Diskussion:Universitetsparken Station

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Universitetet Station (Aarhus)

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Skal Universitetet Station (Aarhus) slettes? For mig at se er der der tale om et sporvognsstoppested. Aarhus letbane taler om standsningssteder om de fremtidige stop, det samme gør lov om Aarhus Letbane. Strækningen skal befares med sporvognsmateriel. Der er ikke tilsvarende omtale af busstoppesteder, selv om mange busstoppesteder i bl.a. København må formodes at have væsentligt større trafik end eksempelvis standsningsstedet her vil få. Er der nogen, der kan finde passagererprognoser for Aarhus Letbane, jeg har ikke kunnet finde andet end en henvisning til at de findes. Under alle omstændigheder må artikelnavnet ændres, så ordet station ikke indgår. --Madglad (diskussion) 21. dec 2016, 18:45 (CET)

  • Slet Hvad skulle gøre "standsningsstedet" mere notabelt end alverdens busstoppesteder og taxaholdepladser? Hvis der kan skrives noget, kan det skrives i artiklen om letbanen. Jeg ville have sagt sammenskriv, hvis der var noget at sammenskrive. Billedet kan evt. indsættes i Aarhus Letbane. --Cgt (diskussion) 21. dec 2016, 19:04 (CET)
  • Slet - uanset om navnet bliver ændret eller ej, slet og slet alle de andre nyoprettede standsningssteder for letbanen, det er de færreste af sådanne der nogensinde kan berettige sig til en artikel uden at vi skal til at oprette en artikel om Markvejen busstoppedested i Østre Bøvelse og det er simpelthen for langt ude, selvom den her nævnte er et af de største af dem alle, er der simpelthen ikke nok til at de kan berettige mere end et lille separat afsnit i artiklen om letbanen, og det kan man så gøre for de få andre der også enten er store eller skiller sig lidt ud, men det er simpelthen alt for tyndt. -- Vrenak (diskussion) 21. dec 2016, 19:15 (CET)
  • Behold Samtlige stationer på Københavns Metro har deres egen artikel, ligesådan har Solbjerg Station (Himmerland), der blev nedlagt i 1969, sin egen artikel. Vi havde en omfattende diskussion om notabiliteten af diverse lokalbanestationer i Jylland for omkring tre år siden. På Diskussion:Solbjerg Station (Himmerland) er en bid af diskussionen.
Og om standsningssted, både på S-banen og i InterCitytrafikken tales om "standsningssteder", her er et par eksempler: Genåbning af Hovedgård Station som standsningssted, Genåbning af Tvis som standsningssted i forbindelse med åbning af Gødstrup Station og STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET. Der er altså ikke belæg for at navnet "standsningssted" blot kan sammenlignes med Markvejen busstoppedested i Østre Bøvelse. Et standsningssted er et Holdested i modsætning til Togekspeditionssted. I den forstand er alle Metro Stationer standsningssteder, ingen af de "stationer" kan foretage nogen som helst togekspedition, blot give folk mulighed for af- og påstigning, og det er ikke togekspedition. Jeg har ingen idé om, hvor trafikeret f.ex. Universitetet Station (Aarhus) bliver, men eftersom Århus Universitet vist er landets andet største, bliver trafikken sikkert omfattende. Så STORT BEHOLD. mvh Per (PerV) (diskussion) 21. dec 2016, 20:14 (CET)
  • Behold - Forskellen på almindelige busstoppesteder og dem på letbanen er, at sidstnævnte bliver forsynet med perroner og andre faste anlæg i stil med jernbanestationer. I det her tilfælde bliver der endda yderligere anlagt gangtunnel og elevator, fordi den kommer til at ligge midt på en stærkt trafikeret vej, hvor man ikke have passagererne til at rende frit omkring. Dette i modsætning til almindelige busstoppesteder, der i mange tilfælde nærmest kun består af stoppestedsstandere, der kan flyttes efter behov. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. dec 2016, 21:03 (CET)
  • Behold Fuldstændig korrekt set af Dannebrog Spy. Selvfølgelig skal artiklen og alle de andre stationer beholdes. Som linket i artiklen skriver er der tale om stationer. Citat "Aarhus Letbane får i alt 50 stationer, når den åbner i 2017. Nærbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye linje i det centrale Aarhus." http://www.letbanen.dk/rejse/stationer/ Ligeledes bruges betegnelsen stationer i den kommende Storkøbenhavnske Ring 3 Letbane http://www.dinletbane.dk/se-visionerne/linje-og-stationer/ At tale om hvor mange af/påstigninger der vil være på stationerne er komplet ligegyldigt, det har intet at gøre med en station at gøre hvor stor den er. Faktum - Aarhus letbane skriver i linket stationer, og dermed er personlige præferencer ligegyldige. Aarhus letbane er tog der kører på skinner, ergo er det en station og ikke blot et stop eller standsningsted. 86.52.101.203 21. dec 2016, 21:24 (CET)
    • IP'er kan ikke stemmer, så har overstreget din stemme. Vrenak (diskussion) 21. dec 2016, 21:28 (CET)
  •  Kommentar 86.52.101.203 hvis du vil stemme er du nød til at oprette dig som bruger --Zoizit (diskussion) 21. dec 2016, 21:31 (CET)
  • Ok tak, så opretter jeg mig nu. 86.52.101.203 21. dec 2016, 21:35 (CET)
  • Behold Fuldstændig korrekt set af Dannebrog Spy. Selvfølgelig skal artiklen og alle de andre stationer beholdes. Som linket i artiklen skriver er der tale om stationer. Citat "Aarhus Letbane får i alt 50 stationer, når den åbner i 2017. Nærbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye linje i det centrale Aarhus." http://www.letbanen.dk/rejse/stationer/ Ligeledes bruges betegnelsen stationer i den kommende Storkøbenhavnske Ring 3 Letbane http://www.dinletbane.dk/se-visionerne/linje-og-stationer/ At tale om hvor mange af/påstigninger der vil være på stationerne er komplet ligegyldigt, det har intet at gøre med en station at gøre hvor stor den er. Faktum - Aarhus letbane skriver i linket stationer, og dermed er personlige præferencer ligegyldige. Aarhus letbane er tog der kører på skinner, ergo er det en station og ikke blot et stop eller standsningsted. Arosopretter (diskussion) 21. dec 2016, 21:42 (CET)
  • Spørgsmål Jeg spørger lige igen: Er der nogen, der kan finde passagerprognoser for Aarhus Letbane, jeg har ikke kunnet finde andet end en henvisning til at de findes? --Madglad (diskussion) 21. dec 2016, 21:59 (CET)
  • @Madglad - har det overhovedet nogen betydning, hvor mange passagerer prognosen vurderer vil benytte standsningsstedet. Det er under alle omstændigheder en prognose. Det kan først og fremmest sammenlignes med en Metro station, der har vi jo ikke en regel om hvor mange passagerer det benytter standsningsstedet. mvh Per (PerV) (diskussion) 21. dec 2016, 22:05 (CET)
  •  Kommentar Det har kun marginal betydning. Under alle omstændigheder vil man mangle de forventede passagertal i artiklen. Har dog læst et sted at de kritiseres for at være sat urealistisk højt. --Madglad (diskussion) 21. dec 2016, 22:09 (CET)
  • Der findes ingen konkrete tal. og som mvh Per (PerV) pointer ud har det ingen betydning om det kaldes en station ud fra på/afstigninger. Arosopretter (diskussion) 21. dec 2016, 22:16 (CET)
  • Behold - Jeg holder mig normalt kun til wikimedia commons, men må dog i dette tilfælde blande mig med min mening. Det ligner 'en strid om kejserens skæg'. Med en letbane som den i Aarhus kan stationerne kun betegnes som stationer. Med hævede perronger og inventar som på såkaldte almindelige tog stationer... så behold. Kenny Arne Lang Antonsen (diskussion) 22. dec 2016, 01:00 (CET)
  • Behold - overraskende sletningsforslag. Det må da være en misforståelse. Rmir2 (diskussion) 22. dec 2016, 10:21 (CET)
  • Behold - jeg er enig med de andre behold'er --Zoizit (diskussion) 22. dec 2016, 11:00 (CET)
  •  Kommentar Hvorfor ikke skrive det, der kan skrives om standsningsstederne eller stationerne, ind i hovedartiklen om Aarhus Letbane? Hvis artiklen på et tidspunkt bliver for lang, kan man til den tid overveje at flytte særligt omfattede afsnit ud i deres egne artikler, men jeg synes ikke, at det er nødvendigt at gøre på forhånd. --Cgt (diskussion) 22. dec 2016, 12:44 (CET)
@Cgt: - der vil definitorisk altid være nok at skrive til, at det berettiger til en egen artikel, fx:
  1. beliggenhed og betjeningsområde
  2. baggrund for oprettelse
  3. stationens indretning fx perron, venteskure, billetautomater, trapper og elevatorer, tilpassede fodgængerovergange og cykelstier o.lign.
  4. samordning med anden kollektiv trafik (buslinjer, jernbanestationer)
  5. betjeningsfrekvenser og forbindelser (direkte og indirekte)
  6. antal rejsende og deres sammensætning (fx skoleelever)
  7. eventuelle ulykker
Selv om der i begyndelsen kan synes kun at kunne skrives lidt, vil det hurtigt kunne udvikle sig. med venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. dec 2016, 13:06 (CET)
  •  Kommentar - Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Universitetet Station (Aarhus) har mindre notabilitet end Gammel Strand Station. Universitetet Station har notabilitet, da det er en station på den første letbane i DK, Gammel Strand Station er udbygning af et allerede eksisterende koncept. De står begge færdige 2017, og ingen af stationerne kan opvise nogen passager statistik, vi kan altså ikke påvise notabilitet på den måde; men Universitetet Station bliver forventeligt en af de mere benyttede på Aarhus Letbane, den bør have en selvstændig artikel på da wiki, selvom den ikke ligger på Gammel Strand. Begge artikler kunne med held udbygges med "arkitekt og en bygmenter, som regel kan der siges noget om indretning og byggestil, kunstneriske detaljer og meget andet."(Citat fra Diskussion:Solbjerg Station (Himmerland) af Rmir2). Alle stationerne på Aarhus Letbane bør efter min mening påsættes {{substub}} i håb om at de snarest udbygges. mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 13:11 (CET)
  • Behold Udmærket, I har overbevist mig. Jeg er enig i PerVs forslag om at sætte {{substub}} på artiklen (evt. også de andre stationsartikler, jeg har ikke kigget på dem). --Cgt (diskussion) 22. dec 2016, 13:27 (CET)
  • {{substub}} Gjort mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 13:33 (CET)
  • Sætter i øvrigt {{BygningsBilledesavnes}} og {{coord wd}} på de artiklet, der mangler dette. mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 13:40 (CET) Gjort mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 13:57 (CET)
  •  Kommentar Godt spørgsmål @PerV. Frekvens, passagertal og de fysiske installationer er større for Gammel Strand. Man kan sagtens stille spørgsmål ved notabiliteten for den også. "Man" vælger i øvrigt at kalde Gammel Strand for en station. Sporvognsstoppestederne på strækningen ad Nørrebrogade og Randersvej osv. i Århus kaldes for standsningsteder af Århus Kommune, Århus Letbane[1] og Vejdirektoratet[2] , mens man ved de hidtige jernbanestationer er mere vaklende i sprogbrugen. Men lad os holde fast i at der ikke er tale om stationer. --Madglad (diskussion) 22. dec 2016, 13:59 (CET)
  •  Kommentar - standsningssted/station/holdested/togekspeditionssted, kært barn har mange navne, men i strikt jernbanebetydning er ingen af "stationerne" på Metroen, meget få af "stationerne" på S-bane, lidt flere men stadig langt de færreste af "stationerne" på fjerntrafikken (InterCity) stationer som defineres som et togekspeditionssted eller togfølgestation. Som jeg viste med linket til ft anvender selv de, standsningssted om det vi andre ville kalde stationer på InterCitynettet. Om vi skal kalde standsningsstederne på letbanen stationer tror jeg "folkedomstolen" kommer til at afgøre, hverken Aarhus byråd, Folketing eller for den sags skyld da wiki. mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 14:15 (CET)
  •  Kommentar Nu beskæftiger Vejdirektoratet sig jo i modsætning til Folketinget ikke med køreplansmønstre, men med de fysiske anlæg. Et anlæg som Trekroner Station vil vejdirektoratet næppe kalde et standsningssted, selv om man kan kalde det køreplansmæssigt, heller ikke et trinbræt, selv om det sikkerhedsmæssigt er det. Letbanen beskæftiger sig med både det fysiske og anlægsmæssige, og anlægger så standsningssteder. Bemærk i øvrigt at letbaner og newspeak for sporveje (ikke Jernbaner), og dermed åbenbart hører under Vejdirektoratet. Mht. om "folkedomstolen" lader sig påvirke af da-wiki: Tja, det har man desværre sit fortilfælde for, og det skal vi gerne undgå. --Madglad (diskussion) 22. dec 2016, 14:38 (CET)
  • Madglad Du fastholder at kalde det for standsninssteder og ikke stationer, selv om de fleste herinde netop er enige om at der er tale om stationer. For hver link du kan finde hvor ordet standsningssted indgår, kan jeg finde lige så mange links der bruger betegnelsen stationer. Som f.eks. linket der er brugt i artiklen om Universitetet Station. Desuden er betegnelsen standsningssted eller stoppested jo blot et begreb der indikerer at letbanen har et stop. Det ændrer ikke ved at det stadig er en station. At du nu nævner at man ved de nuværende jernbanestationer er mere vaklende i sprogbrugen, er jo en sandhed med modifikationer. Du mener nu at f.eks. Viby J station og Lystrup osv. nu også skal kaldes for standsningssteder, eller hvad? I disse yderligere links http://www.letbanen.dk/rejse/rejsetider/ http://www.letbanen.dk/om-letbanen/ kalder Aarhus Letbane det selv det for stationer. Igen kan jeg nævne at Ring 3 Letbane i København også kalder det for stationer, så hvorfor skulle det være anderledes i Aarhus? Men jeg vil dog gerne gå med til at man inde i artiklen går på kompromis og nævner f.eks. at Universitetet station er et standsningssted eller stop på den Aarhusianske letbane. Men artiklens navn er Universitetet Station. Arosopretter (diskussion) 22. dec 2016, 14:49 (CET)
Aarhus Letbaner taler både om stationer og standsningssteder, til tider endda på den samme side. Personligt har jeg dog en mistanke om, at det bare er forskellige medarbejdere der skriver. Passagererne vil til gengæld nok tale om stoppesteder eller stationer. Noget andet er så at jeg lige har udvidet artiklen til en regulær stub. Det er selvfølgelig stadig ikke imponerende, men nu står da der noget mere end det allermest basale. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 14:56 (CET)
  • Tak for din indsats :) Dannebrog Spy. Du har ret med hensyn til at der både kan stå station og standsningssteder på samme side. Det viser jo blot at "kært barn har mange navne" Arosopretter (diskussion) 22. dec 2016, 15:01 (CET)
  • @Dannebrog Spy: Mht. stationer og standsningssteder på letbanen.dk har jeg selv lagt mærke til det samme, men så vidt jeg kan se bruger man primært stationer om de tidligere stationer på Grenåbanen. Men jeg er også lidt i tvivl om alle medarbejdere er lige sikre i terminologien. Kunne være interessant, hvis Aarhus Letbane var lidt klarere i ordvalget.
  • @Arosopretter: Jeg synes ikke det er god stil at lægge andre wikipedianere ord i munden. Svarene på dine spørgsmål må du kunne finde i mit forrige indlæg.
  •  Kommentar Jeg kan i øvrigt anbefale vores gode artikel Letbane til forståelse for baggrunden her. Derfor er det også forkert at disse artikler systematisk fejllinkes således:
[[Jernbanestation|letbanebanestation]]
Dette burde retteligt være
[[letbane]]station
Så dette bør rettes op.
Men alt i alt hælder jeg til Slet, jeg har svært ved at se den encyklopædiske værdi af eksempelvis Nehrus Allé Station. Hvis der er enkelte standsningssteder, der skiller sig ud skal vi selvfølgelig have en artikel om dem. --Madglad (diskussion) 22. dec 2016, 15:33 (CET)
  • Madglad - Jeg beklager mange gange hvis du føler jeg ligger ord i munden på dig, det var ikke min mening, undskyld :)Vi skal selvfølgelig behandle hinanden ordenligt herinde. Angående denne diskussion ser det ud til et stort flertal for behold. Må Madglad og alle i andre have en rigtig god dag :) Arosopretter (diskussion) 22. dec 2016, 15:55 (CET)
  • Der er ikke tale om en afstemning, men om en debat. Foreløbigt mangler vi i udpræget grad at få afklaret om der er tale om en station. --Madglad (diskussion) 22. dec 2016, 16:35 (CET)
  • Spørgsmål Elmegade (busstoppested) har i størrelses orden samme antal passagerer som hele den nye sporvejsstrækning ad Nørrebrogade og Randersvej i Århus får. Og stoppestedet betjenes 24 timer i døgnet. Men rigtigt mange A-bus-stoppesteder i København vil være større end standsningsstederne i Århus. Hvor ligger bundgrænsen? --Madglad (diskussion) 22. dec 2016, 16:37 (CET)
  • Behold - Selvfølgelig skal artiklen beholdes. Et formentlig kommende stort stoppested, på en formentlig velbenyttet rute når letbanen åbner. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. dec 2016, 19:06 (CET)
  • Alle link: [[Jernbanestation|letbanestation]] er rettet til [[Aarhus Letbane#Nørreport – Skejby – Lystrup|letbanestation]], samtidigt er der foretaget andre mindre rettelser. mvh Per (PerV) (diskussion) 22. dec 2016, 20:05 (CET)
Madglad: man kan ikke kun se på passagertal, hvis de ellers kan findes. Man er også nød til at inddrage andre forhold. De fleste busstoppesteder består kun af en stoppestedsstander og eventuel læskærm og pådrager sig normalt kun lidt lokal interesse, hvis de skulle blive flyttet eller nedlagt. Jernbanestationer er derimod udstyret med perroner og typisk også andre faciliteter, da man som regel regner med, at de skal blive hvor de er. Deres faste status gør dem desuden til fikspunkter, der vil blive omtalt i forskellige sammenhænge. Bøger om jernbanestrækninger vil også typisk have afsnit om de enkelte stationer på dem. Busstoppesteder skrives der derimod sjældent noget om af betydning.
Letbaner er så en ny ting i Danmark, som en del tydeligvis ikke blevet fortrolige med endnu. Men det er hverken en sporvej med simple stoppesteder som busserne eller en jernbane med fuldt udstyrede stationer. Det er en bane med fast anlagte stationer/stoppesteder, som har måttet tilpasses de lokale forhold. Men netop det at der er tale om faste anlæg med mere end bare det basale bør i mine øjne være et væsentligt kriterium. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 21:10 (CET)
Konklusion:
Artiklen beholdes.
- Sarrus (db) d. 8. jan 2017, 17:49 (CET)