Renæssancen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 22. nov. 2018, 22:20

Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode fra det 14. til det 17. århundrede, der betragtes som broen mellem middelalderen og den moderne tid. Det begyndte som en kulturel bevægelse i Italien i den sene middelalder og bredte sig til resten af Europa. Fx udviklingen af perspektiv i oliemalerier og generhvervet viden om, hvordan man laver beton.

Den omfattede en opblomstring af latin og folkesprogslitteratur fra det 14. århundrede. Det betød genopblussen af læring baseret på klassiske kilder, udvikling af lineære perspektiv og andre teknikker til at give en mere realisme i malerier; og desuden uddannelsesreformer i mange europæiske lande.

Den senere europæiske renæssance fra det 16. til det 17. århundrede var et opgør mod den oprindelige italienske renæssance og havde ikke genfødsel som mål. Betydningen genfødsel refererer til antikken og kommer fra re-, som betyder igen, som betyder fødsel (italiensk; ri-nascimento). Betegnelsen stammer fra samtidens Vasari og den franske historiker Jules Michelet i det 19. århundrede.

Renæssancen var inspireret af antikken, som varede fra omkring 750 f.kr. til 500 e.kr. og dermed en genfødsel af den periode. For de lærde i renæssancen var antikken en blomstrende tid, hvor videnskab, filosofi, litteratur, demokrati, kunst og politik blev sat i fokus.

Verden udvidede sig for europæerne, og horisonten blev større. Marco Polo udforskede Asien, mens Christoffer Columbus rejste mod vest og opdagede Nordamerika i 1492.

Italienske bystater

Renæssancen begyndte i Norditalien i Venedig, Genova, Milano og Firenze.

Firenzes rige overklasse var begejstret for de nye ideer og støttede de mange kunstnere og humanister i byen. I renæssancen var befolkningen i Firenze glad for den republikanske styreform og støttede betegnelsen ”renæssancemennesket”. Fremtiden skulle bygges på idealer fra det antikke Grækenland og Rom. Idealer, som langsomt førte mennesket bort fra det traditionelle, kirkeligt bestemte verdensbillede mod en verden bygget på fornuft og rationalitet.

Kunst

Kunsten undergik en stor udvikling: fra at tegne uden perspektiv, til at tegne med perspektiv. Dermed blev det muligt at fremstille bygninger i en ny form, som aldrig var set før. Forsvindingspunkter blev et essentielt begreb inden for kunsten.

Derudover hentede man inspiration fra antikken, og mange gamle elementer blev moderne igen.

Ydermere blev kuplen i Firenze færdiggjort i renæssancen pga. perspektivopfindelsen af Filippo Brunelleschi (1377-1446).

Verdensbilledet i Renæssancen

Verdensbilleder var før inspireret af Aristoteles, som havde en forestilling om, at Jorden var verdens stillestående centrum, hvorom Solen, stjernerne og planeterne bevægede sig. Dette geocentriske verdensbillede står i modsætning til det senere heliocentriske verdensbillede, hvor Solen betragtes som centrum. Omkring 200 f.kr. foreslog Aristarchos fra Samos, at det heliocentriske verdensbillede var en hypotese, men den fik først afgørende indflydelse med Kopernikus samme hypotese (1543).

Byerne og handelen i Renæssancen

Økonomien steg i takt med handel. Det medvirkede til, at der kunne dyrkes flere afgrøder, eftersom klimaet ændrede sig. Når økonomien steg, blev der skabt mere handel. Handlen kom oftest fra de nordeuropæiske lande, og der blev også eksporteret mere fra de mellemøstlige lande som krydderier.

Øget handel medførte vækst i byerne. Byerne blev mere attraktive, virksomheder opstod og skabte arbejdspladser. Da byerne blev større, blev borgerskabet interesseret i byerne, og de blev et centrum for alt aktiviteten i landet. Alt det gav byerne dynamik, og dermed opstod nye tanker og ideer.

Renæssancen vs. middelalderen

Den schweiziske kulturhistoriker Jacob Burckhardt adskiller de to perioder fra hinanden, men det blev diskuteret af amerikaneren Charles H. Haskins i 1920’erne. Diskussionen gik på, hvornår renæssancen opstod, og om middelalderen var en tilbagestående periode, eller om middelalderen nærmere i sig selv stod for store nybrud, som kunne måle sig med renæssancens.

Grænsen mellem perioderne er uklar, og perioderne overlappede hinanden.

Se også

Eksterne henvisninger

Spire

Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire

Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[File:Michelangelo's David 2015.jpg|thumb|''[[David (Michelangelo)|David]]'', af [[Michelangelo]] ([[Accademia di Belle Arti di Firenze|Accademia di Belle Arti]], [[Firenze]], [[Italien]]) er et af renæssancen mesterværker.]]
-'''Renæssancen''' (fra [[fransk (sprog)|fransk]]: ''renaissance'', genfødsel) er en periode fra det [[14. århundrede|14.]] til det [[17. århundrede]], der betragtes som broen mellem [[middelalderen]] og [[moderne tid]]. Det begyndte som en kulturel bevægelse i [[Italien]] i den sene middelalder og bredte sig til resten af [[Europa]]. Nogle gode tidlige eksempler var udviklingen af [[perspektiv]] i [[Oliemaleri|oliemalerier]] og genanvendt viden om, hvordan man laver beton.
+'''Renæssancen''' (fra [[fransk (sprog)|fransk]]: ''renaissance'', genfødsel) er en periode fra det [[14. århundrede|14.]] til det [[17. århundrede]], der betragtes som broen mellem [[middelalderen]] og den [[moderne tid]]. Det begyndte som en kulturel bevægelse i [[Italien]] i den sene middelalder og bredte sig til resten af [[Europa]]. Fx udviklingen af [[perspektiv]] i [[Oliemaleri|oliemalerier]] og generhvervet viden om, hvordan man laver [[beton]].
-Som en kulturel bevægelse omfattede det en opblomstring af latin og folkesprogslitteratur fra det 14. århundrede. Det betød genopblussen af læring baseret på klassiske kilder, udvikling af lineære [[Perspektivisk konstruktion|perspektiv]] og andre teknikker til at give en mere naturlig realitet i malerier; og dertil gradvise, men udbredt uddannelsesreformer i mange europæiske lande.
+Den omfattede en opblomstring af latin og folkesprogslitteratur fra det 14. århundrede. Det betød genopblussen af læring baseret på klassiske kilder, udvikling af lineære [[Perspektivisk konstruktion|perspektiv]] og andre teknikker til at give en mere realisme i malerier; og desuden uddannelsesreformer i mange europæiske lande.
-Den senere europæiske renæssance fra det [[16. århundrede|16.]] til det 17. århundrede var et opgør mod den oprindelige [[Italiensk renæssance|italienske renæssance]], og havde ikke genfødsel som mål. Betydningen ''genfødsel'' refererer til [[antikken]] og kommer fra ''r''e-, som betyder igen, som betyder fødsel ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]; ''ri''-''nascimento''). Betegnelsen stammer fra [[Vasari]] og den franske historiker [[Jules Michelet]] i det [[19. århundrede]].
+Den senere europæiske renæssance fra det [[16. århundrede|16.]] til det 17. århundrede var et opgør mod den oprindelige [[Italiensk renæssance|italienske renæssance]] og havde ikke genfødsel som mål. Betydningen ''genfødsel'' refererer til [[antikken]] og kommer fra ''r''e-, som betyder igen, som betyder fødsel ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]; ''ri''-''nascimento''). Betegnelsen stammer fra samtidens [[Vasari]] og den franske historiker [[Jules Michelet]] i det [[19. århundrede]].
-Renæssancen var inspireret af [[antikken]], som varede fra omkring [[750 f.Kr.|750 f.kr.]] til [[500 f.Kr.|500 e.kr.]], og dermed en genfødsel af denne tidsperiode. For de lærde i renæssancen var antikken en blomstrende tid, hvor [[videnskab]], [[filosofi]], [[litteratur]], [[demokrati]], [[kunst]] og [[politik]] blev sat i fokus.
+Renæssancen var inspireret af [[antikken]], som varede fra omkring [[750 f.Kr.|750 f.kr.]] til [[500 f.Kr.|500 e.kr.]] og dermed en genfødsel af den periode. For de lærde i renæssancen var antikken en blomstrende tid, hvor [[videnskab]], [[filosofi]], [[litteratur]], [[demokrati]], [[kunst]] og [[politik]] blev sat i fokus.
-Verden udvidede sig for europæerne, og horisonten blev større. [[Marco Polo]] udforskede mod [[Asien]], mens [[Christoffer Columbus]] rejste mod vest og opdagede [[Nordamerika]] i 1492.
+Verden udvidede sig for europæerne, og horisonten blev større. [[Marco Polo]] udforskede [[Asien]], mens [[Christoffer Columbus]] rejste mod vest og opdagede [[Nordamerika]] i 1492.
 == Italienske bystater  ==
-Renæssancen begyndte i Norditalien, omkring [[Venedig]], [[Genova]], [[Milano]] og [[Firenze]].
+Renæssancen begyndte i Norditalien i [[Venedig]], [[Genova]], [[Milano]] og [[Firenze]].
-Firenzes rige overklasse var begejstret for de nye ideer og støttede de mange kunstnere og [[Humanisme|humanister]] i byen. I renæssancen var befolkningen i Firenze glad for den republikanske styreform og støttede op for betegnelsen ”renæssancemennesket”. Fremtiden skulle bygges på idealer fra [[det antikke Grækenland]] og [[Rom]]. Idealer, som langsomt førte mennesket bort fra det traditionelle, kirkeligt bestemte verdensbillede, og frem mod en verden bygget på [[fornuft]] og [[rationalitet]].
+Firenzes rige overklasse var begejstret for de nye ideer og støttede de mange kunstnere og [[Humanisme|humanister]] i byen. I renæssancen var befolkningen i Firenze glad for den republikanske styreform og støttede betegnelsen ”renæssancemennesket”. Fremtiden skulle bygges på idealer fra [[det antikke Grækenland]] og [[Rom]]. Idealer, som langsomt førte mennesket bort fra det traditionelle, kirkeligt bestemte verdensbillede mod en verden bygget på [[fornuft]] og [[rationalitet]].
 == Kunst ==
-Kunsten undergik en stor udvikling: Man gik fra at tegne en tegning, uden perspektiv, til at tegne med perspektiv. Dermed blev det muligt at fremstille bygninger i en ny form, som aldrig var blevet set før. Forsvindingspunkter blev et essentielt begreb inden for kunsten.
+Kunsten undergik en stor udvikling: fra at tegne uden perspektiv, til at tegne med perspektiv. Dermed blev det muligt at fremstille bygninger i en ny form, som aldrig var set før. Forsvindingspunkter blev et essentielt begreb inden for kunsten.
 Derudover hentede man inspiration fra antikken, og mange gamle elementer blev moderne igen.
-Ydermere blev [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|kuplen i Firenze]] færdiggjort i renæssancen grundet den nye perspektiv opfindelse, af [[Filippo Brunelleschi]] (1377-1446).
+Ydermere blev [[Cattedrale di Santa Maria del Fiore|kuplen i Firenze]] færdiggjort i renæssancen pga.  perspektivopfindelsen af [[Filippo Brunelleschi]] (1377-1446).
 == Verdensbilledet i Renæssancen ==
-Verdensbilleder var førhen inspireret af [[Aristoteles]], som havde en forestilling om, at [[Jorden]] var verdens stillestående centrum, hvorom [[Solen]], [[Stjerne|stjernerne]] og [[Planet|planeterne]] bevægede sig. Dette såkaldte [[Geocentrisk|geocentriske]] verdensbillede står i modsætning til det senere [[Heliocentrisk|heliocentriske]] verdensbillede, hvor Solen betragtes som centrum. Omkring [[200 f.Kr.|200 f.kr.]] foreslog [[Aristarchos fra Samothrake|Aristarchos fra Samos]], at det heliocentriske verdensbillede var en [[hypotese]], men fik først afgørende indflydelse med [[Nicolaus Kopernikus|Kopernikus]] samme hypotese ([[1543]]).
+Verdensbilleder var før inspireret af [[Aristoteles]], som havde en forestilling om, at [[Jorden]] var verdens stillestående centrum, hvorom [[Solen]], [[Stjerne|stjernerne]] og [[Planet|planeterne]] bevægede sig. Dette [[Geocentrisk|geocentriske]] verdensbillede står i modsætning til det senere [[Heliocentrisk|heliocentriske]] verdensbillede, hvor Solen betragtes som centrum. Omkring [[200 f.Kr.|200 f.kr.]] foreslog [[Aristarchos fra Samothrake|Aristarchos fra Samos]], at det heliocentriske verdensbillede var en [[hypotese]], men den fik først afgørende indflydelse med [[Nicolaus Kopernikus|Kopernikus]] samme hypotese ([[1543]]).
 == Byerne og handelen i Renæssancen ==
-[[Økonomi|Økonomien]] steg i takt med handel. Dette medvirkede til, at der kunne dyrkes flere afgrøder, eftersom [[Klima|klimaet]] ændrede sig. Når økonomien steg, blev der skabt mere handel, mellem forskellige parter. Handlen kom oftest fra de nordeuropæiske lande, og der blev også eksporteret mere fra de [[Mellemøsten|mellemøstlige]] lande, eksempelvis [[Krydderi|krydderier]].
+[[Økonomi|Økonomien]] steg i takt med handel. Det medvirkede til, at der kunne dyrkes flere afgrøder, eftersom [[Klima|klimaet]] ændrede sig. Når økonomien steg, blev der skabt mere handel. Handlen kom oftest fra de nordeuropæiske lande, og der blev også eksporteret mere fra de [[Mellemøsten|mellemøstlige]] lande som [[Krydderi|krydderier]].
-Øget handel medførte vækst i byerne. Byerne blev mere attraktive, [[Virksomhed|virksomheder]] opstod og skabte arbejdspladser. Eftersom byerne bliver større, blev borgerskabet interesseret i byerne, da det blev et centrum for alt aktiviteten i landet. Alt dette medførte til dynamik i byerne, og dermed opstod nye tanker og ideer.
+Øget handel medførte vækst i byerne. Byerne blev mere attraktive, [[Virksomhed|virksomheder]] opstod og skabte arbejdspladser. Da byerne blev større, blev borgerskabet interesseret i byerne, og de blev et centrum for alt aktiviteten i landet. Alt det gav byerne dynamik, og dermed opstod nye tanker og ideer.
 == Renæssancen vs. middelalderen ==
-Middelalderen og renæssancen var to forskellige perioder i verdenshistorien. Den schweiziske kulturhistoriker [[Jacob Burckhardt]] adskiller disse perioder fra hinanden, men dette blev senere omdiskuteret, eksempelvis af amerikaneren [[Charles H. Haskins]] i [[1920'erne|1920’erne]]. Diskussionen omhandlede, hvornår renæssancen opstod, og hvorvidt middelalderen var en tilbagestående periode, eller om middelalderen nærmere i sig selv stod for store nybrud, som kunne måle sig med renæssancen.
+Den schweiziske kulturhistoriker [[Jacob Burckhardt]] adskiller de to perioder fra hinanden, men det blev diskuteret af amerikaneren [[Charles H. Haskins]] i [[1920'erne|1920’erne]]. Diskussionen gik på, hvornår renæssancen opstod, og om middelalderen var en tilbagestående periode, eller om middelalderen nærmere i sig selv stod for store nybrud, som kunne måle sig med renæssancens.
-I diskussionen fremhæves, at grænsen mellem perioderne ikke er særlig fast, og at perioderne overlappede hinanden.
+Grænsen mellem perioderne er uklar, og perioderne overlappede hinanden.
 == Se også ==