Sophienberg Slot
| Sophienberg Slot | |
|---|---|
 Sophienberg efter ombygning | |
| Opførelse påbegyndt | 1742 |
| Opførelse afsluttet | 1776 |
| Bygherre | Christian 6. |
| Arkitekt | Nicolai Eigtved |
| Region | Hovedstaden |
| Kommune | Hørsholm |
| Areal | 2,3 ha |
| Første kendte ejer | Nikolaj Lambrecht |
| Første kendte ejer (år) | 1727 |
| Nuværende ejer | Gunner Ruben |
| Nuværende ejer (år) | 2006 |
| Oversigtskort | |
.svg)  Sophienberg Slot Sophienberg Slots beliggenhed 55°53′58″N 12°31′58″Ø / 55.8995°N 12.5328°ØKoordinater: 55°53′58″N 12°31′58″Ø / 55.8995°N 12.5328°Ø | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sophienberg er et tidligere kongeligt lystslot, i dag kursusejendom, beliggende ved Rungsted Strandvej i Hørsholm Kommune. Omkring 1900 havde Sophienberg ca. 100 tønder land. Tilligendet til Sophienberg er i dag på 2,3 hektar park. 2015 blev den igangværende virksomhed lukket og bygningen sat til salg.[kilde mangler]
Opførelsen[redigér | redigér wikikode]
Slottets bygherrer var det byggelystne kongepar Christian 6. og Sophie Magdalene. Sophie Magdalene havde forud opført Hirschholm Slot, men i tilknytning hertil savnede parret et fristed ned mod Øresund, så man kunne nyde udsigten med de mange forbisejlende skibe. Opførelsen af det lille lystslot blev indledt af hofbygmester Nicolai Eigtved i 1742. Efter et par år havde man en mindre bygning klar, men den blev straks både udvidet og forhøjet, så først i 1746 var det endeligt færdigt. Bygningen fremstod da som et etlænget hus i to etager, 24 fag langt. Central var et fremspringende midtparti dækket med en kobberkuppel. Herfra gik to lave forbindelsesfløjene med lav taghældning. Endelig sluttede bygningen i enderne af med fremspringende paviloner med høje mandsardtage.
Lystslottets skæbne[redigér | redigér wikikode]
I 1771 blev lystslottet ramme om nogle af de skandaløse begivenheder ved hoffet under affæren med Struensee. I 1780 overdrog Christian 7. stedet til sin halvbror Arveprins Frederik, der udvidende ejendommens jordtilligender betydeligt. Efter et par ejerskifter kom gården til oberst Arnoldus von Falkenskiold. Han moderniserede og udvidede driften. Men det kongelige lystslot var alt for stort for hans behov, så han fjernede i 1807-09 hele overetagen og 1/3 af stuetagen og satte et valmet tag på resterne. Byggematerialerne solgte han til entreprenører aktive i Københavns genopbygning. Huset havde nu blot karakter af en lidt større villa. Af de senere ejere må i sær nævnes komponisten P.E. Lange-Müller, der arvede gården efter sine svigerforældre.
I 1964 blev det amputerede slot fredet.
Delvis genopførelse[redigér | redigér wikikode]
Lange-Müllers barnebarn Salah ben Hannine opgav 1986 at føre stedet videre. Næsten al jorden var nu bortsolgt til udstykning. Den nye ejer, entreprenørfirmaet Niels Thygsen & Co. lod ved arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen bygningen restaurere i årene frem til 1990. I den forbindelse valgte man at genopføre den manglende tredjedel af stueetagen, således at husets symmetri er genskabt. Man afholdt sig dog fra at genskabe overetagen og kobberkuplen. Restaureringen blev 1991 belønnet med Europa Nostra-prisen.
Omkring 1900 havde Sophienberg ca. 100 tønder land. Tilligendet til Sophienberg er i dag på 2,3 hektar park.
Ejere af Sophienberg[redigér | redigér wikikode]
- (1727-1729) Nikolaj Lambrecht
- (1729-1746) Christian 6.
- (1746-1770) Sophie Magdalene
- (1770-1780) Christian 7.
- (1780-1790) Arveprins Frederik
- (1790-1793) Statskassen
- (1793-1797) Johan Thomas de Neergaard
- (1797-1819) Oberst Arnoldus von Falkenskiold
- (1819-1821) Falkenskiolds dødsbo
- (1821-1826) Brændevinsbrænder Ole Sørensen
- (1826-1830) Baronesse Anna Gustava Wedel-Jarlsberg
- (1830-1851) Major Hans Gustav von Lilienskjold
- (1851-1852) Købmand Sigismund Johan Ree
- (1852-1857) Kaptajn Ludwig Wulff
- (1857-1860) Proprietær Waldemar Engelsted
- (1860-1872) Silke- og klædehandler Josias Schmidt
- (1872-1892) Konsul Frederik H. Block
- (1892-1897) Enkefru Block
- (1897-1922) Komponisten P. E. Lange-Müller og hustru Ruth, født Block
- (1922-1928) Irmelin Lange-Müller / Vibeke Lange-Müller / Merete Lange-Müller
- (1928-1942) Kvægopdrætter Brahim Ben Hannine og hustru Merete, født Lange-Müller
- (1942-1965) Enkefru Merete Hannine, født Lange-Müller
- (1965-1986) Salah Ben Hannine og Vibeke Lange-Müller
- (1986-1990) Entreprenørfirmaet Niels Thygesen & Co.
- (1990-1993) Byggeriets Realkreditfond
- (1993-2006) Gymmasieskolernes Lærerforening
- (2006-) Gunner Ruben
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- J.P. Trap: Danmark, 5.udgave
