B (S-tog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
B
S-train service B.svg
Stog.jpg
Overblik
Type S-togs-linje
System S-tog
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer Hillerød Station
Holte
Høje Taastrup
Antal stationer 29
Drift
Åbnet 15. maj 1936 (som 1B)
Ejer(e) Banedanmark
Operatør(er) DSB
Karakter Pendlertog
Rullende materiel Litra SA og SE
Teknisk
Strækningslængde 39 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Strækningshastighed 120 km/t

Linje B er en S-togs-linje, som kører mellem Hillerød Station hhv. Holte Station og Høje Taastrup Station via København H.

Linjen har 10 minuttersdrift i dagtimerne og 20 minuttersdrift om aftenen alle dage. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time. Der stoppes ved alle stationer undervejs alle dage. Mandag-fredag køres mellem Holte og Høje Taastrup i dagtimerne, mens der om aftenen, i weekenden og om natten køres mellem Hillerød og Høje Taastrup.

Linjen oprettedes 15. maj 1936 men fik først sin nuværende betegnelse, da der indførtes linjebogstaver 14. maj 1950.[1][2] Fra 1953 suppleredes linjen af ekstrakørsel i myldretiden, fra 1963 betegnet som linje Bx. Fra 1979 til 1987 suppleredes yderligere i dagtimerne med linje Bb. I 1989 oprettedes en ny supplerende linje i dagtimerne, linje L, fra 1993 omdøbt til linje B+. Denne nedlagdes i 2007.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Linje B har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Hillerød til Høje Taastrup. Strækningen mellem Hillerød betjenes kun om aftenen, i weekenden og nat efter fredag og lørdag. Høvelte er en speciel station, der kun betjenes af enkelte mod Hillerød tidlig morgen og sen aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

  1. Hillerød Station (Aften, weekend og nat) (Endestation)
  2. Allerød Station (Aften, weekend og nat)
  3. Høvelte Trinbræt (Aften og weekend) (kun enkelte tog mod Hillerød for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne)
  4. Birkerød Station (Aften, weekend og nat)
  5. Holte Station
  6. Virum Station
  7. Sorgenfri Station
  8. Lyngby Station
  9. Jægersborg Station
  10. Gentofte Station
  11. Bernstorffsvej Station
  12. Hellerup Station
  13. Svanemøllen Station
  14. Nordhavn Station
  15. Østerport Station
  16. Nørreport Station
  17. Vesterport Station
  18. København H
  19. Dybbølsbro Station
  20. Carlsberg Station
  21. Valby Station
  22. Danshøj Station
  23. Hvidovre Station
  24. Rødovre Station
  25. Brøndbyøster Station
  26. Glostrup Station
  27. Albertslund Station
  28. Taastrup Station
  29. Høje Taastrup Station (Endestation)

Historie[redigér | redigér wikikode]

2. generations S-tog på linje B i Valby i 1978.

Linjen oprettedes 15. maj 1936 mellem Holte og København, da Nordbanen blev elektrificeret mellem Holte og Hellerup. Oprindelig havde linjen ikke nogen særlig betegnelse men stod i køreplanerne opført under 1B. Linjen havde 20 minutters drift fra starten. 1. verdenskrig medførte imidlertid indskrænkninger, så der blev aflyst et tog i timen på hverdage kl. 9-13 og 18-24 og på søndage kl. 5-9 og 19-24. 27. april 1940 indskrænkedes yderligere til et tog i timen i de samme tidsrum. 15. juni 1940 forlængedes linjen til Valby og samtidig justeredes timedriften til at gælde på hverdage kl. 9-14 og 1924 samt søndag formiddag og aften. Det varede indtil 26. maj 1941, hvor 20 minutters driften blev genoptaget i hele driftsdøgnet.[1] 23. maj 1941 forlængedes linjen til Vanløse, da den inderste del af Frederikssundsbanen blev elektrificeret. 16. maj 1949 nåede elektrificeringen Ballerup, og linjen blev forlænget hertil. Allerede 14. maj 1950 blev Frederikssundsbanen imidlertid overgivet til den nye linje C, mens den gamle linje afkortedes til København H og samtidig blev til linje B.[2]

17. juni 1953 åbnedes den nuværende Høje Taastrup-banen parallelt med Vestbanen til Glostrup og samtidig forlængedes linje B hertil.[2] Linje B blev Høje Taastrup-banens faste linje, fra 26. maj 1963 forlænget til Taastrup[3] og i 1986 til Høje Taastrup. I den anden betød en reform af linjenettet i 1979 til gengæld, at linjen omlagdes ad Hareskovbanen til Farum. Her blev den til 1987, hvor en ny linje H overtog Hareskovbanen, mens linje B afkortedes til Østerport. En ny reform af linjenettet i 1989 bragte imidlertid linjen tilbage til Nordbanen og Holte. Endnu en reform i 2007 ændrede ikke på linjeføringen men betød til gengæld, at linjen fik 10 minuttersdrift i dagtimerne, hvor 20 minuttersdrift ellers som nævnt havde været standard i hele driftstiden stort set siden starten. I en periode i 2011 kørtes endda endnu oftere, idet der gjordes forsøg med kørsel 9 gange i timen mellem Høje Taastrup og København H, mens linje Bx var inddraget.[4] Forsøget resulterede dog ikke i permanente ændringer. Til gengæld forlængedes linje B i 2012 til Hillerød i weekenderne til erstatning for linje E, der indstilledes netop i weekenderne.

Ved køreplansskiftet 15. december 2014 blev linjen på ny ændret. Baggrunden var indførelsen af et nyt signalsystem, der i første omgang etableres på Nordbanen mellem Jægersborg og Hillerød, og i den forbindelse ønskede man at samle de tog, der er forberedt på det nye system, på en strækning. For linje B's vedkommende betød det, at den omlagdes til Farum, idet kørslen til Holte og Hillerød blev overtaget af linje E og A.[5]

Ved køreplansskiftet 30. januar 2017 omlagdes linje B endnu engang ad Nordbanen til Holte med stop på alle stationer i dagtimerne mandag-fredag. I aftentimerne mandag-fredag, i weekenderne og nat efter og lørdag forlænges linjen desuden til Hillerød, som erstatning for linje E, der indstilles i de nævnte tidsrum.[6]

Navn Sydlige ende År Nordlige ende
1b endestation på København H[1] 1936–1940 Nordbanen:
alle stop til Holte[1]
Frederikssundbanen:
alle stop til Valby[1]
1940–1941
alle stop til Vanløse[2] 1941–1949
alle stop til Ballerup[2] 1949–1950
B endestation på København H[2] 1950–1953
Vestbanen:
alle stop til Glostrup[2]
1953–1963
alle stop til Taastrup[3] 1963–1979
1979–1986 Hareskovbanen:
alle stop til Farum
alle stop til Høje Taastrup 1986–1987
1987-1989 endestation på Østerport
1989–2012 Nordbanen:
alle stop til Holte
2012-2014 som ovenfor men til Hillerød i weekenderne.
2014-2017 Hareskovbanen:
alle stop til Farum
2017- Nordbanen:
alle stop til Holte i dagtimerne man-fre,
ellers alle stop til Hillerød.

B0, Bb, L, B+[redigér | redigér wikikode]

4. generations S-tog på linje B+ ved Jægersborg.

Fra 4. oktober 1953 blev linje B suppleret af ekstrakørsel i myldretiden,[7] fra 1963 betegnet linje Bx.[3] Da der imidlertid blev behov for yderligere ekstrakørsel på Høje Taastrup-banen etableredes sådan 29. september 1969 mellem Glostrup og København H med den interne betegnelse B0, idet der på selve togene vistes et blankt felt, hvor man ellers ville vise linjebogstavet.[3][8] Året efter ændredes ekstrakørslen, så der om morgenen kørtes fra Taastrup til København H, mens der om eftermiddagen kørtes fra København H til Glostrup. I begge retninger gjaldt fra starten, at der kørtes uden stop mellem Valby og København H. I 1972 blev linjenettet ændret, og linje B0 forsvandt til fordel for en forlængelse af linje E til Taastrup mandag-fredag.

I 1979 indførtes et nyt koncept med linjer, der kun kørte i dagtimerne mandag-fredag. Som den ene af to nye linjer oprettedes linje Bb mellem Taastrup og Hellerup til erstatning for linje E, der samtidig omlagdes til Solrød Strand. I 1986 forlængedes linje Bb sammen med S-banen til den nye station Høje Taastrup. Året efter i 1987 var det imidlertid slut, da linjen blev erstattet af den nye linje H. Den nye linje erstattede som nævnt ovenfor linje B på Hareskovbanen, men i dagtimerne mandag-fredag forlængedes den i den anden ende fra København H til Høje Taastrup.

To år efter i 1989 skete der imidlertid en reform af linjenettet, linje H blev omlagt til Frederikssundsbanen, og i stedet så en ny linje L dagens lys. Nøjagtig ligesom linje B kørte den mellem Høje Taastrup og Holte men til gengæld kun i dagtimerne mandag-lørdag. I 1993 introduceredes begrebet +-linjer for linjer, der kun kørte i dagtimerne, og linje L blev da omdøbt til linje B+. Som sådan fortsatte den uændret frem til 2007, hvor en ny reform af linjenettet betød, at linje B fik 10 minutters drift og dermed erstattede linje B+.

Navn Sydlige ende År Nordlige ende
B0 Vestbanen:
til Glostrup, uden stop København H - Valby[3]
1969-1970 endestation på København H[3]
som ovenfor, men fra Taastrup om morgenen 1970-1972
Erstattet af linje E.
Navn Sydlige ende År Nordlige ende
Bb Vestbanen:
alle stop til Taastrup
1979–1986 endestation på Hellerup
alle stop til Høje Taastrup 1986–1987
Erstattet af ny linje H.
Navn Sydlige ende År Nordlige ende
L Vestbanen:
alle stop til høje Taastrup
1989–1993 Nordbanen:
alle stop til Holte
B+ 1993–2007
Indlemmet i linje B fra september 2007

Bx[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Bx (S-tog)

Nattog B[redigér | redigér wikikode]

20. november 2009 indførtes forsøg med nattog fredag og lørdag nat på S-banen, hvilket for linje B's vedkommende betød tog en gang i timen mellem Hillerød og Høje Taastrup og stop ved alle stationer undervejs. Forsøget skulle oprindelig have varet til udgangen af 2010 men blev i praksis permanent, og blev i 2012 udvidet til to gange i timen. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet nat efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, dog med 20-minuttersdrift. Ved køreplansskiftet 15. december 2014 omlagdes linjen til Farum, mens kørslen til Hillerød blev overtaget af linje A.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
  • S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
  • Køreplaner fra DSB.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Elektriske forstadsbaner 1. del af Kaj Hansen. BYttrafik 3/1970, s. 66-69.
  2. ^ a b c d e f g Elektriske forstadsbaner 2. del af Kaj Hansen. BYtrafik 4/1940, s. 75-81.
  3. ^ a b c d e f Elektriske forstadsbaner 3. del af Kaj Hansen. BYtrafik 5/1970, s. 99-102.
  4. ^ S-tog tester køreplan uden faste minuttal på linje B – Pressemeddelelse fra DSB, 28. september 2011.
  5. ^ S-togene får ny køreplan 15. december fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. december 2014)
  6. ^ http://www.dsb.dk/globalassets/pdf/koereplaner/s-tog/2017/s-tog-30jan17.pdf. Tilgået den 26. december 2016.
  7. ^ Danmarks Rejseforbindelser, Gyldig fra 4. oktober 1953 til 22. maj 1954, s. 2.
  8. ^ Notits s. 19 under Jernbanenyt - kort fortalt, Jernbanen 7-8/1969.