Kristeligt Dagblad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kristeligt Dagblad er en dansk avis, der udkommer i ca. 26.000 eksemplarer mandag – lørdag (fredag er oplaget ca. 45.000). Avisen sælges primært i abonnement, og løssalget er meget beskedent. Avisen læses dagligt af omkring 104.000.

Avisen udkom første gang i 1896. Avisens ansvarshavende chefredaktør siden 1994 er Erik Bjerager, der siden 1995 også har været avisens adm. direktør.

I 1995 var avisen ved at gå konkurs efter en lang årrække med millionunderskud. Avisens ledelse gennemførte med succes en økonomisk rekonstruktion ved at rejse ny aktiekapital. Berlingske Media købte en betydelig aktiepost (22%), som siden blev solgt til Chr. Augustinus Fabrikker og Kristeligt Dagblad.[1][2] De største aktieposter ejes i dag (2013) af Kristeligt Dagblads Fond og Chr. Augustinus Fabrikker, der til sammen har mere end 50 procent af aktierne, mens knap 3.000 mindre aktionærer besidder de resterende aktier.

En intensiv markedsføringsstrategi og en satsning på stofområderne tro, etik og eksistens har siden midten af 1990'erne været medvirkende til, at Kristeligt Dagblad i perioden 1995-2003 var Danmarks hurtigst voksende betalte avis.[3] I 2007 vendte udviklingen dog med et fald i læsertallet på 17 % i 2. halvår sammenlignet med samme periode året før, men på trods af det oplevede avisen en stigning i annonceomsætning og resultat.[4]. I slutningen af 2008 og i starten af 2009 er avisen igen på rette vej. Oplaget og læsertallet steg 2,5 % i 2010 som en af de hurtigst voksende i Danmark dette år.[5]

Chefredaktører

Øvrige aktiviteter

Kristeligt Dagblads øvrige aktiviteter omfatter bl.a. Kristeligt Dagblads Forlag, men også en række priser, der uddeles årligt samt en længere række websites.

Priser

Webtjenester

Referencer

Eksterne henvisninger