Praseodym

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Praseodymium)
Spring til navigation Spring til søgning
Praseodym
Pr,59.jpg
Gråhvidt metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Pr
Atomnummer 59
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 21, 8, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 21, 8, 2. Klik for større billede.
Gruppe Ingen (Lanthanider)
Periode 6
Blok f
Atomare egenskaber
Atommasse 140,90765(2)
Elektronkonfiguration [Xe] 4f3 6s²
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 21, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 3, 4 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet 1,13 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Hexagonal
Massefylde (fast stof) 6,77 g/cm3
Massefylde (væske) 6,50 g/cm3
Smeltepunkt 935 °C
Kogepunkt 3520 °C
Smeltevarme 6,89 kJ/mol
Fordampningsvarme 331 kJ/mol
Varmefylde (25 °C) 27,20 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne (300 K) 12,5 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff. (α, poly) 6,7 μm/m·K
Elektrisk resistivitet 700 nΩ·m
Magnetiske egenskaber Ikke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul (α-form) 37,3 GPa
Forskydningsmodul (α-form) 14,8 GPa
Kompressibilitetsmodul (α-form) 28,8 GPa
Poissons forhold (α-form) 0,281
Hårdhed (Vickers) 400 MPa
Hårdhed (Brinell) 481 MPa

Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pr: Under normale temperatur- og trykforhold optræder stoffet som et gråhvidt metal, som ved kontakt med atmosfærisk luft danner en et grønt oxid — dette oxid skaller med tiden af, og giver derved luften adgang til mere metal. Af den grund bør metallisk praseodym opbevares nedsænket i f.eks. mineralsk olie for at hindre luften i at "nå" metallet.

Kemiske egenskaber[redigér | rediger kildetekst]

Praseodym er mindre reaktionsvilligt end andre lanthanider som europium, lanthan, cerium og neodym. I kemiske forbindelser optræder det normalt med oxidationstrin +3 som en gul eller brun kation, om end oxidationstrin +4 (farveløs kation) også forekommer.

Rent, metallisk praseodym kan antage to forskellige krystalstrukturer afhængigt af temperaturen: Under 798 °C har metallet en hexagonal struktur og omtales som α-praseodym, mens det over denne temperatur bliver kubisk rumcentreret og omtales som β-praseodym.

Tekniske anvendelser[redigér | rediger kildetekst]

Praseodym indgår i film-industriens kulbuelamper, og bruges i legeringer med magnesium og danner derved et stærkt metal der bruges i flymotorer. Forskellige praseodymforbindelser bruges som gult farvestof i glas og emaljer, og i glas til brug i beskyttelsesbriller for svejsere og glasblæsere.

Forekomst og udvinding[redigér | rediger kildetekst]

Praseodym findes i små mængder i Jordens skorpe; 9,5 ppm, eller 0,00095 procent, primært i mineralerne monazit og bastnasit, hvorfra det udvindes ved en ionbytnings-proces.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1841 isolerede den svenske kemiker Carl Gustav Mosander et metal kaldet didymium; et stof man på den tid mente var ét grundstof, indtil Per Teodor Cleve i 1874 opdagede at didymium i virkeligheden er en blanding af to grundstoffer. Det lykkedes i 1885 for den østrigske kemiker Carl Auer von Welsbach at skille didymium i dets to bestanddele; praseodym og neodym, som gav salte med forskellige farver.

Isotoper af praseodym[redigér | rediger kildetekst]

Naturligt forekommende praseodym består af én stabil isotop, Pr-141, men der ud over kender man yderligere 38 isotoper der alle er radioaktive.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: