Elias Canetti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elias Canetti
Elias Canetti 2.jpg
Personlig information
Født 25. juli 1905Rediger på Wikidata
RuseRediger på Wikidata
Død 14. august 1994 (89 år)Rediger på Wikidata
ZürichRediger på Wikidata
Hvilested Fluntern KirkegårdRediger på Wikidata
Søskende Georges Canetti,
Jacques CanettiRediger på Wikidata
Ægtefælle Veza CanettiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung,
Bayerische Akademie der Schönen KünsteRediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, dramatiker, aforist, forfatter, kemikerRediger på Wikidata
Arbejdssted WienRediger på Wikidata
Kendte værker ForblindelsenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkors af BRDs fortjenestenorde,
Pour le Mérite for videnskab og kunst (1979),
Pour le Mérite,
Store østrigske statspris for litteratur,
Franz Kafka-prisenRediger på Wikidata
Signatur
Unterschrift von Elias Canetti.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1981

Elias Canetti (25. juli 1905 i Ruse (Bulgarien) , død 14. august 1994 i Zürich) var en tysksproget forfatter. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1981.

Canettis blev født i Østrig-Ungarn (i dag Bulgarien) i en jødisk familie, der stammede fra Spanien, og hans modersmål var ladino. I 1912 flyttede familien til Manchester. Resten af livet flyttede han rundt mellem Østrig, Schweiz, Tyskland og England. Debutromanen Forblindelsen udkom i 1935.

Canetti Peak på Livingston Island i øgruppen Sydshetlandsøerne ved Antarktis, der i 2005 blev kortlagt af bulgarske videnskabsmænd, er opkaldt efter ham.

Liv og værk[redigér | redigér wikikode]

Hans far var forretningsmanden Jacques Canetti, og moren var Mathilde, født Arditti. Han blev født i Ruse i Bulgarien og var den ældste af tre sønner. Hans forfædre var sefardiske jøder, som blev udvist fra Spanien i 1492. Det oprindelige familienavn var Cañete efter en spansk landsby.

I 1934 blev han gift med Veza (Venetiana) Taubner-Calderon (1897–1963), med hvem han havde et mildest talt dynamisk forhold. Hun optrådte som hans muse og dedikeret litterær assistent. Dog forblev Canetti åben overfor affærer med andre kvinder. Efter Vezas død i 1963 blev han gift med Hera Buschor (1933–1988), og de fik en datteren, Johanna, i 1972.

Selv om han skrev på tysk, boede han i England til 1970'erne. I de fleste af sine sidste 20 år i Zürich.

Han vandt nobelprisen i litteratur i 1981 "for et forfatterskab præget af brede udsyn, en rigdom af ideer og kunstnerisk kraft." Han er berømt for sit selvbiografiske trebindsværk, der beskriver hans liv fra barndommen i Bulgarien til ægteskabet med Veza (Die Gerettete Zunge, Die Fackel im Ohr og Das Augenspiel), for den modernistiske roman Die Blendung og for Masse og Magt, et studie af masseadfærd, og hvordan det manifesterer sig i menneskelig aktivitet lige fra vold i samfundets laveste klasser til religiøs fordybelse.

Han døde i Zürich i 1994.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Elias Canettis grav

Blandt Elias Canettis bøger, som er udkommet på dansk kan fremhæves:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi