Grønkål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Grønkål ?
Grøn-Kål (Brassica oleracea var. sabellica)
Grøn-Kål (Brassica oleracea var. sabellica)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Brassica (Kål)
Art: Brassica oleracea var. sabellica

Grønkål (Brassica oleracea convar. acephala var. laciniata, synonym: Brassica oleracea var. sabellica) er en varietet af Have-Kål, og er en meget almindeligt dyrket plante.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grønkål er en toårig plante, der blomstrer med gule korsblomster året efter såning. Planten bliver cirka 80 centimeter høj, og dens blade er stærkt krusede og mørkegrønne (bortset fra sorter som er røde som rødkål).

I Danmark klarer den de strengeste vintre og sætter et sæt nye krusede blade i toppen hver gang der kommer et par dage med lunt vejr.

Grønkål er den vitaminrigeste og mest hårdføre af de dyrkede kål. [Kilde mangler].

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Grønkål indgår i traditionelle egnsretter og juleretter som: stuvet grønkål, grønlangkål, sønderjydsk grønlangkål - her er det vigtigt, at den er mørkogt, hakket hverken for grov eller fin - det er ingen stuvning, da der kun tilsættes mælk/fløde, smør, salt og peber samt lidt "spai" fra hamburgerryggen - det er en fast masse, der er lige så stiv som karfoffelmos/gammeldags hvidkål. Den kan også spises rå i salater. Det er de ribbede blade man spiser.

Grønkål er desuden et godt foder for husdyr.

Kålsommerfuglens larver sætter pris på grønkål. Hvis man venter med at plukke blade af grønkålen til efter den første frost, kan eventuelle larver rystes af – og bladene smager i øvrigt også mildere efter frost.

Ernæring[redigér | redigér wikikode]

Rå grønkål
Kale-Bundle.jpg
Et bundt rå grønkål
Næringsværdi pr. 100g
Energi 249 kJ (60 kcal)
 Fedt 1.2 g
 Kulhydrater 10.8 g
 Protein 4.7 g
Vitaminer
Vitamin A ækv.
(47%)
5050 μg
Tiamin (B1)
(14%)
0.150 mg
Riboflavin (B2)
(22%)
0.290 mg
Niacin (B3)
(19%)
2.80 mg
Pantotensyre (B5)
(17%)
1.00 mg
Vitamin B6
(29%)
0.350 mg
Biotin (B7)
(90%)
36.0 µg
Folat (B9)
(30%)
60.0 μg
Vitamin C
(225%)
169 mg
Vitamin D
(0%)
0 μg
Vitamin E
(68%)
5.40 mg
Vitamin K
(385%)
250 μg
Mineraler
Calcium
(24%)
219 mg
Fosfor
(12%)
73.9 mg
Jern
(18%)
2.00 mg
Kalium
(8%)
264 mg
Kobber
(10%)
0.091 mg
Krom
(4%)
8.30 µg
Magnesium
(6%)
20.0 mg
Mangan
(10%)
0.500 mg
Molybdæn 2.00 µg
Natrium
(1%)
35.0 mg
Selen
(4%)
2.10 µg
Zink
(9%)
0.620 mg
Andre bestanddele
Vand 81.6 g
DTU Fødevareinstituttet

Rå grønkål er en rig kilde til vitamin A, vitamin C, vitamin K, vitamin B6, folat og mangan. Kål er en god kilde til tiamin, riboflavin, pantotensyre, vitamin E og flere mineraler, heriblandt jern, calcium, kalium og fosfor.

At koge kålen mindsker indholdet af disse næringsstoffer, med undtagelse af vitamin K.

Fytokemikalier[redigér | redigér wikikode]

Kål er en kilde til karotenoider, lutein og zeaxanthin.[1]

Kål indeholder, ligesom broccoli og andre korsblomstrede grøntsager, glukosinolat-forbindelser, som bidrager til dannelsen af sulforafan.[2] At koge det mindsker niveauer af sulforafan, hvorimod at dampe, anvendelse af mikroovn eller stir fry ikke resulterer i særligt tab.[3]

Sorter[redigér | redigér wikikode]

Der findes adskillige varianter af grønkål. Herunder:

  • Purpurkål som har rødlilla blade.[4]
  • Palmekål som har lange smalle mørkt blågrønne blade som overfladisk set kan ligne en palme. Der er to varianter som kaldes henholdsvis toscansk og italiensk palmekål. Begge disse sorter bliver omkring 1 m høje og bruges på samme måde som almindelig grønkål. Palmekål kaldes også sortkål i opskrifter.[5]
  • Ostfriesische Palme som kan blive op til 1,8 meter høj. De nederste blade bruges til dyrefoder, mens de øverste spises på normal vis. Den har muligvis også været brugt til juletræ.[4]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Grønkål  
Sønderjysk Grønlangkål  
Blomstrende grønkålsblomster i juni, året efter såning.  


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Walsh RP, Bartlett H, Eperjesi F (2015). "Variation in Carotenoid Content of Kale and Other Vegetables: A Review of Pre- and Post-harvest Effects". J Agric Food Chem (Oct 28). PMID 26477753. 
  2. ^ Kushad MM, Brown AF, Kurilich AC, Juvik JA, Klein BP, Wallig MA, Jeffery EH (1999). "Variation of glucosinolates in vegetable crops of Brassica oleracea". J Agric Food Chem 47 (4): 1541–8. PMID 10564014. 
  3. ^ Warwick Medical School, University of Warwick (15 May 2007). Research Says Boiling Broccoli Ruins Its Anti Cancer Properties. 
  4. ^ a b Karna Maj. Grønkål. havenyt.dk. Hentet 19. juli 2016. 
  5. ^ Karna Maj. Palmekål – en anderledes grønkål. havenyt.dk. Hentet 19. juli 2016. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: