Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala var. laciniata, synonym: Brassica oleracea var. sabellica) er en varietet af Have-Kål, og er en meget almindeligt dyrket plante.
Grønkål er en toårig plante, der blomstrer med gule korsblomster året efter såning. Planten bliver cirka 80 centimeter høj, og dens blade er stærkt krusede og mørkegrønne (bortset fra sorter som er røde som rødkål).
I Danmark klarer den de strengeste vintre og sætter et sæt nye krusede blade i toppen hver gang der kommer et par dage med lunt vejr.
Grønkål indgår i traditionelle egnsretter og juleretter som:
stuvet grønkål, grønlangkål, sønderjydsk grønlangkål - her er det vigtigt, at den er mørkogt, hakket hverken for grov eller fin - det er ingen stuvning, da der kun tilsættes mælk/fløde, smør, salt og peber samt lidt "spai" fra hamburgerryggen - det er en fast masse, der er lige så stiv som karfoffelmos/gammeldags hvidkål. Den kan også spises rå i salater. Det er de ribbede blade man spiser.
Grønkål er desuden et godt foder for husdyr.
Kålsommerfuglenslarver sætter pris på grønkål. Hvis man venter med at plukke blade af grønkålen til efter den første frost, kan eventuelle larver rystes af – og bladene smager i øvrigt også mildere efter frost.
Palmekål som har lange smalle mørkt blågrønne blade som overfladisk set kan ligne en palme. Der er to varianter som kaldes henholdsvis toscansk og italiensk palmekål. Begge disse sorter bliver omkring 1 m høje og bruges på samme måde som almindelig grønkål. Palmekål kaldes også sortkål i opskrifter.[5]
Ostfriesische Palme som kan blive op til 1,8 meter høj. De nederste blade bruges til dyrefoder, mens de øverste spises på normal vis. Den har muligvis også været brugt til juletræ.[4]
^Walsh RP, Bartlett H, Eperjesi F (2015). "Variation in Carotenoid Content of Kale and Other Vegetables: A Review of Pre- and Post-harvest Effects". J Agric Food Chem (Oct 28). PMID26477753.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
^Kushad MM, Brown AF, Kurilich AC, Juvik JA, Klein BP, Wallig MA, Jeffery EH (1999). "Variation of glucosinolates in vegetable crops of Brassica oleracea". J Agric Food Chem. 47 (4): 1541-8. PMID10564014.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)