Hindbær (bær)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hindbær
Raspberries05.jpg
Næringsværdi pr. 100g
Energi 220 kJ (53 kcal)
 Fedt 1,4 g
 Kulhydrater 11,0 g
 Protein 1,4 g
Vitaminer
Vitamin A ækv.
(0%)
42.0 μg
Tiamin (B1)
(3%)
0.030 mg
Riboflavin (B2)
(4%)
0.050 mg
Niacin (B3)
(3%)
0.500 mg
Pantotensyre (B5)
(4%)
0.240 mg
Vitamin B6
(8%)
0.090 mg
Biotin (B7)
(5%)
1.90 µg
Folat (B9)
(22%)
44.0 μg
Vitamin B12
(0%)
0 μg
Vitamin C
(32%)
24.0 mg
Vitamin D
(0%)
0 μg
Mineraler
Calcium
(2%)
19.7 mg
Fosfor
(6%)
38.0 mg
Jern
(5%)
0.550 mg
Kalium
(7%)
228 mg
Kobber
(12%)
0.105 mg
Krom
(0%)
0.800 µg
Magnesium
(5%)
17.0 mg
Mangan
(24%)
1.20 mg
Molybdæn 0 µg
Natrium
(0%)
2.00 mg
Selen
(0%)
0.189 µg
Zink
(5%)
0.340 mg
Andre bestanddele
Vand 85,9 g
Kolesterol 0 mg
DTU Fødevareinstituttet

Hindbær har været dyrket siden det 16. århundrede, og medicinsk har afkog af blade og rodskud været brugt imod diarré, hoste, feber og gigt. Bærret kan spises som det er, anvendes til desserter, i kager, is og som marmelade. I østeuropæiske egne drikkes gæret hindbærsaft som øl. I Belgien erstatter hindbær gær i øl[Kilde mangler]. I Tyskland og Frankrig destilleres hindbær hhv. til Himbeergeist og framboise og kan indgå i likører. Hindbærbuskens blade kan anvendes til te. Hindbær er rige på C-vitamin og aromastoffet hindbærketon, der anvendes som slankemiddel.

Botanisk set er hindbær, navnet til trods, ikke et bær, men en såkaldt flerfoldsfrugt.

Se også[redigér | redigér wikikode]