Kødfarvet Gøgeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kødfarvet Gøgeurt ?
Dactylorhiza incarnata - Kahkjaspunane sõrmkäpp Keila.jpg
Bevaringsstatus
Ikke evalueret (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Liliopsida (Enkimbladede)
Orden: Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie: Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt: Dactylorhiza
Art: D. incarnata
Videnskabeligt artsnavn
Dactylorhiza incarnata
(L.) Soó

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata) er en 7-65 cm høj orkidé. Den er udbredt over det meste af Europa, Nordafrika og Tyrkiet til Kaukasus. Arten vokser i fugtige græsområder, klitlavninger, marsk, mose og eng.[1] Kødfarvet Gøgeurt har smalle blade, der er bredest nær basis og med en bådformet spids. De er sædvanligvis uplettede. Stænglen er hul. Blomsterne er kødfarvet røde, men kan i nogle tilfælde være hvidlige.[2] I Danmark findes også underarten lobelii, Klit-Gøgeurt.

Kødfarvet Gøgeurt er vidt udbredt i Norden og vokser i Sverige især i kalkrige enge.[3] Den er i Danmark ret almindelig i enge og kær på Øerne samt i Øst-, Syd- og Nordjylland. I resten af landet er den sjælden.[2]

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Den almindelige underart og varietet af Kødfarvet Gøgeurt, subsp. incarnata var. incarnata, kendes på, at blomsterakset normalt udgør mindre end ⅓ af plantens højde[2]

Klit-Gøgeurt[redigér | redigér wikikode]

Den i Danmark meget sjældne underart Klit-Gøgeurt, subsp. lobelii vokser i klitlavninger langs Nordjyllands vestkyst. Den er mere kompakt end subsp. incarnata med en blomsterstand, der normalt fylder mere end halvdelen af plantens højde.[2] Klit-Gøgeurt er opført i kategorien "Sårbar" i den danske rødliste.[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  2. ^ a b c d Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 124. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  3. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 3. jan. 2013 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (Svensk)
  4. ^ Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: