Forskel mellem versioner af "Slaget ved Kap Esperance"

Spring til navigation Spring til søgning
m
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
 
Under kanonduellen fik ''Farenholt'' adskillige træffere fra både japanske og amerikanske skibe, hvilket dræbte flere. Den undgik krydsilden ved at skære ind foran ''San Francisco'' til den side af Scotts kolonne, som ikke var i kamp. ''Duncan'', som stadig var i gang med sit torpedoangreb på den japanske formation, blev også ramt af granater fra begge sider, brød i brand og drejede væk i et forsøg på at undgå krydsilden.<ref>Cook, ''Cape Esperance'', p. 80–84, 106–108, Frank, ''Guadalcanal'', p. 303–304, Morison, ''Struggle for Guadalcanal, p. 161–162.</ref>
[[Fil:USSBoise4USS Boise (CL-47) at anchor, circa in late August 1942 (80-G-K-558).jpg|thumb|right|Den amerikanske krydser ''Boise'' ved [[Espiritu Santo]], [[Ny Hebriderne]] i august 1942.]]
 
Da Gatōs skibe forsøgte at undslippe, strammede Scotts skibe deres formation og drejede derefter for at forfølge de flygtende japanske krigsskibe. Kl. 0.06 passerede to torpedoer fra ''Kinugasa'' tæt forbi ''Boise''. ''Boise'' og ''Salt Lake City'' tændte deres søgelys for at oplyse deres mål, hvilket gav kanonerne på ''Kinugasa'' tydelige mål. Klokken 0.10 eksploderede to granater fra ''Kinugasa'' i hovedmagasinet på ''Boise'' mellem tårn 1 og 2. Eksplosionen dræbte næsten 100 mand og truede med at sprænge skibet i stykker. Havvand strømmede ind gennem de sprækker, som eksplosionen havde lavet i skroget, og hjalp til med at slukke ilden inden den nåede skibets krudtmagasiner. ''Boise'' faldt straks ud af kolonnen og trak sig tilbage fra slaget. ''Kinugasa'' og ''Salt Lake City'' udvekslede ild og ramte hinanden flere gange, hvilket gav mindre skader på ''Kinugasa'' og beskadigede en af kedlerne på ''Salt Lake City'', hvilket reducerede dens fart.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 304–305, Cook, ''Cape Esperance'', p. 74–75, 88–95, 100–105, Dull, ''Imperial Japanese Navy'', p. 228–229, og Morison, ''Struggle for Guadalcanal'', p. 162–165.</ref>
82

redigeringer

Navigationsmenu