Spring til indhold

Fyrtårne i Norge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lindesnes fyr blev opført i 1655 som det første fyr i Norge.

Fyrtårne i Norge er placeret langs den 100.915 km lange norske kyst. Der har i alt været 212 fyr, men kun 154 har været i drift samtidig. Det første fyr, som blev opført i Norge var Lindesnes fyr, som oprettedes i 1655, og det sidste bemandede fyr, som kom til, var Anda fyr, som blev færdiggjort i 1932. I dag er alle fyrene automatiserede og ubemandede. Bøkfjord fyr var i december 2006 det sidste fyr, som blev ubemandet. I dag defineres totalt 107 anlæg som fyrstationer i Norge. Ansvar for fyrbelysning og sejlemærker i Norge ligger hos Fyr- og merketjenesten i Kystverkets Hovedkontor.

Norsk fyrhistorie

[redigér | rediger kildetekst]
Model af et vippefyr på Verdens Ende på Tjøme. Færder fyr kan ses i baggrunden omtrent en halv mil ude i Oslofjorden

Først i 1655 blev det første fyrlyset tændt i Norge. Kong Frederik 3. (1609–70) udstedte den 18. juli 1655 en formaning, som gav Pouell Hansønn, borger af Christiansand, privilegium til at etablere fyrdrift på Lindesnes. Driften skulle finansieres ved at beskatte alle skibsanløb i havnene mellem Bergen og Båhus Len. Fyret blev bygget som et tretårn med store talglys, som brændte bag blyglasruder, men det var kun i drift i et år.

I 1725 blev Lindesnes fyr tændt igen, og i mellemtiden var der etableret fyr på Færder, Kvitsøy og Høyvarde. Alle disse fyr var formodentlig bålfyr. Det nye fyr på Lindesnes var et vippefyr, en konstruktion efter vægtstangsprincippet. Yderst for den ene enden af en stang hang en kulgryde, som kunne sænkes til jorden, når ilden skulle tændes. Man gik senere bort fra vippefyrkonstruktionen på grund af brandfaren, og på flere fyr satte man i stedet kulgryden direkte på bjerggrunden.

Færder fyr i Oslofjorden blev anlagt i 1696 på øen Store Færder lige nord for det nuværende fyr. Dette var et privat fyr formet som en åben, smedet fyrgryde. Gryden stod også her direkte på bjerggrunden, og fyrvogteren fyrede med kul og træ hele natten. På et år blev der brændt omkring 540 tønder kul af. I 1799 overtog det offentlige ansvaret for fyrdriften, og et tårn med stor lygte stod færdig i 1802.

I 1841 fik Norge sit eget fyrvæsen, og det blev skilt ud som et eget direktorat: Fyrdirektoratet. I tiårene, som fulgte, blev der gennemført flere byggeprojekter over hele landet. Frem til 1880 blev der bygget over 100 fyrstationer i Norge. Fyretableringen i Nordnorge kom sent i gang, men udbygningen blev efterhånden nødvendig under hensyn til fiskeriet, hurtigruten (startet i 1893) og malmtransporten (startet i 1903). Anda fyr i Øksnes kommune i Nordland var det sidste fyr, som blev bygget i Norge, i 1932.

Udformning og funktion

[redigér | rediger kildetekst]
Eigerøy fyr i Rogaland var det første støbejernstårnet i Norge.

Mellem 1802 og 1839 blev der opført seks kullblussfyr i Norge. Det sidste, som blev bygget, måske også det sidste i verden af denne slags, var Villa fyr uden for Namsos i Nord-Trøndelag; det blev bygget i 1839. Dette var også det første fyr nord for Trondheimsfjorden.

I 1832 blev fyrlinser taget i brug i Norge, første gang på Oksøy fyr.

I 1853 blev det første jerntårn i Norge opført, på Eigerøy fyr. Frem til 1950 blev der opført 40 fyrtårn i støbejern i Norge. I 1870'erne begyndte også opførelse af fyrtårne i beton, hvilke med tiden fik stor udbredelse. Frem til 1890 var alle fyrbygninger malede i en okkerfarve, senere blev de malet hvide. Det blev med tiden almindeligt at male en ca. 1 meter bred, rød stribe vertikalt på lang- eller gavlvæggen for, at fyret skulle synes bedre som dagmærke. I 1950'erne blev det almindeligt at klæde fyrbygninger med eternitplader. I dag hentes ofte den gamle klædning frem igen eller erstattes med ny.

I 1897 blev elektricitet forsøgt på Ryvingen fyr uden for Mandal, men det var for kostbart i drift og blev ombygget til acetylen-gasdrift. Hovedmængden af omlægningen til elektricitet på norske fyr kom så sent som efter 2. verdenskrig. De elektriske glødelamper er nu skiftede ud med energisparende halogenpærer, og på flere fyr drives disse af solcellepaneler eller vindgeneratorer.

Sletringen fyrFrøya i Sydtrøndelag, som blev oprettet i 1899 og automatiseret og affolket i 1993, har Norges højeste fyrtårn. Tårnet er af støbejern og er 45 meter højt.

Under 2. verdenskrig blev mange af de norske fyr besatte af den tyske okkupationsmagt, de blev satte ud af spil som navigationssystem, og omkring flere af dem ble det anlagt fæstningsværker. På Færder fyr var der stationeret 12 tyske soldater ved siden af den faste betjening. Der blev lavet fire skyttegrave som forsvarsværk, og der var pigtråd rundt om hele øen. Fyret blev kun tændt og slukket på tyskernes kommando, for det var kun tyske skibe, som skulle have nytte af fyrlysene.

Fyrene blev bombemål for allierede fly, og mange fyr blev stærkt beskadigede som følge af bombninger. Dette medførte et omfattende istandsættelsesarbejde i de første efterkrigsår.

Alle fyrstationerne i Finnmark blev ødelagte, da tyskerne trak sig tilbage i 1944. De blev genopbyggede efter krigen i samtidens stramme, funktionalistiske arkitektur.

Siden 1988 er alle norske tågesignalanlæg ude af ordinær drift. Enkelte anlæg er fortsat operative men bruges sædvanligvis kun til demonstationsformål.

Der er i dag (anno 2006) 12 fyrstationer, som har funktion for DGPS-tjeneste langs den norske kyst: Færder, Lista, Utsira, Utvær, Svinøy, Halten, Sklinna, Skomvær, Andenes, Torsvåg, Fruholmen og Vardø

Foruden vedligeholdelse af fyrstationen og tilsyn/vedligehold af lygterne omkring havde fyrvogterne faste, daglige arbejdsopgaver, således at foretage meteorologiske observationer. Hver tredje time skulle det gøres vejrobservationer, som skulle sendes til Oslo. Tidligere måtte alt dette gøres manuelt, senere kunne det ske automatisk, men vejr, skyer, bølgehøjde, nedbørsmålinger og lignende må fortsat meldes manuelt.

Livet på fyret

[redigér | rediger kildetekst]
Barnerom på Brønnøysund fyr

Mange af fyrstationerne i Norge var familiestationer. Det vil sige, at fyrvogterne boede på fyrene med deres familier. I fyrdirektørens instruks havde fyrvogteren med sin husstand ansvar for at vogte fyret (uden at husstanden fik nogen særlig kompensation for dette.

Ifølge en erindring var der på et fyrsted plads til "fire familier som boede på fyret. I 1920-åra var det opp til 30 mennesker som bodde der fast og de hadde egen skole på øya med klasserom oppe i tårnet. Dette varte til begynnelsen av 1950-tallet da det var bare to elever igjen. Den siste guvernanta på Færder kom fra Hamar og hadde ikke sett annet vann enn Mjøsa, så det var en stor overgang for henne da hun skulle bo midt ute på havet. Det hersket en betydelig rangorden med stor klasseforskjell i det lille samfunnet. Fyrmesteren hadde den beste boligen og den fineste hageflekken med gjerde rundt." I dag er det så at sige slut med det klassiske fyrvogterhverv: når samtlige landets fyrstationer efterhånden er afbemandede, får fyrvogterne andre opgaver.

Automatisering, affolkning og fredning

[redigér | rediger kildetekst]
Halten fyr er et af få fyr langs den norske kyst, som fortsat er bemandet.

Siden det første norske fyr blev anlagt i 1655, er der blevet etableret til sammen over 200 bemandede fyrstationer i Norge. Det sidste norske bemandede fyr blev bygget i 1932. Da den første automatiseringsplan kom i 1975, var allerede mere end 100 fyrstationer afbemandede. De følgende tiår skete en dramatisk udvikling, idet alle installationer, som giver lys eller elektroniske signaler, siden er fuldstændigt automatiserede, og fyrtjenesten drives stort set uden bemanding. Omkring 100 fyrstationer drives dog fortsat som navigationsinstallationer, selv om de kun udgør et blandt flere vigtige navigationshjælpemidler. Automatiserede fyr erstattes ofte med en frit stående lygter.

I 1997 udarbejdede Riksantikvaren i samarbejde med Kystdirektoratet en national "verneplan for fyrstasjoner" for at sikre et repræsentativt udvalg af fyrene for eftertiden. Verneplanen går ud på fredning af omkring halvdelen af fyrstationerne i Norge (84 fyr) på grundlag af de enkelte steders kulturhistoriske værdi.

Liste over norske fyr

[redigér | rediger kildetekst]

Listen nedenfor er sorteret efter fyrets placering på skibsruten fra grænsen mod Sverige i sydøst til den russiske grænse i nordøst. Fyrene er opført under de fylker, de henhører under. De anførte årstal for hvert fyr er opførelsesåret og et eventuelt automatiseringsår.

Strømtangen fyr ved indsejlingen til Fredrikstad.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Torbjørnskjær fyr Hvaler 1872 Anduvningsfyr 15 Automatiseret 1990
Homlungen fyr Hvaler 1867 Ledefyr 12 Automatiseret 1952
Strømtangen fyr Fredrikstad 1859 Indsejlingsfyr 11,5 Automatiseret 1977
Struten fyr Fredrikstad 1907 Lille anduvningsfyr Automatiseret 1985
Gullholmen fyr Moss 1894 Automatiseret 1984
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Elle tågeklokke Frogn 1911 Tågesignalstation - Nedlagt 1983
Søndre Langåra tågeklokke Frogn 1896 Tågesignalstation - Nedlagt 1967
Digerudgrunnen fyr Frogn 1871 10,5 Automatiseret 1975
Steilene fyr Nesodden 1827 10,6 Automatiseret 1992
Ildjernsflua fyr Nesodden 1919 bundfast fyr - Automatiseret 1967
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Heggholmen fyr Oslo 1875 Ledefyr 8,9 Automatiseret 1972
Dyna fyr Oslo 1874 Automatiseret 1956
Kavringen fyr Oslo 1892 Automatiseret 1932
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Filtvet fyr Hurum 1840 Ledefyr Automatiseret 1985
Store Færder fyr kan bl.a ses fra vippefyret på Verdens Ende, Tjøme.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Store Færder fyr Tjøme 1697 Anduvningsfyr Nedlagt 1857
Lille Færder (Tristein) fyr Tjøme 1857 19 Automatiseret 2004
Torgersøy fyr Tønsberg 1851 Indsejlingsfyr Nedlagt 1890
Svenner fyr Larvik 1874 Anduvningsfyr Automatiseret 2003
Stavernsodden fyr Larvik 1855 Indsejlingsfyr 14,9 Automatiseret 1984
Bastøy fyr Horten 1840 Ledefyr Nedlagt 1986
Medfjordbåen fyr Tønsberg 1876 9,6
Fulehuk fyr Nøtterøy 1821 Nedlagt 1989
Tvistein fyr Larvik 1908 13,2 Automatiseret 1987
Hollenderbåen fyr Nøtterøy 1990 12,5 Automatiseret
Svenner fyr, Larvik
Langøytangen fyr, Bamble.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Figgjeskjær tågeklokke Bamble 1911 Tågesignalstation - Nedlagt 1989
Jomfruland fyr Kragerø 1839 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 1991
Strømtangen fyr Kragerø 1874 Indsejlingsfyr 10,4 Automatiseret 1962
Stavseng fyr Kragerø 1874 Indsejlingsfyr 12,7 Automatiseret 1968
Langøytangen fyr Bamble 1839 Ledefyr 13,5 Automatiseret 1990
Lille Torungen fyr i Arendal.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Stangholmen fyr Risør 1855 Indsejlingsfyr Nedlagt 1959
Lyngør fyr Tvedestrand 1879 Anduvningsfyr 14 Automatiseret 2004
Ytre Møkkalasset fyr Arendal 1888 Lede-/Indsejlingsfyr Nedlagt 1986
Store Torungen fyr Arendal 1844 Anduvningsfyr 18,5 Avfolket 2004
Lille Torungen fyr Arendal 1844 Anduvningsfyr Nedlagt 1914
Sandvigodden fyr Arendal 1844 Indsejlingsfyr Nedlagt 1934
Homborsund fyr Grimstad 1879 Anduvningsfyr 14,5 Automatiseret 1992
Saltholmen fyr Lillesand 1882 Indsejlingsfyr Nedlagt 1952
Lista fyr, Farsund.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Grønningen fyr Kristiansand 1878 Indsejlingsfyr 13,5 Automatiseret 1980
Oksøy fyr Kristiansand 1832 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 2004
Odderøya fyr Kristiansand 1832 Havnefyr 13,8 Automatiseret 1984
Songvår fyr Søgne 1888 Anduvningsfyr 14,5 Automatiseret 1987
Ryvingen fyr Mandal 1867 Anduvningsfyr 19,5 Automatiseret 2002
Hatholmen fyr Mandal 1867 Indsejlingsfyr 9,6 Automatiseret 1984
Lindesnes fyr Lindesnes 1655 Anduvningsfyr 19,4 Automatiseret 2003
Markøy fyr Lyngdal 1725 Anduvningsfyr Nedlagt 1844
Søndre Kattland fyr Farsund 1878 Ledefyr 8,3 Nedlagt 1947
Lista fyr Farsund 1836 Anduvningsfyr 17,5 Automatiseret 2003
Eigerøy fyr, Eigersund.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Lille Presteskjær fyr Sokndal 1895 Indsejlingsfyr 11,2 Automatiseret 1973
Eigerøy fyr Eigersund 1854 Anduvningsfyr 18,8 Automatiseret 1989
Vibberodden fyr Eigersund 1855 Indsejlingsfyr Erst. af bundfast fyr 1977
Kvassheim fyr 1912 Anduvningsfyr Automatiseret 1990
Obrestad fyr 1873 17,6 Automatiseret 1991
Feistein fyr Klepp 1859 Anduvningsfyr 16,8 Automatiseret 1990
Flatholmen fyr Sola 1862 Ledefyr 13,5 Automatiseret 1984
Kvitsøy fyr Kvitsøy 1700 Anduvningsfyr 18,5 Automatiseret 1969
Tungenes fyr Randaberg 1828 Nedlagt 1984
Fjøløy fyr Rennesøy 1849 Ledefyr 13,8 Automatiseret 1977
Vikeholmen fyr Karmøy 1849 Ledefyr Automatiseret 1908
Høgevarde fyr Karmøy 1700 Ledefyr Nedlagt 1902
Sørhaugøy fyr (Tonjer) Haugesund 1846 Lede-/havnefyr Nedlagt 1952
Skudenes fyr Karmøy 1799 Anduvningsfyr Nedlagt 1924
Geitungen fyr Karmøy 1924 Anduvningsfyr 17,8 Automatiseret 1994
Utsira fyr Utsira 1844 Anduvningsfyr 23 Automatiseret 2004
Røværsholmen fyr Haugesund 1892 Ledefyr 14,5 Automatiseret 1975
Ryvarden fyr, Sveio.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Ryvarden fyr Sveio 1849 Ledefyr 13,4 Automatiseret 1984
Leirvik fyr Stord
Slåtterøy fyr Bømlo 1859 Anduvningsfyr 18,5 Automatiseret 2003
Øksehamaren fyr Austevoll 1849 Lede- og tidl. fiskefyr Nedlagt 1918
Hellisøy fyr Fedje 1855 Anduvningsfyr 18,8 Automatiseret 1992
Marstein fyr Austevoll 1877 Anduvningsfyr 17,5 Automatiseret 2002
Holmengrå fyr Fedje 1892 17

Sogn og Fjordane

[redigér | rediger kildetekst]
Kråkenes fyr, Vågsøy, i orkan.
Stabben fyr, Flora.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Utvær fyr Solund 1900 Anduvningsfyr 18,6 Ubemandet fra 2004
Geita fyr Askvoll 1897 Ledefyr 17 Automatiseret 1982
Austnes fyr Askvoll 1917 Ledefyr 6,5 -
Ytterøyane fyr Flora 1881 20,4 Ubemandet fra 2004
Stabben fyr Flora 1867 Ledefyr 13 Automatiseret 1975
Kvanhovden fyr Flora 1895 17,7 Automatiseret 1980
Hendanes fyr Vågsøy 1914 19 Automatiseret 1963
Ulvesund fyr Vågsøy 1870 Lede-/Indsejlingsfyr Automatiseret 1985
Kråkenes fyr Vågsøy 1906 Lede-/Indsejlingsfyr 17,5 Automatiseret 1986
Skongenes fyr Vågsøy 1870 Lede-/Indsejlingsfyr 13,9 Automatiseret 1985

Møre og Romsdal

[redigér | rediger kildetekst]
Ona fyr, Sandøy.
Haugjegla fyr, Veiholmen, Smøla.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Svinøy fyr Herøy 1905 Anduvningsfyr Ubemandet fra 2005
Haugsholmen fyr Sande 1876 14 Automatiseret 1979
Flåvær fyr Herøy 1870 13 Automatiseret 1979
Runde fyr Herøy 1767 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 2002
Grasøyane fyr Ulstein 1836 Indsejlingsfyr 15,6 Automatiseret 1986
Hogsteinen fyr Giske 1857 Indsejlingsfyr Nedlagt 1905
Alnes fyr Giske 1853 16,4 Automatiseret 1982
Erkna fyr Giske 1869 17,5 Automatiseret 1988
Storholmen fyr Giske 1920 17 Automatiseret 1980
Lepsøyrev fyr Haram 1879 Automatiseret 1956
Hellevik fyr Haram 1880 Erst. af bundfast fyr 1988
Ulla fyr Haram 1875 Ledefyr/tidl. fiskefyr 14,2 Automatiseret 1975
Ona fyr Sandøy 1867 Anduvningsfyr 17,8 Automatiseret 1971
Flatflesa fyr Sandøy 1902 15 Erstattet af bundfast fyr 1988
Bjørnsund fyr Fræna 1871 15,3 Automatiseret 1994
Kvitholmen fyr Eide 1842 Ledefyr 15,1 Automatiseret 1990
Hestskjær fyr Averøy 1879 15 Automatiseret 1986
Stavnes fyr Averøy 1842 Indsejlingsfyr 14,3
Grip fyr Kristiansund 1888 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 1977
Tyrhaug fyr Smøla 1833 13,4 Automatiseret 1967
Skalmen fyr Smøla 1907 14,8 Automatiseret 2002
Haugjegla fyr Smøla 1922 Ledefyr 15,3 Automatiseret 1988

Sør-Trøndelag

[redigér | rediger kildetekst]
Kjeungskjær fyr.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Sletringen fyr Frøya 1899 Anduvningsfyr 18,5 Automatiseret 1993
Sula fyr Frøya 1909 Anduvningsfyr 18 Automatiseret 1974
Vingleia fyr Frøya 1921 13 Erst. af bundfast fyr 1985
Finnvær fyr Frøya 1912 Anduvningsfyr Nedlagt 1985
Halten fyr Frøya 1875 Anduvningsfyr 17,5 Bemandet
Terningen fyr Hitra 1833 13,4 Automatiseret 1991
Børøyholmen fyr Hitra 1874 Erst. af bundfast fyr 1970
Agdenes fyr Agdenes 1804 Nedlagt 1984
Rødberg tåkeklokke Rissa 1919 Tågesignalstation Nedlagt 1986
Kjeungskjær fyr Ørland 1880 Ledefyr 13 Automatiseret 1987
Asenvågøy fyr Bjugn 1921 Indsejlingsfyr 16 Automatiseret 1975
Kaura fyr Roan 1931 Ledefyr 12,2 Automatiseret 1959
Buholmråsa fyr Osen 1917 Ledefyr 17 Automatiseret 1994
Kya fyr Osen (1920) Anduvningsfyr 12,2 Automatiseret 1958

Nord-Trøndelag

[redigér | rediger kildetekst]
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Villa fyr Flatanger 1839 Ledefyr Nedlagt 1890
Ellingsråsa fyr Flatanger
Gjeslingene fyr Vikna 1877 Ledefyr 14,7 Automatiseret 1987
Grinna fyr Vikna 1904 14,7 Automatiseret 1977
Nordøyan fyr Vikna 1890 Anduvningsfyr 17,2 Automatiseret 2005
Prestøy fyr Nærøy 1841 Erst. af Nærøysund 1904
Nærøysund fyr Vikna 1904 12,7 Erst. af bundfast fyr 1984
Sklinna fyr Leka 1910 Anduvningsfyr 18,5 Automatiseret 2004
Tranøy fyr, Hamarøy.
Landegode fyr, Bodø.
Andenes fyr, Andøy.
Myken fyr, Rødøy.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Uttorgflesa fyr Brønnøy 1910 Erst. af bundfast fyr 1945
Brønnøysund fyr Brønnøy 1862 Erst. af bundfast fyr 1935
Bremstein fyr Vega 1925 Anduvningsfyr 18 Automatiseret 1980
Skjelva fyr Alstahaug 1898 Erst. af bundfast fyr 1952
Ytterholmen fyr Herøy 1912 19 Automatiseret 2003
Gjøsnakken fyr Dønna 1896 Fiskefyr Erst. af bundfast fyr 1927
Åsvær fyr Dønna 1876 Ledefyr 15 Automatiseret 1980
Træna fyr Træna 1877 Anduvningsfyr 17 Automatiseret 1974
Myken fyr Rødøy 1918 Ledefyr 16,8 Automatiseret 1974
Kalsholmen fyr Meløy 1916 16 Automatiseret 1993
Støtt fyr Meløy 1867 Erst. af bundfast fyr 1954
Nyholmen fyr Bodø 1875 Lede-/havnefyr Nedlagt 1907
Tennholmen fyr Bodø 1901 15,5 Automatiseret 2002
Grytøy fyr Bodø 1865 Anduvningsfyr Erst. af bundfast fyr 1959
Vågøy fyr Bodø 1859 Anduvningsfyr Erst. af bundfast fyr 1911
Landegode fyr Bodø 1902 Indsejlingsfyr 17,8 Automatiseret 1993
Bjørnøy fyr Bodø 1890 Erst. af bundfast fyr 1972
Måløy-Skarholmen fyr Steigen 1922 Ledefyr 18 Automatiseret 1979
Flatøy fyr Steigen 1882 Ledefyr Erst. af bundfast fyr 1966
Tranøy fyr Hamarøy 1864 Ledefyr 15,6 Automatiseret 1991
Barøy fyr Ballangen 1903 15,5 Automatiseret 1980
Lødingen fyr Lødingen 1862 Erst. af bundfast fyr 1914
Rotvær fyr Lødingen 1914 14 Erst. af bundfast fyr 1985
Skrova fyr Vågan 1856 Fiskefyr Erst. af bundfast fyr 1922
Skrova fyr Vågan 1922 Ledefyr 18 Automatiseret 2005
Svolvær fyr Vågan 1856 Fiskefyr Erst. af bundfast fyrer 1912
Ørsvåg fyr Vågan 1862 Havnefyr Erst. af bundfast fyr 1951
Moholmen fyr Vågan 1914 14,5 Automatiseret 1974
Henningsvær fyr Vågan 1857 Fiskefyr Erst. af bundfast fyr 1935
Stamsund fyr Vestvågøy 1859 Fiskefyr Erst. af bundfast fyr 1943
Ballstad fyr Vestvågøy 1857 Fiskefyr Erst. af bundfast fyr 1956
Reine fyr Moskenes 1862 Havnefyr Erst. af bundfast fyr 1925
Glåpen fyr Moskenes 1857 17,5 Erst. af bundfast fyr 1985
Værøy fyr Værøy 1880 Indsejlingsfyr 12,5 Automatiseret 1984
Skomvær fyr Røst 1887 Anduvningsfyr 18,9 Automatiseret 1978
Litløy fyr 1912 Anduvningsfyr 20 Ubemandet fra 2003
Anda fyr Øksnes 1932 Anduvningsfyr 18 Automatiseret 1987
Andenes fyr Andøy 1859 Anduvningsfyr 18 Automatiseret 1978
Torsvåg fyr, Karlsøy.
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Hekkingen fyr Lenvik 1859 Indsejlingsfyr 14,6 Automatiseret 2005
Torsvåg fyr Karlsøy 1916 Indsejlingsfyr 12,5 Bemandet til 2007
Fugløykalven fyr Karlsøy 1920 Indsejlingsfyr 16 Automatiseret 2003
Fyr Kommune Opført Funktion Synlighed (Sømil) Status
Fuglenes fyr Hammerfest 1859
Fruholmen fyr Måsøy 1866 Anduvningsfyr 19 Automatiseret 2006
Helnes fyr Nordkapp 1908 Anduvningsfyr 17,2 Automatiseret 2004
Slettnes fyr Gamvik 1905 Ledefyr 17,6 Automatiseret 2005
Kjølnes fyr Berlevåg 1916 Ledefyr 15 Automatiseret 1994
Makkaur fyr Båtsfjord 1928 Ledefyr 17,6 Automatiseret 2005
Vardø fyr Vardø 1896 Lede-/Indsejlingsfyr 23 Automatiseret 1991
Bøkfjord fyr Sør-Varanger 1910 Indsejlingsfyr 16 Automatiseret 2006

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Kystverket. "Norsk fyrliste 2008" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF - 15 mb) 24. juli 2011. Hentet 20. november 2010.
  • Lindesnes fyrmuseum Arkiveret 7. januar 2006 hos Wayback Machine
  • Norsk Fyrhistorisk Forening Arkiveret 15. juni 2011 hos Wayback Machine

{{en:Lighthouses in Norway}}