Fluor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fluor
Gul-brun
Periodiske system
Generelt
Atomtegn F
Atomnummer 9
Elektronkonfiguration 2, 7 Elektroner i hver skal: 2, 7. Klik for større billede.
Gruppe 17 (Halogener)
Periode 2
Blok p
Atomare egenskaber
Atomradius 50 pm
Kovalent radius 71 pm
Van der Waals-radius 147 pm
Elektronkonfiguration 1s² 2s² 2p5
Elektroner i hver skal 2, 7
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin −1
Elektronegativitet 3,98 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform gas
Krystalstruktur Kubisk
Massefylde (gas) 1,7 g/L
Smeltepunkt −219.62 °C
Kogepunkt −188.12 °C
Kritisk punkt −129,08 °C
Smeltevarme (F2) 0,510 kJ/mol
Fordampningsvarme (F2) 6,62 kJ/mol
Varmefylde (F2) 31,304 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne 27,7 m
Magnetiske egenskaber Ikke magnetisk

Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som F2, en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit flour er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. For eksempel oxiderer (brænder) det kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.

Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af 235U udnyttes, at uranhexafluorid, UF6, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).

Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx triflinsyre og trifluoreddikesyre.

I USA anses fluor og fluorforbindelser for at være blandt de ti største forurenere af hjemme-miljøet

[1]

Se også

T

Eksterne links og referencer


Wikimedia Commons har medier relateret til: