Chiafrø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Chia har en lang tradition som kulturplante i Mellemamerika.

Chiafrø, eller bare Chia, er navnet på frø af planten Salvia hispanica. Den voksede vildt i Mellemamerika, men blev taget ind til dyrkning af flere oprindelige folk: bl.a. toltekerne og aztekerne. Frøene har et højt indhold af planteolier, især de flerumættede omega 3-olier. Derfor betragtes de som en slags "superfood".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Cirka 2600 f.Kr. begyndte man at bruge chiafrø som en del af befolkningens basisføde i det område, der dækkes af det nuværende Mexico og Guatemala, hvor planten (Salvia hispanica) var vildtvoksende. Frøene var sammen med frø af amarant (Amaranthus hypochondriacus), en dyrket variant af gåsefod (Chenopodium berlandieri ssp. nuttalliae), majs (Zea mays) og bønne (Phaseolus vulgaris) befolkningens basismad, men da spanierne nåede til Mellemamerika, forbød de dyrkning af planten. Egnen langs bredden af Pátzcuarosøen er dog endnu i dag hjemsted for den oprindelige variant af chiafrø.[1]

Næringsindhold[redigér | redigér wikikode]

Chiafrø indeholder masser af protein, kostfibre, vitaminer, mineraler, planteolier (op mod 40 %) og antioxidanter. I frøene findes også mineralerne magnesium, kalcium, jern og zink. Desuden har de et indhold af vitamin A (retinol) og flere af B-vitaminerne (henholdsvis tiamin, riboflavin og niacin).

Chia (Salvia hispanica), tørre frø
(indhold pr. 100 g af fordøjelig føde, ifølge ”Nutritional data”[2])

vand: 4,9 g aske: 4,9 g kostfibre: 37,7 g energiindhold: 2052 kJ
proteiner: 15,6 g fedtstoffer: 30,8 g kulhydrater i alt: 53,6 g sukkerarter: 15,9 g
mineraler
kalium: 712 mg fosfor: 766 mg calcium: 669 mg mangan: 2,2 mg
natrium: 11 mg kobber: 1 mg jern: 8 mg zink: 3,5 mg
fedtsyrer (i % af lipider[3])
α-linolensyre: 65,6-69,3 linolsyre: 16,6-19,7 palmitinsyre: 5,5-6,2 oleinsyre: 5,3-5,8

Det påstås, at sammen med vitaminerne og de andre fedtstoffer er indholdet af omega 3-olier (her: linolsyre og α-linolensyre) frøenes mest værdifulde egenskab.[1] Frøene indeholder også en betydelig andel kulhydrater, hvoraf størstedelen er uopløselige og kun 3 % er opløselige.[4]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Da frøene er næsten uden smag, kan man tilsætte dem i næsten enhver slags mad. Man anbefaler ofte at bruge chiafrø i grød, yoghurt, skyr eller smoothies. Man kan også lave budding eller gelé af chiafrø – eftersom de indeholder rigeligt med gelédannende fibre. Det sker ved at lægge frøene i blød i vand, mælk eller anden væske.

Chiafrø giver følgende, positive virkninger på helbredet: vægttab, mindre fedtoptagelse, forbedret blodsukkerbalance, forebyggelse af tarmproblemer, tilstrækkeligt forsyning med omega-3, forhøjet energiniveau og færre uønskede alderspåvirkninger. De negative bivirkninger af chiafrø kan derimod være farligt lavt blodtryk (særligt hos ældre), fortyndet blod, oppustethed, allergi og kræft (i form af en øget risiko for prostatakræft).[5]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Forskning om chiafrø er forholdsvis begrænset, og det har ført til anbefalinger om begrænsninger i anvendelsen. F.eks. tillader EU at chiafrø indgår med maksimalt 10 % ved kommercielt fremstilling af brød, morgenmadsprodukter og frugt/nødde-blandinger. Desuden skal anbefales et maksimal daglig indtag på 15 g chiafrø på salgsforpakning.[6]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Chiafrø.
Størrelse.
Nærbillede.
Salgsvare (langt over det tilladte i EU).
Chiabudding.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Juan Manuel García Andrade og Eulogio De La Cruz Torres: Las Chías de México (spansk)
  2. ^ Nutritiondata.self.com: Seeds, chia seeds, dried
  3. ^ Vanesa Y. Ixtaina, Marcela L. Martínez, Viviana Spotorno, Carmen M. Mateo, Damián M. Maestri, Bernd W.K. Diehl, Susana M. Nolasco og Mabel C. Tomás: Characterization of chia seed oils obtained by pressing and solvent extraction i Journal of Food Composition and Analysis, 2011, 24, 2 side 166-174
  4. ^ Den korte avis: Omega 3 fra maden eller som kosttilskud
  5. ^ Just-Health.net: How Much Chia Seeds Per Day (engelsk)
  6. ^ Official Journal of the European Union: Authorising an extension of use of Chia (Salvia hispanica) seed as a novel food ingredient under Regulation (EC) No 258/97 of the European Parliament and of the Council (engelsk)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]