Spring til indhold

Lindholmen slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lindholmen slotsruin (Skåne län)
Lindholmen slotsruin
Lindholmen slotsruin
Lindholm slotruins beliggenhed
Denne artikel omhandler slottet Lindholm. Opslagsordet har også en anden betydning, se Lindholm.

Lindholmen Slot (før 1658 Lindholm) er en borgruin af et kongeslot ved bredden af Børringesøen i Svedala kommun i det sydvestlige Skåne, Sverige. Det blev opført dengang Skåne var en del af Danmark. Det eneste, der er tilbage af slottet i dag, er bakken, hvorpå slottet stod, og nogle få sten i jorden på toppen af bakken.[1][2]

Lindholmen slotsruin

Lindholmen blev en vigtig befæstning i forsvaret af Skåne under middelalderen på grund af sine stærke ringmure og dobbelte voldgrave. På det tidspunkt gjorde en lille flod og farlige marskområder terrænet omkring slottet vanskeligt at forcere.

Oprindeligt var det et privat slot, men i 1339 blev det overdraget til Magnus Eriksson (1316–1374), konge af Norge og Sverige, herunder Skåne.[3]

I 1368 blev danskerne på slottet belejret af svenskerne og Hanseforbundet, men det modstod belejringen under den dansk-hanseatiske krig.

I 1395 brugte dronning Margrete 1. slottet som mødested for fredsforhandlinger med den afsatte svenske konge Albrecht af Mecklenburg (ca. 1338–1412), som var blevet tvunget til at opgive den svenske trone til hendes fordel. Mødet på Lindholmen for at bestemme Albrechts skæbne varede 16 dage og blev overværet af så mange deltagere, at der måtte opstilles telte på slotsområdet for at huse dem.

Inden forhandlingerne i 1395 havde den svenske konge været fange på Lindholmen Slot i næsten syv år. Han blev taget til fange og ført dertil efter sit nederlag i slaget ved Falköping i 1389. Under hans fangenskab var den danske dronning de facto hersker over Sverige.[4] Freden kom til at gå forud for etableringen af Kalmarunionen i 1397.

Ødelæggelse

[redigér | rediger kildetekst]
Digital rekonstruktion af Lindholm Slot.

I løbet af 1400-tallet faldt slottets betydning. Det blev revet ned i 1500-tallet for at skaffe byggematerialer til Malmøhus.

Under betingelserne i freden i Roskilde i 1658 kom Skåne under svensk styre. Kong Karl 10. Gustav (1622–1660) gav Lindholmen-godset sammen med Börringe Kloster til sin uægte søn Gustaf Carlson (1647–1708).

Under reduktionen af 1680 blev Lindholmen tilbageført til kronen og blev derefter bortforpagtet. I 1723 blev Lindholmen og Börringe Kloster købt af Erasmus Clefwe, og i 1827 blev de sammenlagte godser opdelt i mindre parceller og solgt.[5]

Admiral Jens Holgersen Ulfstand havde fra 1486 Lindholm Slot i forlening. Da Skåne blev svensk i 1658, var Lindholm stadig krongods.

I 1339 bestod borgen af et stentårn, forsvarsværker, træbefæstninger samt keep og palisade. Lindholmen blev en rigsborg, hvilket sandsynligvis skyldtes dens gode naturlige forsvarsegenskaber. Borgens ringmur bestod af gråsten og var ret tyk (ca. 3,5 meter), men murens højde er ukendt. I forhold til ringmuren fandtes der et porttårn samt et tårn over borgens brønd. Kernetårnet, som var borgens ældste tårn, havde noget tyndere mure end de to andre tårne.[6]

Voldgraven var tidligere betydeligt bredere, end den er i dag. Oprindeligt var voldgraven 15 meter bred, mens den i dag er udtørret og blot fremstår som en sænkning i græsningsområdet. På den sydlige side har man fundet rester af træpæle, der var stukket ned i jordoverfladen. Det er uklart, om pælenes funktion var at støtte volden, så jordmasserne ikke skred ned, eller om pælene havde en forsvarsmæssig funktion.[6]

Det eneste, der er tilbage af borgen i dag, er borgbanken, hvor borgen var bygget, samt et lille antal sten i jorden oven på bakken. Man kan stadig tydeligt se, hvor voldgraven har ligget, da der er en fordybning i landskabet.

I dag anvendes området som græsningsmark, men der er offentlig adgang. Ved vejen findes en informationstavle med fakta om borgen. På informationstavlen er der også et telefonnummer til en indtalt guidning om borgen. På vejen op til bakken, hvor borgen lå, passerer man desuden stedet, hvor dronning Margrete 1.'s have engang lå.

Tæt ved slotsruinen på en halvø i Börringesös nordlige del ligger Dronning Margretes Vold, der er et voldsted fra 700-tallet.[7]

  1. ↑ "Lindholmen, Svedala kommun". lansstyrelsen.se. Arkiveret fra originalen 2014-01-08. Hentet September 1, 2020. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp); line feed character i |access-date= på position 10 (hjælp)
  2. ↑ The castle ruin at Lindholmen Arkiveret 2010-08-18 hos Wayback Machine. Romeleåsen Lake District Committee (the municipalities of Lund, Malmö, Sjöbo, Skurup, Svedala, Trelleborg and Ystad) and Region Skåne. Retrieved 2 May 2007.
  3. ↑ "Magnus 7 Eriksson". Norsk Biografisk Leksikon. Hentet 1. september 2020.
  4. ↑ "Albrekt av Mecklenburg". Biografiskt lexikon för Finland. Hentet 1. september 2020.
  5. ↑ "Reduktion". Uppslagsverket Finland. Hentet 1. september 2020.
  6. 1 2 Mogren Mats, Wienberg Jes, red. (1995). Lindholmen: medeltida riksborg i Skåne. Lund studies in medieval archaeology, 0283-6874 ; 17. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. ISBN 91-22-01677-5. Libris 7223352.
  7. ↑ "Borravallen". www.svedala.se (svensk). Arkiveret fra originalen 2018-05-11. Hentet 2018-05-10.
  • Linton, Michael (1997) Margareta. Nordens drottning 1375–1412 (Stockholm: Atlantis) ISBN 91-7486-471-8
  • Sundberg, Ulf (1999) Medeltidens svenska krig( Stockholm: Hjalmarson & Högberg) ISBN 91-89080-26-2

55°29′49″N 13°17′54″Ø / 55.49694°N 13.29833°Ø / 55.49694; 13.29833

SverigeSpire
Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lindholmen_slot&oldid=12125915"