Bygholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bygholm
Bygholm.jpg
Bygholm set fra parken
Først nævnt/oprettet 1313
Opførelse afsluttet 1775
Bygherre Lars de Thygeson
Arkitektonisk stil Barok
Region Region Midtjylland
Kommune Horsens Kommune
Herred Nim Herred
Sogn Horsens Klostersogn
Areal 233 hektar
Første kendte ejer Kronen
Første kendte ejer (år) 1313
Nuværende ejer Horsens Kommune
Bygholm Parkhotel Horsens
Nuværende ejer (år) 1918
Adresse Schüttesvej 6
8700 Horsens
Oversigtskort
Bygholm set fra vejen, der går imellem hovedbygningerne og avlsbygningerne
Det høje voldsted i parken

Bygholm er en hovedgård i Horsens Klostersogn, Nim Herred.

Den var oprindelig et kongeligt slot, antagelig opført af Erik Menved efter en bondeopstand i 1313. Bygholm var hjemsted for en kongelig lensmand. Den kendteste lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, som lenet fik navn efter.

Bygholm blev ladegård til Stjernholm og blev sammen med denne gård 1661 af Frederik 3. tilskødet Hamborgeren Peder von Ufelen, som 1670 solgte den til Joachim Werner Bülow, der genopførte Bygholms hovedbygning – dog ikke den nuværende, der er bygget 1775 – og atter fik den oprettet til hovedgård.

Den lærde forfatter og historiker Thomas Christensen Clitau, hvis forældre var jordbrugere tilknyttet godset, blev i 1694 født her.

I haven er der et voldsted, hvor det oprindelige Bygholm menes at have ligget.

Ejere af Bygholm[redigér | redigér wikikode]

Trinbræt på jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Her i venstre side af sporarealet lå Bygholm trinbræt

Bygholm havde fra 1892 et sidespor til Tørringbanen, som på denne strækning også blev trafikeret af Bryrupbanen fra 1899. Der var også trinbræt, i hvert fald 1901-20, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Sidesporet blev nedlagt i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund. Bygholm trinbræt blev tilsyneladende også nedlagt, men genopstod og blev fra 1940 til Bryrupbanens lukning i 1968 mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Nutidig anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Bygholm Gods var i 1930'erne på 651 ha,[1], men er nu på 233 ha. Selve gården har siden kommunens erhvervelse af godset fungeret som hotel. Avlsbygningerne har huset Forskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hørte under Danmarks JordbrugsForskning. Denne institution blev 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet, som senere på året flyttede hovedparten af aktiviteterne fra Bygholm til Foulum.[2]

På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Center for Herregårdsforskning: Bygholm, hentet 19. juli 2016
  • Kapel på Bygholm Slot hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.