Forskel mellem versioner af "Cappelen (slægt)"

Spring til navigation Spring til søgning
82 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
'''Cappelen''' er en norsk [[patricier]][[slægt]] som antagelig har sit navn fra den lille landsby [[Cappeln]], ca. 30 km. fra byen [[Wildeshausen]] i [[Niedersachsen]] i [[Tyskland]]. Navnet stammer fra et tidligere [[kapel]] på stedet, som i middelalderen findes betegnet som "Cappelen". I Wildeshausen er slægten kendt som [[håndværker]]e, rådmænd og medlemmer af byrådet fra 1400-tallet. [[BorgermesterBorgmester]] i Wildeshausen Dietrich von Cappelen døde 1632, mens han var taget som [[gidsel]] af svenske tropper. Han var far til [[Johan von Cappelen]] (1627–88) som indvandrede til Norge i 1653, blev gift med en norsk kvinde, arbejdede ved flere [[jernværk]]er, købte flere ejendomme og endte som [[foged]] i [[Lier]].
 
Slægten i Norge ophørte med at bruge «[[von]]» i navnet fra midten avaf 1800-tallet.
 
Slægten har ikke noget kendt slægtskab til hverken [[borgerskab|borgerslægten]] von Cappeln i [[Bremen]] og [[Danmark]], [[middelalder]]slægten von Cappelen på [[borg]]en «Haus Cappeln», Westerkappeln, Tyskland, eller den tyskfødte svenske [[oberst]] Dietrich von Cappeln og hans familie.
 
== Slægtens hovedgrene ==
Slægtens hovedgrene stammer fra tre af sønnerne til indvandreren Johan von Cappelens sønner:
 
* Johan von Cappelen junior (1658–98), som var foged i Lier efter faren
* [[Ulrich Friderich von Cappelen]] (1668–1722), som var trælasthandler og drev et [[savbrugsavværk]] i [[Skien]]
* [[Gabriel von Cappelen]] (1674–1758), som var trælasthandler på Bragernes ([[Drammen]]) og blev delejer iaf [[Fossesholm]] i [[Eiker]].
 
En forenklet oversigt over en del slægtsmedlemmer er sat op her: [[Cappelen (stamtræ)]].
I Johan von Cappelen juniors gren er bl.a. [[missionær]] på [[Grønland]], [[Peter Andreas Cappelen]] (død 1800) og kontorchef i [[Stortinget]], [[Johan Henrik Cappelen]] (1838–1900).
 
I denne grenengren er der flere [[læge]]r, blandt andet [[Axel Hermansen Cappelen]] (1858–1919) og Christian Cappelen (1917–1993). Axels sønnesøn var [[arkitekt]] [[Per Cappelen]] (1922–78), Oslo, gift med arkitekt [[Molle Cappelen]] (1922–86) født [[Heyerdahl]], og forældre til bl.a. arkitekt Nini Cappelen gift med arkitekt Pål Strøm, Oslo. Sammen driver de Amdahl Strøm & Cappelen Arkitekter AS.
 
En linje af denne gren er især bosat i [[Trondheim]]. Til den hører [[Johan Cappelen]] (1889–1947) som var [[justitsminister]] i [[Einar Gerhardsen]]s [[samlingsregering]] i 1945, Catharina Cappelen gift med Ivar Lykke og foreldremor til [[købmand]] [[Trond Lykke]], Ingrid Cappelen gift med direktør for [[SiT]] Finn Meland, [[psykiater]] Johan Christian Cappelen, [[børneværn]]sleder Yngve Cappelen, [[murermestermurer]]mester Christian Fr. A. Cappelen (død 1978), og [[filmklipper]] Diderik Cappelen, Oslo.
En linje af denne gren er særlig bosat i [[Trondheim]].
 
Til den hører [[Johan Cappelen]] (1889–1947) som var [[justitsminister]] i [[Einar Gerhardsen]]s [[samlingsregering]] i 1945, Catharina Cappelen gift med Ivar Lykke og foreldre til [[købmand]] [[Trond Lykke]], Ingrid Cappelen gift med direktør for [[SiT]] Finn Meland, [[psykiater]] Johan Christian Cappelen, [[børneværn]]sleder Yngve Cappelen, [[murermester]] Christian Fr. A. Cappelen (død 1978), [[filmklipper]] Diderik Cappelen, Oslo.
 
Til denne gren hører også Johan C.s tvillingebror [[kirurg]]en Christian Cappelen senior (1889–1967), mangeårig overlæge ved Røde Kors [[klinik]] i Trondheim og regnet som en "troldmand med kniven".
Hans søn er den kendte læge Christian Cappelen jr.junior, som ydede store bidrag til udviklingen af hjertekirurgien.
Blandt Christian Cappelen seniors børnebørn finder vi Eva E. Cappelen gift med [[Erik Papazian]],Oslo, [[Kristoffer Stensrud]] som startede [[Skagenfondene]], civilarkitekt [[Bjørn Cappelen]] (1947–)(tidligere: Cappelen Sørum), arkitekt for bl.a [[Telenor]]s hovedkvarter på [[Fornebu]].
 
Johan von Cappelen juniors sønnesøn Andreas von Cappelen (1731–1770) var [[sognepræst]] i [[Messinge]], [[Danmark]]. Fra ham stammernedstammer en stor slægtsgren i Danmark og [[USA]], bl.a. fotografenfotograf Carl-Johan von Cappelen (1942-) i [[Værløse]].
 
== Grenen fra Skien ==
[[File:Eidsvm. Didrich v.C..jpg|thumb|Eidsvollsmannen Didrich von Cappelen]]
I Ulrich Friderichs gren er bl.a. hans sønnesønn, brukseiersønnesøn, grosserer og [[skibsreder]] [[Diderich von Cappelen]] (1734–94), Skien, som var far til [[eidsvollsmand]]en [[Didrich (von) Cappelen]] (1761–1828), Skien, og [[Peder Juel von Cappelen]] (1763–1837) som var grosserer i [[Drammen]], jernværksejer og politiker.
 
Blandt Diderichs (død 1794) andre børn i første ægteskab med Petronelle Pedersdatter Juell, var også Cathrine von Cappelen gift med [[statsråd]] [[Carsten Tank]], ejer af [[Rød herregårdHerregård]] ved [[Halden]]. De var forældre til den norske missionær [[Otto Tank]] i [[Mellemamerika|Mellem]]- og [[Nordamerika]].
 
Diderich (død 1794) var i sit andet ægteskab med Christiane Elisabeth Bøyesen ([[Ording]]), far til Realf von Cappelen (1791–1853), ejer af [[Borgestad gårdGård]], som var farfar til Anna Sofie Cappelen (1854–1915) gift med statsminister [[Gunnar Knudsen]] (1848–1928).
 
EidsvollsmannenEidsvollsmanden Didrich (død 1828) ejede omfattende jord- og skovejendomme, særlig i Skiensområdet, i det midterste og øvre Telemark.
 
== Grenen fra Drammen og familien Cappelen Smith ==
 
Michael von Cappelen (1731–1804), tilhørte skiengrenen. Han var sønnesøn af Ulrich Friderich von Cappelen og ældre bror til Diderich von Cappelen (1734–94). Michael kom fra Skien, blev købmand i Drammen og var far til grosserer Caspar (også skrevet Casper) von Cappelen (død 1823), Drammen, som ejede blantblandt andet [[Vivelstad gård]] gård i Lier, som Caspar forærede [[sogn]]et til skole. Caspars søn konsul Michael von Cappelen (død 1829) var gift med sinsit [[tremændingnæstsøskendebarn]] Petronelle von Cappelen (død 1855). Hun var datter af EidsvollsmannenEidsvollsmanden Didrich von Cappelen, og arvetarvede [[Mæla gårdGård]] ved Skien, hvor de bodde.
 
Fra Caspar stammer bl.a. [[organist]]en og [[komponist]]en [[Christian Cappelen]] (1845–1916), sorenskriver i [[Asker]] og [[Bærum]] [[Johan Munthe Cappelen]], [[kunstner]]en [[Bodil Cappelen]] gift 1. gang med [[forfatter]]en [[Finn Strømsted]] og 2. gang med forfatteren [[Olav H. Hauge]], samt [[arkitekt]] Paul Cappelen, Oslo, hvis søn Jon Chr. Cappelen var gift med forfatteren Berit Bertling Cappelen, Oslo. Paul Cappelens datter Line er gift med forretningsmanden [[Wilhelm Pihl Blystad]].
 
Flere med slægtsnavnet Cappelen Smith (Cappelen-Smith) i Norge og Sverige, er edterkommereefterkommere af drammensgrenendrammengrenen. Dette er gennem Karen von Cappelen (død 1863), datter af Caspar. Hun var gift med Elias E. Smith (død 1861). Desuden var deres søn Peder H. Smith (død 1881), gift med kusinensin kusine Marie S. Cappelen (død 1900).
 
Peders og Maries søn, grosserer Elias Anton Smith (død 1912) grundlagde det kendte metal- og byggevare[[firma]] «[[E.A. Smith]]» i Trondheim. Firmaet eiesejes og drives fortsat af hans etterkommereefterkommere, idagi dag af [[Trond Reinertsen]] som [[konsernchefkoncernchef]]. En af Elias Antons sønner var norsk-amerikaneren Elias Anton Cappelen Smith som bl.a. var [[partner]] i «[[Guggenheim]] Brothers]]», [[New York]], og gav store [[donation]]er i Norge.
 
==Grenen fra Holden, Ulefoss==
[[File:Diderik Cappelen (1856-1935).jpg|100px|thumb|Kammerherre Diderik Cappelen,Holden, som fandt ''cappelenit'']]
 
EidsvollmannenEidsvollmanden Didrich von Cappelen (død 1828) var i sit første ægteskab med ''Maria Plesner'' (død 1800), far til jernverkseierjernværksejer [[Diderik von Cappelen (1795–1866)]], [[Ulefoss]]. Diderik arvetarvede eiendommerejendomme, som var kjøptkøbt avaf hans fars farfar i 1729, mens Diderik selv købte [[Ulefos Jernværk]] med [[Holden hovedgårdHovedgård]] i 1835. Diderik var gift med Henriette [[Løvenskiold]] og far til bl.a. jernværksejer [[Severin Diderik Cappelen]], Ulefoss, og maleren [[August Cappelen]] (1827–52).
 
Severin Dideriks søn, [[kammerherre]] [[Diderik Cappelen]] (1856–1935) omlagde og moderniserede virksomhederne, samtog tilkøbte [[Vrangfoss]]. Han fandt et ukendt [[mineral]], som fik navnet ''cappelenit''. Han var far til godsejer Harald Severin Diderik Cappelen, som fik anlagt [[Vrangfoss kraftværk]], og som igen var far til [[civilingeniør]] Diderik Cappelen, somder bl.a. startede produktion af [[gadegods]] (bl.a. [[kumlok]]) og hvis søn [[civiløkonom]] Carl Diderik Cappelen er den nuværende ejer. Disse familiemedlemmer har også stadig moderniseret virksomhederne og [[jernstøberi]]et er et af de otte tilbageværende i Norge.
 
H.S.D. Cappelen var gift med Ingeborg født Eger, og de var forældre også til August Cappelen, Oslo, som var bestyrelsesformand og ejer af [[elektricitet]]s[[firma]]et [[Sønnico]] AS, og far til bl.a. [[aktie]][[mægler]] Fredrik Cappelen. H.S.D. og Ingeborg Cappelens datter er Anette Skaugen gift med [[skipsrederskibsreder]] [[Brynjulf Skaugen (1918)|Brynjulf Skaugen]], Oslo.
 
Civilingeniør Diderik Cappelen, Ulefoss, er gift med Juliana Louise født [[von Platen (slægt)|von Platen]] fra Sverige. De er også forældre til Harald Johan Cappelen, Oslo, og Aksel Cappelen, [[Göteborg]], Sverige.
==Grenen fra Gjemsø kloster, Skien==
[[Fil:Gjemsø Linaae.JPG|thumb|Gjemsø kloster i Cappelens tid]]
Eidsvollmannen Didrich von Cappelen (død 1828) var i sit andet ægteskapægteskab med Marie Severine [[Blom (slekt)|Blom]], far til [[Hans Cappelen (1803-1846)|Hans Blom Cappelen]] (1803–1846), [[Gjemsø kloster]], gift med [[kusine]]n [[Benedicte Cappelen]]. De var forældre til bl.a. [[Didrik Cappelen (1836–1914)|Didrik Cappelen]] (1836–1914), Skien, som var far bl.a. til [[Didrik Cappelen (1873-1941)|Didrik («Diddi») Cappelen]] (1873–1941), Skien.
 
«Diddi» Cappelen var far til bl.a. [[Didrik Cappelen (1900–1970)|Didrik Cappelen]] («Dixe») (1900–70), Skien, [[Hans Cappelen]] («Hasse») (1903–79), Oslo, og messearrangøren Ingrid («Linge») Langaard, født Cappelen. Alle disse har efterkommere i dag.
 
Benedicte og Hans Blom Cappelen (død 1846) var også forældre til [[bank]]chef [[Hans Cappelen (1842-1924)]], «Lilleklosteret», Skien, som var farfar til bl.a. social[[rådmand]] [[Hans Johan Zeier Cappelen|Hans Cappelen]], Oslo, som igen er far til Margrethe Cappelen og Tore Cappelen, begge Oslo. RådmannenRådmanden var bror til [[ambassadør]] [[Johan Zeier Cappelen]] (1913–2007), Oslo, samt til [[justitiarius]], tidligere finans- og [[udenrigsminister]] (A) [[Andreas Zeier Cappelen]] (1915–2008), [[Stavanger]], som er far til bl.a. kontorchef Frede Cappelen, Stavanger, og forskeren [[Ådne Cappelen]], [[Statistisk sentralbyrå]], Oslo.
 
Fra bankchef Hans Cappelens (død 1924) datter Benedicte C. gift Melhuus (død 1976), stammer [[Inger Prebensen]]. Fra hans sønner stammer linjeren linje af slektenslægten, som er bosat i [[USA]], [[Sverige]] og [[Østrig]]. Af disse var hans søn Fredrik Cappelen direktør for [[Borregaard]]s eiendommerejendomme i [[Värmland]], Sverige, og dennes søn Jan Wessel Cappelen (f. 1923) var direktør for Borregaards ejendomme i [[Hallein]], Østrig.
 
== Grenen fra Porsgrunn og «forlagsgrenen» ==
[[File:Ulrich fredrich von cappelen.jpg|100px|thumb|Silhuett[[Silhuet]] af Ulrich Fredrich von Cappelen som denne gren stammer fra]]
 
Diderich von Cappelen (død 1794) i Skien var i 1. æteskabægteskab også far til [[Ulrich Fredrich von Cappelen]] (1770–1820), skibsreder og grosserer i Porsgrunn, gift med Benedicte H. [[Aall]] (søster til [[eidsvollsmand]]en [[Jacob Aall]]). De var forældre til bl.a. [[forlag]]sbokhandlersboghandler [[Jørgen Wright Cappelen]] (1805–78) hvis efterkommere har haft samme navn i fem generationer helt til vore dage. Hans ene søn var [[Jørgen Wright Cappelen II]]. Fra ham stammer bl.a. forfatteren [[Peder Wright Cappelen]] (1931–92), der var gift anden gang med [[skuespiller]] [[Kari Simonsen]], og de er forældre til forskerne [[Alexander W. Cappelen]], [[Cornelius W. Cappelen]] og [[Herman Cappelen]]. Peder (død 1992) er i første ægteskab far til forfatteren Anders W. Cappelen, som igen er far til skuespilleren [[Sofie Cappelen]].
 
En anden efterkommer af Jørgen C. (død 1878) er rektor Christine Cappelen Heftye, Oslo.
Gabriel von Cappelen (død 1758 på Fossesholm) var far til [[etatsråd]] [[Jørgen von Cappelen]] (død 1785), som ejede hele Fossesholm og ombyggede gården omtrent som den er i dag. Jørgen var gift med Magdalena Larsdatter Darjes, men de var barnløse. Deres [[alliancevåben]] er bl.a. broderet på antependiet i [[Kongsberg kirke]].
 
Gabriel var også far til Diderich von Cappelen (død 1762) på Fossesholm. Diderichs efterkommere er bl.a. by[[ingeniørstadsingeniør]] [[Frederick Wilhelm Cappelen]] (død 1921), [[Minneapolis]], USA, som «Cappelen Memorial Bridge» er opkaldt efter, læge Herman Cappelen (1837–92), [[Tønsberg]], og hans søn, [[disponent]] Haagen Hasberg Cappelen (1874–1933) som var [[Ordfører (Norge)|ordfører]] i Tønsberg 1929–1933. Andre etterkommereefterkommere er bl.a. skibsfører Gabriel Cappelen, [[apotekapoteker]]er Hanna Cappelen og [[civilingeniør]]erne Haaken Cappelen og Herman Aas Cappelen samt arkitekt Diderik Cappelen.
 
En efterkommer af denne gren er Didrik Cappelen Christiansen (f. 1929), civilingeniør, bosat i Moss. Hans to børn, Sven Didrik Mack Cappelen (f. 1958) (tidligere Christiansen), Bærum; og Maria Cappelen Otterbeck (f. 1963), forfatter, bosat i Stockholm. Deres farmors far var Haagen Hasberg Cappelen.
 
Efterkommere af Fossesholmgrenen lever i dag både i Skandinavien og i USA. En af dem er [[Diderich Cappelen Møystad]].
 
En efterkommer er [[Diderich Cappelen Møystad]].
 
== Slægtsvåbenet ==
 
==Litteratur==
* [[Erik Andreas Thomle]]: ''Familien (von) Cappelen i Norge og Danmark'', [[Christiania]] 1896.
*[[Haagen Krog Steffens]]: [http://www.nb.no/utlevering/nb/2f6c721517a4a64cdc056c0f2498ed56#&struct=DIVP273 ''Norske Slægter 1912''], [[Gyldendal]]ske Boghandel, [[Kristiania]] 1911.
* [[Hans Cappelen (1945-)|Hans Cappelen]]: «Familien Cappelens tyske opprinnelse. Noen antagelser og [[hypotese]]r», ''[[Norsk Slektshistorisk Forening|Norsk slektshistorisk tidsskrift]]'', bind 31 (1988), side 378–396
* Lambrecht Haugen: ''Cappelen-slekten 1627-2008'', [[Rosendal]] 2008.
 
 
''Litteratur om enkeltpersoner og grene af slægten''
* Hans Cappelen: «En nøktern forretningsmann på Eidsvoll – Didrich von Cappelen (F.1761 D. 1828)», ''Aftenposten'', Oslo 16. 5. 1964. (Skiensgrenen)
* A. Iuel: ''Drammensfamilien Smith'', Drammen 1934 (Drammensgrenen og Cappelen Smith)
* Yngvar Hauge: '' [[Ulefos Jernværk]] 1657-1957'', Oslo 1957. (Holdengrenen)
* R. Thommessen: ''August Cappelen og hans samtid'', Kristiania 1906. (Holdengrenen)
* [[Einar Østvedt]]: ''August Cappelens brev'', Oslo 1952 (Holdengrenen)
* [[Magne Malmanger]]: ''August Cappelen'', Oslo 1997. (Holdengrenen)
* [[Christian Borchsenius]]: «Cappelens Enke», ''Norsk Slektshistorisk Tidsskrift'' bind XXVI, s 8 ff. (Skiensgrenen og grenen fra Gjemsø kloster)
* Einar Boyesen: ''Jørgen Wrigth Cappelen 1805-1878'', Oslo 1953. (forlagsgrenen)
* [[Harald L. Tveterås]]: ''I pakt med tiden – Cappelen gjennom 150 år 1829-1979'', Oslo 1979. (forlagsgrenen)
* Thoralf Pryser: ''Forlagsbokhandler Jørgen Wright Cappelen (1857–1934). Glimt fra hans liv.'' Tilrettelagt og utgittudgivet avaf Christine Cappelen Heftye, Oslo 2012. (forlagsgrenen)
* [[Yngvar Hauge]]: ''Fra [[herregård]]en og fra bruket'', Oslo 1934. (Fossesholmgrenen)
* Hans Cappelen: «Etatsråd Jørgen von Cappelens gravlegat», ''Eikerminne. Tidsskrift utgitt av Eiker Historielag XVI Årbok 1997'', Krokstadelva 1998, side 31-33 (Fossesholmgrenen)
 
''Litteratur om slægtsvåbenet''
* ''Fotolitografisk Gjengivelse af det i Storthingets Arkiv opbevarede Original-Haandskrift af Kongeriget Norges Grundlov af 17.de Mai 1814'' (viser eidsvollsmannenseidsvollsmandens segl med slektsvåpenetslægtsvåbenet)
* ''Vaabenførende Slægter i Danmark'', København 1946.
* Hans Cappelen: ''Norske slektsvåpen'', Oslo 1969. (2. opplagoplag, Oslo 1976)
* [[Herman Leopoldus Løvenskiold|Herman L. Løvenskiold]]: ''Heraldisk nøkkel'', Oslo 1978
* [[Carl-Alexander von Volborth]]: ''Heraldry – Customs, Rules and Styles'', [[Dorset]] 1981, side 97
* [[Harald Nissen]] og Monica Aase: [http://www.nb.no/utlevering/contentview.jsf?&urn=URN:NBN:no-nb_digibok_2007111204053 ''Segl i Universitetsbiblioteket i Trondheim''], [[Trondheim]] 1990, side 42-45
* Hans Cappelen: «Våpensegl og slektspapirer fra Skiens-distriktet». ''[[Norsk Slektshistorisk Forening|Norsk Slektshistorisk Tidsskrift]]'' bind 35, Oslo 1996. [http://www.cappelen-krefting.no/hans/vaapenseglskien.htm], side 445 ff.
* Hans Cappelen: «Tre gamle Cappelen-[[signet]]er», i ''[[Heraldisk Tidsskrift]]'' bind 9 nr. 88, [[København]] 2003, side 354-365.
 
[[Kategori:Slægter fra Norge]]
5.850

redigeringer

Navigationsmenu