Maud af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Maud af Norge)
Gå til: navigation, søg
Maud af Storbritannien
Dronning af Norge
Kroning 22. juni 1906
Nidarosdomen, Trondhjem
Embedsperiode 18. november 1905 - 20. november 1938
Forgænger Sophie af Nassau
Efterfølger Sonja af Norge
Ægtefælle Håkon 7., Konge af Norge
Børn Olav 5., Konge af Norge
Fulde navn
Maud Charlotte Mary Victoria
Hus Huset Sachsen-Coburg og Gotha
Far Edvard 7. af Storbritannien
Mor Alexandra af Danmark
Født 26. november 1869
Marlborough House, London
Død 20. november 1938
London, England
Hvilested 8. december 1938
Akershus slot, Oslo
Religion Anglikansk

Maud af Storbritannien (Maud Charlotte Mary Victoria; senere Dronning Maud af Norge) (26. november 1869 i London20. november 1938 i London) var dronning af Norge fra 1905 til 1938. Hun var den første dronning af det selvstændige kongerige Norge siden 1319.

Hun var datter af Edvard 7. af Storbritannien og Alexandra af Danmark og var forberedt på et stille liv som yngre britisk prinsesse. I 1896 blev hun gift med sin fætter prins Carl af Danmark, der blev valgt til Konge af Norge under navnet Haakon 7. efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905. De fik en søn den senere Olav V af Norge.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Edward 7.s og Alexandras tre døtre malet af Sydney Prior: Fra venstre prinsesse Louise Victoria Alexandra Dagmar (1867-1931), prinsesse Maud Charlotte Mary Victoria og prinsesse Victoria Alexandra Olga Mary af Wales (1865-1935)

Maud blev født den 26. november 1869Marlborough House i London i England som datter af prinsen og prinsessen af Wales, det senere kongepar Edward 7. og Alexandra (født prinsesse af Danmark). Mauds titel var "Hendes Kongelige Højhed prinsesse Maud af Wales". Prinsesse Mauds farfar og farmor var Albert af Sachsen-Coburg-Gotha og dronning Victoria af Storbritannien, hendes morforældre var kong Christian 9. og Louise af Hessen.

I opvæksten rejste hun med sin mor og sine to søstre på krydstogt til Middelhavet og Norge, og hvert år var hun med på de traditionsrige familiesamlinger på Fredensborg slot i Danmark, hvor hendes fætter og kommende ægtemand, prins Carl af Danmark, også var med. De tre søstre gik under navnene their royal shynesses (= deres kongelige genertheder) og på grund af deres uheldige udseende the hags (= kællingerne, heksene), selv om de var unge piger.[1] Maud levede dog op til tidens skønhedsideal med sin hvepsetalje. Også som voksen målte hun med korset 18 inches ca. 46 cm om livet.[2]

Maud var en dygtig rytterske og red ofte jagt. Hun var også dygtig til skøjteløb. Boglige evner havde hun mindre af, selv om hun lærte en slags dansk på sine årlige ferier i Danmark og takket være sin franske guvernante talte fransk nogenlunde. Dronning Victoria sagde om Alexandras børn, at de var uopdragne og uskolede – "jeg har overhovedet ingen sans for dem". Alexandra syntes selv, at børnene var "forfærdeligt vilde, men jeg var ligesådan" og førte an, når de rutschede ned ad Sandringhams tæppebelagte trapper på store serveringsbakker.[3]

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Prins Carl og Prinsesse Mauds bryllup. Maleri af Laurits Tuxen fra 1896

Som ung var Maud forelsket i Prins Frans af Teck, yngre bror til den senere Dronning Mary og dermed svoger til den senere Kong Georg 5.. Frans havde ikke den ringeste interesse for Maud og besvarede ikke hendes breve. Han var bortvist fra Wellington kostskole for at have smidt rektor over en hæk. Da han ikke havde udsigt til formue, begyndte han at spille og tabte 10.000 pund på hestevæddeløb i Irland. Hans familie måtte hjælpe for at forhindre en skandale. Francis blev sendt til Indien, men returnerede senere til London, hvor han kom på kant med sin søster Mary, fordi han havde foræret familiejuvelerne til en ældre kæreste. Båndet mellem Maud og Frans blev dog anset for at have været så nært, at Maud og hendes familie efter forlovelsen med prins Carl følte sig forpligtet til at undskylde over for Marys og Frans' mor, der havde håbet på endnu et bryllup i familien.[4]

Maud blev i stedet forlovet med sin fætter Prins Carl af Danmark. Han var den næstældste søn af Mauds morbror, den senere Kong Frederik 8. af Danmark, i hans ægteskab med Louise af Sverige-Norge. Parret blev gift den 22. juli 1896Buckingham Palace i London.

Prins Carl var uddannet som officer i Søværnet. Parret fik bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København. I bryllupsgave fra faderen fik prinsesse Maud desuden Appleton House, som var en villa ved forældrenes gods Sandringham House i Norfolk. Villaen var ment som et sted, hvor hun kunne bo, når hun besøgte hjemlandet, og parret opholdt sig ofte både i Danmark og England. Det var her deres eneste barn, Alexander (den senere kong Olav 5.), blev født den 2. juli 1903 under et af Prinsesse Mauds ophold i England.

Dronning af Norge[redigér | redigér wikikode]

Haakon 7. og Dronning Mauds kroning i 1906

Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev Prins Carl af den norske regering foreslået som kandidat til den norske trone. Efter en forudgående folkeafstemning, som han selv havde ønsket, blev Prins Carl den 18. november 1905 enstemmigt valgt af Stortinget til Norges konge. Han tillagde sig det gamle norske kongenavn Haakon, sønnen Alexander fik navnet Olav, mens Maud beholdt sit fornavn. De ankom til Norge 25. november og 22. juni 1906 blev Haakon og Maud kronet i Nidarosdomen i Trondhjem. Efter kroningen modtog Kong Haakon og Dronning Maud ejendommen KongesæterenVoksenkollen i Oslo som gave fra det norske folk.

Dronning Maud mistede aldrig sin forkærlighed for Storbritannien men tilpassede sig hurtigt til sit nye land og sine opgaver som dronning. Hun spillede en stor og dominerende rolle ved hoffet og i sin familie, mens hendes offentlige fremtræden var mere diskret.[5]

Død[redigér | redigér wikikode]

Slagskibet HMS Royal Oak fører dronning Maud tilbage til Norge den 24. november 1938.
I Det Kongelige MausoleumAkershus Slot i Oslo hviler dronning Maud med sin mand, kong Haakon 7. I den grønne sarkofag hviler kong Olav 5. og hans hustru kronprinsesse Märtha.

Dronning Maud døde den 20. november 1938 af hjertesvigt i London nogle dage før sin 69 års fødselsdag og tre dage efter en operation. Hendes lig blev sendt til Norge med HMS Royal Oak. Dronning Maud ligger begravet i Det Kongelige Mausoleum på Akershus Slot i Oslo.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Dronning Maud Land og Dronning Maud Bjergene i Antarktis og Queen Maud Gulf i Nunavut, Canada er opkaldt efter Dronning Maud.

Roald Amundsens skib Maud til hans anden ekspedition til Arktis var opkaldt efter Maud.

I 2003 opkaldte Dronning Mauds oldebarn Prinsesse Märtha Louise af Norge sin ældste datter Maud Angelica Behn efter Dronning Maud.

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Titler og prædikater fra navngivning til død[redigér | redigér wikikode]

  • 26. november 1869 – 22. juli 1896: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Wales
  • 22. juli 1896 – 18. november 1905: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maud af Danmark
  • 18. november 1905 – 20. november 1938: Hendes Majestæt Maud, Norges Dronning

Dekorationer[redigér | redigér wikikode]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
Auguste Reuß til Ebersdorf
 
 
Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
August af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
Louise af Sachsen-Gotha Altenburg
 
 
 
 
 
 
Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
 
 
Edvard 7. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
Georg 3. af Storbritannien
 
 
Edvard August, hertug af Kent og Strathearn
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
 
 
Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
Frans af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
Auguste Reuß til Ebersdorf
 
Maud af Storbritannien
 
 
 
 
 
Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
Friederike Amalie von Schlieben
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark
 
 
Alexandra af Danmark
 
 
 
 
 
 
Frederik af Hessen-Kassel
 
 
Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Frederik af Danmark
 
 
Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Norge
19051938
Efterfølgende:
Sophie af Nassau Sonja af Norge