Græske kolonier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De græske kolonier i antikken blev anlagt i løbet af 1. årtusind f.v.t., hvor en lang række af de græske bystater grundlagde nye bosættelser i hele middelhavsområdet og ved Sortehavet. I begyndelse af det 1. årtusind f.v.t. havde græsktalende folkeslag bosat sig på øerne i Ægæerhavet og Lilleasiens kyst, men i 8. og 7. årh. f.v.t. begyndte de at anlægge kolonier længere borte, først og fremmest i Syditalien, Nordafrika, sydlige Gallien, Spanien og ved Sortehavet. Med sig bragte grækerne deres sprog, religiøse og politiske traditioner, hvilket først og fremmest betød polis-institutionen. De græske kolonier fik stor kulturel indflydelse i de områder hvor de blev anlagt, da de var medvirkende til spredningen af den græsk-hellenistiske kultur til hele middelhavsområdet.

Der fandtes to typer af kolonier, apoikiai og emporia, hvor den første var selvstændige bystater og den anden var handelsstationer. Den nye by beholdt stærke venskabelige relationer til moderbyen (metropolis), men var politisk uafhængig.

Græske kolonier[redigér | redigér wikikode]

Oversigt over de vigtigste kolonier, opdelt efter det område hvor de blev anlagt – efterfulgt af det moderne navn: Magna Graecia

Sicilia:

Krim Ionien Gallien

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.