Virus: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎top: Typo fixing, typos fixed: Satelit → Satellit ved brug af AWB
Ref
Linje 50: Linje 50:
[[Fil:Filo.jpg|thumb|3D model af en filovirus]]
[[Fil:Filo.jpg|thumb|3D model af en filovirus]]


En '''biologisk virus''' består af et genom af [[DNA]] eller [[RNA]] og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (kaldet en [[kapsid]]), eventuelt omkrandset af [[membrankappe]]. Virus kan ikke formere sig alene, men overtager i stedet for en værtscelle og underkaster værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og således producere den næste generation.
En '''biologisk virus''' består af et genom af [[DNA]] eller [[RNA]] og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (kaldet en [[kapsid]]), eventuelt omkrandset af [[membrankappe]]. Virus kan ikke formere sig alene, men overtager i stedet for en værtscelle og underkaster værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og således producere den næste generation.<ref>[https://www.sciencealert.com/virus What Is a Virus? scienceAlert]</ref>


Viruspartiklen fungerer som en [[parasit]], da den kræver en [[celle (biologi)|celle]] for at kunne kopiere sine [[gen]]er og sig selv. Derfor bliver virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave [[stofskifte]], men kræver en [[vært]]. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne [[celle (biologi)|celler]] og har været en faktor, der har præget [[evolution]]en.<ref>[http://www.sciencealert.com/viruses-are-alive-and-they-re-older-than-modern-cells-new-study-suggests?perpetual=yes&limitstart=1 Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015]</ref><ref>[https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-virus-rolle-i-naturen Hvad er virus’ rolle i naturen? Videnskab.dk 2020]</ref> Da viruset ikke har et [[stofskifte]], er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.
Viruspartiklen fungerer som en [[parasit]], da den kræver en [[celle (biologi)|celle]] for at kunne kopiere sine [[gen]]er og sig selv. Derfor bliver virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave [[stofskifte]], men kræver en [[vært]]. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne [[celle (biologi)|celler]] og har været en faktor, der har præget [[evolution]]en.<ref>[http://www.sciencealert.com/viruses-are-alive-and-they-re-older-than-modern-cells-new-study-suggests?perpetual=yes&limitstart=1 Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015]</ref><ref>[https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-virus-rolle-i-naturen Hvad er virus’ rolle i naturen? Videnskab.dk 2020]</ref> Da viruset ikke har et [[stofskifte]], er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Versionen fra 8. jun. 2020, 16:08

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Drlectin
For alternative betydninger, se Virus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Virus)
"Vira" omdirigeres hertil. For den franske by Vira, se Vira (Pyrénées-Orientales).
Virus
Det velkendte ikon af en Coronavirus.
Det velkendte ikon af en Coronavirus.
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne Biota
Domæne Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
Rige Virus (Vira)
Grupper
  • dsDNA
  • ssDNA
  • dsRNA
  • +ssRNA
  • -ssRNA
  • ssRNA-RT
  • dsDNA-RT
Hjælp til læsning af taksobokse
Coronavirus som set med et elektronmikroskop
Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus
Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres
Model af en Hepatitis B virus
Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus

'

Elektronmikroskopi af Influenza A-virus
Strukturen af en plantevirus (TMV, tobaksmosaik virus)
En model af en bakteriofag og dens replikation
Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA
Illustration af de overlappende gener i Φ X174
Illustration af de overappende gener i HVB
Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus)
Elektronmikroskopi af en herpes virus
3D model af en filovirus

En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (kaldet en kapsid), eventuelt omkrandset af membrankappe. Virus kan ikke formere sig alene, men overtager i stedet for en værtscelle og underkaster værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og således producere den næste generation.[1]

Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kunne kopiere sine gener og sig selv. Derfor bliver virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de alene ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler og har været en faktor, der har præget evolutionen.[2][3] Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Nye virusssygdomme manifesterer sig som epidemier og pandemier.[4]

Model af adenovirus-kapsid, prototypen på et kapsid af en dsDNA-virus
model af tobakmosaikvirus-kapsid, se en:Satellite tobacco mosaic virus
Model af Epstein-Barr virus, prototypen på en dsRNA-virus med membran
Model af rotavirus, prototypen på en dsRNA-virus uden membran
Model af Semliki Forest virus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Poliovirus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Zikavirus, prototypen på en ssRNA(+)-virus
Model af Mæslingevirus, prototypen på en ssRNA(-)-virus
model af Simian immunodeficiency virus, SIV, prototypen på en revers transkriberende RNA-virus

Sprogligt

Normalt benyttes flertalsformen virus. Flertalsformerne vira og virusser er fordanskede udgaver[5]

Historisk

Opdaget af botanikeren D. Iwanowski i 1892 da vand fra en syg tobaksplante, efter at have været filtreret i et bakteriefilter, inficerede en rask tobaksplante. Virus betyder gift. I 1935 krystalliserede virologen W. M. Stanley TMV (tobaksmosaikvirus) og påviste viras semilivsform.

Beskrivelse

Virus består af et genom og nogle gange et par enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (kaldet en kapsid), eventuelt omkranset af membrankappe (en lipid-membran, eng. envelope). Virus kan ikke formere sig alene, men overtager i stedet for en værtscelle, dvs. overtager værtscellens molekylære maskineri til at fremstille kopier af sig selv og således producere den næste generation.

De virale livscyklusser varierer i deres detaljer, afhængigt af virustypen, men de har alle et generelt mønster:

  • Vedhæftning til en værtscelle [6]
  • Overførsel af virus-genomet og eventuelt nogle enzymer til værtscellen
  • Replikation af virale komponenter under anvendelse af værtscellen molekylære maskineri
  • Samling af virus-komponenterne til komplette virus-partikler.
  • Frigivelse af virus-partiklerne fra værtscellen for at inficere nye værtsceller.

Definition af termer

  • Viridae = virusfamilie
  • Virion = viruspartikel
  • Viroid = lille virus
  • Bakteriofag eller “fag”, ofte skrevet som det græske bogstav Φ (phi), reproducerer i en bakterie.
  • bp = antal basepar, størrelsen af dsDNA; for enkeltstrængede nukleinsyrer lig med antallet af nukleotider; kbp = 1000 bp
  • dsDNA = dobbeltstrænget DNA
  • scRNA = lille cytoplasma RNA (small cytoplasmic RNA)
  • +ssRNA eller ssRNA(+) = positivt polariseret enkeltstrænget RNA
  • -ssRNA eller ssRNA(-) = negativt polariseret enkeltstrænget RNA
  • ssRNA-RT = reverstranskriberende enkeltstrenget RNA
  • Membrankappe = lipidkappe, lipidhylster
  • Kapsid = Proteinkappe eller proteinkapsel.
  • Nucleokappe, synonom for proteinkappe (men bruges også om kombinationen af nukleinsyre og proteinkappe)

Størrelse

De fleste virus, der er undersøgt, har en diameter mellem 20 og 300 nm. Nogle virus har en større kapsid: Mimivirus på op til 750 nm og Megavirus på op til 680 nm. Nogle Filovirus har en længde på op til 1400 nm, men deres diameter er kun omkring 80 nm.

Genomers størrelse

Pandoravirus har det største genom af alle kendte virus. Det er et genom af dsDNA på omkring 2.500.000 basepar, der koder for omkring 2.500 proteiner. Til sammenligning findes det mindste genom i HVD (Hepatitis virus delta) med et cirkulært genom af -ssRNA af kun 1.679 nukleotider, som gør HDV til den mindste af alle sygdomsfremkaldende virus. HDV-genomet er det mindste funktionelle genom, man kan forestille sig, da det kun koder for 1 protein, og HVD formerer sig kun gennem coinfektion med HVB (Hepatitis virus beta).

Andre store virus er Megavirus med 1.300.000 bp og Mimivirus med 1.200.000 bp.

Bakteriofager har genomer på mellem 3569 og 500.000 bp. En meget velundersøgt bakteriofag, Phi-X174 har et genom af ssDNA på 5386 nukleotider, der koder for 11 proteiner. Det mindste genom, fundet hos MS2, er af ssRNA på 3569 nukleotider, der koder for blot fire proteiner. De største fager kaldes Jumbo-fager, som f.eks. “Phage G” med et genom af dsDNA på 497.000 bp.[7]

Overlappende gener

To til fire overlappende gener er et karakteristisk træk for de fleste virus. Eksempelvis kan hele eller dele af et gen læses i en alternativ læseramme i et andet gen.

Kapsid og Membrankappe

Uddybende Uddybende artikler: Kapsid og Membrankappe

En virus består af nukleinsyre omgivet af en beskyttende kapsel protein kaldet en kapsid. Kapsiden er dannet af identiske proteinunderenheder kaldet kapsomerer. Nogle virus kan yderligere have en lipid-kappe afledt af værten cellemembranen, hvori der er indlejret proteiner kodet af virusgenomet. Også kapsidens proteiner er kodet af det virale genom. Der kan også indbygges yderligere strukturproteiner i virionet eller proteiner der fungerer ved produktionen af viruskomponenterne.

Mange virus er opbygget i en symmetrisk struktur, se f.eks. billederne af Tobaksmosaikvirus, Poliovirus og Zikavirus.

Andre virus som f.eks. nogle bakteriofager er opbygget i en mere kompleks struktur med en hale med specielle proteiner.

Udbredelse

Der er indtil nu identificeret 117 virusfamilier, hvoraf der i 24 virusfamilier kendes virus, der inficerer mennesket.[8]

Vira har ikke et traditionelt, taksonomisk slægtskab, de er nærmest beslægtet med deres værtsorganismer, et genetisk slægtsskab, der fremkommer fordi virus og tidligere værter har har efterladt spor i hinanden igennem udveksling af gener og genstumper, jf. endogen retrovirus. Tobaksmosaikvirus er tættere beslægtet med tobaksplanten end den er beslægtet med influenzavirus, der igen er tættere beslægtet med mennesket[9]. Dog kan nært beslægtede vira (efter Baltimore-klassifikationen) inficere forskellige værter.

2/3 af alle kendte vira inficerer planter, resten inficerer dyr og bakterier (bakteriofag). Virus synes at være utroligt mangfoldige og synes at være overalt i et overordentligt stort antal, således er der i havvand fundet næsten 200.000 slags virus.[10] Det anslås at der blandt pattedyr og fugle cirkulerer o. 1.670.000 ukendte virus, hvoraf op til halvdelen kunne risikere at blive overført til mennesker, jf. zoonose.[8]

Dyrs immunsystem er udviklet til at bekæmpe indtrængende virus, jf. de specielle intracellulære receptorer, der reagerer med virus nukleinsyrer, se Toll-like receptorer, TLR. De fleste vira har en negativ korttidseffekt eller langtidseffekt for værten, men i få situationer kan vira være en fordel.[11]

Sygdomme forårsaget af virus

Mange sygdomme forårsages af virus.[12][13] Nogle virus forårsager kræft, se oncovirus.

  • AIDS forårsages af HIV, en retrovirus med membrankappe og proteinkappe og med et genom af +ssRNA på 9.750 nukleotider, som udgør 9-10 gener, der koder for 19 proteiner.
  • COVID-19 forårsages af SARS-CoV-2, Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2, en Coronavirus med membrankappe, proteinkappe og et genom af +ssRNA med omkring 30.000 nukleotider, der koder for 15 proteiner.
  • Denguefeber forårsages af Denguevirus, DENV, en Flavivirus med membrankappe og en proteinkappe og et genom af +ssRNA på 11.000 nukleotider der koder for 12 proteiner.
  • Ebola (en. Ebola virus disease (EVD) eller tidligere Ebola haemorrhagic fever (EHF)) forårsages af Ebolavirus, EBOV, er en trådformet, membrankappet virus med et genom af -ssRNA på 18-19.000 nukleotider, der koder for 7 proteiner.[14]
  • Forkølelsessår, Herpes labialis[15] forårsages af Herpes simplex virus 1 (HSV1), sjældnere af Herpes simplexvirus 2 (HSV2). HSV1 er en relativ stor virus med en membrankappe og en proteinkappe og et genom af lineært dsDNA med 152-155 kbp og mindst 84 gener.
  • Fåresyge forårsages af fåresygevirus, MuV, en membrankappet Rubulavirus med et genom af -ssRNA med 15.300 baser og 8 gener.
  • Hepatitis, smitsom leverbetændelse, viral hepatitis[17] forårsages af Hepatitis virus A, B, C, D og E samt sjældnere af cytomegalovirus, Epstein-Barr virus, yellow fever virus og herpes simplex virus.
  • Hepatitis A forårsages af Hepatitis A virus, HAV[18] er en picornavirus med en proteinkappe med et genom af +ssRNA af 7.500 nukleotider kodende for 10-11 proteiner.
  • Hepatitis B forårsages af Hepatitis B virus, HBV[19] er en lille Orthohepadnavirus med en membrankappe og en nukleokappe og et cirkulært, pdsDNA med 4 gener, der koder for 7 proteiner.[20][21]
  • Hepatitis C, leverkræft og lymfeknudekræft forårsages af Hepatitis C virus, HCV[22] er en lille Hepacivirus med en membrankappe og et genom af +ssRNA med 9.600 nukleotider, der koder for 10 proteiner.
  • Hepatitis D, (hepatitis delta)[23] forårsages af hepatitis delta virus (HDV), men kun ved en coinfektion med HBV. HDV er en lille membrankappet virusoid (dvs. en lille virus-partikel) med et cirkulært genom af -ssRNA af kun 1.679 nukleotider, der kun koder for et protein, som gør HDV til den mindste af alle sygdomsfremkaldende virus.
  • Hepatitis E forårsages af Hepatitis E virus, HEV [24]en proteinkappet orthohepevirus med et genom af +ssRNA med omkring 7.200 nukleotider.
  • Herpes genitalis[25] forårsages af Herpes simplex virus 2 (HSV2), sjældnere af Herpes simplexvirus 1 (HSV1). HSV2 er en relativ stor virus med en membrankappe og en proteinkappe og et genom af lineært dsDNA på 152-155 kbp med mindst 84 gener.[26]
  • Hundegalskab forårsages bl.a. af en Lyssavirus med helisk symmetri med en membrankappe og en nukleokappe og et genom af -ssRNA på 12 kbp, der koder for fem proteiner.
  • Influenza forårsages af Influenzavirus der er en virus med membrankappe, proteinkappe og et genom af -ssRNA med 8 gener i 8 RNA segmenter.[27]
  • Kopper (en. smallpox) forårsages af Variola virus, en stor Orthopoxvirus med en indre og en ydre membrankappe og med et genom af lineært dsDNA på 186 kbp.[28][29]
  • Kræftformerne B-celle lymphoma, T-celle lymphoma, Hodgkin lymphoma, Burkitt’s lymphoma, mavekræft og nasopharyngeal carcinoma kan forårsages af Epstein-Barr virus, EBV, Human gammaherpesvirus 4, en herpesvirus med membrankappe og et genom af dsDNA med ca. 172.000 basepar fordelt i 85 gener.
  • Leverbetændelse, viral hepatitis, smitsom leverbetændelse, se Hepatitis ovenfor.
  • MERS = Middle East respiratory syndrome eller kamel-influenza, se en:MERS forårsages af MERS-coronavirus (MERS-CoV) med proteinkappe og et genom af +ssRNA med omkring 30.000 nukleotider.
  • Mononukleose eller kyssesyge forårsages af Epstein-Barr virus, EBV, Human gammaherpesvirus 4, se en herpesvirus med membrankappe og et genom af en dobbelthelix af DNA (dsDNA, dobbeltstrænget DNA) med ca. 172.000 basepar og 85 gener. Sjældnere forårsages kyssesyge af Cytomegalovirus, (CMV, human herpesvirus 5, HHV5), en herpesvirus med membrankappe og en proteinkappe og et genom af dsDNA med ca. 235.000 basepar.
  • Mæslinger forårsages af mæslingevirus, MV, er en membrankappet morbilivirus med et genom af -ssRNA med 15.896 baser og 6 gener, der koder for 8 proteiner.
  • Musepest (fra norsk), sorkfeber (svensk) eller Hantavirus hemorrhagic fever with renal syndrome, forårsages af Hantavirus, en membrankappet virus med et genom af tre -ssRNA-segmenter.[30]
  • Polio eller poliomyelitis forårsages af poliovirus, en lille Enterovirus C med en proteinkappe og et genom af +ssRNA på 7.500 nukleotider, der koder for 10 proteiner.[31]
  • Røde hunde forårsages af rubellavirus, se en:Rubella virus med en membrankappe og en nukleokappe og et genom af +ssRNA på 9.762 nukleotider og gener for 5 proteiner og flere ikke-kodende RNA (ncRNA).
  • SARS eller akut luftvejssyndrom forårsages af SARS-CoV, en Coronavirus med proteinkappe og et genom af +ssRNA med omkring 30.000 nukleotider.
  • Skoldkopper (en. chicken pox) og Helvedesild forårsages af Varicella zoster virus, VZV, Human alphaherpesvirus 3, HHV-3, se en:Varicella zoster virus, en herpesvirus med membrankappe og en nukleokappe og et genom af dsDNA med 125-129 kbp med mindst 70 gener.[32]
  • Zikafeber,[33] forårsages af Zikavirus, se en:Zika virus, der er en Flavivirus med en membrankappe og en proteinkappe og et genom af +ssRNA på ca. 10.000 nukleotider der koder for 10 proteiner.

Klassifikation

Biota

  • Viridae
    • DNA-virus
      • Dobbeltstrenget DNA-virus
        • Orden: Caudovirales
      • enkeltstrenget DNA-virus
    • Revers transkriberende virus
      • DNA revers transkriberende virus
      • RNA revers transkriberende virus Retrovirus
        • Familie: Retroviridae
    • RNA-virus
      • Dobbeltstrenget RNA-virus
      • negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus
        • Orden: Mononegavirales
      • positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus
        • Orden: Nidovirales
    • Subvirale agens
      • Satellitter
      • Viroider kort-kodede (220 nukleobaser), nøgne vira der kun angriber planter; har scRNA (small cytoplasmic RNA)
      • Prioner (cum grano salis)

Baltimore klassifikation

Deler virus i 7 grupper, efter deres arvemasse og deres replikationsmetode.

Gruppe I – Dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA)

Gruppe II – Enkeltstrenget DNA-virus (ssDNA)

Gruppe III – Dobbeltstrenget RNA-virus (dsRNA)

Gruppe IV – Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (+ssRNA)

Uddybende Uddybende artikel: Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus

Gruppe V – Negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (-ssRNA)

Gruppe VI – Reverstranskriberende enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA-RT)

Gruppe VII – Reverstranskriberende dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA-RT)

Morfologisk klassifikation af vira

  • Icosahedriske (kubiske) capsider.
    • Adenoviridae
    • Caliciviridae
    • Hepadnaviridae f.eks. Hepatitis B
    • Papovaviridae f.eks. fodvorter
    • Parvoviridae f.eks. lussingesyge/5. børnesygdom
    • Picornaviridae f.eks. et forkølelsesvirus
    • Reoviridae f.eks rotavirus
    • Med membrankappe:
      • Flaviviridae f.eks. Gul feber
      • Herpesviridae f.eks. skoldkopper
      • Togaviridae f.eks. røde hunde
  • Heliske (filamentøse) capsider.
    • TMV Tobaksmosaikvirus
    • Med membrankappe:
      • Bunyaviridae
      • Coronaviridae f.eks. SARS
      • Filoviridae f.eks. ebola
      • Orthomyxoviridae f.eks. influenza A
      • Paramyxoviridae
      • Rhabdoviridae f.eks. rabies
  • Komplekse capsider.
    • f.eks. Bakteriofag
    • Med membrankappe:
      • Arenaviridae f.eks. Lassafeber
      • Poxviridae f.eks. kopper
      • Retroviridae f.eks. HIV

Se også

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter

  1. ^ What Is a Virus? scienceAlert
  2. ^ Viruses ARE alive, and they’re older than modern cells, new study suggests. Science Alert 2015
  3. ^ Hvad er virus’ rolle i naturen? Videnskab.dk 2020
  4. ^ ‭‭‭ Re-‬‬Emerging Human Viral Hemorrhagic Fevers: ‭ ‭A Review. ‬‬‬American Journal of Infectious Diseases and Microbiology‭ 201‭6‬‬
  5. ^ Dansk Sprognævn (9. juli 2013). "Vedr. flertalsformen af virus" (PDF).
  6. ^ The cell biology of receptor-mediated virus entry. The Journal of Cell Biology 2011
  7. ^ Jumbo Bacteriophages: An Overview. Frontiers in Microbiology 2017
  8. ^ a b The Global Virome Project. Science 2018
  9. ^ L. Margulis, Schwartz, K.V. (1988). Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition ((engelsk)). W.H. Freeman and Company. s. 14-16. ISBN 0-7167-1912-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  10. ^ Scientists Discover Nearly 200,000 Kinds of Ocean Viruses. Quanta Magazine 2019
  11. ^ May 17, 2007, Science Daily: Herpes infection might have an up side Citat: "...U.S. medical scientists say a herpes virus infection has an unexpected up side, at least in mice, since it protects them against bacterial infections..."
  12. ^ What to know about viruses. Medical News Today 2017
  13. ^ ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme
  14. ^ Ebolavirus. Viral Zone
  15. ^ Forkølelsessår. Netdoktor
  16. ^ Helvedesild, Shingles på den engelske Wikipedia
  17. ^ Hepatitis på den engelske Wikipedia
  18. ^ Om Hepatovirus A på den engelske Wikipedia
  19. ^ Hepatitis B virus på den engelske Wikipedia
  20. ^ Om Hepadnaviridae på den engelske Wikipedia
  21. ^ Hepatitis B Virus X gene in Hepatocellular Carcinoma. MicrobeWiki
  22. ^ Hepatitis C virus på den engelske Wikipedia
  23. ^ Hepatitis D på den engelske Wikipedia
  24. ^ Hepatitis E virus på den engelske Wikipedia
  25. ^ Herpes genitalis på den engelske Wikipedia
  26. ^ The Genome Sequence of Herpes Simplex Virus Type 2. J. Virology 1998
  27. ^ Influenza A Virus Cell Entry, Replication, Virion Assembly and Movement. Frontiers in Immunology 2018
  28. ^ Variola Virus: Structure and Function. Study.com 2016
  29. ^ Smallpox Virus. Microbewiki
  30. ^ Hantaviral Proteins: Structure, Functions, and Role in Hantavirus Infection. Frontiers in Microbiology
  31. ^ Poliovirus and Rhinovirus. Molecule of the Month
  32. ^ The DNA Element Controlling Expression of the Varicella-Zoster Virus Open Reading Frame 28 and 29 Genes Consists of Two Divergent Unidirectional Promoters Which Have a Common USF Site. J.Virology 2004
  33. ^ Zikavirus. Statens Seruminstitut
  34. ^ Lyssavirus. Viral Zone
  35. ^ Filoviridae. Viral Zone
  36. ^ Retroviridae. Viral Zone
  37. ^ Hepadnaviridae. Viral Zone

Kilder/litteratur

  • Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
  • L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.
  • G. Witzany.: Natural Genome Editing Competences of Viruses. Acta Biotheoretica. 2006, 54: 235-253.

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Virus&oldid=10379772"