Jægersborg Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 55°45′45.3″N 12°32′21.73″E / 55.762583°N 12.5393694°Ø / 55.762583; 12.5393694

Jægersborg Slot. Forstørret udsnit af kobberstik af Barthélemy de La Rocque. Fra hans Dannemarks Forlystelser, 1747

Jægersborg Slot var et slot som den nuværende bydel Jægersborg voksede op omkring. Jægersborg Slot, som først hed Ibstrup Slot, blev opført i 1611 og nedrevet i 1761.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Jægersborg Slot 1745 stukket af Barthélemy de La Rocque

Den tidligste bebyggelse på stedet hed Jepstorp – formodentlig opkaldt efter en grundlægger ved navn Jep. De første skriftlige vidnesbyrd fortæller, at stedet i 1300-tallet var pantsat til biskoppen i Roskilde, men i 1401 kom det tilbage til kronen (hvor regenten på daværende tidspunkt var Margrete 1.) og fra da af og i de næste 400 år fungerer stedet i det store hele som kongeligt jagtsted.

I middelalderen benævnes stedet efterhånden Ibstrup, og man ved, at der omkring år 1500 blev bygget til og moderniseret. Der er ikke megen viden om brugen af stedet før Frederik 2., som man ved opholdt sig der jævnligt.

Ibstrup Slot[redigér | redigér wikikode]

Det første egentlige slot på stedet blev opført af Christian 4. i 1611. Det var samtidig med opførelsen af Rosenborg, og de to slotte har lignet hinanden i størrelse og ved deres nederlandske renæssancestil.

Slottet blev derefter brugt af forskellige af kongehusets medlemmer som lyst- eller jagtslot. Landbrugsdriften, Ibstrup Ladegård, som dækkede store dele af Gentofte- og Ordrupområdet, var typisk bortforpagtet.

Midt i 1600-tallet drog først pesten og siden svenskekrigene i 1658-59 hen over stedet, og de efterlod slottet i elendig forfatning og ladegården i delvis økonomisk ruin. Men det lykkedes alligevel at genrejse begge dele, ikke mindst ved hjælp fra en forpagter, oberst Henrik Ruse, som Frederik 3. tilkaldte.

Jægersborg Slot[redigér | redigér wikikode]

Jægersborg Slot 1747 af B. de La Rocque

Kronprins Christian (den senere Christian 5.) overtog stedet og var en stor ynder af jagt. Han skabte Jægersborg Dyrehave og omdøbte slottet til Jægersborg Slot, som klang bedre i hans ører. Han anlagde også Jægersborg Allé, som forbandt slottet med Gyldenlund som lå ved det nuværende Charlottenlund Slot.

Den militære forlægning kom til slottet i 1717, hvor et kavaleriregiment overtog ladegården, og de gamle stalde ombyggedes til kavaleriets heste. I 1728 efter branden i København rømmedes nogle af Københavns kaserner til de husvilde og nogle af Livgardens regimenter forlagdes til Jægersborg.

I 1731 begyndte en renovering af det nedslidte slot, som aldrig var blevet helt udbedret efter krigen i 1659, og som kun var sparsomt vedligeholdt. Renæssancepræget forsvandt ved renoveringen, der fjernede de svungne gavle; det aflastede de medtagne ydermure. Bygningens grundplan blev ikke ændret.

Også jægerstaldene med et stort antal jagthunde var i meget dårlig stand, og i 1734 begynde opførelsen af en ny Jægergård som skulle omslutte en firkantet gård med gennemkrydsende alleer. Den blev tegnet af hofbygmester Lauritz de Thurah. Gården blev placeret foran slottet, men det blev aldrig fuldført efter planen, dels på grund af økonomien, dels på grund af at Christian 6. i 1741 afskaffede parforcejagten så det store hundehold blev overflødigt.

Forfald og nedrivning[redigér | redigér wikikode]

Selv om Frederik 5. genindførte parforcejagten og havde store renoverings- og udvidelsesplaner for slottet, blev det aldrig til noget. Den 18. november 1760 kom kongen til skade under en jagt og det kom til at tage mere end et halvt år før han kunne forlade Jægersborg Slot. Opholdet havde åbnet kongens øjne for slottets elendige tilstand og han konkluderede, at en renovering var håbløs. I juni 1761 besluttede kongen, at slottet skulle rives ned.

Jagten fortsatte dog, men nu med udgangspunkt i Jægergården.

I dag[redigér | redigér wikikode]

Jægergården eksisterer stadig og er i dag fredet og udgør en del af Jægersborg Kaserne. Selve slottet lå lige mellem Jægergården og hvor den nye kasernebygning ligger. Dets grundplan er tydeligt afmærket som et let hævet plateau.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • L. Gotfredsen: Gentofte, fra istid til nutid (1951)
  • Svend Aage Mørkvig: Jægersborg – fra krongods til byområde, ISBN 87-7717-128-4