Folketingsvalget 1998: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 179: Linje 179:
|align=left|Løsgængere
|align=left|Løsgængere
|
|
|align="left" |[[]]
|align="right"|1.833
|align="right"|1.833
|align="right"|0,0%
|align="right"|0,0%

Versionen fra 5. nov. 2016, 06:40

Folketingsvalget 1998
Danmark
1994 ←
11. marts 1998
→ 2001

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne

90 mandater for et flertal

  Største parti Næst­største parti
 
Leder Poul Nyrup Rasmussen Uffe Ellemann-Jensen
Parti Socialdemokratiet Venstre
Blok Partibogstav|ABFØ Partibogstav|VCOZQD
Leder siden 1992 1984
Seneste valg 62 mandater, 34,6% 42 mandater, 23,3%
Mandater vundet 63 42
Mandatændring +1 0
Stemmer 1.223.620 817.894
Procent 35,9 24,0
Procentforskel +1,3 +0,7

Siddende Statsminister

Poul Nyrup Rasmussen
Socialdemokratiet

Ny Statsminister

Poul Nyrup Rasmussen
Socialdemokratiet

Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten.

Den tætte valgkamp mellem blokkene med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen for højrefløjen og den undertippede siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den anden fløj huskes med Ekstra Bladet der dagen før selve valgdagen skrev "Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme".[1] Valgte blev afgjort med et mandat og 176 færøske stemmer da den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard slog lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet.[2]

Ved valget kom det nye parti Dansk Folkeparti ind med 13 mandater, mens det gamle Fremskridtsparti tabte 7 af deres 11 mandater. Kun på grund af et godt valg for Kirsten Jacobsen med næsten 30.000 personlige stemmer overlevede Fremskridtspartiet dette valg.[2]

Godt et år før valget den 20. februar 1997 var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell, fuld kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen. Engell forlod dansk toppolitik og overlod posten til Per Stig Møller.[3] Med Per Stig Møller som formand mistede Det Konservative Folkeparti 11 af 27 mandater. Per Stig Møller selv blev kun valgt på et tillægsmandat.[2]

Valgresultatet

Partier Partileder Støtter Stemmer % Mandater +/ –
Socialdemokratiet (A) Poul Nyrup Rasmussen A 1.223.620 35,9% 63 +1
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Uffe Ellemann-Jensen V 817.894 24,0% 42 -
Det Konservative Folkeparti (C) Per Stig Møller V 303.665 9,1% 16 -11
Socialistisk Folkeparti (F) Holger K. Nielsen A 257.406 7,6% 13 -
Dansk Folkeparti (O) Pia Kjærsgaard V 252.429 7,4% 13 nyt
Centrum-Demokraterne (D) Mimi Jakobsen V 146.802 4,3% 8 +3
Det Radikale Venstre (B) Marianne Jelved A 131.254 3,9% 7 -1
Enhedslisten (Ø) Kollektivt lederskab A 91.933 2,7% 5 -1
Kristeligt Folkeparti (Q) Jann Sjursen V 85.656 2,5% 4 +4
Fremskridtspartiet (Z) Kirsten Jacobsen V 82.437 2,4% 4 -7
Demokratisk Fornyelse (U) ? 10.768 0,3% 0
Løsgængere [[]] 1.833 0,0% 0 -1*
Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) 3.484.957 100,0% 175 mandater
Kilde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.

* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.


Stemmefordeling
Socialdemokratiet
  
35.9%
Venstre
  
24.0%
Det Konservative Folkeparti
  
8.9%
Socialistisk Folkeparti
  
7.6%
Dansk Folkeparti
  
7.4%
Centrum-Demokraterne
  
4.3%
Det Radikale Venstre
  
3.9%
Enhedslisten
  
2.7%
Kristeligt Folkeparti
  
2.5%
Fremskridtspartiet
  
2.4%
Demokratisk Fornyelse
  
0.3%

Se også

Kilder

Henvisninger

  1. ^ Ellemanns liv i rampelyset.
  2. ^ a b c "Nyrup vandt nervepirrende valg". DR.
  3. ^ Hans Engell bliver 60