Den hellige gral

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"The Damsel of the Sanct Grael " eller
Holy Grail (1874) af Dante Gabriel Rossetti.

Den hellige gral er et magisk bæger, der ifølge legenden blev brugt af Jesus Kristus ved den sidste nadver og senere til at opsamle hans blod i under korsfæstelsen.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet gral kommer af latin gradalis (= stor tallerken), der kan genfindes i det occitanske grazal eller tidligt franske graal, der begge betyder "kar" eller "fad". Det er mere usikkert om det igen stammer fra græsk krater (= vinblandingskar), som over latin cratalis/gradalis kan være nået til fransk. Det passer ikke at ordet gral er opstået ved at sang real (= kongeligt blod) blev fejllæst til san graal (= helligt kar). På middelalderfransk hed "blod" nemlig ikke sang, men sanc, udtalt med k-lyd. [1]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Den ældste gral-romance er den ufuldendte Perceval, le Conte de Graal af Chrétien de Troyes. I indledningen skriver han, at værket er skrevet på opfordring af hans mæcen grev Philippe af Flandern, der ejede en ældre kilde. Digtet er fra mellem 1180 og 1191. Gralen har dér ingen mirakuløse egenskaber. Perceval får gralen og andre relikvier at se, mens han spiser hos gralens vogter, Fiskerkongen. Gralen var hos Chrétien de Troyes en præsentertallerken eller et fad til hostien til Fiskerkongens far, den eneste næring den gamle indtog. Først Robert de Boron en generation efter Troyes, begyndte talen om "gralen" i bestemt form, et bæger inspireret af keltiske myter og det apokryfe Nikodemus-evangelium [2] fra 400-tallet. [3]

I sagnkredsen om Kong Arthur er gralen den genstand, som ridderne af det runde bord stræber efter at finde.

Jagten på den hellige gral kan ses som et billede på kristen stræben eller ligefrem på korstogene. Samtidig har gralen tydelige hedenske forbilleder i kelternes hellige kar, hvoraf Gundestrupkarret, der er fundet i Danmark, er det smukkeste eksempel. Kelterne brugte hellige kar i religiøse ceremonier i bronzealderen.

Gralen i moderne litteratur[redigér | redigér wikikode]

I Richard Wagners opera Lohengrín er titelrollen ridder af den hellige Gral. Det beretter han i operaens slutning i "Gralsfortælling"en.

Gralsmotivet er benyttet i adskillige bøger som Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet. I den er gralen er en kvinde, nemlig Maria Magdalene, Jesu partner.

Dan Browns Da Vinci Mysteriet er inspireret af teorier fremsat i det populærhistoriske værk Hellig blod – hellig gral af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln.

Michael P. Spradlins Den yngste Tempelridder handler om den unge væbner Tristans kamp for at få gralen i sikkerhed

Den danske journalist og historiker Erling Haagensen mener, at gralen ligger gemt på Bornholm.[4] Historieforskere fra universiteter har afvist Erling Haagensens hypoteser som det pure opspind og kaldt dem "fantasteri", "forskruet vrøvl" og "helt gak".[5]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 43-4), forlaget Humanist, Oslo 2006, ISBN 82-92622-16-0
  2. ^ http://www.patristik.dk/Patristik3.pdf
  3. ^ Bjørn Are Davidsen: "koder og kontanter", Åpent sinn eller høl i hue? (s. 44)
  4. ^ Den hellige gral er gemt på Bornholm | Kristeligt Dagblad
  5. ^ Leif Kiil Sørensen: Fantasteri og forskruet vrøvl, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2006.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: