Folketingsvalget 2001

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Folketingsvalg 2001)
Gå til: navigation, søg
Folketingsvalget 2001
Danmark
1998 ←
20. november 2001
→ 2005

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne

90 mandater for et flertal
  Største parti Næststørste parti
  Anders Fogh Rasmussen - World Economic Forum Annual Meeting Davos 2008.jpg Pnr.jpg
Leder Anders Fogh Rasmussen Poul Nyrup Rasmussen
Parti Venstre Socialdemokratiet
Alliance VCOZQD ABFØ
Leder siden 1998 1992
Seneste valg 42 mandater, 24,0% 63 mandater, 35,9%
Mandater vundet 56 52
Mandatændring +14 -11
Stemmer 1.077.858 1.003.323
Procent 31,2 29,1
Procentforskel +7,2% -6,8%

Siddende Statsminister

Poul Nyrup Rasmussen
Socialdemokratiet

Valgt Statsminister

Anders Fogh Rasmussen
Venstre

Folketingsvalget 2001 var det 65. valg til Folketinget og blev afholdt den 20. november 2001. Valget blev udskrevet den 31. oktober samme år af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Valget endte i et regeringsskifte, hvor Anders Fogh Rasmussen, Venstres partiformand, kunne danne en VK-regering støttet af Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet fik sit dårligste valg siden jordskredsvalget i 1973 og måtte efter 77 år aflevere titlen som Folketingets største parti.

Med markant fremgang i både København, Århus og Aalborg hentede Venstre en stor del af partiets ekstra mandater i landets store byer. På samme dag holdtes kommunalvalg, hvor Venstre også for første og eneste gang fik valgt en borgmester i Århus.

Det var en markant fremgang for Dansk Folkeparti i stort set hele landet, som sikrede partiet den valgsejr, der gjorde partiet til Folketingets tredjestørste parti. Dansk Folkeparti fik sin største stemmeandel i Sønderjyllands Amt med 14,0 procent af stemmerne, men den største fremgang nåede partiet i Nordjyllands Amt, hvor det tidligere medlem af Fremskridtspartiet, Kirsten Jacobsen, ikke stillede op denne gang.

Valget blev en katastrofe for et genoplivet Fremskridtsparti med partistifter Mogens Glistrup tilbage som frontfigur. Partiet mistede sine fire mandater i Folketinget.

SF slap relativt godt fra valget og mistede kun ét mandat. Partiet var gået jævnt tilbage over hele landet. Der var ikke én eneste kreds, hvor partiet ikke havde tabt tilslutning fra vælgerne.

Centrum-Demokraterne fik det værste valg og gik fra at være repræsenteret med otte mandater til at ryge helt ud af Folketinget. Uden for hovedstadsområdet var valget værst for det lille midterparti. Både på Sjælland, Fyn, og i Jylland fik partiet halveret stemmetallene eller skåret dem ned med to tredjedele.

Valgresultatet[redigér | redigér wikikode]

Partier Partileder Stemmer  % Mandater +/ –
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) Anders Fogh Rasmussen 1.077.858 31,2% 56 +14
Socialdemokratiet (A) Poul Nyrup Rasmussen 1.003.323 29,1% 52 –11
Dansk Folkeparti (O) Pia Kjærsgaard 413.987 12,0% 22 +9
Det Konservative Folkeparti (C) Bendt Bendtsen 312.770 9,1% 16 ±0
Socialistisk Folkeparti (F) Holger K. Nielsen 219.842 6,4% 12 -1
Det Radikale Venstre (B) Marianne Jelved 179.023 5,2% 9 +2
Enhedslisten (Ø) Kollektivt lederskab 82.685 2,4% 4 -1
Kristeligt Folkeparti (Q) Jann Sjursen 78.793 2,3% 4 ±0
Centrum-Demokraterne (D) Mimi Jakobsen 61.031 1,8% 0 -8
Fremskridtspartiet (Z) Mogens Glistrup 19.340 0,6% 0 -4
Løsgængere 1.016 0,0% 0 ±0
Total (Valgdeltagelse: 87,1 %) 3.484.957 100,0% 175 mandater
Kilde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(+/-) – Forskellen af antal pladser i Folketinget i forhold til fordelingen ved forrige valg.


Stemmefordeling
Venstre
  
31.2%
Socialdemokratiet
  
29.1%
Dansk Folkeparti
  
12.0%
Det Konservative Folkeparti
  
9.1%
Socialistisk Folkeparti
  
6.4%
Det Radikale Venstre
  
5.2%
Enhedslisten
  
2.4%
Kristendemokraterne
  
2.3%
Centrum-Demokraterne
  
1.8%
Fremskridtspartiet
  
0.6%

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Statistisk Årsbog 2005 side 42