Folketingsvalget 1998: Forskelle mellem versioner
Linje 179: | Linje 179: | ||
|align=left|Løsgængere |
|align=left|Løsgængere |
||
| |
| |
||
|align="left" |[[]] |
|||
|align="right"|1.833 |
|align="right"|1.833 |
||
|align="right"|0,0% |
|align="right"|0,0% |
Versionen fra 5. nov. 2016, 06:40
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten.
Den tætte valgkamp mellem blokkene med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen for højrefløjen og den undertippede siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den anden fløj huskes med Ekstra Bladet der dagen før selve valgdagen skrev "Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme".[1] Valgte blev afgjort med et mandat og 176 færøske stemmer da den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard slog lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet.[2]
Ved valget kom det nye parti Dansk Folkeparti ind med 13 mandater, mens det gamle Fremskridtsparti tabte 7 af deres 11 mandater. Kun på grund af et godt valg for Kirsten Jacobsen med næsten 30.000 personlige stemmer overlevede Fremskridtspartiet dette valg.[2]
Godt et år før valget den 20. februar 1997 var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell, fuld kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen. Engell forlod dansk toppolitik og overlod posten til Per Stig Møller.[3] Med Per Stig Møller som formand mistede Det Konservative Folkeparti 11 af 27 mandater. Per Stig Møller selv blev kun valgt på et tillægsmandat.[2]
Valgresultatet
Partier | Partileder | Støtter | Stemmer | % | Mandater | +/ – | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet (A) | Poul Nyrup Rasmussen | A | 1.223.620 | 35,9% | 63 | +1 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | Uffe Ellemann-Jensen | V | 817.894 | 24,0% | 42 | - | |
Det Konservative Folkeparti (C) | Per Stig Møller | V | 303.665 | 9,1% | 16 | -11 | |
Socialistisk Folkeparti (F) | Holger K. Nielsen | A | 257.406 | 7,6% | 13 | - | |
Dansk Folkeparti (O) | Pia Kjærsgaard | V | 252.429 | 7,4% | 13 | nyt | |
Centrum-Demokraterne (D) | Mimi Jakobsen | V | 146.802 | 4,3% | 8 | +3 | |
Det Radikale Venstre (B) | Marianne Jelved | A | 131.254 | 3,9% | 7 | -1 | |
Enhedslisten (Ø) | Kollektivt lederskab | A | 91.933 | 2,7% | 5 | -1 | |
Kristeligt Folkeparti (Q) | Jann Sjursen | V | 85.656 | 2,5% | 4 | +4 | |
Fremskridtspartiet (Z) | Kirsten Jacobsen | V | 82.437 | 2,4% | 4 | -7 | |
Demokratisk Fornyelse (U) | ? | 10.768 | 0,3% | 0 | |||
Løsgængere | [[]] | 1.833 | 0,0% | 0 | -1* | ||
Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) | 3.484.957 | 100,0% | 175 mandater | ||||
Kilde | Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse |
(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.
* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.