Kejserkåbe (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kejserkåbe
2004. Foto: M. Betley
2004.
Foto: M. Betley
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 reg-EN-da.svg
Moderat truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Nymphalidae (Takvingefamilien)
Slægt Argynnis
Art A. paphia
Videnskabeligt artsnavn
Argynnis paphia
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Kejserkåben (Argynnis paphia) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den changerer i grønt, hvidt og violet. Kejserkåben ses fra omkring 1. juli og indtil omkring 1. september. Sommerfuglen holder til i skovlysninger og skovbryn. I gamle dage var den knyttet til stævningsskove, men i dag lever den også i gamle skove, der får lov til at passe sig selv. Den er gået meget tilbage i Danmark, men er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa og videre østpå gennem Asien til Japan.

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kejserkåben er på kraftig tilbagegang i Danmark, muligvis på grund af mangel på lysåbne varierede skove. Indtil omkring 1990 var sommerfuglen talrig i f.eks. Nordjylland ved Rold skov og Lille Vildmose, men efter 1990 er den kun kendt i få eksemplarer f.eks. fra Rebild, og uden for Nordjylland i skovene omkring Vejle fjord, Gudbjerg skovFyn og Gribskov i Nordsjælland. I Midt- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm findes dog stadig talrige bestande.

Kejserkåben står på den danske rødliste, som moderat truet.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Vingeundersiderne changerer som nævnt i grønt, hvidt og violet. På oversiden af vingerne har sommerfuglen en varm orange farve med sorte og mørkebrune pletter. Hannen har fire striber af mørke duftskæl på forvingerne – hunnerne mangler disse duftskæl og kan forveksles med markperlemorsommerfuglen. Kejserkåben er dog ret stor med et vingefang omkring 54–70 mm.

Kejserkåbens vingeunderside.
Virgental 2005. Foto: Geiserich77

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Der er en generation årligt. Æggene lægges på et træ eller en træstub i umiddelbar nærhed af violplanter. Efter ca. 2 uger klækkes ægget. Kort tid herefter sætter larven sig til overvintring og vågner først det næste forår. Der æder den af violplanterne til den forpuppes midt i juni. Efter 2-4 uger klækkes puppen og den voksne sommerfugl kommer frem.

Foderplanter[redigér | redigér wikikode]

De voksne suger nektar hos fx brombær og kærtidsler. Larverne lever på flere forskellige violarter – f.eks. hundeviol, kratviol, skovviol og martsviol.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Kejserkåbe". Dansk Rødliste. 10.04.2015. Hentet 2015-05-22.