Diskussion:Peder Holk Nielsen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forslag til artikel oplagt, 8. september 2017[rediger kildetekst]

Jeg er ansat i Novozymes og forstår således, at jeg har interessekonflikter i relation til selskabet og relaterede emner.

Der har igennem meget lang tid været et såkaldt "rødt link" på den danske Novozymes-artikel f.s.v.a. selskabets adm. direktør. Senest har jeg forrettet henvendelse til en dansk superbruger, der for nylig har rettet den danske Novozymes-artikel, og en aktiv redaktør med henblik på at få Wikipedianerne til at se på oprettelse af en artikel – og aktivering af det røde link.

Jeg har foreslået, henset til evt. mangel på ressourcer i det danske Wikipedia-miljø, at jeg selv kunne komme med et første forslag til gennemsyn og diskussion – for at få en dialog løbet i gang. Det er dog desværre ikke lykkedes at modtage svar herpå.

Det er i mine øjne en mangel på dansk Wikipedia, at der ikke eksisterer en artikel omkring topchefen for en af landets største virksomheder. Som jeg videre ser det, så er Novozymes en af de eneste, store danske virksomheder, hvis adm. direktør ikke er beskrevet i en artikel.

Jeg har nu oplagt et forslag til artikel. Artiklen er forsøgt holdt sober og neutral – leksikal. Der er underbygget med en lang række referencer fra vægtige 3. parter.

På den baggrund håber jeg, at forslaget kan få igangsat en dialog og en proces, så det røde link endelig kan blive aktiveret med en reel artikel. Det kan kun være i alles interesse.

Fred at Novozymes (diskussion) 8. sep 2017, 19:25 (CEST)

Jeg ser ikke nogle problemer mht. neutraliteten i formuleringerne af denne artikel. Om det så betyder, at et flertal af de aktive brugere mener, at artiklens lødighed og relevans kan suspendere det overordnede princip om ikke at skrive om sin arbejdsgiver eller virksomhed man er ansat på, er det store spørgsmål. Det er også et problem, at hvis flertallet ser gennem fingre med dette, så er der rykket ved principperne, hvilket måske kan skabe en uheldig præcedens.--Ramloser (diskussion) 8. sep 2017, 20:35 (CEST)
Hej Ramloser og Fred Vi kan netop ikke se gennem fingrene på brud af neutraliteten, det kan vi jo ikke tillade. Jeg så mig derfor nødt til at indstille artiklen til sletning for brud af Wikipedias vigtigste princip om uafhængighed. Andre artikler om Novo Nordisk, dens chefer og bestyrelser er heller ikke alt for neutrale (der er godt med reklamesprog og lidt tvivlsom notabilitet mht. nulevende personer og bestyrelser) men de kan blot omskrives; hvor her har vi en artikel skrevet udelukkende af en ansat. Desuden - blot fordi der er et rødt link, betyder jo heller ikke at alle ansatte på Novo Nordisk skal absolut have egen Wiki-side. Leliva (diskussion) 4. okt 2017, 14:54 (CEST)
Fred, hvis du kunne være venlig at skrive i henhold til følgende politikker og normer:

"Vægtige tredjeparts kilder" er nok heller ikke Youtube videoer med din chefs holdning eller hyldest og prestigeartikler fra BT og andre tidsskrifter (journalister kan ikke betragtes som neutrale videnseksperter) især i en bio af levende person... Leliva (diskussion) 4. okt 2017, 14:54 (CEST)

Bemærkning til person, der glemte signatur.
Jeg anbefaler dig at falde lidt til ro. 5 skabeloner, hvor de 3 reelt siger det samme, er "overkill". Desuden er det meget svært at se, at du selv er neutral, når du blandt andet hævder, at journalister generelt ikke kan holde et neutralt synspunkt. I øvrigt har du formentlig misforstået mit indlæg, idet jeg netop pointererde at vi ikke bør "dispensere" fra de generelle regler. Husk at vrede er en af de syv dødssynder. De bedste hilsener--Ramloser (diskussion) 3. okt 2017, 16:25 (CEST)
Til Ramloser, tak for hjælpen med skabelonerne. Jeg glemte også at signere. Jeg er skribent til daglig, så har ikke erfaring, hvordan man gør, når Wikipedias lov om uafhængighed bliver brudt. Jeg er ikke vred, jeg er skuffet ;-) Det om journalister skrev jeg udfra det, der står i Wikipedia:Kilder om aviser, hvor der bruges sensation og upartiskheden ikke altid kan garanteres. Mvh. Leliva (diskussion) 4. okt 2017, 14:54 (CEST)

Tak for kommentarer.

Jeg beklager, hvis jeg har brudt nogle retningslinjer. Jeg har forsøgt at følge dem og helt eksplicit gjort opmærksom på mit tilhørsforhold - både i mit brugernavn, i beskrivelsen på min profil og på diskussionssiden bag artiklen om Peder Holk Nielsen.

Jeg er med på, at det ikke er mig der skal bestemme hvilke personer, der skal beskrives på Wikipedia. Jeg tænker dog, at det virker oplagt, at den adm. direktør for en af Danmarks største og mest toneangivende virksomheder lever op til de generelle krav om notabilitet og almen interesse. Her er der ydermere tale om en topchef, der er meget engageret i samfundsdebatterne og har opnået fornem anerkendelse hos højt-respekterede 3. parter (her vil jeg i øvrigt bemærke, at der hverken er tale om BT eller "formiddagsblade". Der er bl.a. tale om nogle af verdens mest respekterede medier). Hvordan artikelbeskrivelsen skal tage sig ud, er jeg selvsagt ikke herre over. Jeg har i første omgang, efter i årevis at have været vidne til en ”død artikel”, opfordret personer i Wikipedia-miljøet til selv at forestå en tekst, dernæst har jeg tilbudt udkast til diskussion og, efter ikke at have fået nogen respons, valgte jeg så helt åbent at lægge et forslag op til behørig diskussion. Jeg har forsøgt at skrive artiklen så neutralt og leksikalt som muligt og synes ikke, der er tale om “reklame” og har som nævnt samtidig gjort tydeligt opmærksom på mit tilhørsforhold.

Jeg anerkender fuldt, at der på Wikipedia eksisterer nogle regler og principper, men jeg mener også, at det sommetider må være nødvendigt, fortsat via dialog med og respekt for miljøet, at søge nogle pragmatiske balancer, så eks. eksisterende, ikke-opdaterede artikler ikke sygner hen som helt antikvariske – og nye vitterlig opstår når relevant.

Igen – jeg beklager hvis jeg har overtrådt retningslinjer. Jeg synes Peder Holk Nielsen har så stor almen interesse, at han bør beskrives på dansk Wikipedia, og jeg håber derfor, at du eller andre i wiki-miljøet måtte have lyst til at omskrive artiklen, hvor det måtte være nødvendigt, fremfor blot at skride til sletning.

PS: Der er tale om Novozymes - ikke Novo Nordisk.

Fred at Novozymes (diskussion) 3. okt 2017, 21:36 (CEST)

Lad os se roligt på sagen og tage spørgsmålene et for et:
  1. er Peder Holk Nielsen notabel? Ja, det mener jeg.
  2. er oplysningerne i artiklen kildebelagte? Ja, det mener jeg også. Ikke alle kilder er lige gode, men det ændrer ikke hovedindtrykket.
  3. er formuleringen neutral og faktuel? Ja, det mener jeg overordnet, at den er. Enkelte steder kan der måske findes andre og bedre formuleringer.
  4. bør artiklen slettes? Nej, det mener jeg ikke.
  5. bør artiklen udvides og/eller skrives om? Bestemt, hvis nogen kan gøre den bedre.
Normalt er jeg skeptisk over for alt, der minder om "tæt-på", men i dette tilfælde synes jeg, at resultatet som helhed falder inden for tolerancerammerne. Rmir2 (diskussion) 3. okt 2017, 21:48 (CEST)
Jeg er efter nærmere overvejelse og en del research tilbøjelig til at være enig med Rmir2 i denne sag. Blandt andet har jeg fundet 3 omtaler af ham som modtager af prisen "Global game changers", men kan ikke finde en primær kilde til dette. Måske kræver det en afstemning på landsbybrønden at bløde op på princippet om "tæt på". Fx en tilføjelse: Hvis x antal brugere finder, at en person, der selv har angivet sit tilhørsforhold til virksomheden/organisationen, udtrykker sig i neutralt sprog og angiver neutrale kilder, kan redigeringerne undtagelsesvis accepteres".Ramloser (diskussion) 3. okt 2017, 22:10 (CEST)

Artiklen skal slettes for brud af reglerne, ikke pga notabilitet[rediger kildetekst]

Artiklen skal slettes, fordi den er skrevet af en ansat på virksomheden eller deres reklamebureau. Udelukkende derfor. Det handler ikke om notabilitet eller de fjollede hyldestkilder. Det handler udelukkende om brud af NPOV og reglerne om, at man ikke må skrive om sin arbejdsplads, sig selv og chefen.

Man kan også tydelig se, at "Fred den ansatte" er IKKE neutral og aldrig bliver det - hans lovprisninger af Holk og hans firma i diskussionen fortsætter - "toneangivende virksomhed", "højtrespekterede medier", "Holk har så stor almen interesse", "jo, jeg brød reglerne, MEN.." osv. Det der hedder ikke "almen interesse", det hedder "virksomhedens interesse".

Og på trods af brud på Wikipedias vigtigste love, fortsætter Fred med at bede Wikipedia at bøje dem for lige netop hans firma. Det er ikke noget, der hedder "pragmatisk dialog" her, det er bare brud på reglerne. Der må overhovedet ikke være nogen "dialog" mellem private virksomheder/politikere og Wikiskribenter. Wikipedia skal bevare uafhængigheden og skribenterne må ikke bestikkes eller antastes.

Der er masser af røde links for personer i danske Wikipedia, der har manglet i årevis, hvorfor skriver Fred ikke deres artikler? Fordi han ikke er Wikiskribent, han er kun en reklameskriver for Novo og Holk. Andre røde links er ikke hans chefer og han er ligeglad med Wikipedia, bare hans firma hyldes.

Det er ikke fordi Holk ikke er notabel, selvom han ikke har opfundet noget som helst eller vundet Nobelprisen, han er bare administrator for et stort firma og sidder i forskellige bestyrelser, samt et udvalg opsat af regeringen. Det handler ikke om notabilitet. Artiklen om ham skal blot skrives af en ægte, uafhængig Wiki-skribent, ikke "Fred den ansatte" eller en politisk talsperson.

Mit forslag er, at artiklen slettes, og så kan en skribent, der har tid, måske engang skrive en stub (eller sætte en bot til det) om Holk. Hvis det da overhovedet er nødvendig, at enhver, der modtager direktørløn, absolut skal have en artikel på dansk Wikipedia, fordi virksomheden siger sådan.

Hvis vi ser gennem fingrene nu, vil alle firmaer, reklamebureauer og chefer i DK komme og bestille artikler, ligesom Fred har gjort.

Mvh. Leliva (diskussion) 4. okt 2017, 14:09 (CEST)

Det var ikke min intention at bryde reglerne på Wikipedia, og jeg har derfor valgt at slette artiklen. Jeg troede, at min åbne fremgangsmåde var farbar – og pragmatisk – og beklager at have været årsag til virak. Måske andre på et senere tidspunkt vil finde interesse for at oprette en ny artikel. Hilsner, Fred at Novozymes (diskussion) 5. okt 2017, 22:39 (CEST)
Nu er det tilsyneladende kun administratorer, der kan slette sider. Det må I meget gerne gøre, når indholdet nu ser ud til at give anledning til ærgerlig uenighed. Jeg vil ikke blande mig yderligere i diskussionen om denne side. Hilsner, Fred at Novozymes (diskussion) 6. okt 2017, 14:42 (CEST)

Sletningsforslag[rediger kildetekst]

Der er oprettet et sletningsforslag, men det var ikke blevet tilføjet her på siden. --Kjeldjoh (diskussion) 11. okt 2017, 15:54 (CEST)

Sletningsforslag: Peder Holk Nielsen

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Artiklen skal slettes, fordi den er skrevet af en ansat på virksomheden eller deres reklamebureau. Udelukkende derfor. Det handler ikke om notabilitet eller de halvt-seriøse hyldestkilder. Det handler udelukkende om brud af NPOV og reglerne om, at man ikke må skrive om sin arbejdsplads, sig selv og chefen.

Man kan også tydelig se, at "Fred den ansatte" er IKKE neutral og aldrig bliver det - hans lovprisninger af Holk og hans firma fortsætter uafbrudt i diskussionen af artiklen - "toneangivende virksomhed", "højtrespekterede medier", "Holk har så stor almen interesse", "jo, jeg brød reglerne, MEN.." osv. Det der hedder ikke "almen interesse", det hedder virksomhedens interesse.

Og på trods af brud på Wikipedias vigtigste love, fortsætter Fred med at bede Wikipedia at bøje dem for lige netop hans firma. Det er ikke noget, der hedder "pragmatisk dialog" her, det er bare brud på reglerne. Der må overhovedet ikke være nogen "dialog" mellem private virksomheder/politikere og Wikiskribenter. Wikipedia skal bevare uafhængigheden og skribenterne må ikke bestikkes eller antastes.

Der er masser af røde links for personer i danske Wikipedia, der har manglet i årevis, hvorfor skriver Fred ikke deres artikler? Fordi han ikke er Wikiskribent, han er kun en reklameskriver for Novo og Holk. Andre røde links er ikke hans chefer og han er ligeglad med Wikipedia, bare hans firma hyldes.

Det er ikke fordi Holk ikke er notabel, selvom han ikke har vundet Nobelprisen, han er bare administrator for et stort firma og sidder i forskellige bestyrelser, samt et udvalg opsat af regeringen. Det handler ikke om notabilitet. Artiklen om ham skal blot skrives af en ægte, uafhængig Wiki-skribent, ikke "Fred den ansatte" eller en politisk talsperson.

Mit forslag er, at artiklen slettes, og så kan en skribent, der har tid, måske engang skrive en stub (eller sætte en bot til det) om Holk. Hvis det da overhovedet er nødvendig, at enhver, der modtager direktørløn, absolut skal have en artikel på dansk Wikipedia, fordi virksomheden siger sådan.

Hvis vi ser gennem fingrene nu, vil alle firmaer, reklamebureauer og chefer i DK komme og bestille artikler, ligesom Fred har gjort. Derfor sætter jeg forslaget til slet.

Mvh. Leliva (diskussion) 4. okt 2017, 14:24 (CEST)

  •  Kommentar På mange måder er det vel en ren administrator-sag, da artiklen er åbebnlyst NPOV. Men også en ærgerlig sag, eftersom den oprindelige forfatter på alle måder IKKE har søgt at skjule sit tilhørsforhold. Ærgerlig fordi der kunne være kommet en god og relevant artikel ud af det. --Honymand (diskussion) 11. okt 2017, 12:46 (CEST)
  • Behold - Som artiklen fremstår nu, bliver Peder Holk Nielsen ikke overdrevet lovprist. Så det er redigering, ikke slet, der er brug for. --Kjeldjoh (diskussion) 11. okt 2017, 15:50 (CEST)
  • Behold - jævnfør mine tidligere bemærkninger. Rmir2 (diskussion) 11. okt 2017, 16:06 (CEST)
  •  Kommentar Slet pga. NPOV-tætpå - MEN skriv på ny, bare af en anden bruger (ægte uvildig wikiskribent) end Fred den ansatte. Ren kedelig formalitet, udelukkende pga. Fred brød Wiki-loven.

Behold eventuelt billedet af Holk, hvis den må have CC på. Mvh. Leliva (diskussion) 11. okt 2017, 16:16 (CEST)

  • Behold - Som den står nu er den acceptabel neutral, og notabiliteten er der heller ikke tvivl om. Men forløbet er ikke kønt :-( - Nico (diskussion) 11. okt 2017, 17:08 (CEST)
  •  Kommentar Enig i udgangspunktet for sletteforslaget, at det er problematisk med tætpå-oprettelser. Samtidig er Novozymes en C20-virksomhed, og derfor er dens adm. direktør automatisk notabel ifølge da-wikis almindelige kriterier, så vi bør have et opslag om personen. Man kunne af principielle grunde slette artiklen og derpå oprette en lidt mere kortfattet version, men vi ender samme sted ved blot evt. at forkorte lidt i den nuværende, hvilket virker som den enkleste løsning. Uddannelse, kortfattet karriereforløb, foto og infoboks er relevante oplysninger, men nogle af de nuværende informationer virker lovlig perifere. Jeg synes ikke, det er en vigtig encyklopædisk oplysning, at en direktør i en større virksomhed i medierne udtaler sig positivt om et forslag til erhvervsskattelettelser, og heller ikke avisskriverier i forbindelse med en enkelt fondsbørsmeddelelse, som ikke udviklede sig til nogen særlig "sag" på det pågældende tidspunkt. --Økonom (diskussion) 11. okt 2017, 17:21 (CEST)
  • Behold - I udgangspunktet har du jo ret, men jeg er pragmatisk nok til at se gennem fingre her. Så længe artiklen er strengt neutral og har sobre kilder, har jeg det ok. Skulle vi slette den pga. tætpå-princippet, var der jo bare en anden, der skulle starte forfra og ende med nogenlunde samme artikel. jeg synes dog, vi skal følge Leliva så langt, at vi går kilderne kritisk igennem, og Økonom i at få luget ud i de mindre relevante oplysninger. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 11. okt 2017, 23:36 (CEST)
  • Slet{{tætpå}} Enig med Leliva, sammenfattet i konklusionen: "Hvis vi ser gennem fingrene nu, vil alle firmaer, reklamebureauer og chefer i DK komme og bestille artikler, ligesom Fred har gjort. Derfor sætter jeg forslaget til slet." I virkeligheden en principiel diskussion, der bør rejses på Landsbybrønden. --Madglad (diskussion) 16. okt 2017, 18:22 (CEST)
  •  Kommentar Uagtet det principielle forhold i debatten, så kan vi jo komme derhen (ja vi er vel i en vis forstand der), at hvis man i sin omgangskreds (jeg taler ikke om ansættelsesforhold) kender en dreven Wikipedianer, ja så kan man måske nemt være så heldig, at man kan få en ualmindelig god artikel på Wikipedia, selvom man ikke selv er i stand til at gennemskue alle de skrevne og halv-skrevne regler, der gælder for artiklers notabilitet, stil og kildedokumentation. Mange, der har skrevet på vegne af organisationer og virksomheder har heller ikke lige helt gennemskuet disse regler, hvorefter vi sidder og piller artiklerne fra hinanden, enten for dårlig stil, for mangel på dokumentation for notabilitet eller for at "være for tæt på" - men hvis vi engang imellem kommer over en artikel, der er åbenlyst notabel i indhold, som er velskrevet, og som har rigeligt med relevante referencer, selvom den også er "for tæt på", skal vi måske i nogle tilfælde blot overveje, om det mindst besværlige ikke vil være at beholde artiklen, og så lade dens udvikling komme an på den almindelige måde vi kontinuerligt redigerer og reviderer artikler på her på Wikipedia? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 22. okt 2017, 18:58 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke opbakning til at slette artiklen, hvorfor den beholdes.
- Sarrus (db) d. 12. nov 2017, 11:09 (CET)