Erik Axel Karlfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erik Axel Karlfeldt

Anders Zorn - Erik Axel Karlfeldt i Zorngårdens matsal (1906).jpg

Personlig information
Født 20. juli 1864Rediger på Wikidata
Folkärna församlingRediger på Wikidata
Død 8. april 1931 (66 år)Rediger på Wikidata
Engelbrekts församlingRediger på Wikidata
Gravsted Folkärna kyrkaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Svenska AkademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Skribent, digterRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser De Nios Stora Pris (1916),
Nobelprisen i litteratur (1931)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1931

Erik Axel Karlfeldt (20. juli 18648. april 1931) var en svensk digter og sangskriver, der især er kendt for sine smukke og stemningsfulde digte om hjemstavnen Dalarna.

Hans optagethed af bondebefolkningens tilværelse og traditioner afspejles i samlingerne Fridolins visor fra 1898 og Fridolins lustgård fra 1901, som beretter om en lærd mand af bondeslægt, der vender tilbage til sine forfædres hjemegn.

Karlfeldt fik posthumt i sit dødsår tildelt Nobelprisen i litteratur.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Del af Tolvmansgården i Karlbo i Dalarna, hvor Karlfeldt fødtes og voksede op. Karlfeldt blev født på Tolvmansgården i Karlbo by i Folkärna sogn i det sydøstlige Dalarna. Hans far var bonden Erik Eriksson fra Jularbo, og hans mor var Anna Jansdotter fra Hyttbäcken nord for Karlbo; efternavnet Karlfeldt tog han senere. Sognepræst Åkerblom mente, at den bogligt begavede dreng skulle læse videre, og i 1878 begyndte Karlfeldt på Rudbeckianska gymnasiet. I skolen hørte han til de bedste af klassens 15 drenge, og han var medlem af skolens litterære forening. Han boede i byens udkant, Kyrkbacken. Ferierne tilbragte han hjemme i Karlbo. Sommeren 1882 vandrede han gennem hele Dalarna. I efteråret 1884 traf han en ung pige, Anna Bolling, datter af gymnastiklæreren, og forelskede sig i hende. Efter hans eksamen traf de ikke hinanden mere, men hun har tjent som inspiration til mange af hans romantiske digte.[1]

Interiör från Tolvmansgården.

Faderen havde sat sig i gæld for at drive gården. Han begyndte at forfalske slægtninges navnetræk på gældsbreve og veksler i håb om, at kunne indløse lånene inden det blev opdaget. Men i maj 1885 blev han fængslet og i juni dømt af rådhusretten i Sala til to års straffearbejde i lensfængslet for dokumentfalsk. Samtidig tog Erik Axel Karlfeldt eksamen med gode karakterer. Skammen over faderens forbrydelse og salget af hans barndomshjem på auktion påvirkede den unge Karlfeldt dybt.[2]

Debuten[redigér | redigér wikikode]

Sommarkarlen
Fra Vildmarks- og kærlighedsviser
Jag är en fyr av bondestånd,
en spelman på väg och vid dike.
Jag är en diktens vagabond,
försvarslös i andens rike

Jag var skolast, men mitt mod blev knäckt
under bördan av formler och glosor.
Nu vill jag byta pedantens dräkt
mot lantliga blaggarnshosor.

I sommeren 1895 færdiggjorde Karlfeldt sin debutbog, Vildmarks- och kärleksvisor, som Seligmanns förlag udgav før jul samme år. I tidsskriftet Vårt Land mente litteraturkritikern Carl David af Wirsén, at debuten var lovende, men kritiserede det skrivetekniske håndværk.[3] Salgsmæssigt blev bogen en fiasko med kun et par hundrede solgte eksemplarer.

I debutbogen anvender Karlfeldt ingen komplicerede versemål, men ofte omvendt ordstilling for at få rimene til at stemme, for exempel "om mig ska du drömma" i stedet for "drömma om mig". Den omvendte ordstilling undgik Karlfeldt senere. I stedet for traditionelle versemål som heksameter, aleksandriner eller tidens populære versemål som sonetter, canzoner eller terziner anvender Karlfeldt gennemgående folkevise- eller balladestrofer. Det indebar, at digtene indledes i strofer med samme antal rader og med samme versemål. Derimod kan strofernes længde, rytmens karakter og rimenes antal varieres.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Vildmarks- och kärleksvisor (1895)
  • Fridolins visor och andra dikter (1898)
  • Fridolins lustgård och Dalmålningar på rim (1901)
  • Flora och Pomona (1906)
  • Flora och Bellona (1918)
  • Hösthorn (1927)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Valfrid Palmgren Munch-Petersen, "Erik Axel Karlfeldt", s. 302-311 i: Gads Danske Magasin, 1931.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bergsten (2005), s. 41–64
  2. ^ Bergsten (2005), s. 58–67
  3. ^ Bergsten (2005), s. 74–84

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

SverigeStub
Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi