Ford Mondeo (1993)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Ford Mondeo.
Ford Mondeo (1993)
Ford Mondeo front 20071012.jpg
Ford Mondeo combi coupé (1993−1996)
Produktion
Producent Ford Motor Company
Model Mondeo
Produktionsår 1993−1996
Produktionssted Genk, Belgien Belgien
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Ford Contour
Ford Cougar
Ford Mondeo (1996)
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,5 liter (65−125 kW)
Diesel:
1,8 liter (65−66 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2704 mm
Længde 4481−4631 mm
Bredde 1749 mm
Højde 1428−1442 mm
Egenvægt 1215−1350 kg
Kronologi
Forgænger Ford Sierra
Efterfølger Ford Mondeo (1996)

Ford Mondeo er en stor mellemklassebil produceret af Ford Motor Company. Denne artikel omhandler den første modelgeneration, som har den interne typekode GBP/BNP, og som blev produceret i årene 1993 til 1996.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første generation af Mondeo gik i produktion i februar 1993[1] og kom på markedet den 4. marts 1993. Herefter blev modellen bygget frem til juli 1996.[1]

Mondeo fandtes som firedørs sedan, femdørs combi coupé (kaldet hatchback) og femdørs stationcar (af Ford benævnt Turnier, eller i Danmark Stationsvogn). I modsætning til sine forgængere Cortina og Sierra fandtes Mondeo ikke med todørs karrosseri, og heller ikke som pick-up.

I modsætning til Sierra var Mondeo forhjulstrukket (med undtagelse af en firehjulstrukket version, som blev leveret med 2,0 16V-motoren neddroslet til 132 i stedet for 136 hk). Udviklingen af Mondeo foregik delvis hos Ford amerikanske afdeling i Michigan, og delvis hos den europæiske afdeling.

Modellen blev valgt til Årets Bil i Europa 1994.[2]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Sammen med den nye platform brugte Mondeo'en Fords nye Zetec-benzinmotorer, som forinden havde haft premiere i 1992-modellerne af Escort/Orion og Fiesta.

Mondeo fandtes i starten med tre forskellige versioner af den 16-ventilede Zetec-motor. 1,6'eren fra Escort med en maksimal effekt på 66 kW (90 hk) var basismotor, fulgt af en version af 1,8'eren med 85 kW (115 hk) som ligeledes blev brugt i Escort og Fiesta (hvor den fandtes med 77 kW (105 hk) og 96 kW (130 hk)). Placeret over disse motorer havde en ny 2,0'er med 100 kW (136 hk) premiere i Mondeo. De to mindste motorer blev i sommeren 1994 lettere modificeret for at kunne opfylde Euro2-normen, hvilket reducerede effekten en smule.

De nye 16V-benzinmotorer i Mondeo '93 hørte dengang til de mest moderne i mellemklassen.

Fra midten af 1993 kunne Mondeo som alternativ til Zetec-motorerne leveres med en Endura-D-turbodieselmotor på 1,8 liter med 65 kW (88 hk) eller 66 kW (90 hk). Denne motor var teknisk set en opboret version af den gamle 1,6-dieselmotor fra Fiesta og Escort, og havde allerede været benyttet i Sierra, dog med 55 kW (75 hk) og uden ladeluftkøler. Den blev i modificeret form benyttet i bl.a. fjerde generation af Mondeo helt frem til 2010.

En yderligere motor blev introduceret i sommeren 1994 i form af den 24-ventilede 2,5 V6 Duratec-motor med 125 kW (170 hk), som primært var tilegnet markeder hvor man ikke foretrak 4-cylindrede benzinmotorer, og hovedsageligt var henvendt til finere europæiske købere. Denne motor, som først blev introduceret i Mondeoens nordamerikanske søstermodel, Ford Contour, var kendetegnet ved kædetrukne knastaksler, og sin evne til kun at bruge halvdelen af sine 24 ventiler ved lave motoromdrejninger. Motoren blev oprindeligt navngivet 24V (da ventilantallet dengang var det vigtigste), men blev senere omdøbt til V6.

Udstyrsvarianter[redigér | redigér wikikode]

Udstyret gik fra basismodellen CLX over den bedre udstyrede GLX-model til topmodellen Ghia. I perioder fandtes der også specialmodeller med navne som Festival, Fashion og Skylight. Når firehjulstrukne versioner og versioner med automatgear tælles med, omfattede Mondeo-modelprogrammet i 1993 tilsammen 40 forskellige varianter.

Design og teknik[redigér | redigér wikikode]

Designet på Mondeo blev slået fast allerede i 1986. Et af de vigtigste punkter var "Større kabine ved uændrede, kompakte udvendige mål". Dette betød et farvel til Sierras baghjulstræk, men stadigvæk karrosseri i "Cab-Forward-Design". Mondeo blev designet med en dybt placeret motorhjelm, hvor forruden var placeret ca. 20 cm længere nede end på Sierra hvilket blev muliggjort af den tværliggende motor. Ved en næsten uændret længde voksede akselafstanden 10 cm og bredden med 5 cm. Det ca. 34 mm større indstillingsområde for forsæderne gav bagsædepassagerne ca. 2 cm mere benplads end hidtil.

For at give stationcarversionen et så dybt og bredt bagagerum som muligt, fik den et specielt baghjulsophæng bestående af tre tværled og et langsled.

Mondeo havde indvendigt ventilerede skivebremser på forhjulene, og bagtil 229 mm store tromlebremser (med undtagelse af 4×4- og V6-modellerne, som havde massive skivebremser på baghjulene).

Med de nye 16V- og 24V-benzinmotorer hørte Mondeo dengang til de mest moderne biler i den store mellemklasse. Også den med hjælp fra eks-racerkøreren Jackie Stewart afstemte undervogn gjaldt som forbillede for konkurrenterne. Optikken blev af fagpressen delvist kritiseret som værende for tilbageholdende, hvilket blev korrigeret i sommeren 1996.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Mondeo i årgangene 1993 til 2000 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 40 % bedre end middelbilen[3]
  • 2001: Mindst 20 % bedre end middelbilen[4]
  • 2003: Mindst 15 % bedre end middelbilen[5]
  • 2005: Mindst 15 % bedre end middelbilen[6]
  • 2007: Som middelbilen[7]
  • 2009: Som middelbilen[8]
  • 2011: Som middelbilen[9]
  • 2013: Som middelbilen[10]
  • 2015: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[11]
  • 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[12]

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

1.6 16V 1.8 16V 2.0 16V 2.5 24V/V6 1.8 TD
Byggeår 2/1993−6/1994 7/1994−7/1996 2/1993−6/1994 7/1994−7/1996 2/1993−7/1996 7/1994−7/1996 6/1993−7/1996
Motordata
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring DOHC, tandrem 2 × DOHC, kæde OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint Hvirvelkammer
Trykladning Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Motorkode L1F L1J RKA RKB NGA SEA RFN, RFM RFD, RFK
Boring × slaglængde 76,0 × 88,0 mm 80,6 × 88,0 mm 84,8 × 88,0 mm 82,4 × 79,5 mm 82,5 × 82,0 mm
Slagvolume 1597 cm³ 1796 cm³ 1988 cm³ 2544 cm³ 1753 cm³
Kompressionsforhold 10,3:1 10,0:1 9,7:1 21,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 66 kW
(90 hk)
5250
65 kW
(88 hk)
5250
85 kW
(115 hk)
5750
82 kW
(112 hk)
5750
100 kW
(136 hk)[a][b]
6000
125 kW
(170 hk)
6250
65 kW
(88 hk)
4500
66 kW
(90 hk)
4500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 138 Nm
3500
158 Nm
3750
180 Nm
4000
220 Nm
4250
178 Nm
2000
180 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul (standardudstyr) Forhjul
Drivende hjul (ekstraudstyr) Alle
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer (sedan og combi coupé)[c]
Topfart 180 km/t 195 km/t
(179 km/t)
209 km/t
(194 km/t)
[203 km/t]
225 km/t
(210 km/t)
181 km/t
Acceleration 0-100 km/t 13,7 sek. 11,1 sek.
(13,8 sek.)
9,7 sek.
(11,9 sek.)
8,6 sek.
(10,4 sek.)
13,7 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,1 liter
Blyfri 95
6,8 liter
(7,5 liter)
Blyfri 95
7,5 liter
(7,7 liter)
[8,4 liter]
Blyfri 95
8,2 liter
Blyfri 95
6,4 liter
Diesel
Præstationer (stationcar)[c]
Topfart 175 km/t 190 km/t
(174 km/t)
199 km/t
(189 km/t)
[198 km/t]
215 km/t
(200 km/t)
176 km/t
Acceleration 0-100 km/t 13,9 sek. 11,4 sek.
(14,1 sek.)
9,9 sek.
(12,1 sek.)
8,7 sek.
(10,4 sek.)
14,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,9 liter
Blyfri 95
7,7 liter
Blyfri 95
7,4 liter
(8,3 liter)
Blyfri 95
8,4 liter
(8,3 liter)
[8,7 liter]
Blyfri 95
9,0 liter
Blyfri 95
7,1 liter
Diesel
  1. ^ 2.0: Maks. effekt for 4×4 97 kW (132 hk)
  2. ^ 2.0: Med modificeret indsugning i Østrig frem til deres indtræden i EU samt i Schweiz også som Mondeo RS med 105 kW (143 hk)
  3. ^ a b Værdier i runde parenteser gælder for versioner med automatgear, og i kantede parenteser for versioner med firehjulstræk

Efterfølger[redigér | redigér wikikode]

I august 1996[1] startede produktionen af en teknisk identisk efterfølger, som kom på markedet tre måneder senere.

Motorsport[redigér | redigér wikikode]

BTCC[redigér | redigér wikikode]

Andy Rouse indsatte i British Touring Car Championship fra 1993-sæsonen to Mondeo '93'ere. Selv om bilerne først var klar fra midten af sæsonen, lykkedes det newzealænderen Paul Radisich med tre priser at komme på tredjepladsen. I den første hele sæson, 1994, vandt han en ny tredjeplads, denne gang dog kun med to priser. Mere succesfuld var Radisich ved rallybilsmesterskabet, som på dette tidspunkt blev udskilt som enkeltløb. I 1993 vandt han løbet i Monza, og kunne på ny vinde i 1994 i Donington Park. I de følgende år var bilerne dog kun lejlighedsvist klar til løb, men bevægede sig som oftest i midterfeltet. Dette ændrede sig først i 2000, da mesterskabet mistede sin betydning og der nu kun var tre fabriksteams med hver tre kørere. Denne gang vandt Alain Menu titlen foran begge sine teamkolleger Anthony Reid og Rickard Rydell.

STW[redigér | redigér wikikode]

Sammen med begge fabrikkerne Wolf og Eggenberger udviklede Ford en racerbil til brug i Super Tourenwagen Cup på basis af den i BTCC indsatte Mondeo '93. Den forhjulstrukne bil var udstyret med en 2,0-liters V6-motor fra Cosworth, som ydede ca. 220 kW (300 hk). Problematisk var det i reglementet foreskrevne maksimale omdrejningstal på 8500 omdr./min., hvilket reducerede den omdrejningsvillige V6-motors høje effekt meget. Samtlige konkurrenter kørte med firecylindrede rækkemotorer, som havde et betydeligt stærkere drejningsmomentforløb i området fra 5500 til 7100 omdr./min., og hvor ulemperne i det høje omdrejningsområde på grund af den foreskrevne omdrejningstalsbegrænser næsten ikke kunne mærkes.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ Haslund, Flemming (22. februar 2013). "50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid". Jyllands-Posten. Hentet 8. august 2014. 
  3. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  4. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  5. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 21. juli 2015, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 21. juli 2015, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 21. juli 2015, på svensk)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. juni 2015)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 21. juli 2015, på svensk)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 6. juli 2014)
  11. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 20. juli 2016, på svensk)
  12. ^ Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 11. august 2018, på svensk)
  13. ^ (2000) Momentaufnahmen – Eine Zeitreise durch 75 Jahre Ford Motorsport in Deutschland, Ford-Werke AG/Ford Racing, Köln (på tysk), Königswinter: HEEL Verlag GmbH. ISBN 3-89365-904-8.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]