Pave Alexander 6.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 14:01 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Pave Alexander 6.

Alexander VI (1. januar 143118. august 1503) var pave fra 1492 til 1503. Født Rodrigo Borgia, var han en af de mest berygtede af de korrupte, verdslige renæssancepaver. Han fødtes i Xàtiva, Valencia, i Spanien. Faderens fornavn var Lanzol eller Llancol; moderens familienavn Borgia eller Borja, tog han da hans morbror den 8. april 1455 blev pave som Calixtus III.

Alexanders søn med Donna Vannozza Catanei, Juan, hertug af Gandia, har lånt ansigtstræk til Michelangelos statue Pietà, der befinder sig i Peterskirken. Juan havde nat til 16.juni 1497 spist middag hos sin mor, der havde en vingård bagved kirken S. Pietro in Vincoli (= Sankt Peter i lænker). En maskeret mand skulle have overbragt ham en besked under middagen, og bagefter var de to redet sammen i retning Trastevere. Næste morgen fandt man hertugens stalddreng myrdet, mens Juan selv var forsvundet. Efter anvisning fra en fisker, der om natten havde set nogle mænd kaste et lig i Tiberen, fandt man den døde i nogle fiskegarn ud for Piazza del Popolo. Man nærede mistanke til hans bror, Cesare Borgia. Den døde blev bragt til Engelsborg, og da han samme nat blev båret derfra for at gravlægges i S. Lucias kapel, hørte man paven skrige af sorg over sin dræbte søn. Michelangelo blev så rystet over brodermordet, at han gav Jesus den afdødes træk i Pietá. Romerne kommenterede det hele sådan: "Skal vi ikke regne dig, Alexander sjette, for menneskefisker, du, som minsandten har fået din egen søn i garnet?" [1]

Henvisninger

  1. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 174-5), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

Se også

Paverækken


Efterfulgte:
Innocens 8.
Pave
1492–1503
Efterfulgtes af:
Pius 3.
Wikimedia Commons har medier relateret til: