Diskussion:Anders Fogh Jensen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Anders Fogh Jensen

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Anders Fogh Jensen (rediger | diskussion | historik | links | overvåg | log | visninger)

Artiklen er oprettet af Filosoffen.dk som er Anders Fogh Jensen hjemmmeside, det mener jeg der går under betegnelse for tæt på. Frits063 (diskussion) 13. maj 2016, 07:21 (CEST)[svar]

Konklusion:
Ikke konsensus om sletning. --SimmeD (diskussion, bidrag)22. maj 2016, 17:55 (CEST)[svar]
  • Behold - Jeg har tilføjet en smule om hans forskning, som jeg mener bekræfter, at han er ganske notabel. Desuden er så meget af den oprindelige artikel efterhånden slettet, at den ikke længere fremstår hverken selvbiografisk eller reklamerende. KatrineHøghøj (diskussion) KatrineHøghøj (diskussion)
  • Behold - Artiklen ændret for at imødekomme kritik.Rhoegh(diskussion)
  •  Kommentar - Jeg har genoprettet tidligere version, da jeg står for tæt. Jeg ser frem til dialogen om hvor meget af AFJ forskning og filosofiske arbejde, som skal medtages i artiklen. --Rhoegh (diskussion) 1. dec 2016, 12:22 (CET)
  • Slet - jeg kan fortsat ikke se nogen notabilitet. Rmir2 (diskussion) 1. dec 2016, 12:34 (CET)
  • Behold - Rhoegh har bedt mig give et bud på artiklen, grundet hans inhabilitet. Jeg har forsøgt at opsumere de forskellige bidrag, for at opnå konsensus og stadig have en informativ artikel. --Stefandoj (diskussion) 17. jan 2017, 15:15 (CET)
    •  Kommentar - Vil i venligst bemærke at dette sletningsforslag allerede er konkluderet. Genoptag venligt et nyt hvis I ønsker sletning. Tak. --SimmeD (diskussion, bidrag) 18. jan 2017, 08:46 (CET)

Ny diskussion 2020[rediger kildetekst]

Jeg mener, at artiklen er tilpas uencyklopædisk til, at den bør slettes. --|EPO| COM: 9. sep 2020, 12:17 (CEST)

  • Behold - Ingen tvivl om at artiklen trænger til at blive gennemarbejdet, men jeg mener ikke relevans/notabilitet kan betvivles. Som udgangspunkt kunne en beskæring af det mest uencyklopædiske være en start på en mere neutal artikel. - Nico (diskussion) 9. sep 2020, 12:35 (CEST)
  • Vent - Hvis ikke der ryddes kraftigt op i artiklen, så mener jeg at den skal slettes, men hvis den bliver skåret til, kan den godt beholdes. Jeg tænker at en start, vil være at slettet afsnittet "Forskning og filosofiske temaer".--Kjeldjoh (diskussion) 9. sep 2020, 13:11 (CEST)
  • Slet - jeg er helt enig med Kjeldjoh. I den nuværende stand bør artiklen slettes med henvisning til, at den er reklamerende, eller koges helt ned til de første 2-3 linjer og hans bibliografi. Mængden af udgivelser (bøgerne) tyder helt klart på notabilitet, mens der ikke er så meget i resten af artiklen, som gør. Toxophilus (diskussion) 11. sep 2020, 10:05 (CEST)
  • Behold - Jeg har flyttet det store afsnit "Forskning og filosofiske temaer" til Diskussion:Anders Fogh Jensen#Forskning og filosofiske temaer. Artiklen trænger stadig til en tilretning, men jeg mener at den godt kan beholdes, hvis ellers IP-brugere vil stoppe med at lave reklame.--Kjeldjoh (diskussion) 13. sep 2020, 13:38 (CEST)
  • Slet: Umiddelbart hælder jeg til slet, i hvert fald som artiklen ser ud i sin nuværende form. Den fremstår stadig som en promovering af hans foredragsholdervirksomhed. Vi har vist ingen kriterier for foredragsholdervirksomheder og debattører. Hvis artiklen i højere grad havde taget udgangspunkt i forfatterskabet, ville sagen måske stille sig anderledes. --Madglad (diskussion) 13. sep 2020, 14:15 (CEST)
Konklusion:
Der er fuld enighed om, at indholdet er problematisk. Men der er ikke enighed om en fuld sletning, så kompromiset bliver at beskære artiklen ganske kraftigt. --|EPO| COM: 21. sep 2020, 17:49 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun dette sletteforslag

Flyttet fra artiklen[rediger kildetekst]

Nedestående tekst er flyttet fra artiklen til diskussionssiden jf. sletningsforslaget.

Forskning og filosofiske temaer

Forskning og filosofiske temaer[rediger kildetekst]

I sin forskning har Fogh Jensen blandt andet beskæftiget sig med sproget, dets former, billeder og grænser (Metaforens magt), magt-, styrings- og organiseringsformer i grænsefeltet mellem filosofi og sociologi  (i bøgerne Mellem ting – Foucaults filosofi, Epi-demos, Projektmennesket, Projektsamfundet) og har også behandlet livsfilosofiske spørgsmål (bl.a. i bogen Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?). I sin seneste bog, Pseudoarbejde, som er skrevet sammen med antropolog Dennis Nørmark, anfægter han det moderne arbejdslivs udformning, hvor meningsløse kurser, powerpoint-præsentationer og overflødig kommunikation truer med i større og større grad at fjerne fokus fra de vigtige kerneopgaver. Han har derudover i samarbejde med Mammutteatret skrevet teaterstykket Kapitalen (2004) og under instruktør Jon Skulberg været medforfatter til teaterstykket Forestillingen om en historie (2014). Ydermere har han skrevet teaterstykket De danser alene (2017), som handler om en ung kvindes udfordringer i projektsamfundets løse forbindelser og konstante krav til omstilling.

I 2002 anlagde Fogh Jensen Filosoffen.dk som samlingspunkt for sit filosofiske arbejde. På Filosoffen.dk ses, høres, læses og podcastes Fogh Jensens filosofiske arbejder, ligesom man kan læse om filosoffens øvrige virke, herunder samtaler, foredrag, filosofiske saloner, dannelsesrejser og filosofisk konfirmation.

Pseudoarbejde

I samarbejde med antropolog Dennis Nørmark beskriver Fogh Jensen bogen Pseudoarbejde (2018), hvordan enormt mange mennesker oplever at have og udføre pseudoarbejde, og forfatterne udfordrer og opfordrer til et opgør med den måde vi tænker og organiserer arbejde på i dag. De stiller spørgsmålet, hvordan fik vi travlt med at lave ingenting? Med afsæt i de forventninger som indflydelsesrige intellektuelle i starten af det 20. århundrede, såsom økonomen John Maynard Keynes og filosoffen Bertrand Russel, havde til fremtidens samfund, stiller Fogh Jensen, Nørmark og alle de mange mennesker de interviewer i bogen fra kommunikationsmedarbejderen over toplederen til overlægen sig undrende overfor, hvor vi faktisk er nået til. Overraskende, for os nu, regnede disse intellektuelle med, og var faktisk dybt bekymrede for, at vi i dag ikke ville have arbejde nok – hvad skulle give mening til og være det centrale i livet, når nu teknologiske fremstød ville tage næsten al samfundsnødvendigt arbejde af vores hænder? For dem var det ikke work-life-balance, men derimod den omsiggribende udløste fritid, som skulle forstås som fremtidens alvorligste samfundsudfordring. En del af forklaringen på denne mærkværdige og manglende udvikling skal i Fogh Jensens og Nørmarks analyse findes i fænomenet pseudoarbejde. Pseudoarbejde er ikke dovenskab, ikke driveri og mere end både såkaldt tomt arbejde og bullshitarbejde, og det er det, som har gjort os travle med at lave ingenting i sine mange manifestationer fra håbløse IT-systemer til overflødige virksomhedspolitikker og unødvendig kontrol.

Epidemier og styreformer

Epidemier har ligesom krige ikke bare været nedbrydende, men har også katalyseret udviklinger frem. Anders Fogh Jensen har undersøgt epidemiernes idéhistorie og har opnået overblik over, hvilke forandringer, de forskellige epidemier har medført, især forhold til organiseringen af samfundet. Han viser, hvorledes epidemierne altid har været en provokation for befolkningerne, hvordan de har kastet lys over samfundenes måder at organisere sig på, samt hvad de har været med til at udvikle på et samfundsmæssigt plan. Med coronaepidemien har emnet fået yderlige relevans, hvilket er mundet ud i bogen Pest eller Corona?, hvor han sætter coronaepidemien ind i de store epidemiers idéhistorie, og forklarer, hvad vi har lært af de tidligere epidemier i forhold til håndteringen af coronaepidemien i dag.  

Anders Fogh Jensen har en lang erfaring med at beskæftige sig med, hvordan vi organiserer os i dag, og hvordan de styresystemer, der findes i samfundet er opstået og ser ud. Han arbejder med en tanke om at vores organiseringsformer kan koges ned til tre måder at tænke styring og rammesætning af ledelse på, som han kalder styresystemer. Ved eksempler fra både epidemibekæmpelsens historie, velfærdsstaten og den moderne liberale styring viser Fogh Jensen, hvordan disse styresystemer går på tværs og arbejder sammen og er virksomme som skabeloner og tænkemåder i enhver organisation og virksomhed. Ikke mindst der, hvor vi ikke lægger mærke til dem. Denne forståelse kan bruges til at finde ud af, hvordan magtudøvelse ser ud i forskellige organisationer eller i samfundsæssige bevægelser.

Hvordan skal jeg leve mit liv?

Anders Fogh Jensens idé om filosofi er forankret i det princip, at filosofi altid (også) må handle om det levede liv i alle sine aspekter. Fogh Jensen arbejder således ud fra en præmis om, at al væsentlig filosofi er livsfilosofi, og det handler for ham om at hjælpe mennesker med at tænke bedre for at leve bedre. Filosofi skal i den henseende være et arbejde, der ikke respekterer uddifferentieringen i enkeltvidenskaber, og derfor f.eks. ikke ser fænomener som specielt sociale, psykiske eller antropologiske. Spørgsmålet om, hvordan man skal leve sit liv har dermed også spillet en central rolle i Fogh Jensens filosofiske foretagende. Senest har Fogh Jensen kastet sig ud i at skrive en serie af bøger, hvor han lader forskellige filosoffer besvare dette spørgsmål. Den første bog i serien, Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? udkom i 2013. Spørgsmålet om livets mening forbeholder Anders Fogh Jensen imidlertid ikke blot afdøde filosoffer, men diskuterer med kendte danskere som vært for Politikens ”Filosofisk talkshow”, ligesom han holder samtalesaloner over livsfilosofiske emner og tilbyder filosofiske samtaler.

Projektsamfundet

At spørge til, hvordan det er at leve som menneske, involverer selvsagt at spørge til, hvordan vor tids menneske lever sit liv. I bøgerne Projektsamfundet (2009), Projektmennesket (2009) (The Project Society, 2012) søger Fogh Jensen at beskrive det nutidige menneskes vilkår som et projektsamfund. Projektsamfundet er en samtidsdiagnose, som søger at karakterisere det samfund, der opstår ved overskridelse af det, filosoffen Michel Foucault beskrev som disciplinsamfundet. Med andre ord er Projektsamfundet et bud på, hvori det postdisciplinære samfund består, som kan give en forklaring på, hvorfor der er projekter alle steder. Gennem en analyse af de synkrone forandringer, som er sket inden for fodboldsystemer, pardannelse, dans, sport, virksomhedsledelse, arkitektur, socialforvaltning, pædagogik, sygdomsbekæmpelse og krigsførelse tegner Fogh Jensen et billede af det postdisciplinære samfund som et samfund, hvor det projektære er trængt langt ind i alle livets områder. Livet i projektsamfundet er præget af ad hoc-løsninger, udsættelser, aflysninger, midlertidighed, uvidenhed, utryghed, uophørlig begejstring og fravær af klare rammer og forventninger, men også af engagement og lystfulde udkast til fremtiden. Projektmennesket må fylde rammerne ud selv, det må udkaste og fremkaste (pro-jektere). Det må for at kunne begå sig kunne tage initiativ og ansvar, være fleksibelt, omstillingsparat og have gode sociale kompetencer, men også have is i maven og være klar til intet at forvente. I sine bøger viser Fogh Jensen, at sådanne projektliv medfører nye former for systemnedbrud, nye patologier og nye kompensationsformer.

Filosofi og mytologi 

Fogh Jensen udkastede i 2009 sit eget projekt, som handler om mytologi. Projektet her rækker ud over det samtidsdiagnostiske og forsøger via myterne at indfange de menneskelige betingelser og retningerne for gode liv. Fogh Jensen læser myterne som livsvisdom overleveret fra tidligere generationer, der på samme tid har en historisk opkomst og et universaltmenneskeligt præg. Den livsvisdom, der er opsparet i myterne, handler bl.a. om forholdet mellem menneske og kosmos, om hvad det vil sige at være menneske og om, hvordan man bedst lever sit liv. Fogh Jensen ønsker indenfor filosofien at bryde med den opfattelse, at mytologi og rationalitet står i skarp modsætning til hinanden; overgangen fra mytos til logos er ikke et radikalt eller pludseligt skifte, og filosofiens fødsel markerer således ikke et brud med den mytiske verdensforståelse, men et forsøg på at bringe den på begrebets form. Den filosofiske analyse af myterne bør derfor operere før en skelnen mellem filosofi, psykoanalyse, psykologi og terapi. Det handler om at se myterne som kollektive billeder og råd, og om at forstå, hvordan myten er tilstede i ethvert liv, hvad enten det er bevidst eller ej. Fra 2011 har Fogh Jensen i sin beskæftigelse med myter bl.a. fokuseret på kærlighedens historie for at undersøge, hvilke billeder vi gør os af kærligheden, hvor de kommer fra, og hvordan de virker.

Metaforens magt

Beslægtet med studiet af de kollektive myter er studiet af de kollektive billeder, hverdagssprogets billeder. Anders Fogh Jensens forskning drejede sig i begyndelsen om sproget, dets former, billeder og grænser. Han udgav i 2001 bogen Metaforens magt, Fantasiens fostre og fornuftens fødsler, som i forlængelse af den kognitive semantik og lingvistik søger at vise hverdagssprogets metafortæthed. Blikket på sprogets billedformer suppleres i Metaforens magt med et magtaspekt, således at sprogets billederformer både anskues som det, der muliggør mange udtryk, men også leder os ind i forskellige rationaliteter. Fogh Jensen udviklede i forlængelse heraf ved neologismen ”metaforologik” til at belyse det væv af imagination og rationalitet – af billedvanthed og tankevanthed – som en metafor anslår, når den frem-stiller et emne. Metaforologik handler om at undersøge, hvordan forskellige metaforer siger noget forskelligt om verden, og Fogh Jensen har i den sammenhæng undersøgt, hvordan nogle af dagligdagens metaforer spiller ind på vores udlægning og omgang med verden. F.eks. viser Fogh Jensen, hvordan den allestedsnærværende ressourcemetaforik baner vejen for økonomisk rationalitet, og får det til at virke fornuftigt at tænke mennesker, tid, relationer, engagement, fortid, kunst, kreativitet og alt muligt andet som ressourcer, der må administreres og investeres med henblik på optimalt udbytte.  

Fransk filosofi

Fogh Jensen er specialiseret i det 20. århundredes franske filosofi, navnlig strukturalismen og dens efterfølgere i det 20. århundredes sidste tredjedel. Fogh Jensens sprogfilosofiske forehavender såvel som hans samtidsdiagnoser baserer sig på et studie af den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault. Dette studie er mundet ud i bogen, Mellem ting, Foucaults filosofi (2005), der genudkom i 2013 i en 2. revideret udgave, samt i forord til Foucaults bøger på dansk, Galskabens historie og Overvågning og straf. I forlængelse heraf udgav Fogh Jensen i samarbejde med maleren Rasmus Svarre i 2006 en letlæselig introduktion til Michel Foucault og Pierre Bourdieu, Magtens kartografi, Foucault og Bourdieu.

--Kjeldjoh (diskussion) 13. sep 2020, 13:21 (CEST)

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Diskussion:Anders_Fogh_Jensen&oldid=10461196"