Forskel mellem versioner af "Mysteriereligion"

Spring til navigation Spring til søgning
47 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
r2.7.3) (Robot tilføjer eo:Misterecaj religioj; kosmetiske ændringer
m (Robot tilføjer id:Misteri Yunani-Romawi)
m (r2.7.3) (Robot tilføjer eo:Misterecaj religioj; kosmetiske ændringer)
Betegnelsen bruges i de fleste tilfælde om kulte i det [[antikke Grækenland]] og om en række orientalske religioner, der vandt stor popularitet den [[hellenistisk-romersk]]e verden. Mysteriereligioner er ikke en ensartet gruppe, men dækker over mange meget forskellige religioner, der alle i større eller mindre grad lægger vægt på hemmeligheder. Et andet fællestræk var at de alle var individsorienterede religioner, der lovede den enkelte frelse gennem indvielse og deltagelse i kultens ritualer, hvis man i øvrigt aldrig afslørerede kultens hemmelighed for de uindviede.
 
== Mysteriereligion ==
En af de mest berømte antikke mysteriereligioner var [[de eleusinske mysterier]], som især byggede på myten om [[Kore]], der blev bortført af [[Hades (gud)|Hades]] til underverdnen, men som blev reddet af sin mor frugtbarhedsgudinden [[Demeter (gudinden)|Demeter]]. Myten fortæller at Demeter derefter indstiftede kulten i Eleusis, hvor hun fik sin datter tilbage. Af andre mysteriereligioner fik især [[Isiskulten]], som oprindeligt stammede fra [[Egypten]], stor udbredelse. Andre poulære kulte var Attis- og [[Kybele]]kulten og [[Mithraskulten]].
 
Mysteriereligioner var udsprunget fra forskellige traditionelle religioner, men i modsætning til disse interesserede mysteriekulterne sig primært for frelse i det hinsides. De havde den største tiltrækningskraft på bymenneskene og soldaterne i [[Romerriget]], disse kunne ikke længere finde tryghed i de traditionelle slægtssamfund med [[Romersk religion|religionen]] som et samfundsanliggende og måtte derfor ty til andre religionsformer. I mysteriereligionerne fandt de så fællesskab og tryghed.
 
== Religiøs praksis ==
Kernen i mysteriereligionen var selve hemmeligheden, som kun blev røbet til de personer, som lod sig [[Initiation|indvie]]. Denne indvielse indebar også et løfte om aldrig at afsløre hemmeligheden, den såkaldte [[arkandisciplin]], mange elementer i mysteriereligionerne er derfor ukendte i dag. I den berømte roman af [[Apulejus fra Madaura]], ''Det gyldne æsel'' (''Asinus aureus'') el. ''Forvandlinger'' (''Metamophorsis'') bliver dele af indvielsesritualet til Isiskulten dog beskrevet, romanen er derfor en af de vigtigste kilder denne type religion.
 
Myserierne/hemmelighederne var dog ikke kun begrænset til de religioner, som normalt betegnes som mysteriereligioner, i disse var hemmeligheden bare det helt centrale. I mange andre af de religioner, der bomstrede i den hellenistisk-romerske periode indgik hemmeligheder som et element i den rituelle praksis, fx forekommer der et sprogbrug, der har en mysterium-karaktér i flere af de ældste kristne tekster.
 
== Se også ==
* [[Romersk religion]]
* [[Græsk religion]]
* [[De eleusinske mysterier]]
* [[Dionysoskulten]]
* [[Demeterkulten]]
* [[Orfeus]]-kulten / ''[[orfismen]]''
* [[Mithraskulten]]
* [[Isiskulten]]
* [[Hermeskulten]]
* [[Kybelekulten]] eller ''Magna mater''
 
== Litteratur ==
* Per Bilde: Verdensreligionernes hovedværker; Den hellenistisk-romerske verden, Spektrum, 1998. ISBN 87-7763-175-7
* Mikaal Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistisk-romersk tid og i dag; i Bilde & Rothstein ed.: Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag, Aarhus universitetsforlag, 1999. ISBN 87-7288-761-3
 
{{Antikken}}
[[el:Μυστηριακές θρησκείες]]
[[en:Greco-Roman mysteries]]
[[eo:Misterecaj religioj]]
[[es:Religión mistérica]]
[[fi:Mysteeriuskonto]]
135.224

redigeringer

Navigationsmenu