Bygholm

Bygholm
Bygholm set fra parken
Først nævnt/oprettet	1313
Opførelse afsluttet	1775
Bygherre	Lars de Thygeson
Arkitektonisk stil	Barok
Region	Region Midtjylland
Kommune	Horsens Kommune
Herred	Nim Herred
Sogn	Horsens Klostersogn
Areal	233 hektar
Første kendte ejer	Kronen
Første kendte ejer (år)	1313
Nuværende ejer	Horsens Kommune Bygholm Parkhotel Horsens
Nuværende ejer (år)	1918
Adresse	Schüttesvej 6 8700 Horsens
Oversigtskort
Bygholm Bygholms beliggenhed 55°51′53″N 9°49′32″E

Bygholm set fra vejen, der går imellem hovedbygningerne og avlsbygningerne

Det høje voldsted i parken

Bygholm er en hovedgård i Horsens Klostersogn, Nim Herred.

Den var oprindelig et kongeligt slot, antagelig opført af Erik Menved efter en bondeopstand i 1313. Bygholm var hjemsted for en kongelig lensmand. Den kendteste lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, som lenet fik navn efter.

Bygholm blev ladegård til Stjernholm og blev sammen med denne gård 1661 af Frederik 3. tilskødet Hamborgeren Peder von Ufelen, som 1670 solgte den til Joachim Werner Bülow, der genopførte Bygholms hovedbygning – dog ikke den nuværende, der er bygget 1775 – og atter fik den oprettet til hovedgård.

Den lærde forfatter og historiker Thomas Christensen Clitau, hvis forældre var jordbrugere tilknyttet godset, blev i 1694 født her.

I haven er der et voldsted, hvor det oprindelige Bygholm menes at have ligget.

Ejere af Bygholm

• (1313-1661) Kronen
• (1661) Peder von Ufelen / Dominicus von Ufelen / Johan von Ufelen
• (1661-1670) Peder von Ufelen
• (1670-1697) Joachim Werner von Bülow
• (1697-1705) Jørgen Rantzau
• (1705-1719) Theodosius von Levetzow
• (1719-1763) Anna Margrethe Brockenhuus gift von Levetzow
• (1763) Hans Frederik von Levetzau
• (1763-1766) Sophie von Eyndten gift von Levetzau
• (1766-1809) Lars de Thygeson
• (1809-1830) Niels Emanuel de Thygeson
• (1830-1835) Kronen
• (1835-1889) August Theodor Schütte
• (1889-1915) Ludvig Theodor Schütte
• (1915-1918) Ludvig Theodor Schüttes dødsbo
• (1918-) Horsens Kommune

Trinbræt på jernbanen

Her i venstre side af sporarealet lå Bygholm trinbræt

Bygholm havde fra 1892 et sidespor til Tørringbanen, som på denne strækning også blev trafikeret af Bryrupbanen fra 1899. Der var også trinbræt, i hvert fald 1901-20, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Sidesporet blev nedlagt i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund. Bygholm trinbræt blev tilsyneladende også nedlagt, men genopstod og blev fra 1940 til Bryrupbanens lukning i 1968 mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Nutidig anvendelse

Bygholm Gods var i 1930'erne på 651 ha,, men er nu på 233 ha. Selve gården har siden kommunens erhvervelse af godset fungeret som hotel. Avlsbygningerne har huset Forskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hørte under Danmarks JordbrugsForskning. Denne institution blev 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet, som senere på året flyttede hovedparten af aktiviteterne fra Bygholm til Foulum.

På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bygholm

• Dansk Center for Herregårdsforskning: Bygholm, hentet 19. juli 2016
• Kapel på Bygholm Slot hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.