Eugenio Montale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eugenio Montale
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1975

Eugenio Montale (12. oktober 1896 i Genova12. september 1981 i Milano) var en italiensk digter.

Han var i sin generation nyskabende og er blevet kaldt den største lyriker i landet siden Leopardi. I 1975 modtog han Nobelprisen i litteratur for sin poesi, der "med stor kunstnerisk følsomhed har fortolket menneskelige værdier".

Montale voksede op i Genova, men familien havde sommerhusLigurias kyst; en landskab, der spiller en stor rolle i hans digtning. Hans populært tog til i årene efter 2. verdenskrig, og han blev i 1967 udnævnt til senator og æresdoktor ved Cambridge University.

Hans prosa består foruden digte af breve, essays og journalistik. Han debuterede med digtsamlingen Ossi di seppia i 1925.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]