Samuel Beckett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samuel Barclay Beckett
Aktiv Modernismen
Samuel Beckett, Pic, 1.jpg
Samuel Beckett, 1977
Område Irsk litteratur
Født 13. april 1906
Død 22. december 1989 (83 år)
Genre(r): Romaner
Noveller
Digte
Skuespil
Kendt(e) værk(er) Mens vi venter på Godot
Litterær bevægelse Modernisme
Postmodernisme
Absurdisme
Påvirket af James Joyce
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1969

Samuel Barclay Beckett (13. april 190622. december 1989) var en irskfødt, engelsk- og fransksproget forfatter af både romaner, noveller, drama, digte og kortprosa indenfor den litterære strømning, som er blevet kaldt "det absurde".

Absurditeten går dog mest på en karakteristik af de skildrede, fiktive personers situation. Stilistisk er Beckett nærmest minimalistisk, idet han sprogligt såvel som i forhold til "handlingen" befinder sig så tæt på et nulpunkt, man kan komme, uden at historien og sproget tilintetgøres.

Mest kendt er nok hans skuespil, særligt Mens vi venter på Godot, Slutspil og Glade dage. Af hans romaner kan nævnes Murphy, Watt og trilogien: Molloy, Malone dør og Den Unævnelige, samt den sidste af hans tekster i romanlængde Hvordan det er.

Beckett boede det meste af sit liv i Frankrig og skrev en stor del af sine værker på fransk. Ofte oversatte han senere værkerne til engelsk, og flere af de oprindeligt engelske tekster oversatter han til fransk, således at størstedelen hans livsværk foreligger på to sprog i oversættelser fra forfatterens egen hånd.

Becketts betydning for moderne drama er enorm. (Se blandt andet Harold Bloom: The Western Canon s: 459- 479)

Samuel Beckett modtog Nobelprisen i litteratur i 1969.

Beckett ligger begravet på Montparnasse-kirkegården i Paris.


Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Værker oversat til dansk[redigér | redigér wikikode]

Dansk titel Genre Oversætter År Originaltitel År Forlag ISBN
Proust monografi Niels O. Hass 1999 Proust 1931 Rosinante ISBN 87-7357-989-0
Murphy roman Uffe Harder 1966 Murphy 1938 Arena
Mercier og Caamier roman Karsten Sand Iversen 2011 Mercier and Camier 1945 Gyldendal ISBN 978-87-02-08396-5
Verden og bukserne
Forhindringens malere
ssays Uffe Harder 1991 Le monde et le pantalon
Peintres de l'empêchement
1945 Edition Bløndal ISBN 87-88978-35-4
Molloy roman Uffe Harder 1961 Molloy 1951 Arena
Vi venter på Godot skuespil Chr. Ludvigsen/Klaus Rifbjerg 1957 En attendant Godot 1952/1977 Arena/Bristolteatret
Malone dør roman Uffe Harder 1963 Malone meurt 1952 Arena
Den unævnelige roman Uffe Harder 1964 L'innomable 1953 Arena
Watt roman Uffe Harder 1978 Watt 1953 Arena ISBN 87-7405-605-0
Den udstødte – noveller og tekster noveller, essays Uffe Harders 2002 Nouvelles et textes pour rien 1955 Gyldendal ISBN 87-02-00508-5
Noveller og tekster for intet noveller, essays Uffe Harder 1968 Nouvelles et textes pour rien 1955 Arena
Stumspil
– pantomime for én skuespiller
skuespil 1967 Acte sans paroles 1956 Danmarks Radio
Hvo som falder hørespil og skuespil Chr. Ludvigsen 1963 All that fall, Play 1957 Arena
Slutspil skuespil Chr. Ludvugsen 1968 Fin de partie 1957 Danmarks Radio
Slutspil og Scene uden ord skuespil Chr. Ludvigsen 1958 Fin de partie suivi de Acte sans paroles 1957 Arena
Krapps sidste bånd skuespil Knapp's Last Tape 1959
Hvordan det er roman Uffe Harder 1964 Comment c'est 1961 Arena
Tekst og musik hørespil 1973 Words and Music 1962 Danmarks Radio
Glade dage skuespil Chr. Ludvigsen 1962 Happy Days 1962 Arena
Ikke osse Joe – et spil for fjernsyn skuespil Jørgen Andersen 1967 Eh Joe 1967 Danmarks Radio
Uden hørespil Uffe Harder 1972 Lessness 1970 Danmarks Radio
Selskab essays Uffe Harder 1981 Company 1979 Arena ISBN 87-7405-170-9
Dårligt set dårligt sagt essays Uffe Harder 1983 Mal vu mal dit 1981 Brøndum
Spil og tekster skuespil og essays Uffe Harder (+ red.) 1975 Words and Music, Cascando, Premier amour m. fl. Arena


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi