Frédéric Joliot-Curie
| Frédéric Joliot-Curie | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Jean Frédéric Joliot  19. marts 1900 16. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Død | 14. august 1958 (58 år) hôpital Saint-Antoine, Frankrig |
| Dødsårsag | Leversygdom |
| Gravsted | cimetière de Sceaux |
| Nationalitet |  Fransk |
| Bopæl | Antony |
| Politisk parti | Parti communiste français |
| Ægtefælle | Irène Joliot-Curie (fra 1926) |
| Børn | Hélène Langevin-Joliot, Pierre Joliot |
| Familie | Marie Curie (svigermoder) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris, faculté des sciences de Paris, Lycée Lakanal |
| Medlem af | Royal Society (fra 1946), Académie des sciences (fra 1943), Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, med i den franske modstandsbevægelse, kemiker, politiker |
| Fagområde | Kemi, fysik, strålingsbiologi, naturvidenskab, kernefysik |
| Arbejdsgiver | Collège de France (1937-1958), faculté des sciences de Paris, Commissariat à l'énergie atomique et aux énergies alternatives (1945-1950) |
| Elever | Toshiko Yuasa |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1938), Kommandør af Æreslegionen (1946), Ridder af Æreslegionen (1935), Matteucci-medaljen (1932), Foreign Member of the Royal Society (1946) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1935 |
Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige år
[redigér | rediger kildetekst]Han blev født i Paris og tog kandidateksamen fra École supérieure de physique et de chimie industrielles de la ville de Paris. I 1925 blev han assistent for Marie Curie på Curie Instituttet (Radium Instituttet) i Paris. Han blev forelsket i hendes datter Irène Curie og kort efter deres ægteskab i 1926, ændrede de begge deres efternavne til Joliot-Curie. Efter pres fra Marie fik han endnu en bachelorgrad og en doktorgrad med sin afhandling om radio-elementers elektrokemi.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Mens han var lektor ved Paris Naturvidenskabelige Fakultet arbejdede han og Irène på at forstå strukturen i atomer, hvilket understøttede opdagelsen af neutronen. I 1935 blev de tildelt Nobelprisen i kemi.
I 1937 forlod han Radium Instituttet for at blive professor ved Collège de France og arbejdede med nukleare kædereaktioner og kravene til en vellykket opførelse af en atomreaktor, der bruger kontrolleret nuklear fission til at generere energi ved hjælp af uran og tungt vand. Joliot-Curie er en af de videnskabsmænd, der nævnes i Albert Einsteins brev til præsident Roosevelt, som en af de førende forskere på vej til at skabe kædereaktioner. 2. verdenskrig satte dog stort set Joliots forskning i stå.
Efter den nazistiske invasion i 1940 formåede Joliot-Curie at smugle sine arbejdsdokumenter og materialer til England med Hans von Halban og Lew Kowarski. Under besættelsen deltog han aktivt i den franske modstandsbevægelse som medlem af Front National.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |