Frédéric Mistral
| Frédéric Mistral Fransk litteratur Senromantikken | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Mèste Franc, Gui de Mount-Pavoun, Cousinié Macàri, Michèu Gai, Lou Cascarelet, Grand la Borgno, Lou Felibre de Bello Visto, Un Maianen, Lou Felibre dóu Mas, Antoine Chansroux, Lou Canounge de N-D. de Casten, Lou Felibre de Bèuvezet, Lou Felibre Calu, Jan Chaplo Verne, Un Jouine Felibre, Lou Medecin di Torro, Tounin Clapo, Lou Tout-Obro, Ambròsi Boufarel  |
| Kæle/øgenavn | Homer of Provence |
| Født | Joseph Étienne Frédéric Mistral 8. september 1830 Maillane, Frankrig |
| Død | 25. marts 1914 (83 år) Maillane, Frankrig |
| Gravsted | cimetière de Maillane |
| Nationalitet |  Fransk |
| Far | François Mistral[1] |
| Mor | Adélaïde Mistral[2] |
| Ægtefælle | Marie Mistral |
| Barn | Marius Ferréol[3] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | université d'Aix-Marseille |
| Medlem af | Félibrige, Dîner celtique, Académie de Marseille (fra 1886), Société littéraire et scientifique de Castres (fra 1859) |
| Beskæftigelse | Leksikograf, forfatter, digter |
| Fagområde | Oversættelser fra Latin, litteratur |
| Deltog i | Félibrige (1854), Congrès d'Aix (1853), Museon Arlaten |
| Kendte værker | Calendau[4], Lis Isclo d'Or[5], Mirèio, Lou Tresor dóu Felibrige, Lou Pouèmo dóu Rose[6] |
| Genre | digte |
| Bevægelse | Félibrige |
| Påvirket af | Antoine Blaise Crousillat |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1895), Kommandør af Æreslegionen (1909), Ridder af Æreslegionen (1863), prix Alfred-Née (1897), prix Vitet (1884) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i litteratur 1904 |
Frédéric Mistral (født 8. september 1830, død 25. marts 1914) var en fransk poet. Mistral blev tildelt nobelprisen i litteratur i 1904 sammen med José Echegaray y Eizaguirre.
Mistral kom fra en velsitueret familie og led aldrig under økonomiske problemer. Han studerede jura ved universitetet i Avignon, blandt andet under Joseph Roumanille som skrev provencalsk lyrik. Roumanille blev til sidst Mistrals ven og en inspiration for hans egen provencalske digtning.
Mistral var meget optaget af den lokale sprogtradition og blev leder for den såkaldte Felibrigébevægelse som blev grundlagt i 1854 for at bevare provencalsk sprog og kultur. Han var en del af bevægelsen helt til sin død i 1914. Mistrals egen poesi skrev han på provencalsk, og han nedlagde mere end 20 års arbejde på sin Lou Tresor de Felibrige, en provencalsk ordbog.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.