [5]

Historiske bevis for kong Gilgamesh' faktiske eksistens findes i indskrifter, der navngiver ham som den, der fik rejst den store bymur omkring Uruk (den tidligste indskrift om dette stammer fra kong Anam af Uruk omkring 1800 f.Kr). Der henvises også til Gilgamesh af samtidige skikkelser som kong Enmebaragesi af Kish, hvis søn Agga blev nedkæmpet af Gilgamesh. [6] Dertil kendes han fra den sumeriske kongeliste, der hævder, at han regerede i 126 år; samt fra de sagn, der voksede frem om hans regeringstid. [7]

Teksterne

De tidligste historier om ham er fundet på lertavler på sumerisk før 2000 f.Kr. Andre tavler beretter om ham på elamitisk, hurrisk og hittitisk. Gennem årene blev de samlet til et stort, episk værk. Hans berømmelse overlevede dog ikke Assyriens sammenbrud. Efter to årtusinder som en litterær, religiøs og historisk skikkelse, var han fuldstændig glemt indtil victoriatiden, da i 1839 den engelske rejsende Austen Henry Layard udgravede omkring 25.000 knuste lertavler fra ruinerne i Ninive. Henry Rawlinson, en ekspert på Assyrien, der kunne læse kileskrift, begynte det anstrengende arbejde med at oversætte tavlerne, først i Bagdad og senere i British Museum. [8]

I de fleste tekster er Gilgamesh betegnet med det, assyriologer kalder et gudedeterminativ, DINGIR. Det viser, at han var en gud, men der foreligger ikke noget bevis for en samtidig kult. Få hundrede år efter hans formodede levetid kan vi imidlertid se, at han var blevet gud som dommer i underverdenen. På det tidspunkt ofrede man til ham ved at hælde koldt vand ned i særlige huller ved det man kaldte Gilgamesh' flodbred, så han kunne nyde godt af det nede i den golde underverden, hvor der hverken var mad eller drikke – de dødes skygger i underverdenen var afhængige af de levendes ofre.

Tekster omtalter hans søn og efterfølger Urlugal (eller Urnungal), som regerede som Uruks sjette konge i 30 år. En sønnesøn, Udulkalama, er også omtalt - ingen af dem er dog nævnt i standardversionen af Gilgamesh-eposset. [9]

Henvisninger

  1. ^ http://www.mythencyclopedia.com/Fi-Go/Gilgamesh.html
  2. ^ http://www.ancient.eu/article/215/
  3. ^ http://www.encyclopedia.com/topic/Gilgamesh.aspx
  4. ^ http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2982891.stm
  5. ^ Then as soon as the water in the bed of the Euphrates had receded, his tomb was built there from stone," citeret fra: http://etcsl.orinst.ox.ac.uk/section1/tr1813.htm
  6. ^ https://global.britannica.com/biography/Enmebaragesi
  7. ^ http://www.ancient.eu/gilgamesh/
  8. ^ http://www.sparknotes.com/lit/gilgamesh/context.html
  9. ^ https://books.google.co.uk/books?id=YYxEd9c0EUYC&pg=PR28&lpg=PR28&dq=ur+nungal+son+of+gilgamesh&source=bl&ots=DCSJT9O6Be&sig=_i-1yxD1btDDGlGFv7gQZjK4uq8&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjardyBxc3OAhUNKywKHbm-BucQ6AEINzAF#v=onepage&q=ur%20nungal%20son%20of%20gilgamesh&f=false


Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gilgamesh&oldid=8683678"